Traume.dk
Published on Traume.dk (http://traume.dk)

Hjem > Multi print >

Multi print

Psykologer

Børn i flygtningefamilier bliver præget af forældrenes traumer. Læs mere under Børn og traumer

Behandlingscentre for traume- og torturoverlevere har forskellige tilgange i det psykologiske arbejde med flygtninge og indvandrere med Post Traumatic Stress Disorder (PTSD).

Formålet på traume.dk er ikke at give en entydig beskrivelse af psykologisk traumebehandling. Teksterne giver et billede af traumebehandlingens kompleksitet og kan bruges som inspiration for psykologer, der behandler flygtninge med PTSD.

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark, Oasis - Behandling og Rådgivning for Flygtninge (Oasis) og DIGNITY - Dansk Institut Mod Tortur beskriver på de følgende undersider centrale elementer i deres udredning og behandling af flygtninge og indvandrere med svære traumer.

Senere vil andre centre i Danmark også præsentere deres faglige tilgang til udredning og behandling på traume.dk.

Redaktion

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark

Sidst opdateret 1/9/2017

Brug af tolk

Tolkeguide - håndbog om tolkning i den kommunale indsats
Social- og Integrationsministeriet 2012

Kommunerne er i henhold til retssikkerhedsloven og forvaltningsloven underlagt en tolkeforpligtelse. Ifølge retssikkerhedsloven §4 skal borgeren have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag, og af forvaltningsloven fremgår det, at myndighederne har pligt til at sikre sig, at deres budskab er blevet forstået af modtageren. Forudsætningen for kommunikationen er jo, at begge parter forstår hinanden.

Et velfungerende samarbejde

En forsvarlig tolkning kan kun foregå gennem en tolk, der mestrer sproglige udfordringer på et højt niveau. For at være sikker på kvaliteten af tolkningen anbefales det, at du så vidt muligt enten benytter en tolk, der er certificeret tolk gennem den nu afskaffet tolkeuddannelse eller nuværende akademiuddannelse, eller en der har flere års erfaring med at tolke.

For at sikre et velfungerende samarbejde mellem fagperson og tolk er det vigtigt, at begge parter kender til de tolkeetiske regler om neutralitet, habilitet og tavshedspligt. Som fagperson må du ikke inddrage tolken i nogen faglig vurdering, ligesom tolken skal forholde sig neutralt og altså ikke tage ansvar for, hvad parterne siger. Derudover er det selvfølgelig væsentligt, at begge parter overholder tavshedspligten. 

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Sidst opdateret 10/2/2016

Når arbejdet påvirker dig

Som professionel, der er i kontakt med flygtninge med traumer, vil du sjældent være uberørt af arbejdet. Mødet med traumatiserede flygtninge konfronterer dig både med den umenneskelighed, vold og ydmygelse, som flygtningen har været ude for, og med de spor, som disse oplevelser har efterladt hos flygtningen. Den konfrontation med verdens ondskab og de lidelser, ondskaben afstedkommer, kan være svær at ryste af sig.

I arbejdet med børn, som for eksempel har været udsat for tab af familiemedlemmer, eller hvor disse børn lever i familier, der er dybt præget af, hvad de har været igennem, og hvor forældrene derfor har nedsat omsorgsevne, kan det være meget svært at bære barnets smerte.
 
Nogle vil være mere påvirkede end andre, og for de, der påvirkes meget, er det vigtigt at være opmærksom på, hvornår den følelsesmæssige påvirkning er god og hensigtsmæssig - som en drivkraft i arbejdet - og hvornår den bliver uhensigtsmæssig og måske sætter sig som blokeringer i den professionelle selv.

At blive rørt

Vi kan blive menneskeligt rørt af både glædelige og sørgelige historier. Det er grundlaget for vores empati og den måde, vi relaterer os til hinanden. Empati er vores evne til følelsesmæssig indlevelse og er en afgørende forudsætning for vores mulighed for at forstå målgruppens problemer, og hvad problemerne betyder for dem. Det er derfor helt naturligt, at vi kan blive berørt af en flygtninges vilkår, problemer, manglende ressourcer, kampvilje og meget mere.

