Traume.dk
Published on Traume.dk (http://traume.dk)

Hjem > Multi print >

Multi print

Hvad er traumer?

Læs artiklen: "Adisa flygter stadig fra krigen i Jugoslavien"

Hvis du vil vide mere om tortur, kan du læse en intrduktion hos Afdeling for Traume- og Torturoverlevere og hos Dignity - Dansk Institut mod Tortur


Se filmen Hvad er traumer? og få en introduktion til hvad det vil sige at leve med traumer
 

I At leve med traumer fortæller fem flygtninge deres historie om kampen for at skabe sig et godt liv på trods af svære odds

 

Der findes ikke et præcist antal på, hvor mange flygtninge der er traumatiserede. En gennemsnitlig betragtning ud fra flere undersøgelser er, at cirka 30 procent af de flygtninge, der kommer til Danmark, er traumatiserede. Det svarer til, at der bor godt 30.000 traumatiserede mennesker i Danmark i dag. Mange har oplevet krig, tortur og vold på nærmeste hold i hjemlandet og været på en ofte farefuld flugt for at komme til et sikkert land.

Eksempler på begivenheder, som kan medføre traumer for enhver, er naturkatastrofer, ildebrande, skibskatastrofer, voldtægt, gidseltagning med mere. Disse begivenheder finder som regel sted over kortere tid. Hos flygtninge vil der typisk være tale om oplevelser fra slagmarken, etnisk udrensning, arrestation, fængsling, ophold i koncentrationslejr og tortur, vold, og voldtægt, som udløser meget svære traumer. Hertil skal lægges selve flugtoplevelsen, som kan have strakt sig over en længere periode og de tab, der følger med at måtte forlade familie, ejendom og egen kultur.

Generelt kan man sige, at begivenheder, som kan udløse traumer, involverer:

• Alvorlig skade på egen person eller trusler om det
• Andres død eller trusler mod andres eller eget liv
• Grov overskridelse af ens egen eller andres personlige grænser såvel fysisk som psykisk eller trusler om det

I en undersøgelse blandt asylansøgere i Danmark udarbejdet af Amnesty Internationals lægegruppe dokumenteres det, at 44% havde været fængslet/tilbageholdt inden indrejse til Danmark, 59% havde vidnet krig/borgerkrig og 68% havde oplevet forfølgelse. 45 % angiver at have været udsat for tortur og i denne gruppe havde 91% været udsat for usystematiske slag og spark, 88% havde været udsat for trusler mod sig selv og familie, 88% havde været udsat for nedværdigende/ydmygende behandling, 65% havde været i isolation og 63% havde været vidne til tortur mod andre personer.

Traumatisering tager ikke hensyn til alder eller køn. Alle personer kan lide alvorlig psykisk overlast på samme måde, som vi alle kan brække et ben, men der findes forskellige individuelle beskyttelsesfaktorer og livsomstændigheder, som giver forskelle i traumets udformning. Helt afgørende er styrken af traumet eller traumerne, og hvornår i livet de traumatiserende begivenhederne finder sted, om der er tilbagevendende påvirkinger, og hvorvidt det forekommer i interpersonelle forhold. Af andre faktorer, som kan spille ind på evnen til at håndtere en traumatisk oplevelse, er:

• Spiritualitet
• Personlighed
• Realitetssans
• Engagement i eksempelvis et arbejde
• Følelsesmæssig åbenhed overfor andre
• Stor motivation for overlevelse

Fælles for alle traumatiserede er, at de voldsomme oplevelser i fortiden præger livet i årene fremover i større eller mindre grad.

Traumer er en almindelig reaktion på en unormal situation, og hos nogle forsvinder reaktionerne og symptomerne efter en tid. For andre varer de ved og udvikler sig til en reel lidelse. En del traumatiserede flygtninge får diagnosen PTSD. PTSD er en forkortelse for Post Traumatic Stress Disorder, der almindeligvis oversættes som posttraumatisk stressforstyrrelse.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark

Asylansøgere i Danmark : en undersøgelse af nyankomne asylansøgeres helbredstilstand og traumatiseringsgrad
København : Amnesty International, 2008. - 25 sider

Børn og unge med flygtningebaggrund : anbefalinger til professionelle / Montgomery, Edith; Linnet, Sidsel
København : Hans Reitzels forlag, 2012. - 154 sider

