Konflikthåndtering

Det er ikke ualmindeligt, at man som lærer kommer ud for, at der er stor forskel på, hvordan henholdsvis skolen og familien oplever et barns opførsel. Ofte opfører barnet sig også forskelligt ude og hjemme. Der kan for eksempel være tale om et barn, der klarer sig godt fagligt, men som er uroligt og derfor tit forstyrrer undervisningen i skolen, mens forældrene påpeger, at der ingen problemer er med deres barn derhjemme. I sådanne tilfælde kan både lærere og forældre føle, at deres version udfordres eller forkastes af den anden part, hvis der ikke er skabt åbenhed og respekt om hinandens synspunkter. Her er det vigtigt, at både lærere og forældre tager udgangspunkt i de observationer, de hver især har foretaget, for derigennem at nå frem til et samarbejde.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at indblanding udefra kan virke som et pres for alle forældre og særligt for traumatiserede flygtningeforældre, der i forvejen kan have en skyldfølelse over måske ikke at kunne yde den støtte og omsorg over for deres barn, som de ønsker. Derfor er det vigtigt, at læreren støtter og anerkender den indsats, forældrene lægger for dagen.

Skab forståelse for udfordringerne

Nedenfor finder du nogle opmærksomhedspunkter for, hvordan skolen kan forsøge at skabe en forståelse hos forældrene for de udfordringer, eleven står over for i skolen. Det er en god idé at:

  • Beskrive hvad eleven klarer godt fagligt, sprogligt og socialt.
  • Præcisere hvad lærerne opfatter som en forstyrrende adfærd, og hvilke forslag lærerne har til at forbedre situationen. Konkretiseringer, der tager udgangspunkt i observeret adfærd, er væsentlige.
  • Opstille forslag til, hvad skolen og forældrene kan samarbejde om vedrørende barnets adfærd. Inviter forældrene til at fortælle om barnets liv og opførsel hjemme og spørg til, hvilke metoder de bruger i deres opdragelse. Måske er der inspiration at hente.

Ved at vise hvilke konsekvenser barnets urolige adfærd har, vil forældrene bedre kunne forstå lærernes forslag til støtte (for eksempel psykologfaglig bistand). Samtidig får forældrene mulighed for at ytre deres mening om de ting, der skal sættes i værk. Dermed skabes der gennem dialog mulighed for, at forældrene kan få medejerskab af problemløsningen. Hvis forældrene har svært ved at forstå, hvad skolepsykologen kan, kan det være en god idé at invitere dem til en snak med skolepsykologen, så eventuelle myter afmonteres.

Underretningspligt

Er der tale om et barn, der mistrives eller har været involveret i vold eller lignende, skal en repræsentant fra skoleledelsen træde frem med den nødvendige myndighed og tage affære. Det er vigtigt at være klar på, hvordan man indberetter en hændelse med vold, trusler eller andet grænseoverskridende. Udarbejd derfor en bestemt procedure, hvor hændelsen nedskrives, og ledelsen orienteres. Dermed kan der træffes beslutninger om eventuelle tiltag som orientering af børne- og familieafdelingen i kommunen.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder

Jette Luna og Charlotte Bie, Center for tosprogethed og interkulturalitet, Professionshøjskolen UCC

Sidst opdateret 6/9/2017