I sin bog "Rørt, ramt og rystet" beskriver Susanne Bang, hvordan mødet med andre menneskers problemer kan påvirke den professionelle hjælper:

"Efter en lang dag i kontakt med menneskers problemer, hvor man har ydet støtte og omsorg, indlevet sig og forsøgt at finde gode løsninger, kan den professionelle hjælper føle sig tømt for energi og evnen til at rumme mere".

Det er ikke unormalt, at dit møde med flygtningen kan føre til, at man ikke orker flere problemer, eller at man har svært ved at bevare opmærksomheden.  Det er et arbejdsvilkår. Det bliver først problematisk, når du som fagperson ikke formår at balancere mellem på den ene side følelsesmæssig overinvolvering og på den anden side følelsesmæssig afstandstagen. En sådan ubalance kan man risikere at komme i, hvis man for eksempel involverer sig i de børn man arbejder med i en sådan grad, at man føler behov for at gøre sig til en forældresubstitut, eller hvis man bliver så overvældet af flygtningefamiliernes historie, symptomer og vilkår i Danmark, at man handlingslammet.

Sekundær traumatisering

I meget voldsomme tilfælde kan du måske føle dig ramt eller rystet og ende i en situation, hvor du ikke har psykisk eller emotionelt redskab til at håndtere følelserne. Forskning og erfaring viser, at der kan være en tendens til, at de, der opnår en tæt relation til et traumatiseret menneske, selv mærkes af traumet ved for eksempel at overtage noget af den traumatiseredes forstemthed eller magtesløshed og udvikle symptomer eller træk, der minder om dem, man ser hos den traumatiserede. Det ses naturligvis først og fremmest hos pårørende, men noget lignende kan forekomme hos professionelle.

Du risikerer særligt at blive hårdt ramt, hvis du er ung og uerfaren, meget indlevende, har oplevet noget lignende selv eller selv er i en svær periode. 

I forhold til børn er det her, behovet for at gøre sig til en slags forældresubstitut kan blive påtrængende. Man kan mærke trangen i sig til at tage barnet med hjem og gøre det godt eller tilbøjeligheden til at blive vred på forældrene for ikke at tage sig nok af barnet.

Udbrændthed

Hvis du arbejder med meget tunge problemstillinger og trættes af arbejdet og afmagten samt føler lede ved dine opgaver og de mennesker du omgås, kan du risikere at brænde ud. I langt de fleste situationer, når man dog ikke så vidt.

Udbrændthed er en stressreaktion, som kan opstå i arbejdet med mennesker. Udbrændthed rummer en konflikt mellem på den ene side den professionelle og hans eller hendes personlige arbejdsidealer og på den anden side det ydre system og det ydre system og de reelle muligheder for at leve op til idealerne. Udbrændthed indebærer også, at man som professionel distancerer sig til og bliver kynisk i forhold til klienten, at man har mindre interesse i sin personlige og faglige udvikling, og at man tror mindre på sin egen faglige formåen. Man får med andre ord ofte et pessimistisk syn på verden og kan have psykosomatiske symptomer som hovedpine og muskelsmerter.

Udbrændthed er forårsaget af en længere periode med konstant belastning og kan ende med depression og lange sygemeldinger. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på symptomerne på udbrændthed hos sig selv og sine kollegaer, inden man kommer for langt ud. Sammen med kolleger og ledelse må man vælge at omprioritere arbejdsopgaver og arbejdstid.

Redaktion

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark
Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Susanne Bang 2002: Rørt, ramt og rystet - supervision og den sårede hjælper. Socialpædagogisk Bibliotek.
Christiansen 1982
Koberg Christensen 2002
Judith Lewis Herman 1995: I voldens kølvand - psykiske traumer og deres heling. Hans Reitzels Forlag.

