Følelser

At kunne mærke sig selv og kende forskel på følelsesmæssige tilstande i kroppen er afgørende for, om barnet kan læse sine omgivelser og dermed skabe mening og samhørighed i sine relationer. Men mange børn fra traumatiserede flygtningefamilier kan netop have svært ved at sætte ord på følelser og mærke sig selv og andre. Derfor kan det være en god idé at øve børnene i at tale om følelser ud fra konkrete øvelser/redskaber:

Eventyr og historier

Du kan snakke om følelser gennem eventyr og historier, som giver børnene fortællinger, som de kan spejle egne erfaringer, bekymringer og følelser i. Derudover er det en god måde at diskutere problematikker med børnene på, uden at de eksponerer sig. Mange børn har lettere ved at beskæftige sig med den gode prinsesses og den onde drages følelser frem for at tale om sig selv, og børn kan sagtens få selvindsigt ved at tale om andres gode eller onde oplevelser.

Eventyr er gode, netop fordi de berører noget af det helt grundlæggende i alle mennesker; det gode, det onde og håbet. Der findes også gode historier om det at miste, om sorg og om at være ked af det. To gode eksempler på bøger i den kategori er ”Marvi Myrebjørn fatter håb” af Donna O’toole og ”Det er OK at være ked af det” af Guni Martin.

Historierne kan give børnene mulighed for at tale ud fra noget fælles tredje. Som pædagog er det vigtigt, at du er nærværende og lytter og følger op ved at spørge ind til historierne, eksempelvis: "Hvem kan hjælpe Lidja…?" eller "Hvad kan Lidja gøre, for at…". Spørgsmål hvis svar kan fremme børnenes mestringsstrategier, fordi de også lærer at reflektere over, hvordan de selv kan håndtere de følelser, de bliver opmærksomme på. Som pædagog skal du dog være opmærksom på, at historierne kan give anledning til bemærkninger fra børnene – også om deres eget personlige liv. Her skal pædagogen lytte og rumme barnets følelser og hjælpe barnet med at sætte ord på. Men er det noget, der for eksempel vedrører en kritik af forældre, er det ikke pædagogens opgave at pointere, hvorvidt forældrene gør noget rigtig/forkert, men i stedet snakke med forældrene om det og henvise dem videre, hvis der er behov for det.

Tegninger

Tegninger kan give anledning til, at børn får udtrykt noget, de har på hjerte. Det kan både være gennem helt frie tegninger og gennem tegninger inspireret af en historie eller en særlig oplevelse, som det enkelte barn har haft. Barnet kan også af pædagogen blive bedt om at tegne konkrete tegninger af for eksempel ‘dine bedsteforældres hus’, ‘din familie’, ‘det bedste, der kan ske’ osv.

Tegningerne skal ikke fortolkes af pædagogen. De skal have lov til at stå alene. Hvis barnet tager et emne op, der kan være med til for eksempel at styrke barnets selvforståelse, er det vigtigt at gribe fat i det, barnet siger, da det kan være med til at sætte ord på barnets følelser og dermed give barnet større mulighed for selvstændig tænkning og ansvarlig stillingtagen.

Billeder

Endelig kan du også tale om følelser med børnene gennem billeder, der viser ansigter, som for eksempel er glade, triste eller vrede. Det kan både være med udgangspunkt i ukendte personer, men det kan også være med udgangspunkt i billeder fra daginstitutionens egen hverdag.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Marianne Lauritzen m.fl. (red.) 2002: Når det almindelige bliver ualmindeligt vigtigt. Specialpædagogisk Forlag
Røde Kors 2011: Frirum - en håndbog med viden, metoder og inspiration til børnegrupper med børn i traumatiserede flygtningefamilier
Synergaia 2010: Følelsernes sprog - psykoedukation i børnehøjde

Sidst opdateret 19/9/2014