Traume.dk
Published on Traume.dk (http://traume.dk)

Hjem > Multi print >

Multi print

Fysioterapeuter

Læs mere om traumer og PTSD-diagnosen under Viden om traumer

Se, hvordan fysioterapi kan bruges i behandlingen af flygtninge med PTSD i Jørgen Flindt Pedersens dokumentarfilm I krig med sig selv

Fysioterapeuter og psykomotoriske terapeuter har en vigtig rolle i en helhedsorienteret og tværfaglig behandling af traumatiserede flygtninge.

Mennesker med Post Traumatic Stress Disorder (PTSD) oplever som regel en række fysiske symptomer i kombination med de psykiske og adfærdsmæssige symptomer, som diagnosen medfører. Samtidig lever mange flygtninge med kroniske smerter efter tortur.

Når man som fysioterapeut arbejder med traumatiserede flygtninge, er der nogle særlige forhold, der gør sig gældende for at opnå det bedst mulige resultat af undersøgelse og behandling.

I menuen til venstre finder du viden og inspiration formidlet af fagfolk med erfaring på området.

Redaktion

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark

Sidst opdateret 10/2/2016

Brug af tolk

Tolkeguide - håndbog om tolkning i den kommunale indsats
Social- og Integrationsministeriet 2012

Kommunerne er i henhold til retssikkerhedsloven og forvaltningsloven underlagt en tolkeforpligtelse. Ifølge retssikkerhedsloven §4 skal borgeren have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag, og af forvaltningsloven fremgår det, at myndighederne har pligt til at sikre sig, at deres budskab er blevet forstået af modtageren. Forudsætningen for kommunikationen er jo, at begge parter forstår hinanden.

Et velfungerende samarbejde

En forsvarlig tolkning kan kun foregå gennem en tolk, der mestrer sproglige udfordringer på et højt niveau. For at være sikker på kvaliteten af tolkningen anbefales det, at du så vidt muligt enten benytter en tolk, der er certificeret tolk gennem den nu afskaffet tolkeuddannelse eller nuværende akademiuddannelse, eller en der har flere års erfaring med at tolke.

For at sikre et velfungerende samarbejde mellem fagperson og tolk er det vigtigt, at begge parter kender til de tolkeetiske regler om neutralitet, habilitet og tavshedspligt. Som fagperson må du ikke inddrage tolken i nogen faglig vurdering, ligesom tolken skal forholde sig neutralt og altså ikke tage ansvar for, hvad parterne siger. Derudover er det selvfølgelig væsentligt, at begge parter overholder tavshedspligten. 

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Sidst opdateret 10/2/2016

Når arbejdet påvirker dig

Som professionel, der er i kontakt med flygtninge med traumer, vil du sjældent være uberørt af arbejdet. Mødet med traumatiserede flygtninge konfronterer dig både med den umenneskelighed, vold og ydmygelse, som flygtningen har været ude for, og med de spor, som disse oplevelser har efterladt hos flygtningen. Den konfrontation med verdens ondskab og de lidelser, ondskaben afstedkommer, kan være svær at ryste af sig.

I arbejdet med børn, som for eksempel har været udsat for tab af familiemedlemmer, eller hvor disse børn lever i familier, der er dybt præget af, hvad de har været igennem, og hvor forældrene derfor har nedsat omsorgsevne, kan det være meget svært at bære barnets smerte.
 
Nogle vil være mere påvirkede end andre, og for de, der påvirkes meget, er det vigtigt at være opmærksom på, hvornår den følelsesmæssige påvirkning er god og hensigtsmæssig - som en drivkraft i arbejdet - og hvornår den bliver uhensigtsmæssig og måske sætter sig som blokeringer i den professionelle selv.

At blive rørt

Vi kan blive menneskeligt rørt af både glædelige og sørgelige historier. Det er grundlaget for vores empati og den måde, vi relaterer os til hinanden. Empati er vores evne til følelsesmæssig indlevelse og er en afgørende forudsætning for vores mulighed for at forstå målgruppens problemer, og hvad problemerne betyder for dem. Det er derfor helt naturligt, at vi kan blive berørt af en flygtninges vilkår, problemer, manglende ressourcer, kampvilje og meget mere.