MTV om behandling og rehabilitering af PTSD – herunder traumatiserede flygtninge / Lund, Marie; Sørensen, Jens Hardy; Christensen, Janne Buck; Ølholm; Anne Mette
Region Syddanmark, 2008. - 375 sider

Rapport fra arbejdsgruppen om rehabilitering af traumatiserede flygtninge
Sundhedsministeriet , 2001. - 76 sider

Status på fakta og udfordringer i arbejdet med flygtninge med traumer i Danmark
Dansk Flygtningehjælp, 2009. - 10 sider

Traumatiserede flygtninge og socialt arbejde / Svendsen, Grete
Dansk Flygtningehjælp, 2001

Sidst opdateret 21/11/2018

Symptomer

Hvordan er det at flygte fra sit hjem og begynde helt forfra i et fremmed land? Det fortæller en bosnisk kvinde om i filmen Flygtning i Danmark. Filmen giver også svar på, hvilke vilkår der gælder for mennesker, der søger om og får asyl i Danmark

PTSD er ikke en sygdom i traditionel forstand, men et syndrom. Det vil sige, at det omfatter en række karakteristiske symptomer. De karakteristiske symptomer for PTSD-diagnosen kan deles op i tre hovedkategorier:

• Øget stress Menneskekroppen har nogle naturlige stressmekanismer i form af fastfrysen, kamp og flugt instinkter, som er hensigtsmæssige ved farer. Denne cyklus med mobilisering og efterfølgende afslapning er normale reaktioner og har almindeligvis ikke langvarige virkninger. Men bringer kamp- eller flugtreaktionerne ikke mennesket ud af faren, forstærkes den energi, der skulle have været udløst i kamp- eller flugtstrategien, og bindes i nervesystemet. Det kommer til udtryk som en konstant nervøs uro, som om personen frygter, at faren hvert øjeblik kan vende tilbage. Det betyder for eksempel, at det kan være vanskeligt at falde i søvn, og det kan være svært at huske, koncentrere sig og lære nyt. Mange er også mere følsomme over for støj – særligt hvis det minder om de traumatiske oplevelser. Andre eksempler på øget stress er pludselige vredesudbrud, angst, hjertebanken og svedeture.

• Genoplevelsesfænomener Personer med traumer gennemlever ofte den eller de traumatiske oplevelser igen og igen. Det kan være som mareridt, men det kan også være mens de er vågne, for eksempel på grund af en bestemt lyd, lugt eller et andet sanseindtryk. Det kaldes flashbacks. Flashbacks kan virke så voldsomt, at personen, mens det står på, kan have svært ved at skelne fortid fra nutid.

• Undgåelsesreaktioner Personer med traumer vil naturligt nok prøve at undgå at blive bragt tilbage til den traumatiske situation. Derfor forsøger de at undgå situationer, der kan minde dem om begivenhederne, for eksempel steder med mange mennesker eller bestemte aktiviteter. Det kan føre til, at de indskrænker deres tilværelse. Mange isolerer sig og mister kontakten med andre mennesker.

Mange flygtninge med traumer har også fysiske smerter som hovedpine og muskelspændinger. Ofte er der tale om diffuse smerter, som lægen ikke kan finde nogen fysisk forklaring på.

Efter en traumatisk begivenhed er det almindeligt at opleve PTSD-symptomer i større eller mindre omfang. Imidlertid er der først tale om en egentlig PTSD, når en person har haft disse symptomer i mindst en måned, og de er indtruffet senest 6 måneder efter begivenheden (ifølge diagnosesystemet ICD-10). Nogen kan leve en årrække med PTSD-symptomer, uden at de oplever en væsentlig forringelse af deres funktionsniveau, hvorefter symptomerne bryder frem i deres fulde omfang fx efter en ny stressende begivenhed.

Hvis man får konstateret PTSD, er det ensbetydende med, at der skal tages forholdsregler og í visse tilfælde særlige hensyn for at stabilisere og normalisere tilstanden.Traumatiseringen kan have afgørende betydning for evnen til at arbejde og evnen til at omgås andre mennesker herunder sine egne børn og ægtefælle. Et vigtigt redskab i bearbejdningen er åbenhed over for sig selv og sine nærmeste. Så har man mulighed for at diskutere symptomerne og erkende, at man i en længere periode ikke fungerer, som man plejer. Erkendelsen giver anledning til at justere forventninger både i forhold til arbejde og privatliv og derved fjerne noget af det pres, man lever i som traumatiseret. Hvis symptomerne ikke fortager sig over tid, er det almindeligt, at PTSD leder hen mod kroniske tilstande som håbløshed, depression og angst, der vil kræve terapi og medicinsk behandling. Mange studier af PTSD ofre viser, at meget voldsomme PTSD symptomer først dukker op som senvirkninger adskillige år efter, at de traumatiserende begivenheder har fundet sted.
 