Sidst opdateret 9/11/2018

Før samtalen

Inden samtalen vil det være godt at gøre følgende:

  • Afklare, om der er behov for tolk af et bestemt køn og med bestemt dialekt
  • Briefe tolken om, hvornår tolkningen skal foregå, hvor længe den vil vare, hvilket sprog/dialekt der skal tolkes til og fra, og hvem der deltager i samtalen
  • Forberede tolken på indholdet af samtalen, så vedkommende er forberedt på eventuelle svære og følsomme emner, der vil blive drøftet

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Sidst opdateret 1/9/2017

Under samtalen

  • Bland ikke tolken ind i de beslutninger, du træffer som fagperson
  • Inddrag ikke tolken i samtalen og diskutér derfor heller ikke argumenternes saglighed
  • Sørg for, at du og flygtningen sidder over for hinanden, så du har den primære kontakt. Tolken skal dog kunne se begge parter
  • Sørg for, at flygtning og tolk hilser på hinanden
  • Fortæl flygtningen, at hele samtalen vil blive tolket, og at tolken har tavshedspligt
  • Styr samtalen fra start og gør det tydeligt, at tolkens rolle er at lette kommunikationen ved at oversætte - ikke at styre den
  • Sikr dig så vidt muligt, at flygtningen har forstået det, du har sagt, på den måde du mener det, og sikr dig på samme måde, at du har forstået flygtningens budskab
  • Tolken skal formidle budkskaber, uden at meningen bliver forvrænget, og være kulturformidler i den forstand, at tolken skal formidle, hvordan parterne forstår hinanden
  • Husk at tolken har behov for pauser og ikke bør tolke mere end 45 minutter ad gangen

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Sidst opdateret 1/9/2017

Børn må ikke tolke

Tolkens rolle og ansvar taget i betragtning er det helt indlysende, hvorfor børn, andre familiemedlemmer eller venner ikke skal optræde som tolke. Det er både uprofessionelt og uetisk, selvom det i en snæver vending kan synes uskyldigt.

Børn i flygtningefamilier kan i forvejen have mange pligter i forhold til deres forældre. I kraft af deres bedre danskkundskaber er det ofte børnene, som må tyde skrivelser fra offentlige myndigheder, ringe til kommunen, den praktiserende læge med videre for at lave aftaler for forældrene. Det betyder, at børnene bliver inddraget i de voksnes problemer på et alt for tidligt tidspunkt.

Det er vigtigt ikke at lægge yderligere ansvar på børnenes skuldre. Derfor ingen tolkeopgaver!

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Sidst opdateret 1/9/2017

Rekvirering af tolk

  Justitsministeriets vejledende retningslinjer for honorering af tolke

Langt de fleste kommuner samarbejder med to-tre faste tolkebureauer, som de ansatte er forpligtede til at bruge, og hvor priserne på forhånd er givet via den rammeaftale, der er indgået mellem kommunen og tolkebureauet. Det er også muligt at skaffe tolk gennem private tolkebureauer.

Der findes ikke en central, landsdækkende overenskomst for honorering af tolke. Prisen vil således til en vis grad afhænge af udbud og efterspørgsel samt tolkens uddannelsesniveau. Du kan eventuelt skele til Justitsministeriets vejledende takster. Arbejder du i en kommune, bør der dog følge enslydende retningslinjer for brugen af tolke, godkendt af kommunen eller koordineret via kommunens lønkontor.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Sidst opdateret 1/9/2017

Diagnosekriterier for PTSD

Vurdering af PTSD-symptomer sker ud fra diagnosesystemerne ICD-10 og DSM-IV.

ICD-10

ICD-10 er et diagnosesystem udformet af WHO og står for International Classification of Deseases. ICD-10 anvendes i det danske sundhedssystem.

ICD-10 diagnoser, som dækker målgruppen ved de specialiserede behandlingstilbud, vil hyppigt være:
• F 43.0 Akut belastningsreaktion
• F 43.1 Posttraumatisk belastningsreaktion
• F 43.2 Tilpasningsreaktion
• F 62.0 Personlighedsændring efter katastrofeoplevelse
• F 44 Dissociative tilstande eller forstyrrelser (konversionstilstande)
• F 45 Somatoforme tilstande
• F 23.x1 Akutte og forbigående psykoser. Se ICD-10 diagnoselisten
• F 34.1 Dysthymi

Klienterne vil også hyppigt falde ind under DSM-IV kriterierne for PTSD og DESNOS-kriterierne.

