Multi print

Sproglærere

Få mere inspiration i disse bøger af Charlotte Bie og Jette Skadhauge, Videnscenter for tosprogethed og interkulturalitet (UC2):

Der er en stor sandsynlighed for, at en del af kursisterne på et tilfældigt hold på en sprogskole er traumatiserede. Symptomer på traumatisering kan dog ligne symptomer på andre problemer, og eksillivet kan opleves traumatiserende i sig selv. Men viden om kursister med traumer og støtte til dem er en uomgængelig del af arbejdet som sproglærer.

Nedenfor får du et blik fra en almindelig mandag på rehabitilieringsinstitutionen SYNerGAIA i Herning, der udelukkende beskæftiger sig med traumatiserede kursister. Måske kan du genkende noget?

Det er mandag morgen. På holdet er 11 kursister mødt frem. En siger, han har hovedpine og har lagt sig på en sofa i lokalet. En sidder tungt i en stol, han har ikke sovet hele natten. Et par stykker sidder bare og hænger. En kommer for sent.

Der er to lærere tilknyttet holdet den dag. Den ene lærer spørger lidt ind til dem alle sammen for at få dem på banen. Hun prøver med tavleundervisning. Emnet er "Ryd op i skabene". Der er lavet en ordliste med ord til emnet, som skal gennemgås. Ordlisten gennemgås på hele holdet med spredt engagement.

Bagefter inddeler lærerne holdet i tre grupper. Grupperne skal diskutere betydningen af at have venner ud fra noget materiale. Gruppe 1 snakker på livet løs. Gruppe 2 og 3 sidder bare og kigger ud i luften eller skriver lidt på deres eget papi, uden at snakke med gruppen om emnet. De virker trætte og uoplagte.

Kan du genkende billedet? Så er det måske relevant for dig at læse videre. Se menuen i venstre side.

Redaktion

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark
Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Sidst opdateret 6/9/2017

Eksilstress

I forsøget på at begribe flygtningens problemstillinger, er det også relevant at være opmærksom på, at et alt for ensidigt fokus på PTSD-diagnosen kan reducere flygtningens ofte meget komplekse situation. Flygtningenes helbred kan ikke reduceres til en følge af en eller flere enkeltstående traumatiske hændelser. Flygtningens liv i eksil spiller selvsagt også en stor rolle, for eksempel boligforhold, om man har forskellige aktiviteter i sin dagligdag og om man har familie og socialt netværk omkring sig. Om man kan få økonomien til at løbe rundt, om man kan begå sig på dansk, og om man i det hele taget føler sig velkommen i Danmark.

Faktisk ved vi fra forskningen, at livet her i Danmark kan have langt større betydning for flygtninge end de begivenheder – krig, fængsling med videre – de må have været udsat for, inden de kom hertil. Det er på mange måder forstemmende. Men samtidig giver det muligheder. For mens vi ikke kan gøre noget ved, hvad der er sket i fortiden, kan vi i Danmark støtte flygtninge i at skabe en bedre tilværelse her. For eksempel kan vi støtte dem i at skabe et socialt netværk og få foden indenfor på arbejdsmarkedet.

Usikkerheden og ventetiden som asylansøger er belastende for det psykiske helbred, ligesom arbejdsløshed, manglende netværk og sprogvanskeligheder påvirker den enkeltes livskvalitet. Traumer påvirker hele personens liv, og det kan være svært at klare dagligdagen og integrationsprocessen. For eksempel har mange besvær med at huske og koncentrere sig, og de får ikke sovet om natten. For dem kan det virke uoverstigeligt at skulle sidde på skolebænken og lære et nyt sprog eller passe et arbejde. Flygtninge med traumer har også en tendens til at isolere sig for omverdenen og har svært ved at omgås andre mennesker – også deres egen familie.
 
Redaktion
Dansk flygtninghjælp, Center for Udsatte Flygtninge
 
Kilder og litteratur
Carlsson et.al (2005): Follow-up study of mental health and health-related quality of life in tortured refugees in multidisciplinary treatment. The Journal of Nervous and Mental Disease Vol. 193, No 10:651-657
 
Carlsson, Jessica M. (2005): Mental health and health-related quality of life in tortured refugees. PhD thesis, Rehabilitation and Research Centre for Torture Victims & University og Copenhagen
 
Dansk Flygtningehjælp (2009): Status på fakta og udfordringer i arbejdet med flygtninge med traumer i Danmark
 
Svendsen, Grete (2001): Traumatiserede flygtninge og socialt arbejde, Dansk flygtningehjælp

Sidst opdateret 4/9/2017

Evaluering

Løbende intern evaluering med kursister, der har oplevet voldsomme traumatiske begivenheder, og som kan have hukommelses- og koncentrationsproblemer, er særlig vigtig. Problemerne kan søges genopbygget ved kontinuerligt at huske og reflektere, at placere aktiviteter i forhold til tid og sted, samt at værdisætte aktiviteter på baggrund af det oplevede.

Evaluering af undervisning omfatter netop det at huske og reflektere over, hvad der er arbejdet med hvor og hvornår, og hvad der er indlært, ligesom evaluering omfatter det at kunne vurdere eller værdisætte. Derfor kan der være et rehabiliterende element i at arbejde systematisk og vedholdende med løbende intern undervisningsevaluering, også selvom der er modstand fra kursisterne.

Små fremskridt

Nogle kursister har en langsom sproglig progression, og den manglende progression kan medvirke til opgivenhed og meningsløshed både hos kursisten og hos læreren. Det er derfor vigtigt at udvikle en evalueringsform, som synliggør selv små sproglige, vidensmæssige og psykosociale fremskridt. Små ting kan være udtryk for store fremskridt og bør synliggøres. Fx at:

  • møde til tiden hver dag
  • ringe afbud ved sygdom
  • kunne tage initiativ
  • hjælpe andre
  • turde noget nyt
  • tage ansvar for kaffebrygning eller blomstervanding

Ved at gøre evaluering til en fast og naturlig del af hverdagen øges kendskabet til og fortroligheden med denne form for refleksion og kritisk stillingtagen. Det kan betragtes som en relevant del af kultur- og samfundsforståelse og være en god forberedelse til udslusning til uddannelse eller arbejde.

Det kan være nyttigt at give kursisterne en udførlig introduktion til formålet med evalueringen og forberede dem på typen af spørgsmål og på lærerens forventninger til besvarelsernes form og længde. Man kan overveje at bruge tolk til dette.

Daglig evaluering

En simpel måde at foretage daglig evaluering på er ved at skrive dagens undervisning og aktiviteter op på en tavle eller en flipover, når undervisningen starter. Ved dagens afslutning repeterer eller kommenterer alle i fællesskab, hvad der blevet arbejdet med.

Man kan også arbejde med logbøger fx med smileys til at indikere, hvor god eller dårlig en dag har været.

En lærer fortæller: "Spørges der til kursisternes vurdering af dagen som helhed (har det været en god dag?) kan det for traumatiserede kursister blive til en vurdering af deres helbredsmæssige tilstand snarere end af dagens aktiviteter. Det kan fastholde kursistens sygdomsbillede på uhensigtsmæssig vis og flytte fokus væk fra undervisningen. Derfor er det vigtigt at spørge til de konkrete og gennemførte aktiviteter."

Ugentlig evaluering

Den ugentlige evaluering kan have samme form som den daglige og har ligeledes til hensigt at styrke hukommelsen, igangsætte en refleksion og sætte ord på følelser og oplevelser. Man kan fx bruge en halv time pr. uge.

Kvartalsvise evalueringer

De kvartalsvise evalueringer kan foregå som statussamtaler mellem kursist, lærer og sagsbehandler, hvor handleplaner og læringsplaner evalueres. Man kan på baggrund af kursistens daglige og ugentlige evalueringer diskutere kursistens progression, indlæringsmæssige præferencer og fremtidige ønsker. Til slut udarbejdes den næste individuelle læringsplan.

