Multi print

Tolke

Teksten her henvender sig til tolke. Du kan finde informationer om at bruge tolk under de øvrige fagopslag.

Undersøgelser viser, at omkring 30 procent af alle flygtninge i Danmark lider af traumer med baggrund i tortur, krig og flugt. Tolker man for flytninge, vil man altså statistisk set møde traumatiserede gennem sit arbejde.

Flygtninge med traumer lider under en lang række fysiske og psykiske symptomer, og det kan gøre tolkning for netop denne gruppe til en udfordring. I menuen til venstre kan du se en samling af tekster, der kan hjælpe tolke til at forstå og tackle tolkning for flygtninge med traumer. Du kan blandt andet få råd og vejledning til, hvordan man som tolk kan håndtere problemstillingen – fra forberedelse over selve tolkesessionen til mental bearbejdning af oplevelsen.

Redaktion

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark
Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge
Dignity - Dansk Institut Mod Tortur

Sidst opdateret 11/9/2016

Forberedelse

Når man bliver tilbudt en tolkeopgave, er det vigtigt at sikre sig, at man er i stand til at gennemføre opgaven på en fagligt og etisk optimal måde. Det skal ske, før opgaven påbegyndes. Særligt i forhold til traumatiserede flygtninge, hvor voldsomme følelser kan komme til udtryk under en tolkesession, er det vigtigt, at man er med til at skabe så gnidningsfrit et forløb som muligt. Du bør undersøge tre forhold:

Sprog og dialekt

Mange tolkebrugere har vanskeligt ved at sætte sig ind i, præcist hvor meget to beslægtede sprog – eller dialekter af det samme sprog – kan afvige fra hinanden. Blandt andet derfor er det vigtigt, at man ser med kritiske øjne på de tolkeopgaver, man får. Også selvom man måske først indser sine begrænsninger i forhold til det sprog, der tolkes til eller fra, under selve tolkesessionen. Det er bedre at melde fra end at lade misforståelserne råde.

Habilitet

Et centralt symptom hos mange traumatiserede er mistillid til andre mennesker. Derfor er det afgørende, at man som tolk ikke kan mistænkes for at have forudfattede meninger. Har du haft med den traumatiserede at gøre på forhånd – det kan være nok så indirekte, i hjemlandet såvel som Danmark – indebærer det en risiko for, at han vil stille spørgsmålstegn ved dine motiver og din evne til at opretholde tavshedspligten. I sådanne tilfælde er det bedst at afslå tolkeopgaven.

Baggrundsviden

Det er vigtigt, at man kender den sammenhæng, man som tolk kommer til at indgå i. Skal man eksempelvis indgå i et terapeutisk behandlingsforløb, bør man have en fornemmelse for terapeutisk terminologi og arbejdsmetode. Mere generelt er det vigtigt, at man som tolk har et grundlæggende indblik i både tolkebrugerens og den traumatiseredes kultur, så man er i stand til at formidle det kulturmøde, en tolkesession også er.

Forberedelse af andre

Før man begynder en tolkesession, er det en god idé at sikre sig, at alle parter er klar over, hvad tolkens rolle i forløbet er. LAK/HK anbefaler i folderen ”Tolkning og tolkeetik” at give parterne følgende oplysninger:

  • Alt, hvad der bliver sagt, vil blive tolket. Hvis man vil sige noget, der ikke skal tolkes, skal man undlade at sige det.
  • Tolken vil ikke komme med sine egne forklaringer
  • Er der noget, den ene part ikke forstår, bedes vedkommende spørge tilbage via tolken
  • Det er vigtigt, at parterne taler til hinanden og ikke til tolken. Derfor vil tolken tolke i 1. person
  • Tolken har tavshedspligt

Redaktion

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark
Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge
Dignity - Dansk Institut Mod Tortur

Sidst opdateret 17/1/2014

Tolkeetik

Som tolk for en traumatiseret kommer man nemt i berøring med særdeles følsomme oplysninger. Man kan blive et afgørende mellemled i samtaler, hvor den traumatiserede gør sig sårbar ved at fortælle dybt personlige ting om sig selv. Det sætter behovet for at overholde de tolkeetiske spilleregler på spidsen. Både i omgangen med den traumatiserede og den viden, man får om ham.