DSM-IV

DSM-IV er det amerikanske diagnosessystem udformet af the American Psychiatric Association (APA) og står for Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, 4th Edition.

I DSM-IV diagnosekriterierne indeholder definitionen på traume både objektive og subjektive aspekter.

De objektive aspekter ved traume er observerbare og målbare af andre (hvordan en begivenhed ser ud udefra), og de subjektive aspekter indeholder personens individuelle indre oplevelser (hvordan begivenheden føles og bearbejdes indvendigt).

For at opfylde diagnosekriterierne må personen have et bestemt antal symptomer fra hver kategori.

I DSM-IV defineres en traumatisk begivenhed som en, i hvilken personen oplevede eller var vidne til en begivenhed, som indebar aktuel eller truende død eller alvorlige skader eller en trussel mod egen eller andres fysiske integritet (den objektive del), og som indebar intens frygt, hjælpeløshed eller rædsel (den subjektive del).

Traumatiske begivenheder er ud fra denne definition sammenfaldet mellem de objektive og de subjektive kriterier.

Generelle principper

Af disse definitioner kan man udlede de to afgørende generelle principper:

• Den subjektive erfaring og oplevelse af de objektive begivenheder konstituerer traumet.
• Årsagerne kan ikke udledes af symptomerne. Ikke alle symptomer kommer fra traumet.

Diagnosesystemernes ensartede og fælles beskrivelse af symptomer er uundværlig, når vi skal kommunikere mellem og på tværs af faggrupper. De siger imidlertid ikke noget entydigt om funktion, struktur og behandlingstype.

Komorbide diagnoser

Hyppige komorbide diagnoser er angstlidelser, depression, misbrug, Obsessive Compulsive Disorder (OCD), Borderline personality disorder (BPD) og Antisocial personality disorder (ASPD).

Redaktion

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark

Sidst opdateret 1/9/2017

Udredning og visitation

  • Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark
  • Oasis - Behandling og rådgivning for flygtninge
  • DIGNITY - Dansk Institut Mod Tortur

Udredning og visitation på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere

Udredningsforløbet er helt centralt, idet den systematiske udredning og vurdering af patienten er afgørende for at kunne tilrettelægge en differentieret, relevant og effektiv behandling.

Udredningsforløbet på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere omfatter udredning af symptomer og en afdækning af traumebaggrund, det sociale, psykiske og fysiske funktionsniveau samt biopsykosociale ressourcer. Vurderingen af symptomer foretages ud fra kliniske interviews med patienten over flere seancer.

Til vurdering af symptomer anvendes følgende test:

• Harvard Trauma Questionnaire (HTQ-R)
• SCL-90, somatiseringsdel

Til vurdering af de biopsykosociale ressourcer anvendes følgende test:

• Reading the Mind in the Eyes (RME)
• Level of Emotional Awareness Scale (LEAS)
• Ekmanns billeder

Biopsykosociale ressourcer
Resultaterne fra de forskellige elementer i udredningen danner baggrund for indplacering af patienterne i tre grupper. Denne inddeling af patienterne har til formål at differentiere og målrette behandlingstilbuddet til den enkeltes behov og ressourcer.

Gruppe 1: patienter med høje biopsykosociale ressourcer
Gruppe 2: patienter med mellemhøje biopsykosociale ressourcer
Gruppe 3: patienter med lave biopsykosociale ressourcer

Den biopsykosociale vurdering omfatter beskrivelsen af tilstedeværelse, fravær og grad af PTSD-symptomer og de hyppigste komorbide tilstande til PTSD. Vurdering af PTSD-symptomerne sker ud fra diagnosesystemerne ICD-10 og DSM-IV.

Indplaceringen i grupper er udtryk for et øjebliksbillede af patientens tilstand. På baggrund af henvisningen og resultaterne fra udredningen beslutter visitationsmyndigheden på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, om patienten skal visiteres til individuel behandling, gruppebehandling eller behandling i eget hjem.

Patienten udredes over en periode på maksimalt fire uger. Udredningen varetages primært af psykolog, socialrådgiver og fysioterapeut. Speciallæge kan indgå ved
behov.