Redaktion
Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge
 
Kilder og litteratur
Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark
 
Svendsen, Grete (2001): Traumatiserede flygtninge og socialt arbejde. Dansk flygtningehjælp

Sidst opdateret 10/2/2016

PTSD-diagnosen

Læs om hvilke symptomer der er karakteristiske for flygtninge med PTSD her

I filmen Traumer i hjernen får du en gennemgang af hjernens reaktioner på traumatiske hændelser

PTSD-diagnosen er en forkortelse af Post Traumatic Stress Disorder. Det diagnostiske grundlag for PTSD-diagnosen i Danmark er diagnosticeringssystemet ICD-10, som står for International Classification of Diseases, og er WHOs (World Health Organization) klassifikationssystem for sygdomme og andre helbredsrelaterede lidelser. Herudover eksisterer også det amerikanske diagnosticeringssystem DSM-IV, som står for Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders.

Diagnostiske kriterier ifølge ICD-10:

A. Tidligere udsættelse for exceptionel svær belastning (af katastrofekarakter)

B.
1. tilbagevendende genoplevelse af traumet i "flashbacks", påtrængende erindringer eller mareridt
eller
2. stærkt ubehag ved udsættelse for omstændigheder, der minder om traumet

C. Undgåelse af alt der minder om traumet

D.
1. delvis, eventuel fuld amnesi for den traumatiske oplevelse
eller
2. vedvarende symptomer på fysisk overfølsomhed eller alarmberedskab med mindst 2 af følgende symptomer:
 
   (a) ind- eller gennemsovningsbesvær
   (b) irritabilitet eller vredesudbrud
   (c) koncentrationsbesvær
   (d) hypervigilitet
   (e) tilbøjelighed til sammenfaren

E. Optræder inden for 6 måneder efter den traumatiske oplevelse.

DSM – IV:

Forskellen mellem ICD-10 og DSM-IV er, at i DSM-IV diagnosekriterierne indeholder definitionen på traume både objektive og subjektive aspekter. De objektive aspekter ved traume er observerbare og målbare af andre, og de subjektive aspekter indeholder personens individuelle indre oplevelser. For at opfylde diagnosekriterierne må personen have et bestemt antal symptomer fra hver kategori.

I DSM-IV defineres en traumatisk begivenhed som en, i hvilke personen oplevede eller var vidne til en begivenhed, som indebar aktuel eller truende død eller alvorlige skader eller en trussel mod egen eller andres fysiske integritet (den objektive del), og som indebar intens frygt, hjælpeløshed eller rædsel (den subjektive del). Traumatiske begivenheder er ud fra denne definition sammenfaldet mellem de objektive og de subjektive kriterier.

Komorbiditet

Posttraumatiske stresssymptomer optræder imidlertid ofte sammen med andre typer af symptomer hos torturoverlevere, og som ofte også vil opfylde kriterierne for andre psykiske forstyrrelser, f.eks. angstforstyrrelser og depression. Ikke alle torturoverlevere opfylder kriterierne for PTSD, men kan have nogle af de symptomer, der er indeholdt her, og en del torturoverlevere har i tillæg symptomer, der ikke indgår i PTSD-diagnosen, som f.eks. oplevet personlighedsændring og depression.
 

Redaktion
Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur
Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark
Edith Montgomery, Afdelingsleder og forsker, Dignity – Dansk Institut mod Tortur
 
Jens Hardy Sørensen, psykolog, Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark
 
PTSD-foreningen

Sidst opdateret 4/9/2017

Eksilstress

I forsøget på at begribe flygtningens problemstillinger, er det også relevant at være opmærksom på, at et alt for ensidigt fokus på PTSD-diagnosen kan reducere flygtningens ofte meget komplekse situation. Flygtningenes helbred kan ikke reduceres til en følge af en eller flere enkeltstående traumatiske hændelser. Flygtningens liv i eksil spiller selvsagt også en stor rolle, for eksempel boligforhold, om man har forskellige aktiviteter i sin dagligdag og om man har familie og socialt netværk omkring sig. Om man kan få økonomien til at løbe rundt, om man kan begå sig på dansk, og om man i det hele taget føler sig velkommen i Danmark.