Halvårlige evalueringer med video

På et sprogcenter har man afholdt halvårlige videooptagede interviews med kursisterne for at synliggøre den sproglige progression og personlige fremtoning. Det har givet de kursister, som har deltaget, en positiv oplevelse af fremskridt og af hvor meget, kursisten har lært.

Kursisten får mulighed for - i et 10 minutters interview - at fortælle om sig selv, sine tanker, følelser eller oplevelser og derved vise sine mundtlige sproglige kompetencer. Ved evt. følgende halvårlige interview vises tidligere videooptagelser, hvorved det bliver synligt, at der er sket progression og fremgang.

Interviewene skal introduceres og forberedes grundigt, og frivillighed er en betingelse. Kursisten får udleveret videoen ved afslutning af sprogindlæringsforløbet.

Redaktion

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark
Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Sidst opdateret 8/9/2017

Udslusning

Kursister med traumer har lige så meget lyst til og behov for at kunne klare sig selv og forsørge sin familie som andre kursister. De har også mange ressourcer. De har samme behov for at blive udfordret og hjulpet ved udslusning, men deres udgangspunkt kan være et andet, og indsatsen skal for nogle kursisters vedkommende tilpasses særligt.

Særlig opmærksomhed ved besøg

Da nogle kursister kan være præget af angst, usikkerhed og mistillid, er det vigtigt at forberede kursisterne grundigt, når der skal laves virksomhedsbesøg eller introduceres gæstelærere.

Det er som regel en fordel, hvis læreren allerede kender virksomheden og stedet og dermed ved, hvad man kan forvente af potentielt klaustrofobiske rum, skingre lyde, ukendte mennesker, pludselige forandringer osv.

Et virksomhedsbesøg kan forberedes ved besøg af en gæstelærer fra virksomheden, og besøget kan tilrettelægges, så gæstelæreren kommer flere gange i sprogundervisningen.

Ved første besøg møder kursisterne gæstelæreren som menneske og indgår i en dialog om vedkommendes livsforløb, familie, uddannelse og dagligdag på jobbet. Ved andet besøg kommer gæstelæreren som professionel (fx politimand, sygeplejerske eller lign.) og holder et lille oplæg om sin profession. Ved trejde og sidste besøg er vedkommende sparringspartner, som kursisterne kan stille spørgsmål til.

Vejledningsforløb og praktikordninger

Et vejledningsforløb er individuelt for hver kursist, men grupper og par kan deltage i særlige vejlednings- og praktikaktiviteter, som kan danne overgang til andre tilbud efter den særligt tilpassede undervisning for traumatiserede. Vejlederen kan få en særlig rolle, som støtteperson eller brobygger over en længere periode end normalt.

Praktik bør tænkes fleksibelt og inddrages, hvor det er muligt. Praktik kan bestå af mange forskellige aktiviteter, hvis varighed rækker fra nogle timer til flere dage eller uger. Praktik må tilpasses den enkelte kursist, som måske i sit sprogindlæringsforløb kan indtegne sine praktikerfaringer i en "praktiktrappe", der peger mod udslusning.

I praktikken afprøver kursisten på egen hånd sine sproglige og øvrige kompetencer.

Praktikbegrebet bør introduceres grundigt som del af et sprogindlæringsforløb. Det er af afgørende betydning, at alle (kursist, arbejdsgiver, sagsbehandler og sproglærer) er indforståede med den praktikaftale, der indgås i forhold til formål, rammer, varighed, opgaver, forventninger og lign.

Man kan evt. sende to kursister i praktik sammen, hvis det øger trygheden. Det kan være en ide at lade kursisten udarbejde en lille introduktion af sig selv (fx navn, alder, nationalitet, varighed på ophold i Danmark m.m), således at kursisten altid har noget at sige eller læse op fra, hvis der er nogen, der spørger. Angsten for ikke at turde eller kunne sige noget kan derved afhjælpes.

Mentorordning

I udslusningsfasen og i forbindelse med praktikforløb kan der etableres en mentorordning med en medarbejder fra en kommende praktikplads. Vedkommende kan måske starte som gæstelærere i undervisningen og efterfølgende blive knyttet til den kursist, der skal i praktik.

Brugen af denne metode kan nedbringe angst og utryghed og give kursisten mulighed for faglig og personlig sparring. Udover de relevante faglige kvalifikationer er det vigtigt at sikre sig, at mentoren har den fornødne viden om traumer og besidder personlige kvalifikationer som tålmodighed, åbenhed, empati og tolerance.

Der skal lægges faste rammer om formål, opgaver, forventninger, kontakthyppighed osv., ligesom mentoren skal være indstillet på at yde feedback og anderkendelse.

Redaktion

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark
Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Sidst opdateret 8/9/2017

Reminiscensarbejde

I andetsprogsundervisningen af voksne er der en lang tradition for at arbejde med temaer, der let kan knyttes til kursistens fortid, fx "min familie" og "mit land".

Lærere, der underviser kursister med traumer, må dog være bevidste om, at fortiden indeholder begivenheder, der knytter sig til alvorlig krise, sorg og tab. Temaet "min familie" eller "min by" er derfor ikke nødvendigvis det bedste at starte med for disse kursister, med mindre det indsættes i en livshistoriesammenhæng.

At fremdrage erindringer kan bidrage til at styrke en kursists identitet og selvværd og at styrke den enkelte til at sige farvel til det, der binder kursisten til fortiden på godt og ondt. Alle flygtninge og mange indvandrere har mistet vigtige dele af deres identitet: arbejde, netværk, social status, karriere, mening, selvværd og måske familiemedlemmer eller slægtninge.

Formål med reminiscensarbejde

Formålet med reminiscensarbejde kan være at:

  • styrke identitet og selvværd
  • styrke hukommelse og koncentration
  • skabe kontinuitet mellem fortid, nutid og fremtid
  • få sagt farvel
  • skabe forandring
  • afdække ressourcer
  • være sammen med andre og blive hørt og forstået
  • styrke andetsprogstilegnelsen gennem arbejde med personligt relevante emner

Før man går i gang

Udarbejd et klart program til kursisterne og forklar formål og indhold - gerne med tolk

  • Forklar at der er tale om et særligt forløb, som afsluttes efter fx to ugers arbejde
  • Samarbejd med kolleger - gerne fra andre faggrupper (socialrådgivere, psykologer m.fl.)
  • Arbejd videre med viden og sprog i den almindelige sprogundervisning

Forslag til øvelser

Reminiscenskort

4-6 kategorier af spørgsmålskort i hver sin farve.

Gule kort indeholder fx spørgsmål af typen: Hvad kan jeg lide (fx mad, arbejde). Røde kort indeholder spørgsmål som: Hvad kan jeg huske (hvornår kom du i skole, hvornår fik du en lillebror). Blå kort rummer spørgsmål om: Fortæl om (fx en sommeraften, en god legekammerat).

Kursisterne arbejder i mindre grupper og skiftes til at trække et kort. Ingen må afbryde, men kun lytte og evt. stille uddybende spørgsmål. Det er altid tilladt at melde pas.

Netværksvinduer

Oversigt over netværk og familie.

I et kvadrat med fire lige store felter og jeg'et i midten indskrives de mennesker, kursisten kender. De fire grupper er:

  1. familie/slægt
  2. personer fra arbejde/uddannelse/fritid
  3. venner/bekendte
  4. professionelle

Det tydeliggøres herved, hvor mange eller hvor få kursisten har i sit netværk, men også hvor ressourcer og muligheder ligger gemt.

Livstræ

Kursisten tegner sit livstræ, hvori indgår fortid, nutid og fremtid. Kursisten fortæller de andre om sit træ og skriver evt. et digt i tilknytning til tegningen. Herunder kan tales om de positive minder, gode historier fra barndommer eller den bedste dag i mit liv.