Læs mere på www.traumeogtorturoverlevere.dk om konceptet for udredning og behandling af mennesker med PTSD.


Udredning og visitation i Oasis - Behandling og rådgivning for flygtninge 

Oasis følger samme tværfaglige udrednings- og visitationsforløb som Afdeling for Traume- og Torturoverlevere. På baggrund af henvisningen og visitationen placeres patienterne derefter enten i individuel, gruppe-  eller familiebehandling.

Familiebehandlingen påbegyndes umiddelbart efter visitationen, som også involverer andre samarbejdspartnere, fx. sagsbehandlere, lærere og pædagoger samt hele familien. Visitationen foregår mellem 4-8 uger og indbefatter samtaler med forældre og børn samt møder med det professionelle netværk. 

De øvrige henviste visiteres til individuel tværfaglig behandling. Patienter, der vurderes at kunne profitere af psykoedukation i gruppe, tilbydes dette umiddelbart efter visitationen. 

Læs mere om visitation, udredning og behandlingsfaserne på www.oasis-rehab.dk


Visitation i DIGNITY - Dansk Institut Mod Tortur

Begyndelsen på et rehabiliteringsforløb hos DIGNITY sker som regel ved, at klienten henvises af sin praktiserende læge. Omkring 20% af klienterne skønnes ved visitationen at kunne klare sig med en monofaglig indsats (psykoterapi og/eller fysioterapi). Disse henvises til andre behandlingssteder. Selve rehabiliteringsforløbet indledes med en grundig undersøgelse hos psykoterapeut, læge, fysioterapeut og socialrådgiver. Efter de indledende undersøgelser mødes det tværfaglige team for at lave en fælles rehabiliteringsplan, og denne diskuteres og færdiggøres i samarbejde med klienten.

Læs mere på DIGNITYs hjemmeside http://www.dignityinstitute.dk/

Redaktion

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark
Oasis
DIGNITY

Sidst opdateret 1/9/2017

Behandling

  • Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark
  • Oasis - Behandling og rådgivning for flygtninge
  • DIGNITY - Dansk Institut Mod Tortur

Behandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere

Den relevante behandling sættes i gang umiddelbart efter endt udredning og visitation. Ud fra resultaterne af udredningen tilbydes patienterne følgende behandling:

  • Patienter med høje biopsykosociale ressourcer tilbydes indledende mentaliseringsbaseret psykoedukation efterfulgt af individuel terapi.
  • Patienter med mellemhøje biopsykosociale ressourcer tilbydes mentaliseringsbaseret og symptomfokuseret gruppebehandling.
  • Patienter med lave biopsykosociale ressourcer tilbydes grundlæggende psykoedukation og ressourceopbyggende behandling.

Hvis der er behov for det, bliver patienten tilbudt særligt tilrettelagte behandlingsforløb på tværs af disse behandlingstilbud.

Behandling af patienter med høje biopsykosociale ressourcer
Patienter med høje biopsykosociale ressourcer tilbydes primært individuel tværfaglig behandling med henblik på at sætte patientens traumatiske oplevelser og symptomer i perspektiv samt sætte fokus på mestring af nutiden.

Der vil i psykoterapien primært være tale om traumefokuseret, individuel og kulturelt tilpasset mentaliseringsbaseret terapi. Derudover tilbydes fysioterapeutisk behandling og behandling ved socialrådgiver, enten i gruppe eller individuelt. Indledende bliver patienten også tilbudt mentaliseringsbaseret psykoedukation i gruppe.

Det samlede behandlingsforløb har en varighed af seks til tolv måneder efterfulgt af opfølgning tre og seks måneder efter endt behandling.

Behandling af patienter med mellemhøje biopsykosociale ressourcer
Patienter med mellemhøje biopsykosociale ressourcer bliver tilbudt et mentaliseringsbaseret psykoedukationsforløb i gruppe efterfulgt af mere symptomfokuseret mentaliseringsbaseret gruppebehandlingsforløb. Parallelt med psykologbehandlingen tilbydes fysioterapi og specialiseret socialrådgivning individuelt eller i gruppe.

For at skabe en sammenhængende og udviklende gruppedynamik sammensættes behandlingsgrupperne så vidt muligt efter fælles sprog og udredt relationsmønster for at sikre en homogen gruppe.

