Multi print

Ældre og traumer

Antallet af ældre med ikke vestlig baggrund forventes at stige markant de kommende år. Ud af den samlede ældrebefolkning i Danmark forventes det, at andelen af ældre fra ikke vestlige lande vil stige fra lige under to procent i 2012 til 8 procent i 2050.

En del af denne ældregruppe er arbejdsmigranter, mens andre er flygtninge og familiesammenførte, som kan have svære oplevelser i bagagen og særlige eksilproblematikker.

Som tallet viser, vil ældre med anden etnisk baggrund stadig i år 2050 udgøre en lille del af den samlede ældrebefolkning i Danmark. Men ikke desto mindre er det, pga. den store stigning, blevet væsenligt at få fokus på plejen af denne gruppe ældre, fordi der kan være helt særlige forhold, der gør sig gældende her.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilde

Danmarks Statistik, statistikbanken 2013 (FOLK1).

Sidst opdateret 10/2/2016

Ældre med minoritets- og flygtningebaggrund

I ældreplejen er det også vigtigt at benytte tolkning, så den ældre får en større forståelse af plejen. Du kan læse mere under afsnittet om brug af tolk.

Generelt om det at blive ældre

Det at blive ældre er en naturlig udvikling, der for de fleste giver grobund til eftertænksomhed ift. hvordan man vil tilbringe den sidste del af livet. Samtidig er det også en omstændighed, der kan betyde, at man gradvist mister kontrol over eget liv, da alderdommen for de fleste påvirker økonomi, helbred, sociale muligheder mv. Det økonomisk ændrede livsvilkår indebærer for nogle en nedgang fra almindelig løn til folkepension og pensionsordning, hvilket kan være en væsentlig økonomisk nedskæring. Det kan være en udfordring, at skulle leve for langt mindre end man har været vant til i de sidste mange år.

Derudover er der nogle generelle udfordringer, som de ældre må stå overfor, når helbredet gennem alderdommen gradvist begynder at svigte. For det første opstår der gradvist en risiko for isolation og ensomhed, når den ældres netværk lidt efter lidt går tabt pga. sygdom og død. Andre ældre har gennem livet generelt haft et fattigt/begrænset netværk og kan opleve et tiltagende behov, når helbredet svækkes og mulighederne svinder ind. For det andet øges risikoen for forringelse af funktionsevnen ved eksempelvis nedsat hørelse og syn, demens samt andre fysiske og psykiske sygdomme.

For nogle kan disse forandringer være svære, at håndtere, hvilket kan føre til isolation, indelukkethed eller et større indtag af alkohol ift. Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Qua funktionsnedsættelsen kan der opstå et savn af ”tid til hinanden” blandt ægtefælder, der ikke længere har de samme muligheder pga. den nedsatte funktionsevne. I forlængelse heraf kan frygten for at flytte på plejehjem være dominerende, fordi det kan være en beslutning, der er forbundet med angst for isolation og tab af kontrol over livet.

Ældre med minoritets- og flygtningebaggrund

Opfattelsen af det at være ældre varierer fra land til land. Studier viser, at en del personer med anden etnisk baggrund har tegn på alderdom tidligere end etniske danskere. Dette kan være en konsekvens af svære livsvilkår, hårdt fysisk arbejde, en voldsom flugthistorie, sygdom og traumer etc. Men samtidig kan det også skyldes forskellige kulturelle baggrunde og traditioners syn på og definition af alderdom. Derfor er det ikke unormalt at personer med anden etnisk baggrund opfatter sig selv som ældre omkring de 50 år.

Udover de generelle problematikker, som kan opstå i alderdommen, følger ofte endnu en række udfordringer for ældre med etnisk minoritetsbaggrund. De bliver ældre i et land eller kommer til et land, hvor de måske ikke kender til normerne omkring det at være ældre. Samtidig kan det billede, som den ældre har skabt omkring tilværelsen som pensionist, være forskellig fra alderdommen i Danmark. For eksempel kan den ældre være opvokset med en kultur, hvor det generelt er de voksne børns ansvar at tage sig af den ældre. Specielt i et land som Danmark, hvor begge køn almindeligvis arbejder 37 timer om ugen, kan det være svært at yde den pleje, som der ellers er tradition for i andre lande.

