Symptomer

Hvordan er det at flygte fra sit hjem og begynde helt forfra i et fremmed land? Det fortæller en bosnisk kvinde om i filmen Flygtning i Danmark. Filmen giver også svar på, hvilke vilkår der gælder for mennesker, der søger om og får asyl i Danmark

PTSD er ikke en sygdom i traditionel forstand, men et syndrom. Det vil sige, at det omfatter en række karakteristiske symptomer. De karakteristiske symptomer for PTSD-diagnosen kan deles op i tre hovedkategorier:

• Øget stress Menneskekroppen har nogle naturlige stressmekanismer i form af fastfrysen, kamp og flugt instinkter, som er hensigtsmæssige ved farer. Denne cyklus med mobilisering og efterfølgende afslapning er normale reaktioner og har almindeligvis ikke langvarige virkninger. Men bringer kamp- eller flugtreaktionerne ikke mennesket ud af faren, forstærkes den energi, der skulle have været udløst i kamp- eller flugtstrategien, og bindes i nervesystemet. Det kommer til udtryk som en konstant nervøs uro, som om personen frygter, at faren hvert øjeblik kan vende tilbage. Det betyder for eksempel, at det kan være vanskeligt at falde i søvn, og det kan være svært at huske, koncentrere sig og lære nyt. Mange er også mere følsomme over for støj – særligt hvis det minder om de traumatiske oplevelser. Andre eksempler på øget stress er pludselige vredesudbrud, angst, hjertebanken og svedeture.

• Genoplevelsesfænomener Personer med traumer gennemlever ofte den eller de traumatiske oplevelser igen og igen. Det kan være som mareridt, men det kan også være mens de er vågne, for eksempel på grund af en bestemt lyd, lugt eller et andet sanseindtryk. Det kaldes flashbacks. Flashbacks kan virke så voldsomt, at personen, mens det står på, kan have svært ved at skelne fortid fra nutid.

• Undgåelsesreaktioner Personer med traumer vil naturligt nok prøve at undgå at blive bragt tilbage til den traumatiske situation. Derfor forsøger de at undgå situationer, der kan minde dem om begivenhederne, for eksempel steder med mange mennesker eller bestemte aktiviteter. Det kan føre til, at de indskrænker deres tilværelse. Mange isolerer sig og mister kontakten med andre mennesker.

Mange flygtninge med traumer har også fysiske smerter som hovedpine og muskelspændinger. Ofte er der tale om diffuse smerter, som lægen ikke kan finde nogen fysisk forklaring på.

Efter en traumatisk begivenhed er det almindeligt at opleve PTSD-symptomer i større eller mindre omfang. Imidlertid er der først tale om en egentlig PTSD, når en person har haft disse symptomer i mindst en måned, og de er indtruffet senest 6 måneder efter begivenheden (ifølge diagnosesystemet ICD-10). Nogen kan leve en årrække med PTSD-symptomer, uden at de oplever en væsentlig forringelse af deres funktionsniveau, hvorefter symptomerne bryder frem i deres fulde omfang fx efter en ny stressende begivenhed.

Hvis man får konstateret PTSD, er det ensbetydende med, at der skal tages forholdsregler og í visse tilfælde særlige hensyn for at stabilisere og normalisere tilstanden.Traumatiseringen kan have afgørende betydning for evnen til at arbejde og evnen til at omgås andre mennesker herunder sine egne børn og ægtefælle. Et vigtigt redskab i bearbejdningen er åbenhed over for sig selv og sine nærmeste. Så har man mulighed for at diskutere symptomerne og erkende, at man i en længere periode ikke fungerer, som man plejer. Erkendelsen giver anledning til at justere forventninger både i forhold til arbejde og privatliv og derved fjerne noget af det pres, man lever i som traumatiseret. Hvis symptomerne ikke fortager sig over tid, er det almindeligt, at PTSD leder hen mod kroniske tilstande som håbløshed, depression og angst, der vil kræve terapi og medicinsk behandling. Mange studier af PTSD ofre viser, at meget voldsomme PTSD symptomer først dukker op som senvirkninger adskillige år efter, at de traumatiserende begivenheder har fundet sted.
 
Redaktion
Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge
 
Kilder og litteratur
Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark
 
Svendsen, Grete (2001): Traumatiserede flygtninge og socialt arbejde. Dansk flygtningehjælp

Sidst opdateret 10/2/2016