Hvis patienten har behov for det, suppleres gruppebehandling med et mindre antal særligt tilrettelagte forløb med individuel behandling.

Gruppebehandlingen strækker sig over seks måneder og følges op tre og seks måneder efter endt behandling.

Behandling af patienter med lave biopsykosociale ressourcer
Patienter med lave biopsykosociale ressourcer tilbydes elementær psykoedukation samt støttende og ressourceopbyggende behandling. Selve behandlingsrelationen og fokus på patientens netværk er afgørende. Behandlingen af denne patientgruppe foregår typisk i deres eget hjem.

Gennem dagligdags og meningsgivende handlefærdigheder og vaner stabiliseres sygdommen. Med tiden vil de dysregulerede emotionelle tilstande blive mere regulerede. Tilsvarende vil de desorganiserede relationer stabiliseres over tid.

Behandlingsindsatsen for denne gruppe vil typisk vare to til fire måneder, efterfulgt af
en mere permanent kommunal indsats, evt. med hjælp/supervision fra centrene.

Læs mere på www.traumeogtorturoverlevere.dk om konceptet for udredning og behandling af mennesker med PTSD.


Tværfaglig behandling i Oasis - Behandling og rådgivning for flygtninge

Alle visiterede patienter tilbydes tværfaglig behandling i form af psykoterapi, fysioterapeutisk/psykomotorisk terapi, socialrådgivning samt evt. somatisk/psykiatrisk behandling. Behandlingen er enten indviduel, i gruppe eller med hele familien. I ventetiden efter visitationen tilbydes psykoedukation i gruppe til de patienter, som det vurderes kan indgå i et gruppeforløb. De øvrige begynder umiddelbart  efter visitationen, hvis de er visiteret til familiebehandling. Da de fleste tilbydes individuel behandling, er der som regel ventetid. I ventetiden kan de ventende tilbydes psykiatrisk medicinering, hvis det er blevet vurderet nødvendigt i visitationen.

Patienten i centrum
Den tværfaglige behandling er også et rehabiliteringsforløb. Hele strukturen i Oasis er indrettet omkring patienternes behov for at blive mødt med respekt og forståelse. Opbygning af tillid er centralt, og der lægges vægt på at møde den enkelte patient og lytte til dennes behov, inden der i samarbejde tilrettelægges behandling. Da problemerne ofte er komplekse og varierende fra patient til patient, er det terapeutiske udgangspunkt  multidisciplinært og multimetodisk.

Mål for rehabiliteringsarbejdet

  • Hjælpe patienten med at bearbejde psykiske, fysiske og sociale problemer
  • Styrke patientens ressourcer og funktionsniveau
  • Medvirke til at traumatiserede og deres familier opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv i Danmark.
Målene søges opnået gennem:
  • Tværfaglig og effektiv individuel og/eller gruppebehandling samt familiebehandling
  • En multidisciplinær tilgang til behandlingen tilpasset den enkelte patient/families behov
  • Fokus på den tværkulturelle dimension i behandlingen
  • Anvendelse af tolke med lang erfaring inden for behandlingsfeltet
  • Sammenhængende tværfaglige forløb med tværsektorielt samarbejde med læge og kommune
  • Inddragelse af pårørende

Den psykoterapeutiske behandling 
Den psykologiske behandling er tilrettelagt efter Judith Hermans fasemodel. Der anvendes flere forskellige behandlingsmetoder tilpasset den enkelte patient og der udarbejdes en rehabiliteringsplan med mål for behandlingen.

