Som professionel, der er i kontakt med flygtninge med traumer, vil du sjældent være uberørt af arbejdet. Mødet med traumatiserede flygtninge konfronterer dig både med den umenneskelighed, vold og ydmygelse, som flygtningen har været ude for, og med de spor, som disse oplevelser har efterladt hos flygtningen. Den konfrontation med verdens ondskab og de lidelser, ondskaben afstedkommer, kan være svær at ryste af sig.

I arbejdet med børn, som for eksempel har været udsat for tab af familiemedlemmer, eller hvor disse børn lever i familier, der er dybt præget af, hvad de har været igennem, og hvor forældrene derfor har nedsat omsorgsevne, kan det være meget svært at bære barnets smerte.
 
Nogle vil være mere påvirkede end andre, og for de, der påvirkes meget, er det vigtigt at være opmærksom på, hvornår den følelsesmæssige påvirkning er god og hensigtsmæssig - som en drivkraft i arbejdet - og hvornår den bliver uhensigtsmæssig og måske sætter sig som blokeringer i den professionelle selv.

At blive rørt

Vi kan blive menneskeligt rørt af både glædelige og sørgelige historier. Det er grundlaget for vores empati og den måde, vi relaterer os til hinanden. Empati er vores evne til følelsesmæssig indlevelse og er en afgørende forudsætning for vores mulighed for at forstå målgruppens problemer, og hvad problemerne betyder for dem. Det er derfor helt naturligt, at vi kan blive berørt af en flygtninges vilkår, problemer, manglende ressourcer, kampvilje og meget mere.

I sin bog "Rørt, ramt og rystet" beskriver Susanne Bang, hvordan mødet med andre menneskers problemer kan påvirke den professionelle hjælper:

"Efter en lang dag i kontakt med menneskers problemer, hvor man har ydet støtte og omsorg, indlevet sig og forsøgt at finde gode løsninger, kan den professionelle hjælper føle sig tømt for energi og evnen til at rumme mere".

Det er ikke unormalt, at dit møde med flygtningen kan føre til, at man ikke orker flere problemer, eller at man har svært ved at bevare opmærksomheden.  Det er et arbejdsvilkår. Det bliver først problematisk, når du som fagperson ikke formår at balancere mellem på den ene side følelsesmæssig overinvolvering og på den anden side følelsesmæssig afstandstagen. En sådan ubalance kan man risikere at komme i, hvis man for eksempel involverer sig i de børn man arbejder med i en sådan grad, at man føler behov for at gøre sig til en forældresubstitut, eller hvis man bliver så overvældet af flygtningefamiliernes historie, symptomer og vilkår i Danmark, at man handlingslammet.

Sekundær traumatisering

I meget voldsomme tilfælde kan du måske føle dig ramt eller rystet og ende i en situation, hvor du ikke har psykisk eller emotionelt redskab til at håndtere følelserne. Forskning og erfaring viser, at der kan være en tendens til, at de, der opnår en tæt relation til et traumatiseret menneske, selv mærkes af traumet ved for eksempel at overtage noget af den traumatiseredes forstemthed eller magtesløshed og udvikle symptomer eller træk, der minder om dem, man ser hos den traumatiserede. Det ses naturligvis først og fremmest hos pårørende, men noget lignende kan forekomme hos professionelle.

Du risikerer særligt at blive hårdt ramt, hvis du er ung og uerfaren, meget indlevende, har oplevet noget lignende selv eller selv er i en svær periode. 

I forhold til børn er det her, behovet for at gøre sig til en slags forældresubstitut kan blive påtrængende. Man kan mærke trangen i sig til at tage barnet med hjem og gøre det godt eller tilbøjeligheden til at blive vred på forældrene for ikke at tage sig nok af barnet.

Udbrændthed

Hvis du arbejder med meget tunge problemstillinger og trættes af arbejdet og afmagten samt føler lede ved dine opgaver og de mennesker du omgås, kan du risikere at brænde ud. I langt de fleste situationer, når man dog ikke så vidt.