Livslinjer

I 7 års perioder tegner og/eller beskriver kursisterne vigtige begivenheder. På den ene side af linien skrives de konkrete begivenheder/oplevelser. På den anden side af linien beskrives de tilhørende følelser. Kursisterne bestemmer selv, hvad der skal stå. Kursisterne fortæller hinanden deres historier.

Arbejdet giver fornemmelse af livet i sammenhæng, at der tages valg, og at livet efterlader spor, som man selv kan have indflydelse på.

Mindekuffert

Samling af ting (legetøj, slikpapir, blomster, stofrester, tebreve m.m.) lavet af læreren eller kursister.

Alle tager en ting og fortæller den historie, han eller hun kommer i tanke om. Dette skaber kontakt til sanser, og gør det nemmere at tale om sig selv, idet der tales ud fra en genstand, som alle kigger på (og ikke personen). Det er altid tilladt at melde pas.

Ryd op i skabene

Find ord der ender på -skab: venskab, borgerskab, ægteskab, pengeskab, naboskab, køleskab, klogskab osv. Gruppen udvælger et "-skab". Alle skriver på små sedler, hvad de forbinder med ordet. Sedlerne lægges i midten og efterhånden, som de læses op og skrives på tavlen, fremgår det, at man måske ikke er den eneste, der har det svært med det pågældende "-skab". Alle giver gode råd til, hvordan "-skabet" mestres.

Inviter evt. en gæstelærer, der er relevant i forhold til "-skabet".

Redaktion

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark
Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Sidst opdateret 8/9/2017

Følelsessprog

Forud for arbejdet med reminiscens og psykoedukation kan ligge temaer om at udtrykke sig om egne følelser og oplevelser både via ord og via kropssprog, mimik og stemmeføring.

Formålet er, at kursisterne skal:

  • arbejde henimod en større bevidsthed om egne følelser
  • blive bedre til at læse signaler fra andre
  • lære sprogfunktioner, der udtrykker følelser
  • lære de danske ord for emotioner og følelser

Der er altså både et rehabiliterende aspekt og et dansksprogligt aspekt i dette temaarbejde. Dertil kommer, at det sprog og den viden om sig selv og andre, som kursisterne får, kan være yderst relevant i forhold til at klare sig på en kommende arbejdsplads eller i en uddannelse. Der kan arbejdes med følelser som sorg, vrede, overraskelse, frygt, afsky, glæde, skyld og skam. Det er følelser, som er globale, og hvor ansigtsudtrykkene er de samme kloden rundt.

Konkrete aktiviteter

Med udganspunkt i "noget fælles tredje", som fx billeder, musik og sange, film, rollespil, digte og tegninger kan der arbejdes med en række aktiviteter, der giver gode muligheder for et par- eller gruppearbejde. Disse aktiviteter stimulerer og imødekommer kursisternes forskellige læringsstile og giver plads til at øve og automatisere det mundtlige sprog.

Læreren indleder med korte oplæg, der præsenterer følelsen og sætter fokus på, hvad netop denne følelse gør ved kroppen, og hvor og hvordan man kan mærke den.

Kursisterne kan arbejde med at:

  • lave små ordkort på dansk og på modersmål til billeder, der viser en tydelig følelse
  • skrive et digt eller en tekst om "dengang jeg blev meget glad" eller "engang jeg blev meget overrasket"
  • beskrive følelser i et pressefoto, skrive eller fortælle, hvad der er sket før, og hvad der sker efter
  • se en film (fx Chaplin, som tydeligt viser følelser og mimik) og samtale i grupper om den
  • tegne eller male en følelse, samtale om symboler, farver og figurer, der udtrykker stemninger og følelser
  • spille musik, der udtrykker en bestemt følelse, for hinanden
  • læse eventyr, digte og noveller

Redaktion

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark
Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Sidst opdateret 11/9/2017

Psykoedukation


Se filmen At leve med traumer, hvor fem flygtninge fortæller, hvordan de lever med følgerne af krig, fængsling og andre overgreb, og hvordan de voldsomme oplevelser påvirker familie- og arbejdslivet. Filmen er oversat til flere sprog og kan bruges til temaundervisning om traumer.

Psykoedukation handler om at få oplysninger om den lidelse, man har, og det er en metode, som anvendes i det psykiatriske behandlingssystem.

Psykoedukationsforløb handler således om viden, holdninger, mestringsstrategier og sprog i forhold til den del af fortiden, der vedrører krisen og det forfærdelige og eftervirkningerne i nutiden.

Når psykoedukation er kommet på dagsordenen i forbindelse med sprogundervisning af traumatiserede skyldes det bl.a. at:

  • den traumatiserede og hans eller hendes familie ofte ikke kender diagnosen PTSD og de dertil hørende symptomer og ikke kender andre med de samme symptomer og derfor måske bliver ekstra isolerede
  • den traumatiserede kan have brug for at forholde sig eksplicit til det, der vedrører det forfærdelige og evt. kunne tale om tanker, bekymringer og konkrete hændelser på dansk såvel som på modersmålet som et led i rehabilitering
  • den traumatiserede får mestringsstrategier i form af konkrete redskaber til at forbedre den daglige livskvalitet ved at forebygge og lindre symptomer på traumatisering

Men er det en opgave for sprogundervisning? Ja, det kan være. Temaer som krop og sundhed er klassikere i danskundervisningen, og i psykoedukationsforløbene får disse temaer blot en drejning, så de gøres særligt målrettede for en bestemt gruppe kursister. Der opbygges viden og sprog, som kan være vigtige forudsætninger for, at kursisten kan indgå i fremtidig læring og klare sig i det danske samfund.

To typer psykoedukationsforløb vil blive omtalt her. Begge er afprøvet på forskellige sprogcentre, og både lærere og kursister har vurderet forløb og resultater positivt.

Psykoedukation med tolk

Én type forløb, som er blevet gennemført flere gange, består af fire undervisningsgange med temaerne:

  • Normale reaktioner på unormale belastninger
  • Søvn og døgnrytme
  • Hukommelses- og koncentrationsproblemer
  • Smerter

Strukturen for hver undervisningsgang på tre lektioner er:

  • Introduktion/siden sidst
  • 1. oplæg (20-30 min)
  • Dialog i gruppe
  • 2. oplæg (20-30 min)
  • Dialog og øvelser i form af mindre opgaver eller fysiske øvelser
  • Opstilling af og dialog om mulige løsningsmodeller for den enkelte i forhold til dagens emne

Oplæggene holdes af enten en psykolog eller socialrådgiver og kan vedrøre søvnbehov, drømme, mareridt, glemsomhed og alder, hukommelse og læring, koncentration og fokusering og sammenhæng mellem krop og psyke.

Aktiviteter og øvelser indebærer at tegne sin døgnrytme i et skema, at tegne smerter ind på en figur og fortælle om dem, at lave en planche med forslag til gode fald-i-søvn ritualer eller træne åndedrætsøvelser og afspænding af skuldre og nakke.

Læreren forbereder og planlægger forløbene i samarbejde med enten en psykolog eller en socialrådgiver, og de afvikles i en mindre gruppe af deltagere, som taler det samme modersmål, og hvor der er en lærer og en tolk til stede ved alle undervisningsgangene.

I den almindelige danskundervisning kan der følges op med tekster, film og opgaver med henblik på at udvide, træne og forfine ordforråd og vendinger, der knytter sig til temaerne i psykoedukationen.

Læringseduktion - et eksempel på et forløb for alle i begynderundervisning

Tankegangen bag nedenstående forløb er, at alle kursister kan have brug for viden om, hvad der påvirker læringskapaciteten. Lærerne ønsker ikke at udpege de kursister, som har traumer, og målrette et psykoedukationsforløb specielt til dem.

Man har derfor valgt at afvikle et "tema om læring med vægt på søvn, hukommelse, koncentration og stress" og med fokus på at finde og stimulere individuelle forudsætninger for læring.

