Multi print

Socialfaglige indsatser

"Projekt Skoleparathed" forbereder socialt udsatte to-sprogede børn til skolestart ved at styrke deres kompetencer gennem leg og musik. Få mere viden gennem inspirationsfilm fra børnegrupperne.

Traumer i familien viser, hvordan det kan påvirke at vokse op i et hjem, hvor en eller begge forældre er traumatiserede

Når børnesagsbehandleren møder en traumatiseret flygtningefamilie, kan det vise sig, at der har været alvorlige problemer i familien gennem længere tid. Hvis familien har alvorlige problemer, er det naturligvis vigtigt sammen med familien at finde ud af, hvad problemerne skyldes. Er der for eksempel tale om:

at familien ikke kan få sin økonomi til at hænge sammen?
at de voksne er på vej ud af et langvarigt misbrug eller depression?
at den ene ægtefælle savner den anden i hjemlandet, så de ikke magter at slå sig ned for alvor i Danmark?
at familien har levet under så vanskelige forhold i hjemlandet, at børn og voksne stadig er præget heraf?

Meget kan udrettes ved god sagsbehandling og støtte til såvel voksne som børn. I Serviceloven er der angivet retningslinjer for hjælpeforanstaltningerne i børne- og familiearbejdet i kommunalt regi. Enkeltydelser bevilges i henhold til Aktivloven. Naturligvis er alle støtte- og hjælpemuligheder møntet på alle – børn i flygtningefamilier såvel som etnisk danske børn. Generelt vurderes foranstaltningerne lige så gode for børn i flygtningefamilier som for andre børn.

Alligevel kan nogle sagsbehandlere opleve, at de er fagligt og personligt udfordret i flygtningearbejdet. Det kan skyldes:

at sagsbehandleren og familien har forskellige livsopfattelser
at flygtningen ikke kender til børnesagsbehandlerens rolle samt deres rettigheder og pligter
flygtningens ukendskab til, hvad de forskellige foranstaltninger indebærer
sproglige vanskeligheder for begge parter
sagsbehandlerens ukendskab til flygtningens baggrund og til, hvad traumatisering kan betyde

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Grete Svendsen, socialrådgiver

Sidst opdateret 10/2/2016

Børnesagsbehandlerens rolle

Fremfor at fortælle at forældrene ikke er gode nok forældre, er det børnesagsbehandlerens rolle at supplere den eventuelt nedsatte forældreevne i familien. Det kan for eksempel gøres ved at komme med relevante forslag til fritidstilbud eller ved at forsøge at tilknytte en kontaktperson til familien. Samtidig er det vigtigt, at du er nysgerrig og åben over for familiens input og tager dem med på råd.

Som børnesagsbehandler er det derudover en god idé at være opmærksom på:

at gøre sig sine faglige overvejelser, stole på dem og holde fast i sine faglige beslutninger
at have argumenterne i orden og forklare baggrunden for beslutningen
at bruge de foranstaltninger, der er mulighed for, og bruge tid på at forklare, hvad de forskellige foranstaltninger indebærer
at tilbyde hjælpeforanstaltningerne, før problemerne bliver for store
at give information om rettigheder og pligter og baggrunden herfor – mange gange
at overkomme sprogbarrieren ved at bruge tolk, når enten flygtningen eller du har brug for det
ikke at overfortolke den rolle, kulturen måtte spille, så indgriben forsinkes eller hindres
at det er godt at være to børnesagsbehandlere på de komplicerede sager

Vurderingen af hvilke indsatser der skal til, afhænger i hvert enkelt tilfælde af en konkret undersøgelse af problemer, behov og ressourcer.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Grete Svendsen, socialrådgiver

Sidst opdateret 12/9/2017

Modtagearbejdet

Den gode modtagelse af flygtninge i kommunerne Integrationsministeriet 2011

Forskning viser, at stressfulde oplevelser i eksiltilværelsen har stor betydning for flygtninges psykiske helbred. Det kan ikke undgås, at flygtninge føler sig overveældede af de mange nye informationer, nye boligforhold etc. Men en god modtagelse kan hindre nogle af de oplevelser, som kan virke stressende, når man er nytilkommen i kommunen.

