Holdsætning

At holdsætte og modulplacere en kursist med traumer kan være en proces, der strækker sig over en periode.

Kursistens indplacering på et hold kan bestemmes af andre forhold end det dansksproglige niveau, fx kan der være tale om at:

  • opfarende kursister kan skræmme mere tilbageholdende
  • familiemæssige relationer kan have en betydning
  • kursister med samme modersmål tilhørende forskellige rivaliserende etniske grupper må adskilles og sættes på forskellige hold, også selvom de dansksprogligt burde være sammen

Fleksibilitet i startperiode

I en introduktionsperiode kan et nedsat timetal og særlige mødetider hjælpe en kursist, som skal have en hverdag med undervisning og behandling til at fungere. Fleksibiliteten understøtter også kursistens motivation for undervisningstilbudet. Ved at tilbyde enetimer kan enkelte kursister desuden få den opmærksomhed og tid, der er nødvendig for, at de efterfølgende kan deltage i gruppesammenhænge.

Mange kursister har et stort behov for at komme ud af isolation og indgå i læringsfællesskaber, og derfor er eneundervisning ikke nødvendigvis det bedste tilbud.

Når en kursisten først er visiteret til den almindelige undervisning, men har problemer med at deltage eller ikke synes at profitere af undervisningen, må lærer(e) og vejleder evalauere forløbet og vurdere, hvilke mulige justeringer, der kan foretages, og om der evt. er behov for særlig afdækning evt. på en voksenspecialskole.

Hvis visitator i den almindelige visitation har indikationer på symptomer på PTSD, kan et observationsskema gives til kursistens lærer. Her nedskriver læreren observationer af kursistens indlæring, sociale relationer, fysisk og psykisk velbefindende og mulige tolkninger heraf. Herefter kan der aftales endnu en særlig visitationssamtale mellem vejleder, kursist og evt. lærer.

Frivillighed

Kursisten bør frivilligt indgå i særlige forløb og/eller behandling. Kontrol og tvang fungerer sjældendt godt for nogle - og slet ikke for traume og torturoverlevere. For at sikre at kursisten har et godt grundlag for at bestemme sig for et tilbud, må vejlederen give en grundig præsentation af undervisningstilbuddet inden start. Kursisten vil ofte ikke kende diagnosen PTSD eller vide, at der knytter sig særlige symptomer hertil og vil direkte adspurgt ikke kunne svare på, om han eller hun ønsker at deltage i et særligt forløb for traumatiserede. Kommunikation er derfor vigtig.

Kursisten kan have modstand mod den særligt tilrettelagte undervisning, og lærer eller visitator må have overvejet en passende respons herpå. Såfremt de argumenterer imod eller bagatelliserer kursisternes angst, forvirring eller skepsis, afviser de kursisternes oplevelse af situationen.

Ved at anerkende kursistens følelser viser læreren sin evne til at sætte sig ind i dem, tage kursisterne alvorligt og handle i overensstemmelse hermed. Anerkendelse er et skridt på vejen til rehabilitering.

Blandede hold

Det er ikke alle skoler, der har kursister nok til at danne et traumehold, eller alle kommuner, der ønsker at finansiere et.

Derfor placeres mange kursister med traumer på de almindelige. Det er ikke altid, at man som sproglærer helt sikkert ved, at man har en traumatiseret kursist i klassen, men man kan have mistanke om det på baggrund af fx meget fravær eller manglende progression.

Det kan give særlige udfordringer for den lærer, som skal undervise holdet fx

  • meget forskellig progressionshastighed på holdet
  • forskellige regler for opførsel, idet man ofte accepterer, at traumatiserede kursister kommer og går mere efter behov og fx også må ryge, selv om andre kursister ikke må
  • risiko for flashback eller vredesudbrud blandt de traumatiserede kursister til uro for de andre kursister

Individuelt fokus

I et sprogindlæringsforløb for en kursist med traumer skal undervisningen tilrettelægges ud fra de særlige indlæringsforudsætninger, kursisten har. Det gælder for alle kursister. Når det drejer sig om traumatiserede kursister, kan den pædagogiske udfordring være, at indlæringsforudsætningerne kan skifte fra dag til dag.

Nogle skoler tilbyder eneundervisning til kursister, der har det så dårligt, at de ikke kan klare at deltage i en gruppebaseret undervisningsaktivitet eller som pga. særlige forhold ikke kan transportere sig til undervisningsstedet.

Udfordringen ved en sådan undervisningsform er, at både kursisten og læreren 'er på' hele tiden, hvilket ikke giver den traumatiserde så let mulighed for at trække sig og efterfølgende evt. vende tilbage til undervisningen, som han eller hun kan have brug for. Derudover mister kursisten med trauemr de muligheder og ressourcer, der ligger i at deltage i en gruppes aktiviteter. Eneundervisning må derfor ses som en overgangs- eller indslusningsfase til de gruppebaserede aktiviteter.

Et gruppeorienteret fokus

En kursist kan være medlem af forskellige grupper i løbet af en dag, en uge eller et helt sprogindlæringsforløb.

Anvendelsen af gruppeorienterede metoder i undervisningen af traumatiserede kursister synes at kunne være med til at styrke kursisten i forhold til at:

  • bryde isolation
  • almengøre problemer
  • opnå kollektiv styrke/give mulighed for spejling
  • opnå større kontrol i sit eget liv
  • opbygge et socialt netværk
  • træne og afprøve intersprog med mange samtalepartnere
  • styrke evnen til at samarbejde med forskellige mennesker

Redaktion

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark
Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Sidst opdateret 6/9/2017