Formålene er at:

  • lære kursisterne om læring
  • give indsigt i sammenhæng mellem hukommelse, koncentration og læring
  • øge bevidstheden om at "jeg er ikke den eneste"
  • alle accepterer særlige hensyn til nogen
  • lærerne får bedre kendskab til kursister med traumer
  • øge dansksproglige kompetencer ved at træne genrer, som kursisterne skal bruge i modultestning i temaforløbet

Undervisningen afvikles på dansk uden tolk efter en forberedelsesfase, hvor lærerne i fællesskab udarbejder planer og en materialebank. Tidsforbrug på de enkelte hold kan variere efter kursisterne interesse og behov.

Opstil mål for forløbet, skriv dem ned og præsenter dem for kursisterne.

Vær forberedt på, at kursisterne i forløbet kan fortælle detaljeret og konkret om de traumatiske begivenheder og hav en strategi parat, hvis der opstår flashbacks.

Planlæg evt. opfølgende aktiviteter i den almindelige undervisning, der støtter i forhold til indhold og sproglige kompetencer.

Redaktion

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark
Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Sidst opdateret 11/9/2017

Krop og musik

Traumer har indvirkning på kroppen. Kroppen kan have taget skade af krig, flugt eller tortur. Selv om kroppen ikke har taget synlig skade, kan traumatiske oplevelser sætte sig som minder i kroppen hos kursisterne. Det betyder, at kroppen er i konstant alarmberedskab, og at der er tale om en konstant stresssituation.

Kroppen

Det kan derfor være hensigtsmæssigt at lade kropslige øvelser indgå i undervisningen. Derved kan man opnå:

  • afhjælpning af stress og fysiske spændinger
  • koncentration og aktivitetsniveau strykes
  • at kursister med indlæringspræferencer, der vedrører krop og følesans, imødekommes i deres tilegnelse af andetsproget

Den sproglærer, der har lyst til det, kan udvikle og igangsætte sprogpædagogiske undervisningsaktiviteter, der har elementer af gymnastik og fysioterapi i sig. Det anbefales at samarbejde med en fysioterapeut på en behandlingsinstitution eller med en gymnastiklærer. Det skal altid være frivilligt for kursisten at deltage.

Indretning og redskaber

For at lette og hjælpe kursister med skader på kroppen kan det fleksible læringsrum indrettes med enkle redskaber eller alternative møbler. Det kan dreje sig om:

  • store fysioterapeutiske bolde, som kan bruges som alternativ til stole, og som kan strække ryggen ud, når man ligger hen over dem
  • håndvægte og små bolde til træning og afspænding
  • kuglebælte til rygmassage
  • kondicykel

Tema om krop og sundhed - med et mestringsperspektiv

På et sprogcenter har man i en periode oprettet en slags idrætsværksted, som dels består af konkrete redskaber i undervisningslokalet, dels omfatter aktiviteter som pausegymnastik, cykling, svømning eller walk-and-talk. Kursisterne har benyttet idrætsværkstedet sideløbende med, at sprogindlæringen har haft krop og sundhed som tema. I forløbet var indlagt besøg til lokale idrætsforeninger og klubber, og medlemmer herfra indgik som gæstelærere. Herved blev der bygget bro til fritidsaktiviteter i lokalområdet.

Danskundervisning og rehabilitering kan således tænkes sammen i et temaforløb om kroppen, hvor der indgår dansksproglige, vidensmæssige og psykosociale mål. Kursisterne har ofte brug for viden om kroppens opbygning, sund kost, stress, søvn og sammenhæng mellem psykiske og somatiske lidelser. De kan have glæde af at udveksle ideer og erfaringer i forhold til bedre at kunne klare fx søvnmangel og stress.

Det er motiverende og lindrende for nogle at kunne bevæge sig og at bruge bevægelse både i konkret og overført betydning i sprogindlæringsaktiviteter. Der kan udtænkes utallige aktiviteter. Et par eksempler gives her:

Fluesmækkeren

Læreren skriver en række gloser på tavlen. Kursisterne stiller eller sætter sig på to rækker foran tavlen, og den første kursist på hvert hold får en fluesmækker i hånden. Læreren forklarer betydningen af et ord, og den kursist, der først "smækker" det rigtige ord på tavlen, vinder point til sit hold.

Bikuben

Der tegnes en figur bestående af sekskantede kuber på tavlen. I hver kube skrives et bogstav. Kursisterne skal nu, individuelt eller i par, danne sætninger med ord, der alle begynder med bogstaverne i kuberne. Man må kun bevæge sig fra en kube til en anden, der ligger lige op ad.

Bikuben med bogstaver kan også tegnes på et stort papir og lægges på gulvet, således at kursisterne rent fysisk skal flytte sig fra kube til kube, når de finder ord og danner sætninger. Sætningerne kan vedrøre et bestemt emne.

Pausegymnastik

Et 10 minutters gymnastikprogram ved dagens start eller som en pauseaktivitet undestøtter muskeltræning og kropsbevidsthed og giver mulighed for at øve ordforråd i forhold til kroppen, retninger, tal og tempo. Frivillige kursister kan måske forestå instruktionen efter et stykke tid. For dem, der har ondt i ryg eller skuldre, kan stickbolde eller kuglebælter bruges i pauser og betyde, at de bedre kan klare at deltage i undervisningen.

Hvis der opstår ophidsede eller panikprægede situationer, kan det være godt, hvis både lærere og kursister på et sprogcenter har arbejdet med grounding- og vejrtrækningsøvelser, da disse øvelser kan være gode mestringsredskaber.

Musikken

Musik bruges i mange sammenhænge som et terapeutisk redskab med mennesker, der har det svært af den ene eller den anden årsag.

En pædagogisk rehabiliteringsinstitution har i en en længevarende periode afprøvet brugen af musik i sprogundervisningen af traumatiserede kursister, for derved at afgøre om musik kunne fremme de pædagogiske processer og sprogindlæring for kursister. Forløbet blev udviklet i samarbejde med en musikterapeut.

Formål:

  • Fysisk: musik kan afhjælpe fysiske smerter, spændinger og virke afstressende
  • Kognitivt: musik kan påvirke hjernens processer og fremme koncentrations- og hukommelsesevnen
  • Personligt: musikken kan skabe vej til den enkeltes ressourcer og følelser, styrke socialt samvær og skabe ro
  • Sprogligt: musikaktiviteter i grupper giver anledning til samtaletræning på dansk

Erfaringen viste, at der blev mindre uro, og at kursisternes koncentration blev skærpet. Lærerne oplevede også større overskud og ro i arbejdet.

På centret blev der skabt et lydmiljø i entre og på gange, som medvirkede til en atmosfære af ro, afspændthed, åbenhed og tryghed. Musikken blev spillet om morgenen ved ankomst, i pauser og om eftermiddagen og skabte en parathed hos kursisterne til at begynde undervisningen.

Gearskifte med musik

Forskellige typer musik blev inkorporeret i undervisningen bl.a. som gearskift, dvs. til at skifte tempo. At starte dagen med rolig musik understøttede kursisternes egen omstilling fra hjem til sprogcenter. Når der blev skiftet aktivitet fra stillesiddende til kropsligt arbejde, eller når der skulle holdes pause eller arbejdes kreativt, skiftede musikken, således at bestemte typer musik understøttede bestemte aktiviteter.

Hensigten var, at musikken efter et stykke tid ville kunne automatisere gearskiftet og bidrage til at skabe struktur og overblik over dagen.

Individuel brug af musik

Nogle mennesker arbejder godt til lyden af musik, og musik kan styrke deres koncentration og evne til opgaveløsning. Det kan derfor være en god ide at lade sådanne kursister få adgang til et musikanlæg med høretelefoner, så de kan arbejde selvstændigt med brug af musik uden at forstyrre andre.

