Nedsat indlæring

Indlæring er et af de vigtige funktionsområder, som ofte påvirkes af PTSD-symptomer. At kunne lære er afgørende for et normalt liv, og det er især vigtigt, når man kommer til et nyt land, hvor der kræves en kontinuerlig tilegnelse af nye færdigheder og kompetencer.

Kognitive forstyrrelser

Forskning inden for neurobiologi og kognition viser, at hjernen under stress producerer store mængder af stresshormonerne adrenalin og kortisol, som skal få krop og hoved til at yde noget ekstra. Det er for så vidt godt og hensigtsmæssigt.

Problemerne opstår, når stresstilstanden bliver kronisk, og produktionen af stofferne ikke falder til et naturligt niveau efter et passende stykkke tid. Derved får den store mængde adrenalin, noradrenalin og kortisol karakter af forgiftning. Dette kan give kognitive forstyrrelser, der har konsekvenser for indlæring, og som ikke kan styres med viljens kraft.

Der kan komme forstyrrelser i hukommelsesprocesserne, der vedrører associationer i form af følelser, der er knyttet til ting eller minder, som pludselig kan dukke op og forstyrre. Det kan også dreje sig om en svækket opmærksomhed og evne til at lægge andre tanker væk. Derudover er koncentrationsevnen mindsket, hvilket besværliggør ud- og vedholdenhed, ligesom evnen til at danne ledetråde i form af ord eller ting, der leder til en større viden, kan være svækket.

Den normale erindringsproces

Ved forarbejdning og lagring af en normal erindring er sanseindtryk, tanker og følelser forarbejdet på et sprogligt/bevidst niveau og lagret som en samlet bearbejdet erindring om en oplevelse. Personen er, under og umiddelbart efter en episode, i stand til og har ro til at overveje og fornemme og forholde sig til den samlede begivenhed.

På baggrund af denne samlede oplevelse af begivenheden kan personen reagere følelsesmæssigt på hændelsen, fx med glæde, taknemmelighed, forundring eller måske sorg eller vrede. Personen kan også, hvis der er behov, handle i forhold til situationen ved f.eks. at sætte grænser eller ved at undgå lignende situationer i fremtiden.

Det er denne type lagring af information, som vi alle sammen benytter os af hele tiden, uden at være os det bevidst.

Den traumatiske erindringsproces

Når vi som mennesker oplever en meget traumatisk situation af kortere eller længere varighed, sker der en ændring i den måde, vi forarbejder information på. Man kan sige, at vores psykiske prioritering ændres, den eneste prioritet er overlevelse, og alt sættes ind på dette ene. Dette får nogle hjernemæssige konsekvenser i forhold til brugen af ressourcer. Der er ikke kapacitet til at forarbejde og forholde sig til de ting, der sker. Det må vente til senere.

Det bevirker, at en række hukommelsesmæssige bearbejdningsled falder væk. Sanseindtryk, tanker og følelser bliver ikke koblet sammen, men i stedet lagres de umiddelbare sanseindtryk direkte. Der er ikke tid til at overveje, fortolke, føle og handle. Erindringsindholdet er ordløs sanseinformation og optræder som en livagtig sansemæssig erindring uden placering i tid og rum.

Når man er kommet i tilstrækkelig sikkerhed, svækkes forsvaret, og oplevelserne genafspilles med det formål at få afsluttet og bearbejdet begivenheden ud fra principperne for en normal erindringsproces. Ofte sker der det, at også når begivenheden genopleves, er det med sådan en kraft, at begivenheden fortsat opleves så truende og voldsom, at den normale erindringsproces ikke kan gennemføres.

Personen er fanget i en ond cirkel af invaderende sansemæssige genoplevelser af traumet og er på en evig flugt fra at skulle forhold sig til traumet og alt, hvad der kunne minde om dette.

Konsekvenser for indlæring

Ovennævnte forhold kan ligeledes komme til udtryk i en undervisningssituation. Ting, der bliver talt om, kan vække associationer til tidligere oplevelser, og de traumatiske erindringer genaktiveres med det resultat, at personen for en tid er i en anden verden, og slet ikke registrerer, hvad der foregår i undervisningen.

Et andet problem er, at personer, som vedbliver med at være i kontakt med meget traumatiske begivenheder, ligeledes vil fortsætte med at være meget på vagt. Dette bevirker, at den mindste lyd eller bevægelse kan opleves som en potentiel fare eller trussel. Vagtsomheden bevirker i første omgang, at personen konstant vil blive afbrudt i sin tankerække for at være nødt til at forholde sig til en evt. trussel. Dette kan foregå uden andre synlige reaktioner end, at personen måske ofte sidder og ser sig omkring, og det kan virke som om, at personen bare er nysgerrig og vil følge med i alting.

Vagtsomheden kan dog også komme mere tydelig til udtryk i form af ængstelse, mistro eller aggression, hvilket igen har åbenbare koncentrations- og hukommelsesmæssige konsekvenser.

Endelig kan personer, der er meget traumatiserede, bruge næsten al deres energi på at holde sammen på sig selv for at undgå at blive overvældet af et stærkt indre følelsesmæssigt pres. Dette kan betyde, at de ganske enkelt ikke er i stand til at forhold sig til noget andet, herunder heller ikke undervisning.

Der kan derfor være forskelligartede udfordringer, som gør det vanskeligt for kursisten at tilegne sig ny viden. Især kan det være vanskeligt for disse kursister at tilegne sig ny viden via undervisning fra en lærer. Der kan være behov for at have fokus på, at alle eleverne er med, og det kan være nødvendigt med en meget inddragende og involverende undervisning, hvor det er vanskeligere at glide ind i egne tanker.

Hvor dette ikke er tilstrækkeligt, kan der være behov for undervisning i mindre grupper og for i højere grad at tage hensyn til den enkeltes behov.

Sprogundervisning kan hjælpe

Sprogundervisning synes dog at kunne medvirke til at støtte kursisternes egne mestringsstrategier gennem en indsats, der fokuserer på at genoprette sammenhænge i kursistens liv, og ved at give kursisten koncentrationsredskaber og bevidste konstruktive handlemuligheder, når en svær situation forekommer.

Redaktion

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark
Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Sidst opdateret 6/9/2017