I sin bog "Rørt, ramt og rystet" beskriver Susanne Bang, hvordan mødet med andre menneskers problemer kan påvirke den professionelle hjælper:

"Efter en lang dag i kontakt med menneskers problemer, hvor man har ydet støtte og omsorg, indlevet sig og forsøgt at finde gode løsninger, kan den professionelle hjælper føle sig tømt for energi og evnen til at rumme mere".

Det er ikke unormalt, at dit møde med flygtningen kan føre til, at man ikke orker flere problemer, eller at man har svært ved at bevare opmærksomheden.  Det er et arbejdsvilkår. Det bliver først problematisk, når du som fagperson ikke formår at balancere mellem på den ene side følelsesmæssig overinvolvering og på den anden side følelsesmæssig afstandstagen. En sådan ubalance kan man risikere at komme i, hvis man for eksempel involverer sig i de børn man arbejder med i en sådan grad, at man føler behov for at gøre sig til en forældresubstitut, eller hvis man bliver så overvældet af flygtningefamiliernes historie, symptomer og vilkår i Danmark, at man handlingslammet.

Sekundær traumatisering

I meget voldsomme tilfælde kan du måske føle dig ramt eller rystet og ende i en situation, hvor du ikke har psykisk eller emotionelt redskab til at håndtere følelserne. Forskning og erfaring viser, at der kan være en tendens til, at de, der opnår en tæt relation til et traumatiseret menneske, selv mærkes af traumet ved for eksempel at overtage noget af den traumatiseredes forstemthed eller magtesløshed og udvikle symptomer eller træk, der minder om dem, man ser hos den traumatiserede. Det ses naturligvis først og fremmest hos pårørende, men noget lignende kan forekomme hos professionelle.

Du risikerer særligt at blive hårdt ramt, hvis du er ung og uerfaren, meget indlevende, har oplevet noget lignende selv eller selv er i en svær periode. 

I forhold til børn er det her, behovet for at gøre sig til en slags forældresubstitut kan blive påtrængende. Man kan mærke trangen i sig til at tage barnet med hjem og gøre det godt eller tilbøjeligheden til at blive vred på forældrene for ikke at tage sig nok af barnet.

Udbrændthed

Hvis du arbejder med meget tunge problemstillinger og trættes af arbejdet og afmagten samt føler lede ved dine opgaver og de mennesker du omgås, kan du risikere at brænde ud. I langt de fleste situationer, når man dog ikke så vidt.

Udbrændthed er en stressreaktion, som kan opstå i arbejdet med mennesker. Udbrændthed rummer en konflikt mellem på den ene side den professionelle og hans eller hendes personlige arbejdsidealer og på den anden side det ydre system og det ydre system og de reelle muligheder for at leve op til idealerne. Udbrændthed indebærer også, at man som professionel distancerer sig til og bliver kynisk i forhold til klienten, at man har mindre interesse i sin personlige og faglige udvikling, og at man tror mindre på sin egen faglige formåen. Man får med andre ord ofte et pessimistisk syn på verden og kan have psykosomatiske symptomer som hovedpine og muskelsmerter.

Udbrændthed er forårsaget af en længere periode med konstant belastning og kan ende med depression og lange sygemeldinger. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på symptomerne på udbrændthed hos sig selv og sine kollegaer, inden man kommer for langt ud. Sammen med kolleger og ledelse må man vælge at omprioritere arbejdsopgaver og arbejdstid.

Redaktion

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark
Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Susanne Bang 2002: Rørt, ramt og rystet - supervision og den sårede hjælper. Socialpædagogisk Bibliotek.
Christiansen 1982
Koberg Christensen 2002
Judith Lewis Herman 1995: I voldens kølvand - psykiske traumer og deres heling. Hans Reitzels Forlag.