Lyttegrupper

Kursisterne kan på skift medbringe musik hjemmefra, spille den for andre på holdet og forklare traditioner, historier og følelser, der knytter sig til musikken. Formålet er at styrke mundtlig kompetence på dansk i lyttegrupper og gennem denne brug af musik at fange kursisternes ressourcer på en konstruktiv måde. Der skabes og vises respekt for hinandens valg af musik og historie bag musikken.

Redaktion

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark
Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Sidst opdateret 11/9/2017

Praktiske aktiviteter

Nogle kursister kan udover psykiske problemer måske også have smerter efter fysiske skader (fx efter overgreb), andre sover meget lidt eller meget dårligt, og en undervisningsdag kan derfor synes svær at "løbe igang" pga. en tung stemning.

Udover faste rutiner og rytmer kan der være behov for aktiviteter, der letter stemningen, og som kan hjælpe kursiter til at komme i gang eller til at fortsætte en "træt" undervisningsdag.

At grine sammen, at spille spil sammen (fx Matador eller kort) og at bevæge sig sammen kan være eksempler på sådanne aktiviteter. Læreren må tænke individuelt og fleksibelt i forhold til at lade de kursister, der har brug for det, deltage og samtidig være opmærksom på, at det skal være frivilligt for kursisten at være med. Det fleksibelt indrettede læringsrum er en forudsætning for, at dette kan lade sig gøre.

Forslag til aktiviteter

Ture, værkstedsaktiviteter, madlavning og udstillinger bør indgå i sprogundervisningen flere gange om måneden.

Særlige aktiviteter i forbindelse med årstiderne, fx tilplantning og pasning af altankasse, juletræspyntning eller indretning af et årstidshjørne i klasselokalet kan give relevante opgaver for enkelte kursister. Aktiviteterne kan afføde mange sproglige udfordringer og autentiske opgaver for alle kursister.

Redaktion

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark
Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Sidst opdateret 11/9/2017

Sagsbehandlere

I forhold til rehabilitering af traumatiserede flygtninge og indvandrere er der ikke nogen stærk tradition for samarbejde. Nogle samarbejdsmuligheder kan være:

  • Tæt, direkte kontakt til sagsbehandleren
  • Udarbejdelse af dokumentation til sagsbehandleren
  • Fast kontaktperson og klar rollefordeling
  • Fokus på fælles mål

På SYNerGAIA Rehabilitering i Herning inviterer man fx de involverede sagsbehandlere til en slags fyraftensmøder, hvor man diskuterer og informerer hinanden om nye love, samarbejdsformen, cases, læring og problemer med dette m.m. Nogle gange kommer sagsbehandlerne i længere tid for at opleve SYNerGAIAs tilbud til kursisterne på egen krop.

På den måde opnår sagsbehandlere en bedre forståelse for klienternes situation, de tilegner sig teknikker til at klare situationer med klienterne, efter forløbet hos SYNerGAIA er slut, og samarbejdet SYNerGAIA og forvaltning imellem optimeres. Generelt mødes SYNerGAIA hver 3. måned med de involverede sagsbehandlere.

Mange traumatiserede har desuden en kontaktperson tilknyttet. Kontaktpersonen vil ofte kende til det sidste nye om behandling, aftaler med sagsbehandler og dagsformen. Skolen kan evt. indlede et uformelt samarbejde med denne person og dermed undgå fx misforståelser og i stedet højne informationsniveauet. Selvfølgelig efter accept fra kursisten, som Forvaltningsloven kræver det.

Redaktion

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark
Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Lene Knudsen, SYNerGAIA Rehabilitering
Styrket indsats i undervisningen af traumatiserede flygtninge og indvandrere / Rambøll Management 2005 

Sidst opdateret 11/9/2017

Frivillige

Alle mennesker med traumer har forhistorier, der rummer uudslettelige minder om flugt, tortur eller krig. En situation, der gør det svært for disse mennesker at tilegne sig det danske sprog.

Samtidigt har kursisterne med traumer pådraget sig forskellige psykiske problemer, som gør, at de frem for at søge kontakt søger ensomheden. Derved har mange på grund af deres skader aldrig haft en reel mulighed for at skabe en god kontakt til det danske samfund.

Det frivillige arbejde handler derfor både om sprogindlæring og om at bryde isolation og hjælpe kursisterne tilbage mod et normalt liv, i det omfang det overhovedet er muligt. Kursisterne kan få nye samtalepartnere, venner og sparringspartnere samt lektiehjælp. Samtidig kan lokalmiljøet få kendskab til kursisterne.

Indsatsen bliver gjort af almindelige mennesker, som i sagens natur stiller noget af deres tid gratis til rådighed. Sprogcentret kan overveje at indgå i et samarbejde med lokale venskabs- eller frivilligforeninger som fx Dansk Flygtningehjælp, der har stor erfaring med frivilligt arbejde, og som forestår uddannelse af frivillige.

Traumatiserede mennesker vil en gang imellem reagere meget anderledes end forventet og på en måde, der i nogle tilfælde vil give anledning til indre uro hos andre. Derfor stiller det særlige krav at være sammen med svært traumatiserede mennesker gennem en længere periode.

Som frivillig er det også vigtigt at vide, at man skaber en forventning hos den eller de personer, man bliver knyttet til. Derfor er det vigtigt, at sproglæreren gør sig nogle tanker om, hvor meget og hvad man beder den frivillige om at deltage i, inden man starter. Ellers risikerer man at havne i en situation, hvor den frivillige har sagt ja til for meget og får behov for at bakke ud igen.

Redaktion

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark
Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Sidst opdateret 11/9/2017

Kilder og litteratur

Kilder

Lene Knudsen, SYNerGAIA Rehabilitering

Hovedparten af teksten er baseret på bogen Undervisning af traumatiserede flygtninge og indvandrere : dansk som andetsprog med et rehabiliterende perspektiv af Charlotte Bie og Jette Skadhauge for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration,  2005.

Litteratur

Listen omfatter både den litteratur, der er anvendt i teksten og øvrige anbefalinger.

Det gælder om at rydde sten af vejen Undervisning af kursister med særlige undervisningsbehov i danskuddannelser og i samarbejde med specialundervisning – status og inspiration / Bie, Charlotte; Skadhauge, Jette. Videncenter for tosprogethed og interkulturalitet (UC2), 2008

I voldens kølvand / Herman, Judith Lewis. Hans Reitzels forlag, 2004

Når det almindelige bliver ualmindeligt vigtigt - en bog om børn med traumer / Lauritzen, Marianne (red); Nørregaard, Stinne Marie (red.). Special-pædagogisk forlag, 2002

Rørt, ramt og rystet. Supervision og den sårede hjælper / Bang, Susanne, Gyldendal, 2008

Styrket indsats i undervisningen af traumatiserede flygtninge og indvandrere : evaluering af udviklingsprojekt 2003-2005. Rambøll Management, 2005

Størst er friheden - fem beretninger om mennesker på flugt / Bork, Erik. Lyngby-Tårbæk kommune, 2004

Traumatiserede flygtninge og socialt arbejde / Svendsen, Grete. Dansk Flygtningehjælp, 2001

Undervisning af traumatiserede. Temanummer af Sprog og Integration, nr. 2 1995

Undervisning af traumatiserede flygtninge og indvandrere : dansk som andetsprog med et rehabiliterende perspektiv / Bie, Charlotte; Skadhauge, Jette. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, 2005

Væk tigeren : helbredelse af traumer : den naturlige evne til at forvandle overvældende oplevelser / Levine, Peter A. Borgens forlag, 1998

 

Sidst opdateret 26/10/2018

Regler og dispensation

Særlig tilrettelagt undervisning

Da mange mennesker med traumer har store problemer med koncentration og hukommelse, kan en fuld uge være uoverskuelig. Et nedsat ugentlig timetal eller særlige aftaler om fleksibilitet i forhold til mødepligt kan være helt nødvendig.

Den særligt tilrettelagte undervisning skal finde sted ifølge aftale med kursistens sagsbehandler.

Testning

Traumatiserede kursister har brug for og krav på modultestning ligesom alle andre.