Tavshedspligt

Mange traumatiserede har været udsat for krænkelser, der er tabuiserede i deres hjemland – eksempelvis seksuelle overgreb – og frygter omverdenens fordømmelse, hvis deres historier bliver almindeligt kendte. Derfor er det endnu mere afgørende end vanligt, at man som tolk er meget omhyggelig med at overholde sin tavshedspligt. Helst skal man helt undlade at tale om, hvem man har tolket for.

Eneste undtagelse fra tavshedspligten er, hvis man som tolk bliver bekendt med forbrydelser af ”særlig farlig karakter” (straffelovens §152) eller ”får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år (…) lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare” (servicelovens §36). I så fald bør man som tolk underrette den traumatiseredes kommune.

Habilitet og neutralitet

Når man skal tolke for traumatiserede er det afgørende, at man fremstår habil og neutral. Mange traumatiserede har været udsat for situationer, hvor andre mennesker med fuldt overlæg har påført dem smerte. Undervejs er meget af deres grundlæggende tillid til andre mennesker gået tabt. Derfor er det helt afgørende, at den traumatiserede ikke kan komme i tvivl om ens indstilling som tolk.

Har man på forhånd en form for relation eller kendskab til den traumatiserede, hans familie eller omgangskreds, bør man ideelt set ikke tolke for ham. Risikoen for at fremstå inhabil vil være stor.

Det er også vigtigt at være opmærksom på, om man undervejs i en eller flere tolkesessions udvikler markante negative eller positive følelser for den traumatiserede. Det kan i værste fald påvirke ens evne til at fremstå neutral og få en til at farve eller fordreje tolkede udsagn på en måde, man måske ikke engang selv er bevidst om. Derfor er det også bedst, hvis man som tolk minimerer den tid, man bruger sammen med den traumatiserede før og efter tolkesessioner.

Redaktion

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark
Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge
Dignity - Dansk Institut Mod Tortur

Sidst opdateret 5/9/2017

Tolkens rolle

Som tolk bør man tilstræbe at være så diskret et bindeled i de samtaler, man tolker, som overhovedet muligt. Samtalens parter bør sidde over for hinanden og tiltale hinanden direkte, mens man som tolk sidder på sidelinien og koncentrerer sig om at få dialogen til at flyde. Har en af parterne eksempelvis svært ved at forstå noget, den anden siger, bør tolken ikke forklare, men stille spørgsmålet videre.

Derved adskiller tolkning for traumatiserede sig principielt ikke fra tolkning i al almindelighed. Alligevel kan de almene principper, man som tolk arbejder efter, få en særlig betydning, når man tolker for en traumatiseret, for eksempel hos en sagsbehandler eller i et behandlingsforløb. Her vil det ofte være afgørende, at der opbygges et tillidsforhold mellem samtalens parter – noget en traumatiseret kan have vanskeligt ved. Det kræver med andre ord en tolk, der forstår at være en lydhør fødselshjælper for et konstruktivt samtaleforløb.

Loyalitet

Først og fremmest skal man som tolk oversætte parternes ord loyalt. Det indebærer at få alle nuancer med, ikke mindst tonen ordene er fremsat i. Det indebærer også at tolke alt, hvad der bliver sagt, også selvom det ikke umiddelbart virker relevant eller fremmende for samtalens forløb – for eksempel bandeord eller vrede udbrud.

For at målet om loyalitet skal nås, er det vigtigt, at man som tolk instruerer samtalens parter i at tale klart, tydeligt og i korte sætninger – med mindre det på forhånd er aftalt, at der simultantolkes eller at tolken godt må opsummere. Samtidig forløber samtalen bedst, hvis man som tolk løbende briefer parterne om, hvor samtalen står. Bliver man for eksempel nødt til at gentage et spørgsmål til den ene part, er det en god ide at lade den anden part vide, hvad der foregår.

Kulturformidling

Traumatiserede mennesker er fundamentalt set mennesker, der har fået deres grænser overskredet på den ene eller anden måde. Mange af disse grænser er universelle – eksempelvis vil det til hver en tid være grænseoverskridende for et sundt, velfungerende individ at se andre mennesker dø eller selv at være i overhængende livsfare. Men nogle grænser og tabuer er mere lokalt definerede og forstås bedst med udgangspunkt i den sociale og kulturelle sammenhæng, den traumatiserede kommer fra.