Manglende netværk og afsavn

Den ældre med minoritetsbaggrund kan opleve at være særligt sårbar i kraft af et manglende socialt netværk og en storfamilie i Danmark, som typisk ville være til stede i hjemlandet og sandsynligvis havde været behjælpelig med pleje og de sociale behov. Dette kan føre til, at de ældre føler sig isolerede også selvom de sjældent er fysisk alene. Det er oplevelsen af at være fremmed, ikke føle sig anerkendt eller genkendt i sociale sammenhænge, der kan fremkalde en følelse af ensomhed og isolation, hvilket kan give hjemve og afsavn. Her kan der opstå en drøm om at vende tilbage og leve sin alderdom i hjemlandet, men for de fleste bliver denne drøm ikke opfyldt.

Den ældre kan derfor føle sig splittet samt få en følelse af et manglende tilhørsforhold til begge lande – en følelse der kan blive forstærket, hvis den ældre besøger sit hjemland, fordi gensynet med hjemlandet kan bringe minder og følelser om fortid op. Denne forstærkede følelse af manglende rodfæste kan give en øget eftertænksomhed ift. hvilket land der føles størst tilknytning til og efterfølgende hvor den ældre helst vil tilbringe sin alderdom. Dette kan føles som et tab af kontrol over eget liv samt give bekymringer i forhold til ønsker og muligheder ved egen død og begravelse.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Litteratur

Dansk Flygtningehjælp (2012): ”At flytte fra et hjemland til et andet”. Evalueringsrapport, Asyl, repatriering og Au Pair Support.

Information (2001): ”Usikker alderdom for ældre indvandrere”. Information.dk: 18.07.2001

Kristensen, Marianne K. (2000): ”Kommunerne svigter ældre indvandrere”. Information.dk

Mûhlhausen, Berit (1999): ”Gammel i et fremmed land”; ”Myten om et netværk”; ”Fra Punjab til Vesterbro”; ”Århus som det gode eksempel”. Information, 1999-11-18. p. 6.

Yonus, Zenia Ab (2013): ”Ældre flygtninge i Danmark”. Notat udarbejdet for Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp, København.

Ældreforum (2013): Ældre med anden etnisk baggrund – viden og inspiration til indsats, tryk team Svendborg A/S, ISBN: 978-87-90651-72-5.

Sidst opdateret 4/9/2017

Ældre flygtninge med traumer

Ældre flygtninge kan også have behov for traumebehandling og kan henvises hertil. Du kan læse mere om behandlingstilbud under afsnittet henvisningsmuligheder.

Ældre flygtninge har ofte oplevet voldsomme begivenheder i forbindelse med krig og flugt, hvor flere er blevet udsat for tortur, forfølgelse, vold eller andre voldsomme oplevelser som kan medføre traumer. Dette bevirker, at mange ældre flygtninge kan være traumatiseret og have andre psykiske lidelser, som først kommer til udtryk fysisk og psykisk i alderdommen.

Nogle kan efter et velfungerende liv i Danmark opleve, at de voldsomme oplevelser presser sig på i pensionsalderen, når dagligdagen pludselig bliver en anden uden for eksempel hjemmeboende børn og arbejde. Her kan traumerne blusse op og symptomerne på PTSD komme frem.

Når det gælder ældre flygtninge med traumer, vil den sproglige indlæring ofte være udfordret yderligere end beskrevet under afsnittet sygdom og sprog. At leve med en ofte traumatiserende flygtningebaggrund kan være hæmmende for indlæringsevnen, da traumer kan nedsætte koncentrationsevnen samt hukommelsen markant. Dette kan medføre, at tillæringen af det danske sprog næsten er umuligt eller at den ældre glemmer det tillærte sprog hurtigere end sit modersmål.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Litteratur

Dansk Flygtningehjælp (2012): ”At flytte fra et hjemland til et andet”. Evalueringsrapport, Asyl, repatriering og Au Pair Support.

Information (2001): ”Usikker alderdom for ældre indvandrere”. Information.dk:18.07.2001

Kristensen, Marianne K. (2000): ”Kommunerne svigter ældre indvandrere”. Information.dk

Mûhlhausen, Berit (1999): ”Gammel i et fremmed land”; ”Myten om et netværk”; ”Fra Punjab til Vesterbro”; ”Århus som det gode eksempel”. Information, 1999-11-18. p. 6.

Yonus, Zenia Ab (2013): ”Ældre flygtninge i Danmark”. Notat udarbejdet for Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp, København.

Ældreforum (2013): Ældre med anden etnisk baggrund – viden og inspiration til indsats, tryk team Svendborg A/S, ISBN: 978-87-90651-72-5.

