Tolkens rolle

Som tolk bør man tilstræbe at være så diskret et bindeled i de samtaler, man tolker, som overhovedet muligt. Samtalens parter bør sidde over for hinanden og tiltale hinanden direkte, mens man som tolk sidder på sidelinien og koncentrerer sig om at få dialogen til at flyde. Har en af parterne eksempelvis svært ved at forstå noget, den anden siger, bør tolken ikke forklare, men stille spørgsmålet videre.

Derved adskiller tolkning for traumatiserede sig principielt ikke fra tolkning i al almindelighed. Alligevel kan de almene principper, man som tolk arbejder efter, få en særlig betydning, når man tolker for en traumatiseret, for eksempel hos en sagsbehandler eller i et behandlingsforløb. Her vil det ofte være afgørende, at der opbygges et tillidsforhold mellem samtalens parter – noget en traumatiseret kan have vanskeligt ved. Det kræver med andre ord en tolk, der forstår at være en lydhør fødselshjælper for et konstruktivt samtaleforløb.

Loyalitet

Først og fremmest skal man som tolk oversætte parternes ord loyalt. Det indebærer at få alle nuancer med, ikke mindst tonen ordene er fremsat i. Det indebærer også at tolke alt, hvad der bliver sagt, også selvom det ikke umiddelbart virker relevant eller fremmende for samtalens forløb – for eksempel bandeord eller vrede udbrud.

For at målet om loyalitet skal nås, er det vigtigt, at man som tolk instruerer samtalens parter i at tale klart, tydeligt og i korte sætninger – med mindre det på forhånd er aftalt, at der simultantolkes eller at tolken godt må opsummere. Samtidig forløber samtalen bedst, hvis man som tolk løbende briefer parterne om, hvor samtalen står. Bliver man for eksempel nødt til at gentage et spørgsmål til den ene part, er det en god ide at lade den anden part vide, hvad der foregår.

Kulturformidling

Traumatiserede mennesker er fundamentalt set mennesker, der har fået deres grænser overskredet på den ene eller anden måde. Mange af disse grænser er universelle – eksempelvis vil det til hver en tid være grænseoverskridende for et sundt, velfungerende individ at se andre mennesker dø eller selv at være i overhængende livsfare. Men nogle grænser og tabuer er mere lokalt definerede og forstås bedst med udgangspunkt i den sociale og kulturelle sammenhæng, den traumatiserede kommer fra.

Derfor er rollen som kulturformidler særligt vigtig, når man tolker for traumatiserede. Udfordringen er at skabe forståelse mellem samtalens parter på tværs af en kulturkløft, der undertiden kan være ganske stor. Her kan idealet om loyalitet godt komme i klemme, for direkte oversættelse giver ikke altid den bedste forståelse. De ord, vi bruger, afspejler vores sociale og kulturelle baggrund – og det samme ord kan have vidt forskellige bibetydninger og værdiladninger forskellige steder i verden.

Som tolk må man aktivere den baggrundsviden, man har om parternes kulturelle baggrund og den ramme, man tolker i, og bruge den til at skabe forståelse parterne imellem. Det er ikke kun ordlyd, der skal tolkes, men også meningen med ordene. Balancegangen består i ikke at overfortolke, men at være loyal med omtanke. Endelig skal man ikke være bleg for at gøre opmærksom på, hvis samtalen ligger i et forkert leje – eksempelvis hvis tolkebrugeren taler hen over hovedet på den traumatiserede.

Redaktion

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark
Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge
Dignity - Dansk Institut Mod Tortur

Sidst opdateret 5/9/2017