Derfor er rollen som kulturformidler særligt vigtig, når man tolker for traumatiserede. Udfordringen er at skabe forståelse mellem samtalens parter på tværs af en kulturkløft, der undertiden kan være ganske stor. Her kan idealet om loyalitet godt komme i klemme, for direkte oversættelse giver ikke altid den bedste forståelse. De ord, vi bruger, afspejler vores sociale og kulturelle baggrund – og det samme ord kan have vidt forskellige bibetydninger og værdiladninger forskellige steder i verden.

Som tolk må man aktivere den baggrundsviden, man har om parternes kulturelle baggrund og den ramme, man tolker i, og bruge den til at skabe forståelse parterne imellem. Det er ikke kun ordlyd, der skal tolkes, men også meningen med ordene. Balancegangen består i ikke at overfortolke, men at være loyal med omtanke. Endelig skal man ikke være bleg for at gøre opmærksom på, hvis samtalen ligger i et forkert leje – eksempelvis hvis tolkebrugeren taler hen over hovedet på den traumatiserede.

Redaktion

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark
Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge
Dignity - Dansk Institut Mod Tortur

Sidst opdateret 5/9/2017

Belastninger i arbejdet

At tolke for en traumatiseret – eksempelvis i en behandlingssituation – kan give et dybt indblik i de overgreb, han har oplevet og de ofte vanskelige problemer, han står i. Hvis man kommer fra samme land som den traumatiserede og måske selv genkender situationer i hans lidelseshistorie, kan man som tolk blive stærkt berørt af det, man oversætter. Måske vækker den traumatiseredes oplevelser endda ubehagelige erindringer fra ens egen fortid.

Sekundær traumatisering

Som mellemled mellem den traumatiserede og for eksempel en behandler eller sagsbehandler har man ingen kontrol over samtalen. Man kan ikke forholde sig til det sagte og samtidig leve op til tolkerollens professionelle krav, og det kan være særdeles frustrerende. Som tolk har man med andre ord ingen ventil for de følelser, den traumatiseredes beretning kan vække.

Resultatet kan i værste fald blive, at man begynder at få nogle af de samme symptomer, som den traumatiserede har – såkaldt sekundær traumatisering. Det kunne være fysiske symptomer som mareridt, hovedpine, mavepine og søvnbesvær, men også nedsat kontrol over egne følelser som angst og vrede samt mistillid til omverdenen. Risikoen for sekundær traumatisering er størst, hvis man ofte tolker for traumatiserede.

Forebyggelse

For at undgå sekundær traumatisering er det vigtigt, at man har mulighed for at få luft for sine erfaringer og tale med andre om særligt belastende oplevelser i tolkerollen. Det kan være på et kollegialt plan, hvor tolke støtter tolke, men også i form af egentlig supervision.

Tolker man på et behandlingscenter for traumatiserede, vil der typisk være mulighed for supervision i huset. Ellers har Landsforeningen for Kommunikation (LAK) fokus på problemstillingen. Under alle omstændigheder er det vigtigt at være opmærksom på risikoen for sekundær traumatisering. Konsekvensen af ikke at dele sine oplevelser med andre kan blive ligegyldighed, kynisme, irritation og manglende arbejdslyst.

Konflikthåndtering

Traumatiserede kan have svært ved at reagere hensigtsmæssigt, især i en situation, hvor de føler sig magtesløse. Deres alarmberedskab er konstant i gang, og det er ikke altid behagelige budskaber, tolke bliver betroet at overlevere.

Konfronteret med for eksempel en sagsbehandlers idéer om aktivering kan den traumatiserede reagere vredt og udfarende. I sådan en situation er det vigtigt at huske, at det er tolkebrugerens ansvar at få ro på gemytterne. Som tolk kan man dog bidrage til processen ved at være ekstra opmærksom på at bevare sin neutralitet og professionelle tilgang.

Redaktion

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark
Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge
Dignity - Dansk Institut Mod Tortur

Sidst opdateret 5/9/2017