Reaktioner

Når børn har været udsat for traumatiske oplevelser, reagerer de ikke ens, og det kan være svært at vurdere graden af traumatisering. Nogle børn:

  • tilpasser sig omgivelserne bedre end andre
  • skjuler deres angst bedre end andre
  • giver ikke udtryk for deres sorg

måske fordi de alt for længe har levet under voldelige omstændigheder, eller fordi det er svært at tale om problemer i familien.

Når familien har skabt sig en tilværelse i Danmark med passende struktur på hverdagen, så får nogle af børnene færre symptomer og falder til ro. Andre børn får dog flere problemer, og har brug for megen støtte fra fx forældre, pædagoger og sagsbehandlere. Atter andre børn er svært belastede, og har måske selv været ude for overgreb og har brug for egentlig behandling.

Mindre børn

Da et lille barn kan have svært ved at forstå endsige beabejde oplevelserne er småbørn meget sensitive over for traumatiske begivenheder. De føler sig hjælpeløse og er de børn, som har mest brug for hjælp fra omgivelserne. De små børn kan ikke sætte ord på deres følelser, og reagerer derfor adfærdsmæssigt og somatisk. Det kan være ved at:

  • klynge sig til forældrene
  • have gentagende mareridt
  • have en afbrudt søvn
  • hve let til gråd
  • let at blive ophidsede og vrede
  • være angste for mørke
  • være angste for at være alene
  • være angst for høje lyde
  • være urolige
  • være hyperaktivite

Børn i skolealdren

Disse børn har bedre mulighed for at forstå, hvad der foregår. Måske kan de også sprogligt formulere sig, men de mangler et begrebsapparat, der gør det muligt for dem at tale om traumerne og symptomerne. De føler sig fremmedgjorte både i forhold til sig selv og andre, og det resulterer ofte i en eksistentiel ensomhed. Ensomheden gør, at de opgiver at fortælle deres omverden, hvordan de har det, fordi de er sikre på, at ingen vil forstå, hvad de fortæller. Ofte har de:

  • koncentrationsbesvær
  • et øget alarmberedskab
  • angst for fremtiden
  • psykosomatiske symptomer

Unge

Unge kan reagere på traumatiske oplevelser ved at blive forvirrede omkring deres egen identitet og ved at tage et alt for stort ansvar i forhold til deres alder. De er ofte mere sårbare end skolebørnene, fordi de forstår konsekvenserne af begivenhederne. De er angste og kan forsøge at dæmpe angsten ved en uhensigtsmæssig adfærd og de er pessimistiske i forhold til fremtiden. Nogle unge opsøger bevidst farlige situationer, fordi de vil overbevise sig selv om, at de nu er i sikkerhed.
De unges udviklingskriser er oftest et resultat af:

  • den nye kulturs traditioner
  • de oplevelser de har med sig fra et krigshærget land
  • den loyalitetskonflikt, de kan havne i, når de både ønsker anerkendelse fra forældre og det nye samfund

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge
Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri, Psykiatrisk Center Ballerup

Kilder og litteratur

Grete Svendsen, socialrådgiver

Børn og traumer / Dyregrov, Atle. Hans Reitzels Forlag, 1997

Sidst opdateret 14/1/2014