Multi print

Børn og traumer

Der bor cirka 106.000 flygtninge i Danmark. Af dem er godt 11.000 flygtningebørn og -unge. Dertil kommer 55.000 såkaldte efterkommere, som er børn af flygtninge.

Både børn, der selv er flygtninge, og børn født i Danmark af flygtningeforældre, kan være påvirkede af deres egne eller forældrenes traumatiske oplevelser. Samtidig kan det være vanskeligt for familierne at finde deres ben her i Danmark, hvilket naturligvis også præger deres trivsel.

Den følgende tekst fokuserer på de børn, der har vanskeligheder på grund af traumatisering, hvad enten det er hos dem selv eller i deres nærmeste omgivelser. Teksten henvender sig til alle professionelle, som arbejder med børn i flygtningefamilier.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge
Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri, Psykiatrisk Center Ballerup

Kilder og litteratur

Indvandrere i Danmark 2010. Danmarks Statistik, 2010

Sidst opdateret 17/9/2014

Børns oplevelser

En traumatisk begivenhed er kendetegnet ved, at personen har været vidne til eller på anden måde er blevet konfronteret med en eller flere begivenheder, som har indebåret enten:

død eller trusler om død
alvorlige kvæstelser
eller trusler mod ens egen eller andres fysiske integritet

samt at personen reagerede med enten:

intens frygt
hjælpeløshed
eller rædsel

Ifølge UNICEF’s definition er følgende begivenheder yderst traumatiserende for et barn:

forældres eller nære slægtninges død
at være udsat for eller at overvære kamphandlinger
at måtte flygte
at måtte leve adskilt fra dets familie i længere tid
at være vidne til vold
at få fysiske skader
selv at deltage i krigshandlinger
at have oplevet fattigdom og nød på grund af krig

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge
Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri, Psykiatrisk Center Ballerup

Kilder

Eva Malte, psykolog
Grete Svendsen, socialrådgiver

Sidst opdateret 14/1/2014

Symptomer

Når et barn ikke trives godt, kan det være svært at finde ud af, hvad der skyldes henholdsvis traumatisering, sociale omstændigheder eller kulturelle forskelligheder. Da børn reagerer forskelligt, kan man ikke sige, at en bestemt adfærd tyder på, at barnet har været udsat for traumatiske oplevelser. Visse symptomer kan dog være med til at rette ens opmærksomhed mod eventuelle traumer. Neden for listes en række symptomer.

Overordnet set er de psykiske traumer ens for børn og voksne. Forskellen er at barnet, også afhængig af dets alder og udviklingstrin, giver udtryk for symptomerne på andre måder end den voksne. Under traumatiske omstændigheder påvirkes barnet særligt kraftigt af det, det ser, hører, hvad det rører ved, og hvilke lugte- og sanseindtryk, det får. De stærke sanseindtryk indvirker på hele barnets psykiske funktion i længere tid.
Nogle børn viser få symptomer, mens svært traumatiserede børn har så kraftige symptomer, at de får diagnosen posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD-diagnosen). Når tilstanden ikke klinger af i løbet af den første måned efter den traumatiske hændelse, vil dette ofte være tilfældet.

Nogle typiske symptomer er:

Øget stress

Efter en traumatisk oplevelse kan barnet være i permanent alarmberedskab, og det reagerer som om faren kan vende tilbage, hvad øjeblik det skal være. Symptomerne kan være desorganiseret og urolig adfærd, koncentrationsbesvær eller søvnproblemer.

Genoplevelsesadfærd

Barnet kan opleve gentagende, invaderende og belastende erindringer i form af billeder, tanker med mere. Det er tit, når barnet skal sove, at erindringerne dukker op. Barnet vil ikke have at:

lyset slukkes
døren lukkes
eller forældrene forlader værelset.

Barnet er bange for at falde i søvn, fordi erindringer trænger ind i drømmene og giver mareridt.

Et symptom på genoplevelsen kan også være, at barnet igen og igen fortæller om det skete, på en måde der tyder på, at det tvangsmæssigt søger at få kontrol over sin egen angst .
Mindre børn kan tvangspræget repetere visse legesekvenser, der direkte eller indirekte omhandler det, der er sket. Det kaldes den monotone leg.
I den traumatiske leg, hvor temaer eller aspekter ved traumet udtrykkes, kan barnet ikke distancere sig fra det skete. Denne manglende distance opstår, både fordi barnet ikke kan indtage en anden rolle end sin egen, og fordi barnet gentager den traumatiske hændelse. Angsten vokser, fordi barnet sidder fast i den traumatiske oplevelse frem for at bearbejde den.