Den psykologiske behandling formes af følgende tre faser:

  1. Stabilisering: I denne fase arbejdes der med at stabilisere den henviste via
  • Etablering af en tryg arbejdsalliance
  • Psykoedukation
  • Mestringsstrategier
  • Behandling af komorbiditet
  1. Bearbejdning: I bearbejdningsfasen arbejder psykologen med at bearbejde de traumatiske oplevelser og i relevant omfang med eventuelle vanskeligheder med tilknytning og relationer. Det gennemgående fokus er på
  • At nedbringe patientens undgåelsesadfærd
  • At arbejde med intrusionssymptomer
  • At nedbringe hyperarousal
  • Fortsat arbejde med mestringsstrategier
  1. Afslutning: I den sidste fase af behandlingen er fokus på
  • Konsolidering af mestringsstrategier
  • Personlighedsmæssig reintegration og rehabilitering
  • Sociale relationer og netværk

De psykologiske metoder
I den psykoterapeutiske behandling benyttes en multimetodisk tilgang, tilpasset den enkelte patient, og der anvendes en bred vifte af anerkendte terapeutiske metoder:

  • Psykodynamisk terapi
  • Somatic Experiencing
  • Kognitiv adfærdsterapi
  • Acceptance and Commitment Therapy
  • Narrativ terapi
  • Systemisk terapi

Læs mere om fasemodellen og metoderne på Oasis' hjemmeside.


Tværfaglig rehabilitering på DIGNITY

Alle klienter på DIGNITY er tilknyttet et tværfagligt team med psykolog, fysioterapeut, socialrådgiver og læge. Løbende sætter behandlingsteamet mål sammen med klienten. Behandlernes arbejde foregår ikke parallelt, men koordineres udførligt på teammøder. Alle taler med én stemme og går ind og støtter op omkring det, som er vigtigt lige nu, f.eks. søvn. Psykologen finder ud af, hvordan familien fungerer, så der kan skabes rum for søvnen. Lægen giver indsigt i søvnens betydning og undersøger, om der er behov for medicin. Socialrådgiveren tager fat om økonomiske problemstillinger, der kan nedbringe bekymringerne. Fysioterapeuten hjælper klienten med at graduere træningen af daglige aktiviteter og underviser i kropsbevidsthed og afspænding. Behandlerne sørger også for, at indsatserne er timet i forhold til hinanden. Under eksponerende traumebearbejdning skal klienten f.eks. ikke også sendes i arbejdsprøvning.

Behandlingsmål
Rehabiliteringen er løsningsorienteret og bestræber sig på at hjælpe klienten videre til et bedre liv med fokus på funktion, deltagelse og livskvalitet. Et mål er at genoprette klientens tro på sig selv og andre og hans/hendes evne til at fungere personligt og i relation til andre, f.eks. familie, omgangskreds og arbejde.

Behandlingstilbud
Klienter på DIGNITY kan tilbydes et af følgende forløb:

  • Individuel rehabilitering
  • Gruppebehandling
  • Familieterapi

Gruppebehandlingen gives ofte i tillæg til individuel terapi.

Den psykoterapeutiske tilgang
DIGNITYs psykoterapeuter og psykologer arbejder overordnet med klientens selvopfattelse, de traumatiske begivenheder og den betydning, disse har for hans/hendes tilværelse i dag.  Behandlerne anvender overvejende Kognitiv Adfærdsterapi (Cognitive Behaviour Therapy) i deres arbejde.  Det kan f.eks. være eksponeringsmetoden ”systematisk desensibilisering”. Eksponeringsbehandlingen medvirker til en reduktion af symptomerne og en bearbejdning af de traumatiske erindringer, således at de kan integreres i klientens aktuelle billede af sig selv og omverdenen. Det er som regel ikke muligt at blive helt af med symptomerne, men terapien kan styrke klientens selvaccept og selvtillid, åbne for nye handlemuligheder og øge livskvalitet og funktionsevne.

Eye Movement Desensitisation and Reprocessing (EMDR) og Somatic Experiencing (SE) er to alternative behandlingsmetoder, som DIGNITYs behandlere benytter.  Ved EMDR kombineres eksponering af minder med forskellige former for rytmiske øjenbevægelser. Ved SE kombineres eksponering med, at klienten trænes i at kunne bringe sig i en angstinkompatibel tilstand.  Læs mere om Psykoterapeutisk behandling af PTSD hos torturoverlevere på DIGNITY [LINK]

Redaktion

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark
Oasis
DIGNITY

Sidst opdateret 1/9/2017

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere     


Source URL: http://traume.dk/multi-print/16%2C265%2C266%2C267%2C34%2C81%2C178%2C180%2C181%2C35