Individuelle indsatser

I det følgende finder du et par eksempler på, hvad læreren kan gøre for børn, der er præget af traumer i familien. Indsatsen afhænger naturligvis af, hvordan barnet reagerer.

Indad- og udadreagerende børn

Børns reaktioner kan være meget forskellige. For eksempel kan et søskendepar, der er vokset op i samme familie, reagere vidt forskelligt på omsorgssvigt. Nogle reagerer udad og voldsomt, mens andre bærer deres problemer indad og måske tilmed får rollen som udglatter og konfliktafværger i forhold til eventuelle søskende. Under Børn og traumer kan du læse mere om reaktioner hos børn, der har traumer inde på livet. I det følgende fokuseres på en individuel tilpasset indsats.

I forhold til det udadreagerende barn er det vigtigt at fokusere på følgende:

  • Minimér de gentagne gange med negativ kritik fra andre lærere og elever på skolen, så barnet kan komme ud af rolle som den barske i klassen.
  • Når der opstår konflikter, er det vigtigt at reagere på situationen og opførslen og ikke på barnet som menneske.
  • Overvej klassens indretning: Arbejder barnet bedre, hvis det har mulighed for at sidde alene ved et bord?
  • Kan der findes undervisningsmaterialer med udgangspunkt i elevens interesser?
  • Hvordan får eleven gode oplevelser på ture uden for klassen, så oplevelsen af samvær med andre børn genskabes?
  • Hvem vil barnet gerne lege med? Er det alle børn eller kun enkelte, det kommer i konflikt med? Hvad sker der konkret, når eleven kommer i konflikt med andre børn?  

I forhold til det indadreagerende barn er det vigtigt at fokusere på følgende:

  • Klassens indretning: Er det mere optimalt, hvis barnet får lov at sidde alene ved et bord?
  • Hjælp eleven med at sætte grænser: Er det alle børn eller kun nogle enkelte, som overskrider barnets grænser i frikvartererne? Hvad sker der konkret, når dets grænser bliver overskredet?
  • Giv barnet plads til at være i sammenhænge, hvor eventuelt udadreagerende søskende ikke er til stede.
  • Når barnet er sammen med en eventuel udadreagerende søskende, skal det opmuntres til ikke at blande sig, hvis han eller hun kommer i problemer.

At sætte ord på sin historie

Nogle flygtningebørn kan have et behov for at fortælle sin egen historie om flugten og det at være kommet til et andet land. Her er det vigtigt at skabe et pædagogisk og inviterende miljø. Det pædagogiske miljø er ikke et terapeutisk miljø, men der kan tilrettelægges pædagogiske aktiviteter og undervisningsforløb, som understøtter og hjælper elever i situationer, som virker fastlåste og svære. Ofte er det en stor hjælp blot at få lov at fortælle om oplevelserne eller følelserne, og at en voksen er nærværende i smerten med barnet. Som lærer er det vigtigt med ydmyghed over for disse historier, som ikke skal søges bortforklaret eller bagatelliseret. Det skal understreges, at der her ikke er tale om en terapeutisk men en pædagogisk opgave, som kan løses gennem professionelt, empatisk funderet nærvær.

Hvis et barn ønsker at sætte ord på sin egen historie om flugten hertil, kan det ske gennem projektarbejde, hvor læreren i samarbejde med eleven udformer en række spørgsmål, der skal besvares i opgaven. Her kunne en af målsætningerne være at lære at læse et landkort: Hvor ligger Irak, Tyrkiet og Danmark? Rejsen kan tegnes ind på kortet sammen med illustrationer af oplevelser undervejs, eller barnet kan fortælle om dem. Hvordan så huset ud i for eksempel Irak? Hvilke medlemmer bestod familien af? Der kan tegnes, skrives og fortælles, og læreren hjælper med at finde egnede materialer, der kan være med til at belyse temaet.

Det kunne også være en idé at lade barnet høre om andre flygtningebørns historier. For eksempel kunne eleven eller hele klassen læse fiktivie historier om børn i lignende situationer. Hvordan en sådan mere klassebaseret indsats om flygtninge som tema, kan tilrettelægges, kan du læse mere om under Projekter.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Jette Luna og Charlotte Bie, Center for tosprogethed og interkulturalitet, professionshøjskolen UCC

Sidst opdateret 7/5/2014