Undgåelsesadfærd

Barnet undlader meget ofte at fortælle om traumesymptomer, blandt andet fordi det at tale om det hændte gør erindringerne mere nærværende. Hvis der fx er tale om tab af nære familiemedlemmer, så vil barnet undgå at tænke på det skete. Herved gøres barnets sorgproces vanskeligere, fordi tanker om tabet bringer traumatiske erindringer frem.
Når barnet forsøger at undgå aktiviteter og situationer, der minder om det skete, kan det betyde, at barnet enten undgår bestemte lege, eller det kan trække sig bort fra andre menneseker.

Flashbacks

Der kan forekomme flashbacks, hvor erindringer fra episoder i fortiden, dukker op i nutiden. Det er dog usikkert, hvilken alder man skal have, for at kunne opleve flashbacks, da denne evne forudsætter en vis grad af neurologisk modenhed. Unge mennesker kan dog opleve dem (Yule & Williams, Journal of Traumatic Stress, 3, 1990).

Fremtidspessimisme

Nogle undersøgelser viser, at nogle flygtningebørn præges af en fremtidspessimisme – de har mistet troen på, at de kan få et godt liv (Montgommery, 2000). En god illustration af symptomet er, når en traumatiseret 10-årig på sin fødselsdag, da talen falder på runde fødselsdage, siger, at han ikke forventer at blive 20 år.

Langvarige skader

Fordi traumer i barndommen kan have indvirkning på en række aspekter ved barnets udvikling (Dyregrov 1997), er det overordentligt vigtigt at være opmærksom på traumatiserede flygtningebørn. Traumer kan fx påvirke barnets:

personlighed og karakterudvikling
syn på tilværelsen
fremtidspessimisme
forhold til andre mennesker
moralopfattelse
biologiske udvikling
regulering af følelser
selvopfattelse, selvtillid
mestringsevne
indlæringskapacitet
erhvervsvalg, erhvervsfunktioner
fremtidig forældreevne

Listen understreger hvor vigtigt det er, at være opmærksom på og tilbyde maksimal støtte til de særligt belastede, primært traumatiserede børn, hvad enten de gør opmærksom på sig selv, eller de forsøger at falde i ét med tapetet.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge
Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri, Psykiatrisk Center Ballerup

Kilder

Eva Malte, psykolog
Grete Svendsen, socialrådgiver

Sidst opdateret 16/2/2016

Reaktioner

Når børn har været udsat for traumatiske oplevelser, reagerer de ikke ens, og det kan være svært at vurdere graden af traumatisering. Nogle børn:

tilpasser sig omgivelserne bedre end andre
skjuler deres angst bedre end andre
giver ikke udtryk for deres sorg

måske fordi de alt for længe har levet under voldelige omstændigheder, eller fordi det er svært at tale om problemer i familien.

Når familien har skabt sig en tilværelse i Danmark med passende struktur på hverdagen, så får nogle af børnene færre symptomer og falder til ro. Andre børn får dog flere problemer, og har brug for megen støtte fra fx forældre, pædagoger og sagsbehandlere. Atter andre børn er svært belastede, og har måske selv været ude for overgreb og har brug for egentlig behandling.

Mindre børn

Da et lille barn kan have svært ved at forstå endsige beabejde oplevelserne er småbørn meget sensitive over for traumatiske begivenheder. De føler sig hjælpeløse og er de børn, som har mest brug for hjælp fra omgivelserne. De små børn kan ikke sætte ord på deres følelser, og reagerer derfor adfærdsmæssigt og somatisk. Det kan være ved at:

klynge sig til forældrene
have gentagende mareridt
have en afbrudt søvn
hve let til gråd
let at blive ophidsede og vrede
være angste for mørke
være angste for at være alene
være angst for høje lyde
være urolige
være hyperaktivite

Børn i skolealdren

Disse børn har bedre mulighed for at forstå, hvad der foregår. Måske kan de også sprogligt formulere sig, men de mangler et begrebsapparat, der gør det muligt for dem at tale om traumerne og symptomerne. De føler sig fremmedgjorte både i forhold til sig selv og andre, og det resulterer ofte i en eksistentiel ensomhed. Ensomheden gør, at de opgiver at fortælle deres omverden, hvordan de har det, fordi de er sikre på, at ingen vil forstå, hvad de fortæller. Ofte har de:

koncentrationsbesvær
et øget alarmberedskab
angst for fremtiden
psykosomatiske symptomer