Faktisk ved vi fra forskningen, at livet her i Danmark kan have langt større betydning for flygtninge end de begivenheder – krig, fængsling med videre – de må have været udsat for, inden de kom hertil. Det er på mange måder forstemmende. Men samtidig giver det muligheder. For mens vi ikke kan gøre noget ved, hvad der er sket i fortiden, kan vi i Danmark støtte flygtninge i at skabe en bedre tilværelse her. For eksempel kan vi støtte dem i at skabe et socialt netværk og få foden indenfor på arbejdsmarkedet.

Usikkerheden og ventetiden som asylansøger er belastende for det psykiske helbred, ligesom arbejdsløshed, manglende netværk og sprogvanskeligheder påvirker den enkeltes livskvalitet. Traumer påvirker hele personens liv, og det kan være svært at klare dagligdagen og integrationsprocessen. For eksempel har mange besvær med at huske og koncentrere sig, og de får ikke sovet om natten. For dem kan det virke uoverstigeligt at skulle sidde på skolebænken og lære et nyt sprog eller passe et arbejde. Flygtninge med traumer har også en tendens til at isolere sig for omverdenen og har svært ved at omgås andre mennesker – også deres egen familie.
 
Redaktion
Dansk flygtninghjælp, Center for Udsatte Flygtninge
 
Kilder og litteratur
Carlsson et.al (2005): Follow-up study of mental health and health-related quality of life in tortured refugees in multidisciplinary treatment. The Journal of Nervous and Mental Disease Vol. 193, No 10:651-657
 
Carlsson, Jessica M. (2005): Mental health and health-related quality of life in tortured refugees. PhD thesis, Rehabilitation and Research Centre for Torture Victims & University og Copenhagen
 
Dansk Flygtningehjælp (2009): Status på fakta og udfordringer i arbejdet med flygtninge med traumer i Danmark
 
Svendsen, Grete (2001): Traumatiserede flygtninge og socialt arbejde, Dansk flygtningehjælp

Sidst opdateret 4/9/2017

Ekstrem stress

PTSD-diagnosen har vist sig at være utilstrækkelig til at beskrive symptomerne hos mennesker, der har været udsat for omfattende og gentagende overgreb. Flygtninge, som i længere tid har levet under livstruende forhold, som det er tilfældet under krig, i fængsler og koncentrationslejre eller i regimer med totalitær kontrol, kan efterfølgende i mange år få kraftige posttraumatiske stressreaktioner og dertil andre problemer og symptomer, som ikke er indeholdt i beskrivelsen af PTSD, og som netop knytter sig til det forhold, at volden er forårsaget af andre mennesker. Der er derfor udarbejdet en beskrivelse af komplekse traumer under betegnelsen DESNOS, disorders of extreme stress not otherwise specified. I dag bruger man typisk betegnelsen kronisk og kompleks PTSD eller ekstrem stress.

Af symptomer på ekstrem stress kan nævnes:

• Kronicitet af symptomer.
• Paralleldiagnoser som for eksempel depression.
• Personlig lidelse, der ofte beskrives som et ”eksistentielt emotionelt syndrom”.
• Alvorlig affektregression med reduceret affekttolerence, anhedoni og alexithymi.
• Tilbøjelighed for nye traumatiseringer foranlediget af tilsyneladende ligegyldige hændelser.
• De indre repræsentationer er permanent påvirkede af elementære mønstre af aggression og viktimisering.
• Kognitive affektive skemata er tilsyneladende sovende, men dominerer interpersonelle relationer, specielt i forhold til samlevere, børn og terapeuter.

Centralt for den ekstremme stress, som adskiller den fra PTSD diagnosen, er temaet omkring eksistentielle dilemmaer. Dette giver også syndromet nogle diagnostiske vanskeligheder, fordi man overskrider de adfærdsmæssige og medicinske kriterier, som diagnoser ellers er baseret på.

Redaktion
Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur
Elsass, Peter (2003): Håndbog i kulturpsykologi, Gyldendal
 
Svendsen, Grete (2001): Traumatiserede flygtninge og socialt arbejde, Dansk flygtningehjælp

Sidst opdateret 4/9/2017

PTSD-diagnosens begrænsninger

Hvor diagnosen PTSD giver os en ramme til at forstå de reaktioner, som flygtninge kan have, har den også sine begrænsninger. Især er det blevet problematiseret, at den er blevet til i en vestlig kontekst, og at den dermed ikke nødvendigvis er anvendelig i andre kulturelle, sociale og politiske sammenhænge. Dels adskiller de typer af begivenheder, der i en vestlig sammenhæng giver anledning til traumer, sig fra de former for begivenheder, for eksempel etnisk udrensning og organiseret vold, der finder sted i andre dele af verden. Dels kan der være forskellige kulturelle normer for, hvordan man tilpasser sig en traumatisk oplevelse.

