Krop og musik

Traumer har indvirkning på kroppen. Kroppen kan have taget skade af krig, flugt eller tortur. Selv om kroppen ikke har taget synlig skade, kan traumatiske oplevelser sætte sig som minder i kroppen hos kursisterne. Det betyder, at kroppen er i konstant alarmberedskab, og at der er tale om en konstant stresssituation.

Kroppen

Det kan derfor være hensigtsmæssigt at lade kropslige øvelser indgå i undervisningen. Derved kan man opnå:

  • afhjælpning af stress og fysiske spændinger
  • koncentration og aktivitetsniveau strykes
  • at kursister med indlæringspræferencer, der vedrører krop og følesans, imødekommes i deres tilegnelse af andetsproget

Den sproglærer, der har lyst til det, kan udvikle og igangsætte sprogpædagogiske undervisningsaktiviteter, der har elementer af gymnastik og fysioterapi i sig. Det anbefales at samarbejde med en fysioterapeut på en behandlingsinstitution eller med en gymnastiklærer. Det skal altid være frivilligt for kursisten at deltage.

Indretning og redskaber

For at lette og hjælpe kursister med skader på kroppen kan det fleksible læringsrum indrettes med enkle redskaber eller alternative møbler. Det kan dreje sig om:

  • store fysioterapeutiske bolde, som kan bruges som alternativ til stole, og som kan strække ryggen ud, når man ligger hen over dem
  • håndvægte og små bolde til træning og afspænding
  • kuglebælte til rygmassage
  • kondicykel

Tema om krop og sundhed - med et mestringsperspektiv

På et sprogcenter har man i en periode oprettet en slags idrætsværksted, som dels består af konkrete redskaber i undervisningslokalet, dels omfatter aktiviteter som pausegymnastik, cykling, svømning eller walk-and-talk. Kursisterne har benyttet idrætsværkstedet sideløbende med, at sprogindlæringen har haft krop og sundhed som tema. I forløbet var indlagt besøg til lokale idrætsforeninger og klubber, og medlemmer herfra indgik som gæstelærere. Herved blev der bygget bro til fritidsaktiviteter i lokalområdet.

Danskundervisning og rehabilitering kan således tænkes sammen i et temaforløb om kroppen, hvor der indgår dansksproglige, vidensmæssige og psykosociale mål. Kursisterne har ofte brug for viden om kroppens opbygning, sund kost, stress, søvn og sammenhæng mellem psykiske og somatiske lidelser. De kan have glæde af at udveksle ideer og erfaringer i forhold til bedre at kunne klare fx søvnmangel og stress.

Det er motiverende og lindrende for nogle at kunne bevæge sig og at bruge bevægelse både i konkret og overført betydning i sprogindlæringsaktiviteter. Der kan udtænkes utallige aktiviteter. Et par eksempler gives her:

Fluesmækkeren

Læreren skriver en række gloser på tavlen. Kursisterne stiller eller sætter sig på to rækker foran tavlen, og den første kursist på hvert hold får en fluesmækker i hånden. Læreren forklarer betydningen af et ord, og den kursist, der først "smækker" det rigtige ord på tavlen, vinder point til sit hold.

Bikuben

Der tegnes en figur bestående af sekskantede kuber på tavlen. I hver kube skrives et bogstav. Kursisterne skal nu, individuelt eller i par, danne sætninger med ord, der alle begynder med bogstaverne i kuberne. Man må kun bevæge sig fra en kube til en anden, der ligger lige op ad.

Bikuben med bogstaver kan også tegnes på et stort papir og lægges på gulvet, således at kursisterne rent fysisk skal flytte sig fra kube til kube, når de finder ord og danner sætninger. Sætningerne kan vedrøre et bestemt emne.

Pausegymnastik

Et 10 minutters gymnastikprogram ved dagens start eller som en pauseaktivitet undestøtter muskeltræning og kropsbevidsthed og giver mulighed for at øve ordforråd i forhold til kroppen, retninger, tal og tempo. Frivillige kursister kan måske forestå instruktionen efter et stykke tid. For dem, der har ondt i ryg eller skuldre, kan stickbolde eller kuglebælter bruges i pauser og betyde, at de bedre kan klare at deltage i undervisningen.

Hvis der opstår ophidsede eller panikprægede situationer, kan det være godt, hvis både lærere og kursister på et sprogcenter har arbejdet med grounding- og vejrtrækningsøvelser, da disse øvelser kan være gode mestringsredskaber.

Musikken

Musik bruges i mange sammenhænge som et terapeutisk redskab med mennesker, der har det svært af den ene eller den anden årsag.

En pædagogisk rehabiliteringsinstitution har i en en længevarende periode afprøvet brugen af musik i sprogundervisningen af traumatiserede kursister, for derved at afgøre om musik kunne fremme de pædagogiske processer og sprogindlæring for kursister. Forløbet blev udviklet i samarbejde med en musikterapeut.

Formål:

  • Fysisk: musik kan afhjælpe fysiske smerter, spændinger og virke afstressende
  • Kognitivt: musik kan påvirke hjernens processer og fremme koncentrations- og hukommelsesevnen
  • Personligt: musikken kan skabe vej til den enkeltes ressourcer og følelser, styrke socialt samvær og skabe ro
  • Sprogligt: musikaktiviteter i grupper giver anledning til samtaletræning på dansk

Erfaringen viste, at der blev mindre uro, og at kursisternes koncentration blev skærpet. Lærerne oplevede også større overskud og ro i arbejdet.

På centret blev der skabt et lydmiljø i entre og på gange, som medvirkede til en atmosfære af ro, afspændthed, åbenhed og tryghed. Musikken blev spillet om morgenen ved ankomst, i pauser og om eftermiddagen og skabte en parathed hos kursisterne til at begynde undervisningen.

Gearskifte med musik

Forskellige typer musik blev inkorporeret i undervisningen bl.a. som gearskift, dvs. til at skifte tempo. At starte dagen med rolig musik understøttede kursisternes egen omstilling fra hjem til sprogcenter. Når der blev skiftet aktivitet fra stillesiddende til kropsligt arbejde, eller når der skulle holdes pause eller arbejdes kreativt, skiftede musikken, således at bestemte typer musik understøttede bestemte aktiviteter.

Hensigten var, at musikken efter et stykke tid ville kunne automatisere gearskiftet og bidrage til at skabe struktur og overblik over dagen.

Individuel brug af musik

Nogle mennesker arbejder godt til lyden af musik, og musik kan styrke deres koncentration og evne til opgaveløsning. Det kan derfor være en god ide at lade sådanne kursister få adgang til et musikanlæg med høretelefoner, så de kan arbejde selvstændigt med brug af musik uden at forstyrre andre.

Lyttegrupper

Kursisterne kan på skift medbringe musik hjemmefra, spille den for andre på holdet og forklare traditioner, historier og følelser, der knytter sig til musikken. Formålet er at styrke mundtlig kompetence på dansk i lyttegrupper og gennem denne brug af musik at fange kursisternes ressourcer på en konstruktiv måde. Der skabes og vises respekt for hinandens valg af musik og historie bag musikken.

Redaktion

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark
Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Sidst opdateret 11/9/2017