PTSD-diagnosens begrænsninger

Hvor diagnosen PTSD giver os en ramme til at forstå de reaktioner, som flygtninge kan have, har den også sine begrænsninger. Især er det blevet problematiseret, at den er blevet til i en vestlig kontekst, og at den dermed ikke nødvendigvis er anvendelig i andre kulturelle, sociale og politiske sammenhænge. Dels adskiller de typer af begivenheder, der i en vestlig sammenhæng giver anledning til traumer, sig fra de former for begivenheder, for eksempel etnisk udrensning og organiseret vold, der finder sted i andre dele af verden. Dels kan der være forskellige kulturelle normer for, hvordan man tilpasser sig en traumatisk oplevelse.

Symptombilledet er altså ikke nødvendigvis så universelt, som diagnosen lægger op til. Undersøgelser peger i retning af, at der nok findes en universel biologisk reaktion på traumatiske begivenheder med en tilknyttet klinisk symptomatologi. Specielt ser det ud, som om symptomerne på genoplevelse er universelle mens undgåelsesreaktioner, for eksempel følelseslammelse og forsøg på at undgå steder, der er forbundet med den traumatiske oplevelse, og symptomer på øget vagtsomhed, for eksempel frygt, irritabilitet og følelsesmæssig ustabilitet, i høj grad er påvirket af kulturelle faktorer. Flere andre studier peger på, at netop undgåelsesadfærd, som i vestlig psykiatrisk tænkning er usundt, i andre kulturelle sammenhænge snarere opfattes som en hensigtsmæssig mestringsstrategi. At bære sin smerte i stilhed kan for eksempel vidne om en personlig styrke, ønsket om at glemme og give slip på den traumatiske begivenhed eller slet og ret, at det er farligt at tale om.

PTSD-diagnosen kritiseres også for, at den med sin vestlige individuelle tilgang til menneskelig lidelse og helbredelse patologiserer flygtninge. Hvor diagnosen på den ene side kan give adgang til et relevant behandlingstilbud, er den altså samtidig med til at stemple flygtningen som syg. Det giver ikke nødvendigvis mening for overlevere af politisk undertrykkelse og tortur, som oplever det, de har været udsat for som en samfundsmæssig uretfærdighed. Sygdomsstemplet risikerer at umyndiggøre og stigmatisere flygtningen. Kritiske ryster advarer også i et større samfundsperspektiv om, at et sådant fokus på individet og behandlingsbehovet risikerer at fjerne opmærksomheden fra de forhold, der har været anledning til lidelsen.
 
Redaktion
Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge
 
Kilder og Litteratur
Kirmayer et al. (red.) (2007): Understanding trauma: integrating biological, clinical, and cultural perspectives, Cambridge University Press
 
Nordanger, Mjaaland og Lie (2008): PTSD oh konfrontering av traumer i et kulturelt perspektiv, Tidsskrift for Norsk Psykologforening 1: 1292-1299
 
Svendsen, Grete (2001): Traumatiserede flygtninge og socialt arbejde, Dansk flygtningehjælp

Sidst opdateret 4/9/2017