Samarbejdspartnere

Hvornår skal man værne om barnets fortrolighed ved at holde oplysninger tilbage, og hvornår er barnets udsagn så alvorlige, at man skal følge sin underretningspligt? Hvordan kan man få formidlet vigtige oplysninger videre til f.eks. modtagende institutioner samtidig med, at man er underlagt tavshedspligt? Disse dilemmaer er et fagligt arbejdsvilkår i arbejdet med børn og især børn med vanskeligheder, herunder også traumer. Der kan ikke gives standardløsninger for, hvornår hvad er rigtigt.  

Det lovmæssige udgangspunkt for pædagogens arbejde bliver gennemgået i pjecen: ”Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i tværfagligt samarbejde om børn og unge fra Socialministeriet. Her finder man både henvisninger til lovtekst, cases og sammenligninger.

For at værne om sin egen troværdighed og opføre sig tillidsfuldt er det vigtigt at være åben over for børnene om den informationspligt, man har som pædagog. Den skærpede underretningspligt skal formuleres som en hjælp, og hjælpen består i at kontakte kolleger og/eller de relevante myndigheder, når det skønnes nødvendigt.

Sprogpædagoger

Nogle pædagoger anvender sprogpædagog som tilbud til tosprogede småbørn, der har brug for at få styrket deres sproglige udvikling. Sprogpædagogerne er uddannede pædagoger med indsigt i tværkulturelt og sprogpædagogisk arbejde. Det er sprogpædagogens opgave at sprogvurdere barnet, og, hvis der er behov, at udvikle en individuel sproglig handleplan for, hvordan barnet kan sprogstimuleres.

Ressourcepædagoger

En række af landets kommuner tilbyder ressourcepædagoger, som typisk er tilknyttet det kommunale støttekorps. Ressourcepædagogen er en pædagog, der har udviklet sine kompetencer inden for pædagogiske og psykiske problemer hos børn og i samtalen med forældrene i relation til disse problemstillinger. I forbindelse med de enkelte kommuners uddannelse af ressourcepædagogerne har man yderligere sat fokus på pædagogernes og børnenes ressourcer, således at udsatte børn ikke kun betragtes som udsatte, men børn der også har kompetencer, der kan være til glæde for deres omgivelser.

Flere kommuner har rigtigt gode erfaringer med brug af ressourcepædagoger, da det skærper opmærksomheden på udsatte børn, hvilket medfører en hurtigere indsats i forhold til de særlige behov, de måtte have.

PPR

Hvis pædagogen mener, at der er nødvendigt at indstille et muligt traumatiseret barn eller et barn, der har brug for hjælp, fordi forældrene har traumer, til Pædagogisk-Psykologisk-Rådgivning, kan der efter samråd med forældrene laves en indstilling. Hvis forældrene er imod en indstilling, bliver det et spørgsmål, om barnet i så fald er truet, og man derfor skal lave en underretning. Inden da kan man prøve med flere samtaler med forældrene, hvor man i lige så høj grad fokuserer på det, barnet er god til.

Sundhedsplejersken

Sundhedsplejersken kan inddrages som en rådgivende funktion i institutionen. Man skal også her være opmærksom på, at man kun kan overdrage viden om barnet med forældrenes samtykke.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Ulla Hartvig, Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark
Nana Folke, Dansk Flygtnignehjælp

Sidst opdateret 5/12/2012