Sidst opdateret 9/11/2018

Før samtalen

Inden samtalen vil det være godt at gøre følgende:

  • Afklare, om der er behov for tolk af et bestemt køn og med bestemt dialekt
  • Briefe tolken om, hvornår tolkningen skal foregå, hvor længe den vil vare, hvilket sprog/dialekt der skal tolkes til og fra, og hvem der deltager i samtalen
  • Forberede tolken på indholdet af samtalen, så vedkommende er forberedt på eventuelle svære og følsomme emner, der vil blive drøftet

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Sidst opdateret 1/9/2017

Under samtalen

  • Bland ikke tolken ind i de beslutninger, du træffer som fagperson
  • Inddrag ikke tolken i samtalen og diskutér derfor heller ikke argumenternes saglighed
  • Sørg for, at du og flygtningen sidder over for hinanden, så du har den primære kontakt. Tolken skal dog kunne se begge parter
  • Sørg for, at flygtning og tolk hilser på hinanden
  • Fortæl flygtningen, at hele samtalen vil blive tolket, og at tolken har tavshedspligt
  • Styr samtalen fra start og gør det tydeligt, at tolkens rolle er at lette kommunikationen ved at oversætte - ikke at styre den
  • Sikr dig så vidt muligt, at flygtningen har forstået det, du har sagt, på den måde du mener det, og sikr dig på samme måde, at du har forstået flygtningens budskab
  • Tolken skal formidle budkskaber, uden at meningen bliver forvrænget, og være kulturformidler i den forstand, at tolken skal formidle, hvordan parterne forstår hinanden
  • Husk at tolken har behov for pauser og ikke bør tolke mere end 45 minutter ad gangen

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Sidst opdateret 1/9/2017

Efter samtalen

Der kan i nogle situationer være behov for, at fagperson og tolk drøfter samtalen, når borgeren er gået. Det kan blandt at være i forbindelse med særligt svære samtaler. Formålet hermed vil typisk være et af følgende:

  • At afklare eventuelle misforståelser
  • At give tolken mulighed for at lufte sine tanker, fordi tolken eventuelt selv tolker i samtaler med et indhold, som gjorde særligt indtryk på ham
  • En form for erfaringsopsamling, så både tolk og sagsbehandler kan blive bedre til at tackle de kommunikationsmæssige vanskelighede

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

 

 

Sidst opdateret 1/9/2017

Børn må ikke tolke

Tolkens rolle og ansvar taget i betragtning er det helt indlysende, hvorfor børn, andre familiemedlemmer eller venner ikke skal optræde som tolke. Det er både uprofessionelt og uetisk, selvom det i en snæver vending kan synes uskyldigt.

Børn i flygtningefamilier kan i forvejen have mange pligter i forhold til deres forældre. I kraft af deres bedre danskkundskaber er det ofte børnene, som må tyde skrivelser fra offentlige myndigheder, ringe til kommunen, den praktiserende læge med videre for at lave aftaler for forældrene. Det betyder, at børnene bliver inddraget i de voksnes problemer på et alt for tidligt tidspunkt.

Det er vigtigt ikke at lægge yderligere ansvar på børnenes skuldre. Derfor ingen tolkeopgaver!

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Sidst opdateret 1/9/2017

Rekvirering af tolk

  Justitsministeriets vejledende retningslinjer for honorering af tolke

Langt de fleste kommuner samarbejder med to-tre faste tolkebureauer, som de ansatte er forpligtede til at bruge, og hvor priserne på forhånd er givet via den rammeaftale, der er indgået mellem kommunen og tolkebureauet. Det er også muligt at skaffe tolk gennem private tolkebureauer.

Der findes ikke en central, landsdækkende overenskomst for honorering af tolke. Prisen vil således til en vis grad afhænge af udbud og efterspørgsel samt tolkens uddannelsesniveau. Du kan eventuelt skele til Justitsministeriets vejledende takster. Arbejder du i en kommune, bør der dog følge enslydende retningslinjer for brugen af tolke, godkendt af kommunen eller koordineret via kommunens lønkontor.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Sidst opdateret 1/9/2017

Fysiske symptomer ved PTSD

Læs mere om traumer og PTSD-diagnosen under Viden om traumer

I dette afsnit kan du læse om fysiske symptomer hos mennesker med traumer og om, hvad du som fysioterapeut kan gøre i mødet med den traumatiserede.

