Traume.dk
Published on Traume.dk (http://traume.dk)

Hjem > Multi print >

Multi print

Skole-hjem samarbejde

Det gode skole-hjem samarbejde. Håndbog i skole-hjem samarbejde med nydanske forældre Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 2010

Forældrene er en vigtig ressource og har selvsagt stor betydning for barnets udbytte af dagligdagen i skolen. I arbejdet med forældre i flygtningefamilier kan samarbejdet være en ekstra udfordring. Alle forældre vil deres børn det bedste, men børn i flygtningefamilier, hvor den ene eller begge forældre er traumatiseret, har ofte en række andre udfordringer at slås med. Udover traumer kan det være en udfordrende eksiltilværelse med for eksempel manglende tilknytning til arbejdsmarkedet, som medfører ringe socioøkonomiske forhold. Alt sammen udfordringer, der kan give manglende overskud, og som også kan sværkke forældreevnen. Indblanding udefra kan virke som et ekstra pres, fordi forældrene måske i forvejen har skyldfølelse over ikke at kunne yde tilstrækkelig støtte over for deres barn. En anden sandsynlig reaktion fra traumatiserede forældre kan være resignation eller manglende energi eller lyst til at deltage i det almindelige forældresamarbejde. 

Derfor er det vigtigt, at du som lærer er ekstra opmærksom på at etablere et godt forældresamarbejde, der bygger på anerkendelse og en god og ligeværdig dialog, som giver lærerne kendskab til familien og familien indsigt i skolen.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder

Nana Folke, cand.mag. i sociologi og pædagogik, Dansk Flygtningehjælp

Sidst opdateret 6/9/2017

Spørg forældrene

Lærere kan opleve at have berøringsangst og være bange for at spørge ind til børn og forældre i flygtningefamilier, fordi de ved, at de kan have oplevet noget forfærdeligt. Men der er ikke grund til at være bange. Det er altid godt at være nysgerrig på familien, og det kan være nyttigt at vide, hvor familien kommer fra, hvor længe de har boet her, om de har haft en god ferie osv. Sådanne spørgsmål kan man sagtens stille forældrene, og det viser interesse, som kan være med til at gøre, at de føler sig trygge.

Når der er skabt et mere tillidsfuldt samarbejde kan det også være fint at spørge, hvordan forældrene egentlig kom til Danmark, hvad de synes om at bo i Danmark osv. Det er selvfølgelig vigtigt, at du er bevidst om, at du er lærer og ikke terapeut og derfor ikke spørger ind til hvad som helst. Men så længe, der spørges på et plan, som blot viser interesse, vil det oftest blive modtaget positivt.

Andre måder at vise interesse på over for flygtningens baggrund kan være ved at markere højtider eller følge med og kommentere på nyheder fra deres hjemlande. Ved at følge med opnår man dels at vise respekt for forældrenes situation, men også at være på forkant med en potentiel konfliktsituation. Forværring af en krigssituation, naturkatastrofer, politiske ændringer m.m. kan påvirke forældrene og dermed børnene rigtigt meget. Det kan medføre dårlig eller ingen søvn, fordi forældrene følger med i TV eller ringer bekymrede hjem til slægtninge i hjemlandet. Så er lunten måske kortere end normalt, når man afleverer sit barn i institution næste morgen.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder

Jette Thulin, lærer og koordinator af støttecentret på Søndervangsskolen i Viby
Susanne Hamborg, Spiren

Sidst opdateret 5/9/2017

Forældremøder

En væsentlig forudsætning for, at forældrene møder op til forældremøderne, er at de føler, at de får noget ud af møderne. Nedenfor finder du nogle gode råd, der kan være med til at motivere forældrenes fremmøde:

  • Gør noget ud af forberedelsen og sørg for, at alle forældre kommer til orde gennem din planlægning.
  • Afhold møderne i lokaler med mødeborde, så alle kan se hinanden. Lav bordkort, så forældrene får talt sammen på kryds og tværs, og så der ikke er nogle forældre, der føler sig udenfor.
  • Sørg for at informere om forældremødet flere gange, både gennem skriftlige breve på forskellige sprog og om muligt gerne opfulgt af en telefonopringning.
  • Madlavning, børnepasning og besværlig transport kan forhindrer forældrene i at deltage. Kom så vidt muligt disse udfordringer i forkøbet ved for eksempel at starte mødet med fællesspisning.
  • Gør emnerne så konkrete som muligt. Vis for eksempel undervisningsmaterialer frem, som giver indblik i, hvad klassen arbejder med. Eller sæt et specifikt tema på dagsordenen som for eksempel forebyggelse af mobning eller sammenhængen mellem læring og trivsel, som I kan diskutere ud fra.   
  • Sørg for at inddrage forældrene ved for eksempel at spørge dem, hvad de synes er vigtigt at få med på dagsordenen til næste møde.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Børn af Krig og Fred – Flygtningebørn i folkeskolen. Et metodehæfte. Dansk Flygtningehjælp, 2011
Det gode skole-hjem samarbejde. Håndbog i skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, 2010

Sidst opdateret 6/9/2017

Skole-hjem samtaler

For alle forældre kan det virke som et pres, når en fagperson involverer sig i familiers liv. For traumatiserede forældre kan forældresamarbejdet være en ekstra udfordring. Det er derfor vigtigt som lærer at være afklaret med, hvad formålet med samtalen er, og at tage udgangspunkt i forældrenes forskellighed og den enkelte forælders ressourcer.    

I forbindelse med planlægning og gennemførelse af samtalen med forældre fra flygtningefamilier, som kan være traumatiseret, er det væsentligt at du:

  • Har undersøgt om forældrene behersker et dansk, der er godt nok til at tale om barnets gang og dagligdag i institutionen. Ellers bør du bruge tolk – det skaber tryghed for begge parter.
  • Sørger for at rammerne er i orden: Det vil sige at være opmærksom på, at døren ikke er låst, at rummet ikke skal være for lille og klaustrofobisk, at forældrene skal have mulighed for at sidde tæt ved døren, og at de bliver tilbudt et glas vand. Det skaber tryghed.
  • Præsenterer en samlet overskuelig forklaring af de emner, I skal drøfte, og holder fokus på barnets situation i skolen – både i forhold til faglig udvikling og social trivsel. 
  • Anerkender at forældrene har ressourcer og støtter deres indsats. Det kan godt være, at forældrene er analfabeter og har svært ved at støtte barnet i det sproglige, men så kan det være, at de er gode til at være i køkkenet sammen med deres barn. Ros er med til at understøtte, at forældrene kan skabe positive forandringer i familien ud fra deres forudsætninger.
  • Formidler positivt om barnets udvikling og styrkesider, uanset at det kan være en udfordring, hvis barnets situation er præget af alvorlige problemer.
  • Lytter til forældrene og skaber rum for, at de kommer til orde.
  • Tager de udfordringer op, der kan være i forhold til barnet, men at du prioriterer i udfordringerne og er konkret i dine beskrivelser af, hvornår og hvordan barnet har problemer med at indgå i undervisningen og konsekvenserne heraf, da forældrene kan have svært ved at rumme det.

Det er vigtigt, at læreren kommer med forslag til, hvordan der videre kan samarbejdes om barnets udvikling, da traumatiserede forældre i forvejen kan have en stor skyldfølelse over for deres børn. Undervejs er det selvfølgelig også vigtigt, at forældrene selv får lov til at komme med deres bud på, hvad de synes, der skal sættes i værk for at hjælpe deres barn. Bliver problemet til en konflikt, fordi forældrene har en anden opfattelse end dig, kan du hente gode råd under konflikthåndtering.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Charlotte Bie, Center for tosprogethed og interkulturalitet, Profesionshøjskolen UCC
Jette Thulin, lærer og koordinator af støttecentret på Søndervangsskolen i Viby
Zahra Dashti, leder af Børnehuset Atlantis

Sidst opdateret 6/9/2017

Hjemmebesøg

En god måde at skabe en tæt forældrekontakt og et tillidsforhold mellem skole og hjem kan være gennem hjemmebesøg. Langt de fleste forældre vil være imødekommende over for hjemmebesøg og se det som et udtryk for interesse fra skolens side.