Unge

Unge kan reagere på traumatiske oplevelser ved at blive forvirrede omkring deres egen identitet og ved at tage et alt for stort ansvar i forhold til deres alder. De er ofte mere sårbare end skolebørnene, fordi de forstår konsekvenserne af begivenhederne. De er angste og kan forsøge at dæmpe angsten ved en uhensigtsmæssig adfærd og de er pessimistiske i forhold til fremtiden. Nogle unge opsøger bevidst farlige situationer, fordi de vil overbevise sig selv om, at de nu er i sikkerhed.
De unges udviklingskriser er oftest et resultat af:

den nye kulturs traditioner
de oplevelser de har med sig fra et krigshærget land
den loyalitetskonflikt, de kan havne i, når de både ønsker anerkendelse fra forældre og det nye samfund

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge
Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri, Psykiatrisk Center Ballerup

Kilder og litteratur

Grete Svendsen, socialrådgiver

Børn og traumer / Dyregrov, Atle. Hans Reitzels Forlag, 1997

Sidst opdateret 14/1/2014

Eksiltilværelsen

Selvfølgelig har traumatiske oplevelser i hjemlandet betydning for udvikling af traumer i det nye land, men livet i eksil har også en væstentlig rolle i forhold børnenes psykiske helbred.

En undersøgelse viser, at ved ankomsten til det nye land har 77% af flygtningebørnene mindst et af følgende problemer:

angst
søvnforstyrrelser
tristhed og nedtrykthed.

8-9 år efter ankomsten er 26% stadig ramt af mindst et af problemerne. Heldigvis mindskes omfanget af psykiske problemer over tid. Her har trygge rammer stor betydning og de er karakteristiske for de børn, det er gået godt for. Derimod er følgende risikofaktorer afgørende og belastende for barnet:

forældrenes fysiske og psykiske problemer
fattigdom
gentagne oplevelser af diskrimination
mange flytninger (Montgomery 2011).

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge
Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri, Psykiatrisk Center Ballerup

Kilder og litteratur

Grete Svendsen, socialrådgiver

Trauma, exile and mental health in young refugees / Montgomery, Edith
Acta psychiatrica Scandinavica 124(supplement s 440), 1-46, 2011

Sidst opdateret 6/5/2014

Flygtningefamilien

I familier, hvor et eller flere familiemedlemmer er traumatiserede, er det psykiske overskud begrænset. Man taler ofte ikke om det, der er gået forud. Derfor hviler fortiden som en dyster hemmelighed over familemedlemmerne, og børnene fornemmer, at der er ting, man ikke taler om, og ting de ikke ved besked om. Den slags hemmeligheder skaber angst og fantasier, og ofte påtager børnene sig noget af skylden for de vanskeligheder som familien har. Forældrene er ofte overdrevent angste for, at børnene kommer noget til. Det kan fx være angst for, at barnet bliver sygt eller angst for at lade barnet bevæge sig uden for synsvidde.
Baggrunden for angsten kan forstås således: Som følge af forfølgelse og flugt er familien kraftigt reduceret, man må passe på dem der er tilbage, og tanken om yderligere tab er ubærlig.

Sekundær traumatisering

I nogle tilfælde medfører forældrenes traumer, at børnene bliver sekundært traumatiserede. Barnet kan være så præget af forældrenes dårlige psykiske helbred, at barnet udviser nogle af de samme symptomer som forældrene, ofte dog i mildere form. Det kan dreje sig om:

angst
muskelspændinger
mavesmerter.

Det kan resultere i reaktionsmønstre, hvor barnet enten bliver undvigende eller klæbende, og sker som en reaktion på, at traumatiserede forældre kan have problemer med at etablere følelsesmæssig tilknytning til deres børn, og dermed har svært ved at etablere den støtte og nærvær, som barnet har brug for.

Det er ikke kun fortiden, som for eksempel krigen i hjemlandet eller flugten, der præger flygtningefamiliens psykiske helbred i negativ retning. Livet i eksil spiller også en væsentlig rolle. Det kan være svært at etablere sig i Danmark og klare omstillingsprocessen til et liv med nyt sprog, nye og ukendte omgangsformer – og for de der er udenfor arbejdsmarkedet – en meget lille indkomst. Det påvirker børnene, som kan få det svært med at deltage i livet udenfor familien, hivs det skal ske på lige fod med danske kammerater. Fx koster fritidsaktiviteter penge, som familien måske ikke har. På den måde bliver børnenes muligheder forringet for at deltage i et socialt samvær med andre børn og voksne. Og det samvær, har børnene hårdt brug for. Manglende socialt netværk er kun en af de post-migrationsfaktorer, som kan påvirke flygtningefamiliers psykiske helbred. Andre faktorer er langvarig adskillelse fra den familie, som stadig findes i hjemlandet samt en oplevelse af diskrimination i det nye land. Social støtte i form af tætte relationer kan trække i en positiv retning og kan være med til at sikre barnet livsmod og modstandskraft.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge
Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri, Psykiatrisk Center Ballerup

Kilder og litteratur

Grete Svendsen, socialrådgiver

Arbejdets betydning for flygtninge med traumer og andre forhold der spiller ind på det psykiske helbred / Johansen, Adam. Dansk Flygtningehjælp, 2008

Flygtningebørn – virkningsfulde indsatser : forskningsregistrant for børn og unge med flygtningebaggrund. Dansk Flygtningehjælp, 2011

Trauma, exile and mental health in young refugees / Montgomery, Edith
Acta psychiatrica Scandinavica 124(supplement s 440), 1-46, 2011

Sidst opdateret 16/2/2016

Uledsagede flygtningebørn

Uledsagede flygtningebørn, der kommer til Danmark uden familie, er foruden de traumatiske oplevelser, de måtte have været udsat for før eller under flugten, også præget af eksilstress i forhold til savn af familie og alle de praktiske forhold, de i en ung alder skal forholde sig til. Uden støtte fra deres nære står de over for først en kompliceret asylprocedure og dernæst, såfremt de får opholdstilladelse i Danmark, den store opgave at skulle finde deres ben i et nyt og fremmed samfund. Tilmed har børnene ofte en voldsom flugthistorie bag sig, som kan have varet i op til flere år, og det er ikke ualmindeligt, at de undervejs er blevet udsat for overgreb og udnyttet til tiggeri eller farligt arbejde for at skaffe penge til mad og til at betale menneskesmuglerne.

Symptomer og styrker

Flugten og de oplevelser, børnene har haft i deres hjemland, sætter selvsagt deres spor. Flere har symptomer på traumatisering, for eksempel udtalte søvnvanskeligheder. De savner deres forældre og søskende og gør sig mange bekymringer om deres ve og vel. Savnet og følelsen af ensomhed er ofte ganske overvældende og præger børnene dybt, og den manglende forbindelse til deres kultur og familiebaggrund kan gøre det særligt svært for dem at udvikle deres identitet og en sammenhængende livshistorie. Det bliver yderligere vanskeliggjort ved, at nogle af børnene i løbet af deres flugt- og asylproces har følt sig nødsaget til enten at undlade eller tilføje forhold om deres baggrund og flugthistorie, og den fortælling kan efterfølgende være svær at opretholde og leve med. Nogle oplever også, at det er et pres at leve op til de forestillinger, som de selv og deres familie har gjort sig om et liv i Vesten.

Alle de forhold gør, at UNHCR betegner de uledsagede flygtningebørn som en af de mest sårbare flygtningegrupper (Dickenson & Vangsbo 2012). Samtidig vidner det om en enorm styrke, at børnene på egen hånd har overlevet den lange flugt til Danmark. Tilsvarende oplever sagsbehandlere, at uledsagede flygtningebørn er meget målrettede og motiverede for at komme i gang med deres integration, herunder især at komme i gang med en uddannelse. Uledsagede flygtningebørn er altså på den ene side meget sårbare og på den anden side selvstændige og motiverede. Det stiller særlige krav til de professionelle, der møder netop den gruppe flygtninge.

Særlige behov og forhold

Børn og unge, der er flygtet hertil alene, har grundlæggende brug for det samme som børn, der er kommet sammen med deres forældre:

være i fysisk og psykisk sikkerhed
tryghed og struktur i hverdagen

Fagpersoner som sagsbehandlere, lærere, pædagoger og kontaktpersoner, der er i kontakt med børnene, kan gøre meget for at give dem den sikkerhed og struktur, for eksempel ved at sikre en så overskuelig modtagelse som muligt med én tovholder, der har den primære kontakt med barnet.

I Ankestyrelsens rapport om modtagelsesarbejdet af uledsagede mindreårige i kommunerne, lægges der derudover op til:

At der tages hensyn til at modtage unge i grupper med hensyn til boligplacering, da det kan mindske de unges følelse af ensomhed og isolation.
At der findes en midlertidig forældemyndighedsindehaver hurtigst muligt, da det giver tryghed for den unge, men også er nødvendigt for at få tilbud efter servicelovens regler om særlig støtte.
At man fra kommunal side er opmærksom på traumesymptomer, og at disse muligvis først viser sig et godt stykke tid efter den unges ankomst til kommunen, idet alt det praktiske den unge skal forholde sig til i starten kan overskygge alt andet

Redaktion

Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

Kilder og Litteratur

Traumatiserede flygtninge og socialt arbejde / Svendsen, Grete; Blauenfeldt, Mette; Priskorn, Sara
Hans Reitzels Forlag, 2013. - 176 sider, (2. udgave)

Uledsagede mindreårige flygtninge - modtagelse og indsats i kommunerne
Ankestyrelsen, 2010. - 123 sider

Sidst opdateret 16/2/2016