Flygtninge med PTSD har psykiske og adfærdsmæssige symptomer, som knytter sig til selve diagnosen, f.eks. invaderende minder, flashbacks og mareridt. Samtidig oplever de ofte en lang række gener fra kroppen, som er i en tilstand af mere eller mindre konstant alarmberedskab. Det ytrer sig blandt andet ved forhøjet årvågenhed (arousal). Den traumatiserede er dermed mere modtagelig for og reagerer ofte stærkere på sanseindtryk som f.eks. uventede lyde, larm, lugte, hurtige bevægelser og uventet berøring. Også det muskulære system har en øget parathed, hvilket kan vise sig i anspændthed og manglende evne til at finde ro og hvile. Den høje arousal kan gøre, at den traumatiserede har svært ved at falde i søvn og vågner let. Desuden påvirkes koncentrationen og humøret, hvor personen måske lettere mister tråden under en samtale og let bliver irritabel eller vred. Den traumatiseredes symptomer ligner det, vi ser ved stress.

De akutte stresssymptomer udløses ofte i situationer, hvor den traumatiserede oplever angst, og viser sig som regel fysisk ved:

  • Hjertebanken
  • Åndenød
  • Koldsved
  • Rysten på hænderne
  • Svimmelhed

For den traumatiserede flygtning har symptomerne ofte stået på i en årrække. I kombination med andre stressrelaterede faktorer (f.eks. migration, tab af arbejde og økonomisk tryghed, dødsfald af nærstående, skilsmisse eller sygdom) kan symptomerne udvikle sig til en kronisk tilstand af stress, hvor en række fysiske og psykiske symptomer forstærkes.

Den kroniske stresstilstand kan kropsligt ytre sig ved:

  • Brystsmerter som følge af muskelspændinger
  • Anspændthed og indre uro
  • Hovedpine og spændinger i nakke og skulderåget
  • Kvælningsfornemmelser
  • Andre vegetative reaktioner som svedeture, problemer med fordøjelsen og hyppig vandladningstrang

De psykiske og adfærdsmæssige symptomer kan f.eks. være ulyst, rastløshed, irritabilitet, appetitløshed, søvnbesvær, angst og depression.

Hvad kan fysioterapeuten gøre? 

I fysioterapeutens møde med den traumatiserede flygtning er det vigtigt at observere og spørge til de fysiske symptomer, som kan relatere sig til høj arousal og stress, da det kan få stor betydning for tilgangen og indholdet i den fysioterapeutiske behandling. Med baggrund i de oplysninger, fysioterapeuter får, kan fysioterapeuten også undersøge, om den traumatiserede er i anden og adækvat behandling hos f.eks. læge, kiropraktor eller psykolog og kan eventuelt tage initiativ til et tværfagligt samarbejde, hvis dette ikke er etableret endnu.

Fysioterapeuten kan i sin undersøgelse og behandling gøre følgende:

Observere om patienten

  • virker nervøs, er motorisk urolig og rastløs
  • er på vagt og farer sammen ved uventede lyde
  • har vegetative reaktioner som svedeture, rysten på hænderne, bleghed og let bliver svimmel
  • virker anspændt, har svært ved at give slip, og benytter lille kontaktflade (nedsat jordforbindelse)
  • har tilbageholdt eller overfladisk vejrtrækning

Spørge ind til

  • om patienten den seneste tid har oplevet at have hjertebanken og åndenød, har følt sig bange eller nervøs (symptomer på høj arousal og angst)
  • om patienten tit føler sig anspændt og på vagt
  • om patienten lider af andre vegetative forstyrrelser som f.eks. svedeture, hyppig vandladningstrang, svimmelhed eller kolde og rystende hænder
  • har symptomer på langvarig stress f.eks. hyppig hovedpine, muskelspændinger og vedvarende søvnproblemer

Informere patienten om

  • at symptomerne er naturlige reaktioner på ekstreme og langvarige belastninger, som overstiger de ressourcer, der er til rådighed
  • at symptomerne ikke nødvendigvis er tegn på alvorlig fysisk eller psykisk sygdom
  • at symptomerne kan nedbringes med den rette behandling, og at behandlingen oftest vil være tværfaglig

Arbejde med

  • at bevidstgøre patienten om egne kropslige stressreaktioner og modvirke katastrofiserende tanker om kroppen gennem grundig information om PTSD
  • at give konkrete redskaber til håndtering af akutte stress- og angstreaktioner og øge patientens kontrol af sin angst f.eks. ved direkte eller indirekte åndedrætsøvelser og grounding
  • at modvirke kropslige følgevirkninger af langvarig stress og forebygge yderligere sygdomsudvikling ved eksempelvis Body Awareness Therapy, kredsløbstræning, forskellige former for afspænding, afspændende og bevidstgørende massage.