De hjemlige rammer giver et andet udgangspunkt for samtalen, fordi den foregår på forældrenes hjemmebane, hvor lærerne er gæster. Det kan derfor også give anledninger til at snakke om forældrenes baggrund og historie. Du får at vide, hvor de kommer fra og hører måske, at de har haft et godt job i deres hjemland, og at de har mistet meget, fordi de er flygtet. Dermed kan hjemmebesøg både give skolen væsentlig information til bedre at forstå familien og give forældrene tillid til den skole, hvor deres barn kommer hver dag.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Det gode skole-hjem samarbejde: Håndbog i skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, 2010

Sidst opdateret 6/9/2017

Konflikthåndtering

Det er ikke ualmindeligt, at man som lærer kommer ud for, at der er stor forskel på, hvordan henholdsvis skolen og familien oplever et barns opførsel. Ofte opfører barnet sig også forskelligt ude og hjemme. Der kan for eksempel være tale om et barn, der klarer sig godt fagligt, men som er uroligt og derfor tit forstyrrer undervisningen i skolen, mens forældrene påpeger, at der ingen problemer er med deres barn derhjemme. I sådanne tilfælde kan både lærere og forældre føle, at deres version udfordres eller forkastes af den anden part, hvis der ikke er skabt åbenhed og respekt om hinandens synspunkter. Her er det vigtigt, at både lærere og forældre tager udgangspunkt i de observationer, de hver især har foretaget, for derigennem at nå frem til et samarbejde.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at indblanding udefra kan virke som et pres for alle forældre og særligt for traumatiserede flygtningeforældre, der i forvejen kan have en skyldfølelse over måske ikke at kunne yde den støtte og omsorg over for deres barn, som de ønsker. Derfor er det vigtigt, at læreren støtter og anerkender den indsats, forældrene lægger for dagen.

Skab forståelse for udfordringerne

Nedenfor finder du nogle opmærksomhedspunkter for, hvordan skolen kan forsøge at skabe en forståelse hos forældrene for de udfordringer, eleven står over for i skolen. Det er en god idé at:

  • Beskrive hvad eleven klarer godt fagligt, sprogligt og socialt.
  • Præcisere hvad lærerne opfatter som en forstyrrende adfærd, og hvilke forslag lærerne har til at forbedre situationen. Konkretiseringer, der tager udgangspunkt i observeret adfærd, er væsentlige.
  • Opstille forslag til, hvad skolen og forældrene kan samarbejde om vedrørende barnets adfærd. Inviter forældrene til at fortælle om barnets liv og opførsel hjemme og spørg til, hvilke metoder de bruger i deres opdragelse. Måske er der inspiration at hente.

Ved at vise hvilke konsekvenser barnets urolige adfærd har, vil forældrene bedre kunne forstå lærernes forslag til støtte (for eksempel psykologfaglig bistand). Samtidig får forældrene mulighed for at ytre deres mening om de ting, der skal sættes i værk. Dermed skabes der gennem dialog mulighed for, at forældrene kan få medejerskab af problemløsningen. Hvis forældrene har svært ved at forstå, hvad skolepsykologen kan, kan det være en god idé at invitere dem til en snak med skolepsykologen, så eventuelle myter afmonteres.

Underretningspligt

Er der tale om et barn, der mistrives eller har været involveret i vold eller lignende, skal en repræsentant fra skoleledelsen træde frem med den nødvendige myndighed og tage affære. Det er vigtigt at være klar på, hvordan man indberetter en hændelse med vold, trusler eller andet grænseoverskridende. Udarbejd derfor en bestemt procedure, hvor hændelsen nedskrives, og ledelsen orienteres. Dermed kan der træffes beslutninger om eventuelle tiltag som orientering af børne- og familieafdelingen i kommunen.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder

Jette Luna og Charlotte Bie, Center for tosprogethed og interkulturalitet, Professionshøjskolen UCC

Sidst opdateret 6/9/2017

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere     


Source URL: http://traume.dk/multi-print/217%2C218%2C219%2C220%2C221%2C222