Sidst opdateret 4/9/2017

Sygdom og Sprog

Sygdom og sundhedssystemet

Når helbredet gradvist svigter, vil tilknytningen til sundhedsvæsenet som regel stige i takt hermed. Kommunikation med og behandling af ældre med etnisk minoritetsbaggrund i sundhedssystemet medfører ofte misforståelser om sygdom og sundhed. Der kan være et mismatch i forhold til normerne i det danske sundhedssystem og forståelsen af sygdom og død i nogle familier med anden etnisk baggrund. For eksempel bygger behandlingen i det danske sundhedssystem ofte på en sammentænkning af det fysiske velvære og de somatiske symptomer. Dette kan være fremmed for patienten, der kan have en anden opfattelse af sammenhængen mellem krop og sind. Når der ikke er tradition for denne forståelse, kan der også være en forskel i, hvordan man tænker den ældre med ind i et eventuelt sygdomsforløb. Hvor det i Danmark generelt er tilgangen at oplysning og medtænkning af den syge eller ældre er bedst for alle parter, kan der i andre kulturer være en opfattelse af det helt modsatte. Her er det udtryk for omsorg og næstekærlighed, hvis man opretholder et håb hos den syge, ved ikke at inddrage personen i egen sygdomshistorie.

Denne tilgang kan samtidig betyde, at den syge eller gamle som oftest får sin vilje og passiveres af omsorgsfuld praktisk hjælp i god tro om, at vedkommende skal have det bedst muligt, i den tid der er tilbage. Dette kan dog medføre en forringelse, helt eller delvist, af funktionsevnen og heraf følgende af livskvaliteten. Her oplever den ældre ikke det ”kærlige skub”, der ofte skal til, for at aktivere kroppen og bevare funktionsevnen bedst muligt.

Den sproglige udfordring

Arbejdet med ældre med anden etnisk baggrund kan ligeledes være udfordret af en sprogbarriere. Ikke alle ældre med etnisk minoritetsbaggrund mestrer det danske sprog eller kender til ord, som omhandler typiske sundhedsproblemer. Dette har ikke nødvendigvis en relation til alderdom, men kan være fordi, de ældre ikke har følt behovet for, at lære dansk igennem deres liv i Danmark. Det kan enten have været for svært, at gennemføre en danskuddannelse, for uoverskueligt at have blik for de konsekvenser for fremtiden, som manglende danskkundskaber kan resultere i eller måske er sproget ikke blevet holdt ved lige og opdateret gennem deres liv i Danmark.

Tab af det danske sprog kan også skyldes en manglende kompetence på grund af alder, da ældre tit mister evnen til at favne kompleksitet. Her kan det være svært, at opretholde evnen til at mestre flere forskellige sprog, hvorfor modersmålet bliver det centrale og som oftest det eneste talte. Derudover kan den ældre også glemme det danske sprog for eksempel som følge af demens. Når ældre med etnisk minoritetsbaggrund kun behersker deres modersmål hæmmes kommunikationen og gør det svært, at fastslå den ældres ønsker og/eller forventninger til plejen.

Derudover kan det være problemfyldt at klarlægge eventuel demens eller andre funktionsnedsættelser, når kommunikationen er tilstrækkeligt besværet og når den ældre generelt føler, at plejen føles fremmed og i nogle tilfælde som et overgreb. Plejepersonalet får også betydeligt sværere ved, at fortælle den ældre om hvorfor de gør, som de gør, om sygdomsforløbet, om hverdagens gøremål eller blot give den anerkendelse og genkendelse der er ved almindelig samtale.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Litteratur

Dansk Flygtningehjælp (2012): ”At flytte fra et hjemland til et andet”. Evalueringsrapport, Asyl, repatriering og Au Pair Support.

Information (2001): ”Usikker alderdom for ældre indvandrere”. Information.dk: 18.07.2001

Kristensen, Marianne K. (2000): ”Kommunerne svigter ældre indvandrere”. Information.dk

Mûhlhausen, Berit (1999): ”Gammel i et fremmed land”; ”Myten om et netværk”; ”Fra Punjab til Vesterbro”; ”Århus som det gode eksempel”. Information, 1999-11-18. p. 6.

Yonus, Zenia Ab (2013): ”Ældre flygtninge i Danmark”. Notat udarbejdet for Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp, København.

Ældreforum (2013): Ældre med anden etnisk baggrund – viden og inspiration til indsats, tryk team Svendborg A/S, ISBN: 978-87-90651-72-5.

Sidst opdateret 4/9/2017