Symptombilledet er altså ikke nødvendigvis så universelt, som diagnosen lægger op til. Undersøgelser peger i retning af, at der nok findes en universel biologisk reaktion på traumatiske begivenheder med en tilknyttet klinisk symptomatologi. Specielt ser det ud, som om symptomerne på genoplevelse er universelle mens undgåelsesreaktioner, for eksempel følelseslammelse og forsøg på at undgå steder, der er forbundet med den traumatiske oplevelse, og symptomer på øget vagtsomhed, for eksempel frygt, irritabilitet og følelsesmæssig ustabilitet, i høj grad er påvirket af kulturelle faktorer. Flere andre studier peger på, at netop undgåelsesadfærd, som i vestlig psykiatrisk tænkning er usundt, i andre kulturelle sammenhænge snarere opfattes som en hensigtsmæssig mestringsstrategi. At bære sin smerte i stilhed kan for eksempel vidne om en personlig styrke, ønsket om at glemme og give slip på den traumatiske begivenhed eller slet og ret, at det er farligt at tale om.

PTSD-diagnosen kritiseres også for, at den med sin vestlige individuelle tilgang til menneskelig lidelse og helbredelse patologiserer flygtninge. Hvor diagnosen på den ene side kan give adgang til et relevant behandlingstilbud, er den altså samtidig med til at stemple flygtningen som syg. Det giver ikke nødvendigvis mening for overlevere af politisk undertrykkelse og tortur, som oplever det, de har været udsat for som en samfundsmæssig uretfærdighed. Sygdomsstemplet risikerer at umyndiggøre og stigmatisere flygtningen. Kritiske ryster advarer også i et større samfundsperspektiv om, at et sådant fokus på individet og behandlingsbehovet risikerer at fjerne opmærksomheden fra de forhold, der har været anledning til lidelsen.
 
Redaktion
Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge
 
Kilder og Litteratur
Kirmayer et al. (red.) (2007): Understanding trauma: integrating biological, clinical, and cultural perspectives, Cambridge University Press
 
Nordanger, Mjaaland og Lie (2008): PTSD oh konfrontering av traumer i et kulturelt perspektiv, Tidsskrift for Norsk Psykologforening 1: 1292-1299
 
Svendsen, Grete (2001): Traumatiserede flygtninge og socialt arbejde, Dansk flygtningehjælp

Sidst opdateret 4/9/2017

Ændret familiedynamik

Læs mere om børns symptomer på traumer her

Flygtningefamilier er forskellige. Men fælles for dem er, at de har forladt deres hjemlande og skal etablere sig på ny i eksil i Danmark. Familierne skal skabe deres tilværelse her under helt nye forhold og uden støtte fra deres sædvanlige netværk som forældre, søskende, bedsteforældre, venner, arbejdskolleger med videre.

Det er i sig selv en stor udfordring og kræver mange kræfter. Men nogle flygtninge – børn såvel som voksne – har levet under så ekstremt vanskelige forhold, at det præger familiens liv fremover. Konsekvensen heraf er, at disse familier har færre ressourcer til at klare omstillingsprocessen og integrationen i det danske samfund.

Flygtningefamiliens oplevelser i hjemlandet, hvor familiens vigtigste opgave til sidst var at opretholde livet, har lagt et stærkt pres på familiesystemet. Det betyder, at familiens forventninger til livet og familielivet i Danmark er tårnhøje: når blot de får asyl, skal alt blive godt.

Nedturen kan dukke op, når de oplever den sociale isolation, de kommer til at leve i. Forældre og børn lever måske nok tættere sammen, men ofte nu i en gensidig afhængighed, hvor grænserne mellem børn og voksne bliver uklare og kompetencerne ligeså.
 
Redaktion
Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge
 
Kilder og litteratur
Grete Svendsen
 
Svendsen, Grete (2001): Traumatiserede flygtninge og socialt arbejde, Dansk flygtningehjælp

Sidst opdateret 4/9/2017

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere     


Source URL: http://traume.dk/multi-print/62%2C94%2C305%2C306%2C93%2C303%2C307