Redaktion

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark

Kilder og litteratur

Fysioterapeut Anette Klahr, DIGNITY

Afspænding, ro og berøring : om oxytocins lægende virkning i kroppen / Moberg, Kerstin Uvnäs. Akademisk Forlag, 2006

Et helhedsperspektiv – fremtidens fysioterapi / Roxendal, Gertrud. Hans Reitzels Forlag, 1995

Stress : individet, samfundet, organisationen, molekylerne / Ekman, Rolf (red); Arnetz, Bengt (red). Gyldendals Bogklubber, 2006

Stress – når kroppen siger fra /  Damsgaard-Sørensen, Katrine (red); Madsen, Birgit (red). Kroghs Forlag, 2003

Sidst opdateret 1/9/2017

Smerter efter tortur

Der er stor sandsynlighed for, at du som fysioterapeut vil møde flygtninge som har været udsat for tortur, da mere end  80 % af dem har langvarige smerter fra bevægeapparatet og derfor vil søge hjælp i sundhedssystemet. De vil typisk dukke op i klinikken med for eksempelvis diffuse nakke-skuldersmerter, i kommunal genoptræning for kroniske rygsmerter eller på hospitalet i forbindelse med udredning og indlæggelse på somatiske eller psykiatriske afsnit.

I det følgende kan du læse om, hvordan smertebilledet ofte ser ud hos flygtninge, der har været udsat for tortur, og hvilke smertemekanismer der kan være i spil.

Smerter hos traumatiserede flygtninge er i nogle sammenhænge blevet tolket som udtryk for psykosomatiske manifestationer på psykisk sygdom, eller populært sagt ”psykiske smerter”. I andre sammenhænge er der lagt mere vægt på det kulturelle aspekt, hvor begrebet ”etniske smerter” er blevet brugt. Begge begreber hentyder til, at den, der giver udtryk for smerten, overdriver, eller ikke fejler noget ”alvorligt”. Men med den foreliggende forskning på smerteområdet giver det ikke mening at bruge disse forklaringsmodeller og udtryk. Det er et bedre udgangspunkt for behandlingen at tolke smerterne ud fra en sensorisk, kognitiv og emotionel dimension.

Smertebilledet

Torturoverlevere kan tit erindre, at de har haft smerter helt tilbage fra fængslingen og torturen, men at smerterne i perioder i deres liv har været mindre eller af ubetydelig grad. I forbindelse med forskellige former for belastninger i eksillandet, kan smerterne atter blusse op og spredes til større områder i kroppen.

Hyppige klager er:

  • hovedpine
  • spredte led- og muskelsmerter
  • regionale smerter fra nakke og skuldre, ryg, bækken, knæ og fødder
  • stikkende, prikkende eller krampende smerter
  • diffuse, jagende og brændende smerter
  • sovende fornemmelser i hænder og fingre eller i underben og fødder

Generelt giver det ved kroniske smertesyndromer ikke mening at prøve at spore en entydig sammenhæng mellem smerte og vævsskade. Dette gør sig til en vis grad også gældende for torturoverlevere. De vævsskader, der engang blev påført, er helet, og fysioterapeuten må ikke umiddelbart opfatte de smerter, som torturoverleveren præsenterer, som akut smerte. Men selvom det er rimeligt at tale om et generaliseret kronisk smertesyndrom,  skal man være opmærksom på, at der er fundet  sammenhænge mellem visse fysiske torturformer og lokale smerteområder:

  • Falanga (systematiske slag under fødderne) og smerter i underben og fødder
  • Slag mod hovedet og hovedpine
  • Ophængning i armene og smerter og nedsat funktion i skuldrene
  • Seksuel tortur og lænde- eller bækkensmerter

Smertemekanismer

Hvis man skal forstå, hvilke bagvedliggende mekanismer der forårsager og vedligeholder smerterne hos torturoverleveren, kan man med fordel inddrage smertens tre dimensioner i sin fysioterapeutiske undersøgelse, da der højst sandsynligt er flere smertemekanismer på spil.

1. Den sensoriske dimension

 Det er ikke svært at forestille sig, at brutal fysisk tortur såsom slag mod kroppen, fastbinding, ophængning og tvangsstillinger mv. kan medføre vævsskader, som på sigt giver varige skader pga. arvæv, fejlstillinger og kompensatoriske bevægemønster.  Også nervevævet kan få varige skader, hvilket kan give neuropatisk smerte.  Mange torturoverlevere har bevidnet og hørt andre blive torturerede, hvilket har forstærket smerteoplevelsen. 

Den voldsomme og vedvarende smertepåvirkning, som fysisk tortur er, øger også risikoen for skader i de centrale dele af nervesystemet (rygmarv og hjerne).  Den så kaldte centrale sensitivering spiller sandsynligvis en væsentlig rolle i smertebilledet hos torturerede flygtninge.

2. Den kognitive dimension

De tanker og forestillinger, torturoverleveren har om sine smerter, påvirker smerteoplevelsen. Mange har svært ved at forstå, at de kan have så ondt i kroppen, uden at de fejler noget alvorligt. Røntgenbilleder og skanninger har oftest ikke påvist diskusprolapser eller tumorer, og en gradvis forværring i smerterne uden adækvate forklaringer kan gøre, at personen tror, at lægen har overset noget. Katastrofetanker og bekymringer forværrer smerten og forstærker opmærksomheden på den, hvilket medfører øgede smerter.

3. Den emotionelle dimension

Der er ekstrem angst forbundet med tortur, da den torturerede er truet på liv og helbred og hverken kan flygte eller kæmpe.  Smerter senere i livet kan derfor blive en påmindelse om den tortur, som personen har gennemlevet, og kan derved trigge angsten. Det aktiverer kroppens stresshormoner og forstærker smerteoplevelsen.

Torturoverleveren kan være bange for, at smertetilstanden forværres i en grad, så han/hun ender med at blive invalideret. Dette kan medføre en generel angst for smerterne og igen aktivere stresshormoner.  Andre stressfaktorer som bekymring for fremtiden, økonomiske bekymringer og depressive tanker medfører yderligere stress og smerte.

Torturoverleveren har ud over smerter sansynligvis symptomer på PTSD, hvilket medfører høj aurosal og svære søvnforstyrrelser. Begge dele forværrer smerterne.

Hvad kan fysioterapeuten gøre?

Behandling af den torturerede flygtning kræver ofte en tværfaglig indsats. Tit er følgevirkningerne af tortur, krig og flugt så omfattende, at der er brug for at tilrettelægge et rehabiliteringsforløb. I rehabilitering er fokus ikke rettet mod helbredelse fra sygdom. Målet er, at torturoverleveren opnår et så selvstændigt, værdigt og meningsfyldt liv som muligt. Her spiller fysioterapeuten en vigtig rolle og vil i særdeleshed på smerteområdet have meget at bidrage med, både ved udredning og behandling.

Fysioterapeuten kan i sin undersøgelse og behandling af kronisk smerte gøre følgende:

Overveje

  • om forskellige torturformer, patienten har været udsat for, kan bidrage til at forklare noget af smertebilledet f.eks. ophængning i arme, slag under fødderne eller mod hovedet, rygbelastende tortur
  • om patienten er sufficient udredt hos relevante specialister
  • hvilke fagpersoner det kunne være relevant at samarbejde med

Spørge ind til

  • smerternes debut og udvikling, lokalisation og udbredelse. Her kan en smertetegning  være et godt klinisk redskab.
  • smerternes intensitet og variation, og hvad der øger og mindsker smerterne. F.eks. har dårlig søvn stor indvirkning på smerter, hvorfor det kan være vigtigt at spørge til søvnen
  • symptomer som følelsesløshed eller øget følsomhed over for berøring og tryk, hvilket kan pege i retning af neuropatisk smerte
  • smerternes karakter. Hvis smerterne er brændende, jagende og diffuse, kan der være tale om neuropatisk smerte
  • om smerterne optræder uforudsigeligt og spontant, er overdrevent lette at provokere og vedvarer væsentlig længere end forventet, hvilket indikerer central sensitivering
  • smerternes indflydelse på hverdagen f.eks. arbejde, daglige aktiviteter, søvnen, humøret og forholdet til familie og omgangskreds
  • hvordan patienten håndterer og mestrer sine smerter, herunder aktivitetsniveau og undgåelsesadfærd (fear-avoidance)
  • patientens forestillinger og tanker om sine smerter (pain beliefs). Hvilken indsigt har patienten i sin tilstand? Er der katastrofetanker?
  • om patienten har tegn på depression f.eks. tristhed , ulyst og manglende energi.
  • om patienten har symptomer på PTSD. Læs mere under opslaget Fysiske symptomer og  Hvad er traumer?

