Lærere kan opleve at have berøringsangst og være bange for at spørge ind til børn og forældre i flygtningefamilier, fordi de ved, at de kan have oplevet noget forfærdeligt. Men der er ikke grund til at være bange. Det er altid godt at være nysgerrig på familien, og det kan være nyttigt at vide, hvor familien kommer fra, hvor længe de har boet her, om de har haft en god ferie osv. Sådanne spørgsmål kan man sagtens stille forældrene, og det viser interesse, som kan være med til at gøre, at de føler sig trygge.

Når der er skabt et mere tillidsfuldt samarbejde kan det også være fint at spørge, hvordan forældrene egentlig kom til Danmark, hvad de synes om at bo i Danmark osv. Det er selvfølgelig vigtigt, at du er bevidst om, at du er lærer og ikke terapeut og derfor ikke spørger ind til hvad som helst. Men så længe, der spørges på et plan, som blot viser interesse, vil det oftest blive modtaget positivt.

Andre måder at vise interesse på over for flygtningens baggrund kan være ved at markere højtider eller følge med og kommentere på nyheder fra deres hjemlande. Ved at følge med opnår man dels at vise respekt for forældrenes situation, men også at være på forkant med en potentiel konfliktsituation. Forværring af en krigssituation, naturkatastrofer, politiske ændringer m.m. kan påvirke forældrene og dermed børnene rigtigt meget. Det kan medføre dårlig eller ingen søvn, fordi forældrene følger med i TV eller ringer bekymrede hjem til slægtninge i hjemlandet. Så er lunten måske kortere end normalt, når man afleverer sit barn i institution næste morgen.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder

Jette Thulin, lærer og koordinator af støttecentret på Søndervangsskolen i Viby
Susanne Hamborg, Spiren

For alle forældre kan det virke som et pres, når en fagperson involverer sig i familiers liv. For traumatiserede forældre kan forældresamarbejdet være en ekstra udfordring. Det er derfor vigtigt som lærer at være afklaret med, hvad formålet med samtalen er, og at tage udgangspunkt i forældrenes forskellighed og den enkelte forælders ressourcer.    

I forbindelse med planlægning og gennemførelse af samtalen med forældre fra flygtningefamilier, som kan være traumatiseret, er det væsentligt at du:

• Har undersøgt om forældrene behersker et dansk, der er godt nok til at tale om barnets gang og dagligdag i institutionen. Ellers bør du bruge tolk – det skaber tryghed for begge parter.
• Sørger for at rammerne er i orden: Det vil sige at være opmærksom på, at døren ikke er låst, at rummet ikke skal være for lille og klaustrofobisk, at forældrene skal have mulighed for at sidde tæt ved døren, og at de bliver tilbudt et glas vand. Det skaber tryghed.
• Præsenterer en samlet overskuelig forklaring af de emner, I skal drøfte, og holder fokus på barnets situation i skolen – både i forhold til faglig udvikling og social trivsel. 
• Anerkender at forældrene har ressourcer og støtter deres indsats. Det kan godt være, at forældrene er analfabeter og har svært ved at støtte barnet i det sproglige, men så kan det være, at de er gode til at være i køkkenet sammen med deres barn. Ros er med til at understøtte, at forældrene kan skabe positive forandringer i familien ud fra deres forudsætninger.
• Formidler positivt om barnets udvikling og styrkesider, uanset at det kan være en udfordring, hvis barnets situation er præget af alvorlige problemer.
• Lytter til forældrene og skaber rum for, at de kommer til orde.
• Tager de udfordringer op, der kan være i forhold til barnet, men at du prioriterer i udfordringerne og er konkret i dine beskrivelser af, hvornår og hvordan barnet har problemer med at indgå i undervisningen og konsekvenserne heraf, da forældrene kan have svært ved at rumme det.

Det er vigtigt, at læreren kommer med forslag til, hvordan der videre kan samarbejdes om barnets udvikling, da traumatiserede forældre i forvejen kan have en stor skyldfølelse over for deres børn. Undervejs er det selvfølgelig også vigtigt, at forældrene selv får lov til at komme med deres bud på, hvad de synes, der skal sættes i værk for at hjælpe deres barn. Bliver problemet til en konflikt, fordi forældrene har en anden opfattelse end dig, kan du hente gode råd under konflikthåndtering.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Charlotte Bie, Center for tosprogethed og interkulturalitet, Profesionshøjskolen UCC
Jette Thulin, lærer og koordinator af støttecentret på Søndervangsskolen i Viby
Zahra Dashti, leder af Børnehuset Atlantis