Eksternt samarbejde

Kursistens livssituation kan være præget af mange presserende udfordringer fx helbredsmæssige, familiemæssige (familiesammenføring, sekundær traumatisering) og sociale (ensomhed), som betyder, at han eller hun i perioder har brug for kontakt til mange forskellige professionelle.

Kursisten har måske kontakt til sagsbehandler, egen læge, psykolog, psykiater, fysioterapeut, vejleder, jobkonsulent, specialskolelærer m.fl. Det betyder, at disse instanser står overfor at skulle finde en struktur for et muligt samarbejde.

Når den traumatiserede går til sprogundervisning, vil det ofte være sproglæreren, der har den tætteste kontakt til vedkommende, og det vil derfor opleves som en særlig udfordring for sprogskolen at skulle definere, koordinere og strukturere samarbejdet med de andre faggrupper.

For at imødekomme dette kan sproglæreren eller koordinatoren have særlig træffetid i forhold til vejledning og kontakt til fx psykolog, psykiater og sagsbehandler. Det vil spare tid, hvis der laves klare aftaler mellem sprogskole og kommune.

Måske har den traumatiserede kursist negative forventninger til de professionelle, fordi han eller hun har negative forventninger til autoriteter generelt. Når læreren eller behandleren imidlertid får skabt den nødvendige tillid, kan det ledsages af meget store forventninger, som kan blive en særlig udfordring at håndtere. Læreren kan blive "den gode" og sagsbehandleren "den onde". Det kan medføre risiko for uprofessionelle alliancer i samrbejdet, hvis det ikke er aftalt og sat i rammer.

Redaktion

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark
Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Sidst opdateret 9/4/2014