Pædagogiske rammer


Traumer i familien
viser, hvordan det kan påvirke børn at vokse op i et hjem, hvor en eller begge forældre er traumatiserede

Som pædagog, der har med flygtningebørn at gøre, er det væsentligt at have en vis baggrundsviden om børn i traumatiserede flygtningefamilier, og det er vigtigt at være bevidst om, hvilken støtte du kan tilbyde det enkelte barn. 

Når pædagogen møder børn fra traumatiserede flygtningefamilier, er det først og fremmest vigtigt at finde ud af, hvordan det enkelte barn navigerer og reagerer i forskellige situationer og støtte op om de mestringsstrategier, barnet trækker på. Derudover er det vigtigt at være nærværende og åben over for barnet og inddrage forældrene i arbejdet med barnet. Ud over forældrene er pædagogen den person, der har den daglige kontakt til barnet og derfor har mulighed for at skabe en stabil relation.  

Til at understøtte børns mestringsstrategier og trivsel er det vigtigt at skabe nogle gode pædagogiske rammer, som fremmer et befordrende læringsmiljø. Det gøres først og fremmest ved at tage udgangspunkt i den pædagogiske praksis, der i forvejen eksisterer i den enkelte institution, men med et skærpet fokus på børnenes psykosociale trivsel og det at skabe en rolig, tryg, stabil og struktureret hverdag. Sådanne rammer er gode for alle børn, men kan være særligt vigtige for børn, der lever i traumatiserede flygtningefamilier, idet hjemmet ofte kan være præget manglende overskud, uro og utryg tilknytning.

STROF-modellen, som er udviklet af den svenske børnelæge Lars Gustaffson, kan være en nyttig at have for øje, når man arbejder med børn i traumatiserede flygtningefamilier, idet modellen netop sætter fokus på struktur, tale og tid, ritualer, organiseret leg og forældresamarbejde – elementer som understøtter skabelsen af en rolig hverdag.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder

Jette Luna og Charlotte Bie, Center for tosprogethed og interkulturalitet, Professionshøjskolen UCC

Sidst opdateret 6/9/2017