Ved planlægning og afvikling af modultestning kan der være brug for individuel hensyntagen i tilfælde af, at der er dokumenterede problemer for kursisten med at opfylde de almindelige testvilkår.

Tilpasningen kan bestå i at:

  • den undervisningstid, der bruges mellem modultestene bliver længere for den traumatiserede kursist end for andre
  • rammerne for selve testningen tilpasses individuelt, således at der tages højde for kursistens
  • indlæringsforudsætninger i forhold til koncentration og potentielle angstanfald
  • en lærer eller medkursist kan opholde sig sammen med kursisten under testen, hvis det øger muligheden for gennemførsel
  • testlokalet skal opfattes som trygt af kursisten og være uden uro
  • lade kursisten møde testeren først, sådan at der skabes større tryghed om testsituationen
  • kursisten kan have brug for at få teksten læst op i stedet for at den afspilles fra et bånd
  • splitte testen op på to eller flere dage eller indlægge pauser mellem de enkelte dele i testen

Til alle ændringer angående testning skal der søges dispensation hos forstanderen.

Redaktion

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark
Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Sidst opdateret 8/9/2017

Rehabilitering

Ifølge WHO defineres rehabilitering som:

• En målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk.
Formålet er:
• at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv.
Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger 
Rehabilitering består af:
• En koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats

Hvorfor rehabilitering?

Formålet med rehabilitering for den enkelte borger er at:

• Bevare eller fremme livskvalitet og bearbejde psykiske, fysiske og sociale problemer
• Genvinde det tidligere funktionsniveau eller opnå højest mulig funktionsevne
• Forebygge tilbagefald, senfølger eller yderligere reducering af funktionsevnen
• Kunne leve med varige funktionsnedsættelser eller kronisk sygdom
• Fremme sundhed ved at kunne mestre sin situation
• Opnå ligestilling med øvrige borgere med hensyn til personlig frihed i hverdagslivet og deltagelse i  samfundslivet.
• Understøtte større tillid til andre mennesker, myndigheder og livet generelt

Rehabilitering af flygtninge

Flygtninge har, gennem de oplevelser de har været ude for, ofte mistet den grundlæggende tillid til andre mennesker. Ofte har de selv været udsat for eller været vidner til umenneskelig behandling, som de har været handlingslammede over for. Dette gør, at de isolerer sig fra andre mennesker. Derfor bygger al behandling og rehabilitering på først at opnå kontakt og opbygge tillid. Når den er opnået, kan en egentlig behandling påbegyndes og siden rehabiliteringen. Ofte har den enkelte flygtning oplevet mange skift i sin tilværelse, i sin identitet og mistet tilliden til myndigheder. Derfor vil vejen mod rehabilitering være at genetablere tilliden til de forskellige instanser, den enkelte er i kontakt med. I processen vil der blive etableret et samarbejde med sagsbehandlere i det sociale system samt andre aktører.

Redaktion

OASIS

Kilder og litteratur

Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet
Marselisborgcentret, 2004. - 72 sider

Sidst opdateret 21/11/2018

Ekstrem stress

PTSD-diagnosen har vist sig at være utilstrækkelig til at beskrive symptomerne hos mennesker, der har været udsat for omfattende og gentagende overgreb. Flygtninge, som i længere tid har levet under livstruende forhold, som det er tilfældet under krig, i fængsler og koncentrationslejre eller i regimer med totalitær kontrol, kan efterfølgende i mange år få kraftige posttraumatiske stressreaktioner og dertil andre problemer og symptomer, som ikke er indeholdt i beskrivelsen af PTSD, og som netop knytter sig til det forhold, at volden er forårsaget af andre mennesker. Der er derfor udarbejdet en beskrivelse af komplekse traumer under betegnelsen DESNOS, disorders of extreme stress not otherwise specified. I dag bruger man typisk betegnelsen kronisk og kompleks PTSD eller ekstrem stress.

Af symptomer på ekstrem stress kan nævnes:

• Kronicitet af symptomer.
• Paralleldiagnoser som for eksempel depression.
• Personlig lidelse, der ofte beskrives som et ”eksistentielt emotionelt syndrom”.
• Alvorlig affektregression med reduceret affekttolerence, anhedoni og alexithymi.
• Tilbøjelighed for nye traumatiseringer foranlediget af tilsyneladende ligegyldige hændelser.
• De indre repræsentationer er permanent påvirkede af elementære mønstre af aggression og viktimisering.
• Kognitive affektive skemata er tilsyneladende sovende, men dominerer interpersonelle relationer, specielt i forhold til samlevere, børn og terapeuter.

Centralt for den ekstremme stress, som adskiller den fra PTSD diagnosen, er temaet omkring eksistentielle dilemmaer. Dette giver også syndromet nogle diagnostiske vanskeligheder, fordi man overskrider de adfærdsmæssige og medicinske kriterier, som diagnoser ellers er baseret på.

Redaktion
Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur
Elsass, Peter (2003): Håndbog i kulturpsykologi, Gyldendal
 
Svendsen, Grete (2001): Traumatiserede flygtninge og socialt arbejde, Dansk flygtningehjælp

Sidst opdateret 4/9/2017

PTSD-diagnosens begrænsninger

Hvor diagnosen PTSD giver os en ramme til at forstå de reaktioner, som flygtninge kan have, har den også sine begrænsninger. Især er det blevet problematiseret, at den er blevet til i en vestlig kontekst, og at den dermed ikke nødvendigvis er anvendelig i andre kulturelle, sociale og politiske sammenhænge. Dels adskiller de typer af begivenheder, der i en vestlig sammenhæng giver anledning til traumer, sig fra de former for begivenheder, for eksempel etnisk udrensning og organiseret vold, der finder sted i andre dele af verden. Dels kan der være forskellige kulturelle normer for, hvordan man tilpasser sig en traumatisk oplevelse.

Symptombilledet er altså ikke nødvendigvis så universelt, som diagnosen lægger op til. Undersøgelser peger i retning af, at der nok findes en universel biologisk reaktion på traumatiske begivenheder med en tilknyttet klinisk symptomatologi. Specielt ser det ud, som om symptomerne på genoplevelse er universelle mens undgåelsesreaktioner, for eksempel følelseslammelse og forsøg på at undgå steder, der er forbundet med den traumatiske oplevelse, og symptomer på øget vagtsomhed, for eksempel frygt, irritabilitet og følelsesmæssig ustabilitet, i høj grad er påvirket af kulturelle faktorer. Flere andre studier peger på, at netop undgåelsesadfærd, som i vestlig psykiatrisk tænkning er usundt, i andre kulturelle sammenhænge snarere opfattes som en hensigtsmæssig mestringsstrategi. At bære sin smerte i stilhed kan for eksempel vidne om en personlig styrke, ønsket om at glemme og give slip på den traumatiske begivenhed eller slet og ret, at det er farligt at tale om.

PTSD-diagnosen kritiseres også for, at den med sin vestlige individuelle tilgang til menneskelig lidelse og helbredelse patologiserer flygtninge. Hvor diagnosen på den ene side kan give adgang til et relevant behandlingstilbud, er den altså samtidig med til at stemple flygtningen som syg. Det giver ikke nødvendigvis mening for overlevere af politisk undertrykkelse og tortur, som oplever det, de har været udsat for som en samfundsmæssig uretfærdighed. Sygdomsstemplet risikerer at umyndiggøre og stigmatisere flygtningen. Kritiske ryster advarer også i et større samfundsperspektiv om, at et sådant fokus på individet og behandlingsbehovet risikerer at fjerne opmærksomheden fra de forhold, der har været anledning til lidelsen.
 