Udbrændthed er en stressreaktion, som kan opstå i arbejdet med mennesker. Udbrændthed rummer en konflikt mellem på den ene side den professionelle og hans eller hendes personlige arbejdsidealer og på den anden side det ydre system og det ydre system og de reelle muligheder for at leve op til idealerne. Udbrændthed indebærer også, at man som professionel distancerer sig til og bliver kynisk i forhold til klienten, at man har mindre interesse i sin personlige og faglige udvikling, og at man tror mindre på sin egen faglige formåen. Man får med andre ord ofte et pessimistisk syn på verden og kan have psykosomatiske symptomer som hovedpine og muskelsmerter.

Udbrændthed er forårsaget af en længere periode med konstant belastning og kan ende med depression og lange sygemeldinger. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på symptomerne på udbrændthed hos sig selv og sine kollegaer, inden man kommer for langt ud. Sammen med kolleger og ledelse må man vælge at omprioritere arbejdsopgaver og arbejdstid.

Redaktion

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark
Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Susanne Bang 2002: Rørt, ramt og rystet - supervision og den sårede hjælper. Socialpædagogisk Bibliotek.
Christiansen 1982
Koberg Christensen 2002
Judith Lewis Herman 1995: I voldens kølvand - psykiske traumer og deres heling. Hans Reitzels Forlag.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Tolkens rolle og ansvar taget i betragtning er det helt indlysende, hvorfor børn, andre familiemedlemmer eller venner ikke skal optræde som tolke. Det er både uprofessionelt og uetisk, selvom det i en snæver vending kan synes uskyldigt.

Børn i flygtningefamilier kan i forvejen have mange pligter i forhold til deres forældre. I kraft af deres bedre danskkundskaber er det ofte børnene, som må tyde skrivelser fra offentlige myndigheder, ringe til kommunen, den praktiserende læge med videre for at lave aftaler for forældrene. Det betyder, at børnene bliver inddraget i de voksnes problemer på et alt for tidligt tidspunkt.

Det er vigtigt ikke at lægge yderligere ansvar på børnenes skuldre. Derfor ingen tolkeopgaver!

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Af fysioterapeut Anette Klahr, DIGNITY

I dette afsnit kan du læse om fysiske symptomer hos mennesker med traumer og om, hvad du som fysioterapeut kan gøre i mødet med den traumatiserede.

Flygtninge med PTSD har psykiske og adfærdsmæssige symptomer, som knytter sig til selve diagnosen, f.eks. invaderende minder, flashbacks og mareridt. Samtidig oplever de ofte en lang række gener fra kroppen, som er i en tilstand af mere eller mindre konstant alarmberedskab. Det ytrer sig blandt andet ved forhøjet årvågenhed (arousal). Den traumatiserede er dermed mere modtagelig for og reagerer ofte stærkere på sanseindtryk som f.eks. uventede lyde, larm, lugte, hurtige bevægelser og uventet berøring. Også det muskulære system har en øget parathed, hvilket kan vise sig i anspændthed og manglende evne til at finde ro og hvile. Den høje arousal kan gøre, at den traumatiserede har svært ved at falde i søvn og vågner let. Desuden påvirkes koncentrationen og humøret, hvor personen måske lettere mister tråden under en samtale og let bliver irritabel eller vred. Den traumatiseredes symptomer ligner det, vi ser ved stress.

De akutte stresssymptomer udløses ofte i situationer, hvor den traumatiserede oplever angst, og viser sig som regel fysisk ved:

• Hjertebanken
• Åndenød
• Koldsved
• Rysten på hænderne
• Svimmelhed

For den traumatiserede flygtning har symptomerne ofte stået på i en årrække. I kombination med andre stressrelaterede faktorer (f.eks. migration, tab af arbejde og økonomisk tryghed, dødsfald af nærstående, skilsmisse eller sygdom) kan symptomerne udvikle sig til en kronisk tilstand af stress, hvor en række fysiske og psykiske symptomer forstærkes.

Den kroniske stresstilstand kan kropsligt ytre sig ved:

• Brystsmerter som følge af muskelspændinger
• Anspændthed og indre uro
• Hovedpine og spændinger i nakke og skulderåget
• Kvælningsfornemmelser
• Andre vegetative reaktioner som svedeture, problemer med fordøjelsen og hyppig vandladningstrang

De psykiske og adfærdsmæssige symptomer kan f.eks. være ulyst, rastløshed, irritabilitet, appetitløshed, søvnbesvær, angst og depression.

Hvad kan fysioterapeuten gøre? 

I fysioterapeutens møde med den traumatiserede flygtning er det vigtigt at observere og spørge til de fysiske symptomer, som kan relatere sig til høj arousal og stress, da det kan få stor betydning for tilgangen og indholdet i den fysioterapeutiske behandling. Med baggrund i de oplysninger, fysioterapeuter får, kan fysioterapeuten også undersøge, om den traumatiserede er i anden og adækvat behandling hos f.eks. læge, kiropraktor eller psykolog og kan eventuelt tage initiativ til et tværfagligt samarbejde, hvis dette ikke er etableret endnu.

Fysioterapeuten kan i sin undersøgelse og behandling gøre følgende:

Observere om patienten

• virker nervøs, er motorisk urolig og rastløs
• er på vagt og farer sammen ved uventede lyde
• har vegetative reaktioner som svedeture, rysten på hænderne, bleghed og let bliver svimmel
• virker anspændt, har svært ved at give slip, og benytter lille kontaktflade (nedsat jordforbindelse)
• har tilbageholdt eller overfladisk vejrtrækning

Spørge ind til

• om patienten den seneste tid har oplevet at have hjertebanken og åndenød, har følt sig bange eller nervøs (symptomer på høj arousal og angst)
• om patienten tit føler sig anspændt og på vagt
• om patienten lider af andre vegetative forstyrrelser som f.eks. svedeture, hyppig vandladningstrang, svimmelhed eller kolde og rystende hænder
• har symptomer på langvarig stress f.eks. hyppig hovedpine, muskelspændinger og vedvarende søvnproblemer

Informere patienten om

• at symptomerne er naturlige reaktioner på ekstreme og langvarige belastninger, som overstiger de ressourcer, der er til rådighed
• at symptomerne ikke nødvendigvis er tegn på alvorlig fysisk eller psykisk sygdom
• at symptomerne kan nedbringes med den rette behandling, og at behandlingen oftest vil være tværfaglig

Arbejde med

• at bevidstgøre patienten om egne kropslige stressreaktioner og modvirke katastrofiserende tanker om kroppen gennem grundig information om PTSD
• at give konkrete redskaber til håndtering af akutte stress- og angstreaktioner og øge patientens kontrol af sin angst f.eks. ved direkte eller indirekte åndedrætsøvelser og grounding
• at modvirke kropslige følgevirkninger af langvarig stress og forebygge yderligere sygdomsudvikling ved eksempelvis Body Awareness Therapy, kredsløbstræning, forskellige former for afspænding, afspændende og bevidstgørende massage.

Redaktion

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark

Kilder og litteratur

Afspænding, ro og berøring : om oxytocins lægende virkning i kroppen / Moberg, Kerstin Uvnäs
Akademisk Forlag, 2006

Et helhedsperspektiv – fremtidens fysioterapi / Roxendal, Gertrud
Hans Reitzels Forlag, 1995

Stress : individet, samfundet, organisationen, molekylerne / Ekman, Rolf (red); Arnetz, Bengt (red)
Gyldendals Bogklubber, 2006

Stress – når kroppen siger fra /  Damsgaard-Sørensen, Katrine (red); Madsen, Birgit (red)
Kroghs Forlag, 2003