Multi print

Pædagogiske rammer

snak om det... med alle børn - en bog on angst, depression, stress og traumer af Karen Glistrup

Traumer i familien viser, hvordan det kan påvirke børn at vokse op i et hjem, hvor en eller begge forældre er traumatiserede

Som pædagog, der har med flygtningebørn at gøre, er det væsentligt at have en vis baggrundsviden om børn i traumatiserede flygtningefamilier, og det er vigtigt at være bevidst om, hvilken støtte du kan tilbyde det enkelte barn.

Når pædagogen møder børn fra traumatiserede flygtningefamilier, er det først og fremmest vigtigt at finde ud af, hvordan det enkelte barn navigerer og reagerer i forskellige situationer, og støtte op om de mestringsstrategier, barnet trækker på. Derudover er det vigtigt at være nærværende, autentisk og åben over for barnet og inddrage forældrene i arbejdet med barnet. Ud over forældrene er pædagogen den person, der har den daglige kontakt til barnet og derfor har mulighed for at skabe en stabil relation.

Til at understøtte børns mestringsstrategier og trivsel er det vigtigt at skabe nogle gode pædagogiske rammer, som fremmer et befordrende læringsmiljø. Det gøres først og fremmest ved at tage udgangspunkt i den pædagogiske praksis, der i forvejen eksisterer i den enkelte institution, men med et skærpet fokus på børnenes psykosociale trivsel og det at skabe en rolig, tryg, stabil og struktureret hverdag. Sådanne rammer er gode for alle børn, men kan være særligt vigtige for børn, der lever i traumatiserede flygtningefamilier, idet hjemmet ofte kan være præget manglende overskud, uro og utryg tilknytning.

STROF-modellen, som er udviklet af den svenske børnelæge Lars Gustaffson, kan være en nyttig at have for øje, når man arbejder med børn i traumatiserede flygtningefamilier, idet modellen netop sætter fokus på struktur, tale og tid, ritualer, organiseret leg og forældresamarbejde – elementer som understøtter skabelsen af en rolig hverdag.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Jette Luna og Charlotte Bie, Center for tosprogethed og interkulturalitet, profesionshøjskolen UCC

Sidst opdateret 19/9/2014

STROF-modellen

Den svenske børnelæge Lars Gustafsson har udviklet en model for det pædagogiske arbejde, som kan være nyttig at have for øje, når man arbejder med børn i traumatiserede flygtningefamilier.

Struktur

Struktur hjælper til at modvirke indre kaos og den uforudsigelighed, som mange børn i traumatiserede flygtningefamilier kan være ramt af. Struktur skaber genkendelighed, som på sigt hjælper barnet til at få den ro, det kræver for at udvikle sig og dermed lære.

Strukturen kan skabes gennem faste rammer, forudsigelighed og orden. Det kan gøres gennem organiseringen af pædagogikken og indretningen af institutionen, for eksempel gennem aktiviteter i små grupper, små hyggekroge og generel orden. Også kontinuitet i personalegruppen er vigtig, så barnet har forudsigelighed i forhold til de voksne, der omgår det.

Tale og tid

Tale og tid, hvor man gennem en fast, rummelig og anerkendende kontaktvoksen giver plads til at lytte til det enkelte barn. En af måderne, anerkendelse skabes på, er ved at anvende et positivt sprog overf or barnet. Hvis et barn har trøstet et andet barn, kan du for eksempel sige: ”Du er en god ven - det var dejligt, at du trøstede X”. Du skal selvfølgelig også sætte grænser indimellem, men det kan også gøres anerkendende, så som: ”Jeg kan se, du er vred på X, men jeg vil ikke have, du slår ham”.

Når du er i dialog med barnet, er det vigtigt, at samtalen foregår på barnets præmisser. Det forudsætter, at du er forstående og lyttende og møde barnet dér, hvor det er. Det vil sige, at du skal gribe fat i det, barnet siger, og derfra hjælpe med at sætte ord på de følelser, der for eksempel knytter sig til det, barnet taler om, ved at spørge ind. Dog bør du respektere, hvis barnet ikke ønsker at tale om det svære – det kommer ofte med tillid og tryghed.

Ritualer

Ritualer skaber også genkendelighed og dermed tryghed. Ritualer kan være i forhold til dagligdagen, hvor der er en fast måde at starte og slutte dagen samt spise på. Det kan også være i forhold til højtider, så man for eksempel fast fejrer julen og ramadanen.

Organiseret leg

Organiseret leg kan hjælpe børnene med at bryde forvirring og restløshed gennem ordnede aktiviteter, som du som professionel støtter op om, indtil børnene selv er i stand til at varetage legen.

Forældresamarbejde

Støt forældrene i at genvinde og genopbygge forældrerollen ved at skabe et godt forældresamarbejde.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Barn i krig : röster och fakta / Gustafsson, Lars; Lindkvist, Agneta; Böhm, Birgitta
Rädda Barnen/Verbum Gothia, Stockholm 1987
- Udviklet til brug i lærerkontekst af Jette Thulin, lærer og koordinator af støttecentret på Søndervangsskolen i Viby

Sidst opdateret 7/5/2014