Redaktion
Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge
 
Kilder og Litteratur
Kirmayer et al. (red.) (2007): Understanding trauma: integrating biological, clinical, and cultural perspectives, Cambridge University Press
 
Nordanger, Mjaaland og Lie (2008): PTSD oh konfrontering av traumer i et kulturelt perspektiv, Tidsskrift for Norsk Psykologforening 1: 1292-1299
 
Svendsen, Grete (2001): Traumatiserede flygtninge og socialt arbejde, Dansk flygtningehjælp

Sidst opdateret 4/9/2017

Ændret familiedynamik

Læs mere om børns symptomer på traumer her

Flygtningefamilier er forskellige. Men fælles for dem er, at de har forladt deres hjemlande og skal etablere sig på ny i eksil i Danmark. Familierne skal skabe deres tilværelse her under helt nye forhold og uden støtte fra deres sædvanlige netværk som forældre, søskende, bedsteforældre, venner, arbejdskolleger med videre.

Det er i sig selv en stor udfordring og kræver mange kræfter. Men nogle flygtninge – børn såvel som voksne – har levet under så ekstremt vanskelige forhold, at det præger familiens liv fremover. Konsekvensen heraf er, at disse familier har færre ressourcer til at klare omstillingsprocessen og integrationen i det danske samfund.

Flygtningefamiliens oplevelser i hjemlandet, hvor familiens vigtigste opgave til sidst var at opretholde livet, har lagt et stærkt pres på familiesystemet. Det betyder, at familiens forventninger til livet og familielivet i Danmark er tårnhøje: når blot de får asyl, skal alt blive godt.

Nedturen kan dukke op, når de oplever den sociale isolation, de kommer til at leve i. Forældre og børn lever måske nok tættere sammen, men ofte nu i en gensidig afhængighed, hvor grænserne mellem børn og voksne bliver uklare og kompetencerne ligeså.
 
Redaktion
Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge
 
Kilder og litteratur
Grete Svendsen
 
Svendsen, Grete (2001): Traumatiserede flygtninge og socialt arbejde, Dansk flygtningehjælp

Sidst opdateret 4/9/2017

Arbejdsidentitet

Mange flygtninge har høj arbejdsidentitet, men føler det meget skamfuldt og tabubelagt, at de ikke er i stand til at leve op til egne og andres forventninger om at kunne forsørge sig selv og deres familie. Det tager også tid at erkende, at man har psykiske problemer, da det er endnu mere tabubelagt og skamfuldt end at modtage offentlige ydelser. Derfor fortæller mange ikke, at de har symptomer på PTSD og siger måske ligefrem ja til at arbejde, selvom de umiddelbart ikke er i stand til at arbejde.
 

Det sociale system er siden kommunalreformen i 2007 blevet opdelt i forskellige specialiserede forvaltningsenheder, hvilket besværliggør det tværsektorielle samarbejde, og i værste fald får overblikket til at forsvinde. Denne søjletænkning og specialisering rammer i særlig grad traumatiserede flygtninge, som er kendetegnede ved ikke have tillid til andre mennesker og ikke kunne overskue deres komplekse problemer. Bagsiden af opsplitningen er, at den enkelte flygtning sendes rundt i systemet til vurdering hos mange forskellige faglige enheder – ofte flere gange til speciallæger i psykiatri og arbejdsprøvninger i sager om fx afklaring af arbejdsevne i forbindelse med førtidspension.


Redaktion

OASIS

Sidst opdateret 19/9/2017

Komplekse problemer

Kombinationen af komplekse problemer, mange faglige enheder og den enkelte flygtnings tendens til isolation og mistillid til myndigheder og andre mennesker, kan gøre det meget vanskeligt at få et samlet billede af den enkeltes situation. Dertil kommer, at det kan virke retraumatiserende for flygtningen at skulle genfortælle sin traumehistorie til flere forskellige instanser og fagpersoner. Derfor er det meget vigtigt med tværfagligt og tværsektorielt samarbejde, hvor de forskellige aktører afklarer roller og trækker i samme retning. Dette kan virke rehabiliterende i sig selv. Rehabiliteringscentrene har derfor tværfagligt sammensatte behandlingsteams, hvor socialrådgiveren typisk har en tovholderfunktion som den koordinerende og helhedsorienterede fagperson. Behandlingen udføres i et tæt samarbejde mellem psykologer, fysioterapeuter og psykomotoriske terapeuter, socialrådgivere, psykiatrisk og somatisk lægekonsultation. Den samlede behandling koordineres og formidles til de øvrige samarbejdspartnere uden for centrene. En så tidlig behandlingsindsats som muligt er også vigtig. Så snart den enkelte flygtning er henvist og påbegyndt behandling, vil det være relevant at indhente sagsakter fra diverse samarbejdspartnere og indkalde til samarbejdsmøde.

 

Redaktion

OASIS

 

Sidst opdateret 19/9/2017

Socialrådgivning

Socialrådgiveren på et tværfagligt behandlingscenter vil ikke udspørge den henviste om traumebaggrunden. Hun vil typisk koncentrere sig om at spørge til den henvistes dagligdag og fremtidsplaner: Fx hvem klarer de praktiske opgaver i hjemmet, hvordan er rytmen i hverdagen, har der været nye sociale begivenheder siden ankomsten til Danmark osv. Metoder som bl.a. kan tage udgangspunkt i en ressource- og en løsningsfokuseret tilgang.
 

Herefter vil samarbejdet og motivationsarbejdet begynde. Når den tværfaglige behandling er på vej mod sin afslutning, vil socialrådgiveren arbejde intensivt med fremtidsafklaring if. til arbejde, uddannelse eller anden form for social netværks- eller fritidsudslusning. Dette sker altid i tæt samarbejde med sagsbehandlere fra jobcentret, socialforvaltningen eller børnefamilieafdelingen, med hvem der lægges en rehabiliteringsplan.

Derudover vil den henvisende læge modtage et afslutningsnotat med vurdering og anbefaling af videre foranstaltninger. Mod anmodning om status eller afslutnings-/speciallægeerklæring sendes dette til den myndighed, der ønsker det.

Læs mere om tværfaglig rehabilitering her


Redaktion

OASIS

 

Sidst opdateret 21/11/2018

Psykoterapi

Der anvendes flere forskellige behandlingsmetoder tilpasset den enkelte flygtning i den psykologiske behandling, og der udarbejdes en rehabiliteringsplan med mål for behandlingen. Judith Hermans fasemodel er ofte anvendt i tilrettelæggelsen af behandlingen. 

Den psykologiske behandling formes af følgende tre faser:

1. Stabilisering 

I denne fase arbejdes der med at stabilisere den henviste via:

• Etablering af en tryg arbejdsalliance
• Psykoedukation
• Mestringsstrategier
• Behandling af komorbiditet

2. Bearbejdning

I bearbejdningsfasen arbejder psykologen med at bearbejde de traumatiske oplevelser og i relevant omfang med eventuelle vanskeligheder med tilknytning og relationer. Det gennemgående fokus er på:

• At nedbringe flygtningens undgåelsesadfærd
• At arbejde med intrusionssymptomer
• At nedbringe hyperarousal
• Fortsat arbejde med mestringsstrategier

3. Afslutning

I den sidste fase af behandlingen er fokus på:

• Konsolidering af mestringsstrategier
• Personlighedsmæssig reintegration og rehabilitering
• Sociale relationer og netværk


Psykologens metoder

I den psykoterapeutiske behandling benyttes en multimetodisk tilgang, tilpasset den enkelte flygtning, og der anvendes en bred vifte af anerkendte terapeutiske metoder:

• Psykodynamisk terapi
• Somatic Experiencing
• Kognitiv adfærdsterapi
• Acceptance and CommitmentTherapy
• Narrativ terapi
• Systemisk terapi

Læs mere om rehabilitering og psykologis​k behandling i flere centre her

Redaktion

OASIS

Kilder og litteratur

I voldens kølvand : psykiske traumer og deres heling /  Hermann, Judith Lewis
København : Hans Reitzels Forlag, 1995. - 333 sider

Sidst opdateret 19/9/2017

Fysioterapi og psykomotorisk terapi

Fysioterapeuterne og de psykomotoriske terapeuter er specialiserede i behandling af følgerne efter traumer og tortur, langvarig stress og eksilproblemer. De arbejder alle ud fra en ressourceorienteret tilgang. Der arbejdes med regulering af arousalniveau, såsom stress- og affektregulering, kropsbevidsthed, træning af kropslige og respiratoriske ressourcer, smertelindring og behandling af skader efter tortur. Søvnhygiejne, træning af mestringsstrategier og fokus på KRAM-faktorer (kost, rygning, alkohol, motion), er også en væsentlig del af behandlingen hos kropsbehandlerne.

