Som sundhedsplejerske er det vigtigt, at der først og fremmest tages udgangspunkt i familiens ressourcer. Det er ikke sundhedsplejerskens rolle at åbne op for flygtningefamiliens eventuelle traumatiske oplevelser. Alligevel kan der også i et ressourcefokus opstå informationer om traumatiske oplevelser, og så er det vigtigt at vide, hvordan du forholder dig til dem.

En god metode til visuelt at illustrere familiens netværk på er ved at anvende et såkaldt genogram. Et genogram afdækker familiens sociale relationer til hinanden visuelt og viser, hvad familien kan trække på af netværk. Metoden synliggør en familie over tre-fire generationer gennem familiens egen forståelse af familiehistorien. Redskabet kan være med til at definere og forklare familiesystemet, tydeliggøre de enkelte familiemedlemmers position og betydning i familien samt vise betydningsfulde overgange for familien og dens medlemmer.

Igennem en sådan snak kan også tabet af nære familiemedlemmer komme frem. I den forbindelse er det væsentlig at være opmærksom på traumesymptomer.   

Hvis familien fortæller om traumatiske oplevelser, er det vigtigt ikke at gå for meget ind i det, men selvfølgelig anerkende, at der er noget, som er svært. For at afdække eventuelle traumesymptomer må relevante samarbejdspartnere inddrages. Her er det sundhedsplejerskens opgave at henvise til for eksempel en familierådgiver, psykolog eller en læge, der kan give en henvisning til de tværfaglige behandlingscentre for flygtninge med traumer. Et sådan forslag kan i første omgang blive mødt med modvilje. I sådan et tilfælde kan det være godt at tilbyde at følges med forælderen første gang, de mødes med for eksempel familierådgiveren. 

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur