Introduktion til institutionen

Daginstitutioner har deres egen hverdag. Tænk blot på forventningerne om, at forældre afleverer barnet personligt til en pædagog, at de medbringer ekstra tøj til barnet osv. Sådan en hverdag kan være særligt svær at navigere i for forældre, der ikke kender til brugen af daginstitutioner. Derfor er det vigtigt, at du som pædagog er ekstra opmærksom, ved for eksempel:

  • At italesætte og vise forældrene de uskrevne regler. Det kan du for eksempel gøre ved at vise dem en af de andre børns madpakker og frugtkurv.
  • At lave en enkel forældrepjece på flere forskellige sprog, hvor åbningstider, regler som navn på madpakken og i børnenes tøj fremgår, ligesom regler om, at man skal ringe inden et bestemt tidspunkt, hvis børnene ikke kommer m.m. fremgår.
  • At lave et ringbind med laminerede fotos af hverdagen, hvor der for eksempel kan være fotos af en samling, en madpakke og af aktviteter, børnene laver i løbet af en dag, så som rutsjetur på legepladsen, træklatring på skovturen, perlepladeproduktion m.m.
  • Andre ideer kunne være billeder af traditioner, årstider og forældresamarbejde.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder

Susanne Hamborg, leder af børnehaven Spiren, Gellerupparken Århus

Sidst opdateret 6/9/2017