Undersøge

  • patientens funktionsevne på aktivitet- og deltagelsesniveau
  • relevante muskuloskeletale og neurologiske forhold, herunder hypo- og hypersensitivitet, som kan være tegn på neuropatisk smerte, evt. ved hjælp af måleinstrumentet LANSS Pain Scale (The Leeds assessment of neuropathic Symptoms and Signs Pain Scale).
  • patientens kropslige ressourcer som åndedræt, afspændingsevne, grounding og nærvær. Eksempelvis kan BAS/ BARS (Body Awareness Scale/Body Awareness Rating Scale) eller ressourceorienteret kropsundersøgelse (ROK) bruges.

Arbejde med

  • at bevidstgøre patienten om de faktorer, som har indflydelse på den enkeltes smerter, og uddanne patienten i kronisk smerte og praktisk smertehåndtering
  • at forbedre patientens kropslige ressourcer f.eks. ved kropsbevidthedstræning og  gradueret træning
  • at rådgive om aktivitetsdosering og struktur i hverdagen
  • at afklare behovet for hjælpemidler som f.eks. individuelt tilpassede fodindlæg eller hjælpemidler i hjemmet
  • smertelindring og bevidstgørelse gennem manuelle behandlinger og afspændingsmetoder

Redaktion

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark

Kilder og litteratur

Fysioterapeut Anette Klahr, DIGNITY

Chronic pain in survivors of torture / Amris, Kirstine, de C. Williams, Amanda C.
Pain : clinical updates, 15(7), 6pp., 2007

Clinical findings in men with chronic pain after falanga torture / Prip, Karen; Persson, Anna, L.
Clinical journal of pain, 24(2), 135-141, 2008

Fysioterapi til kroniske smertepatienter / Thøgersen K;  Lindahl; M.
I: Smerter – en læreborg, Jensen, T. S (red), Dahl, J. B. (red); Arendt-Nielsen; L. (red.)
København : FADLs forlag, 2003

Neuropatiske smerter / Jensen; T. S; Sindrup, S. H.
I: Smerter – en læreborg, Jensen, T. S (red), Dahl, J. B. (red); Arendt-Nielsen; L. (red.)
København : FADLs forlag, 2003

Pain and the neuromatrix in the brain / Melzack , R.
Journal of dental education 65 (12), 1378-1382, 2001

Pain from torture / de C. Williams, Amanda C.; Amris, Kirstine
Pain 133 (1-3), 5-8, 2007

Persistent pain in survivors of torture : a cohort study /  de C. Williams, Amanda C.; Pena, Cristian R.; Rice, Andrew S. C.
Journal of pain and symptom management 40(5), 715-1722, 2010

Politically-motivated torture and its survivors: a desk study review of the literature / Quiroga, Jose; Jaranson, James M.
Torture, 16(2-3), 112 pp., 2005

Rehabilitering af torturofre / Amris, Kirstine; Prip, Karen
I: Klinisk reumatologi for ergoterapeuter og fysioterapeuter/  Danneskiold-Samsøe, B.(red);  Lund, H.(red); Avlund, K. (red.)
København : Munksgaards Forlag, 2002 . - s. 755-768

Sensory functions in the feet soles in victims of generalized torture, in victims also beaten under the feet (falanga) and nhealthy controls : a blinded study using quantitative sensory testing / Prip, Karen; Persson, Ann L.; Sjölund, Bent H.
BMC international health and human rights 12(39), 11 pp., 2012

Smerter / Klahr, Anette;  Sjöberg, Niels Erik
I: Lærebog i massage / Linde, Nanna (red); Borg, Jytte (red)
København : Munksgaard, 2009

Undersøgelse og behandling af patienter med refererede symptomer / Andersen, Hjeppe Thue
Fysioterapeuten, 1, 2013

Sidst opdateret 4/9/2017

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere     


Source URL: http://traume.dk/multi-print/28%2C320%2C355%2C34%2C81%2C178%2C179%2C179%2C180%2C181%2C35