Organiseringen af modtagearbejdet foregår meget forskelligt fra kommune til kommune. En af udfordringerne er, at arbejdet omfatter en række forskellige love (integrationslov, aktivlov og servicelov), der går på tværs af forskellige afdelinger i kommunen (for eksempel jobcenter og børne- og familieafdeling).

For at imødegå udfordringerne er det derfor vigtigt, at hver enkelt kommune er skarp på organiseringen af faserne i modtagearbejdet lige fra forberedelsen, overgangen fra asylcenter til kommune og selve modtagelsen. Herunder er det som børnesagsbehandler særligt vigtigt at skabe en struktur, hvor børne- og familieafdelingen også kommer i kontakt med familierne og finder ud af om, der måtte være børn i familien, som har brug for at få tilbud efter servicelovens regler om særlig støtte. Det kunne for eksempel være, at familien ville have godt af støttekontaktpersoner eller fritidstilbud til børnene.

I Varde Kommune har de nedsat en fordelingsgruppe, der udpeger et ’Familiens team’, som skal sørge for koordinering og formidling omkring modtagelsen af en enkel familie. Teamet modtager informationer fra flygtningekonsulenten fra psykiatri og voksenservice om den enkelte familie. Herefter afholdes der møde i teamet med flygtningekonsulenten om koordinering af opgaven. På mødet finder Familiens team ud af, hvem der skal fortsætte i teamet for den konkrete sag og hvor længe, samt hvem der skal være tovholder.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Lisbeth Anker, socialrådgiver, Frederiksberg Kommune
Pia Fredsgaard, sundhedsplejerske, Varde Kommune

Sidst opdateret 12/9/2017

Anbringelser

Undertiden ser børnesagsbehandleren omsorgssvigt i en traumatiseret flygtningefamilie af et sådant omfang, at barnet eller den unge må anbringes. Det er en svær beslutning og bør være sidste udvej. Men omsorgsvigt er omsorgssvigt, og det kan ikke forklares bort – heller ikke hvis familien er hårdt belastet eller i forvejen har oplevet adskillelse fra den nære familie.

I flygtningesager er det særligt vigtigt med et godt forarbejde, hvor andre foranstaltninger er afprøvet uden at have bedret barnets situation i familien, og sagsbehandleren må igen og igen forklare forældrene, hvorfor deres adfærd over for barnet er uacceptabel og ikke varetager barnets tarv.

Når en anbringelse er besluttet, er det vigtigt at tænke følgende ind:

Der må sørges for kontinuitet i barnets liv, hvorved forstås, at barnet har kontakt med sine rødder. Det aspekt kan kun varetages, såfremt barnet under anbringelsen får mulighed for at tilegne sig og udvikle kompetencer i forhold til at kunne indgå etnisk, religiøst, sprogligt og kulturelt kompetent i kontakten med sine forældre.
Det forudsætter modersmålsundervisning, hvis anbringelsen sker på en institution eller i en dansk plejefamilie.
Der skal være stabilitet i barnets liv, det vil sige at barnet gennem længere tid lever under rolige og stabile forhold, hvor der ikke sker væsentlige ændringer i forhold til betydningsfulde omsorgspersoner.

Erfarne børnesagsbehandlere i praksis fremhæver netop, at fortsat vedligeholdelse af modersmålet og kontakt med egne rødder bør være minimumshensyn, der skal tilgodeses, når barnet anbringes uden for hjemmet. Det kan f.eks. gøres ved en tokulturel kontaktperson, som jævnligt møder barnet og taler det fælles modersmål.

Derudover kan anbringelse i en flygtningefamilie fra samme kultur som barnet være at foretrække. Det kan dog være svært at skaffe, og det vigtigste ved en plejefamilie er trods alt, at de kan rumme barnet.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Grete Svendsen. socialrådgiver
Marianne Skytte 2002: Anbringelse af etniske minoritetsbørn - om socialarbejderes vurderinger og handlinger

Sidst opdateret 12/9/2017

Familiens behov

Flygtningebørn - virkningsfulde indsatser. Forskningsregistrant om psykosociale interventioner for børn og unge med flygtningebaggrund Dansk Flygtningehjælp 2011

Efter år med turbulens har flygtningefamilier mest af alt brug for at opleve fysisk og psykisk sikkerhed. Forskning fastslår, at vilkårene i eksil spiller en stor rolle for familiens psykiske helbred. Ophold, egen bolig, stabile økonomiske forhold og en struktureret meningsfuld hverdag er nogle af de faktorer, der kan modvirke et dårlig psykisk helbred. Det er afgørende vigtigt at:

familien genvinder så høj grad af kontrol over eget liv som muligt
familien genetablerer netværk uden for kernefamilien
forældrene i en eller anden grad deltager i sprogindlæring og beskæftigelse
at forældrene får kendskab til børne- og ungdomslivet i Danmark
at forældrene får viden om posttraumatiske stress symptomer hos både børn og voksne
At forældrene får hjælp til at styrke deres rolle som forældre

Børnene i flygtningefamilierne har mest af alt brug for:

at gøre sig en række nye erfaringer om, at også andre voksne, for eksempel pædagoger og lærere, er i stand til og villige til at se og høre samt beskytte dem
at opleve tryghed og struktur samt kontinuitet og forudsigelighed i hverdagen
aktiviteter og leg for at kunne indgå i den sociale sammenhæng med andre børn

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Grete Svendsen, socialrådgiver
Dansk Flygtningehjælp 2011: Flygtningebørn - virkningsfulde indsatser. Forskningsregistrant om psykosociale interventioner for børn og unge med flygtninge baggrund

Sidst opdateret 12/9/2017

Modtagelse af uledsagede mindreårige

Den-gode-modtagelse-uledsagede.pdf

Uledsagede mindreårige, der kommer til Danmark uden familie, er foruden de traumatiske oplevelser, de måtte have været udsat for før eller under flugten, også præget af eksilstress i forhold til savn af familie og alle de praktiske forhold, de i en ung alder skal forholde sig til.
En god modtagelse af uledsagede flygtningebørn kan ikke hindre mange nye informationer, nye boforhold, men kan, hvis den er organiseret i hensigtsmæssige rammer, hindre nogle af de oplevelser, som kan virke stressende og følger med, når man er nytilkommen i ny kommune.

Udover at det er vigtigt at have en god og klar organisering af modtagerarbejdet, som sikrer inddragelse af og koordinering af alle relevante aktører, er der en række ekstra forhold, som det er vigtigt at være opmærksom på i modtagearbejdet af uledsagede mindreårige.
Uledsagede mindreårige er som udgangspunkt ikke omfattet af introduktionsprogrammet, og indsatsen er derfor hovedsageligt placeret i børne- og familieafdelingen ud fra servicelovens bestemmelser. Det giver muligheder for at lave gode forløb for de uledsagede mindreårige, idet der ifølge servicelovens § 52 tildeles fuld statsrefusion indtil barnets 18. år og finansieringen derfor er fleksibel i forhold til forskellige udgifter. Efter barnets 18. år fratages refusionsmulighederne. Det betyder, at udgifterne kun dækkes, hvis der er tale om forhold, som vanskeliggør personens muligheder for at klare sig i fremtiden (aktivlovens § 81), ligesom det kun er muligt at få refusion for anbringelse, hvis den unge indenfor 12 måneder efter at have fået opholdstilladelse har varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne (servicelovens § 181, stk.3, nr.1).

I Ankestyrelsens rapport om modtagelsesarbejdet af uledsagede mindreårige i kommunerne, lægges der derudover op til:

At der tages hensyn til at modtage unge i grupper med hensyn til boligplacering, da det kan mindske de unges følelse af ensomhed og isolation.
At der findes en midlertidig forældemyndighedsindehaver hurtigst muligt, da det giver tryghed for den unge, men også er nødvendigt for at få tilbud efter servicelovens regler om særlig støtte.
At man fra kommunal side er opmærksom på traumesymptomer, og at disse muligvis først viser sig et godt stykke tid efter den unges ankomst til kommunen, idet alt det praktiske den unge skal forholde sig til i starten kan overskygge alt andet.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og Litteratur

Ankestyrelsen (2010): Uledsagede mindreårige flygtninge - modtagelse og indsats i kommunerne

Sidst opdateret 12/9/2017