Fysioterapeutiske og psykomotoriske metoder

I de fleste rehabiliteringscentre er der ansat en blanding af fysioterapeuter og psykomotoriske terapeuter (også kendt som afspændingspædagoger). Begge faggrupper går ofte under betegnelsen kropsbehandlere.

De arbejder med en bred vifte af metoder:

• Fysioterapeutisk metode
• Psykomotorisk terapi
• Somatic Experiencing
• Akupunktur; NADA og akupressur
• Neurofysiologisk edukation

Manuel behandling, øvelsesinstruktion og vejledning er en gennemgående tilgang i kropsbehandlingen.

Læs mere om fysio- og psykomotorisk terapi med traumatiserede flygtninge her

Redaktion

OASIS

Sidst opdateret 21/11/2018

Pædagogiske rammer

Danskundervisning af traume- og torturoverlevere må ses i en bredere ramme, end når det gælder "almindelig" andetssprogsundervisning. En sådan undervisning kan være et middel til at hjælpe kursisten frem mod en situation, hvor sprogtilegnelse er mulig og kan blive et integreret led i den samlede rehabilitering.

Selve undervisningen af traumatiserede flygtninge og indvandrere foregår inden for pædagogiske rammer, som det kan være relevant at være sig bevidst om. Rammerne er opdelt i:

  • Nedsat indlæring
  • Bestemte fysiske rammer
  • Risiko for flashback
  • Regler og dispensationer
  • Eneundervisning, traumehold eller én traumatiseret på normalt hold

Forventninger

Forventningspres er også en ramme for undervisningen. Det er vigtigt, at der fra politisk og administrativ side er realistiske forventninger til de traumatiserede flygtninge og indvandreres integrationsproces, herunder at det kan være meget svært at opleve progression i forhold til modultestenes færdighedsmål.

Redaktion

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark
Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Sidst opdateret 9/4/2014

Når arbejdet påvirker dig

Som professionel, der er i kontakt med flygtninge med traumer, vil du sjældent være uberørt af arbejdet. Mødet med traumatiserede flygtninge konfronterer dig både med den umenneskelighed, vold og ydmygelse, som flygtningen har været ude for, og med de spor, som disse oplevelser har efterladt hos flygtningen. Den konfrontation med verdens ondskab og de lidelser, ondskaben afstedkommer, kan være svær at ryste af sig.

I arbejdet med børn, som for eksempel har været udsat for tab af familiemedlemmer, eller hvor disse børn lever i familier, der er dybt præget af, hvad de har været igennem, og hvor forældrene derfor har nedsat omsorgsevne, kan det være meget svært at bære barnets smerte.
 
Nogle vil være mere påvirkede end andre, og for de, der påvirkes meget, er det vigtigt at være opmærksom på, hvornår den følelsesmæssige påvirkning er god og hensigtsmæssig - som en drivkraft i arbejdet - og hvornår den bliver uhensigtsmæssig og måske sætter sig som blokeringer i den professionelle selv.

At blive rørt

Vi kan blive menneskeligt rørt af både glædelige og sørgelige historier. Det er grundlaget for vores empati og den måde, vi relaterer os til hinanden. Empati er vores evne til følelsesmæssig indlevelse og er en afgørende forudsætning for vores mulighed for at forstå målgruppens problemer, og hvad problemerne betyder for dem. Det er derfor helt naturligt, at vi kan blive berørt af en flygtninges vilkår, problemer, manglende ressourcer, kampvilje og meget mere.

I sin bog "Rørt, ramt og rystet" beskriver Susanne Bang, hvordan mødet med andre menneskers problemer kan påvirke den professionelle hjælper:

"Efter en lang dag i kontakt med menneskers problemer, hvor man har ydet støtte og omsorg, indlevet sig og forsøgt at finde gode løsninger, kan den professionelle hjælper føle sig tømt for energi og evnen til at rumme mere".

Det er ikke unormalt, at dit møde med flygtningen kan føre til, at man ikke orker flere problemer, eller at man har svært ved at bevare opmærksomheden.  Det er et arbejdsvilkår. Det bliver først problematisk, når du som fagperson ikke formår at balancere mellem på den ene side følelsesmæssig overinvolvering og på den anden side følelsesmæssig afstandstagen. En sådan ubalance kan man risikere at komme i, hvis man for eksempel involverer sig i de børn man arbejder med i en sådan grad, at man føler behov for at gøre sig til en forældresubstitut, eller hvis man bliver så overvældet af flygtningefamiliernes historie, symptomer og vilkår i Danmark, at man handlingslammet.

Sekundær traumatisering

I meget voldsomme tilfælde kan du måske føle dig ramt eller rystet og ende i en situation, hvor du ikke har psykisk eller emotionelt redskab til at håndtere følelserne. Forskning og erfaring viser, at der kan være en tendens til, at de, der opnår en tæt relation til et traumatiseret menneske, selv mærkes af traumet ved for eksempel at overtage noget af den traumatiseredes forstemthed eller magtesløshed og udvikle symptomer eller træk, der minder om dem, man ser hos den traumatiserede. Det ses naturligvis først og fremmest hos pårørende, men noget lignende kan forekomme hos professionelle.

Du risikerer særligt at blive hårdt ramt, hvis du er ung og uerfaren, meget indlevende, har oplevet noget lignende selv eller selv er i en svær periode. 

I forhold til børn er det her, behovet for at gøre sig til en slags forældresubstitut kan blive påtrængende. Man kan mærke trangen i sig til at tage barnet med hjem og gøre det godt eller tilbøjeligheden til at blive vred på forældrene for ikke at tage sig nok af barnet.

Udbrændthed

Hvis du arbejder med meget tunge problemstillinger og trættes af arbejdet og afmagten samt føler lede ved dine opgaver og de mennesker du omgås, kan du risikere at brænde ud. I langt de fleste situationer, når man dog ikke så vidt.

Udbrændthed er en stressreaktion, som kan opstå i arbejdet med mennesker. Udbrændthed rummer en konflikt mellem på den ene side den professionelle og hans eller hendes personlige arbejdsidealer og på den anden side det ydre system og det ydre system og de reelle muligheder for at leve op til idealerne. Udbrændthed indebærer også, at man som professionel distancerer sig til og bliver kynisk i forhold til klienten, at man har mindre interesse i sin personlige og faglige udvikling, og at man tror mindre på sin egen faglige formåen. Man får med andre ord ofte et pessimistisk syn på verden og kan have psykosomatiske symptomer som hovedpine og muskelsmerter.

Udbrændthed er forårsaget af en længere periode med konstant belastning og kan ende med depression og lange sygemeldinger. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på symptomerne på udbrændthed hos sig selv og sine kollegaer, inden man kommer for langt ud. Sammen med kolleger og ledelse må man vælge at omprioritere arbejdsopgaver og arbejdstid.

Redaktion

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark
Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Susanne Bang 2002: Rørt, ramt og rystet - supervision og den sårede hjælper. Socialpædagogisk Bibliotek.
Christiansen 1982
Koberg Christensen 2002
Judith Lewis Herman 1995: I voldens kølvand - psykiske traumer og deres heling. Hans Reitzels Forlag.

Sidst opdateret 9/11/2018

Hvad er traumer?

Hvis du vil vide mere om tortur, kan du læse en intrduktion hos Afdeling for Traume- og Torturoverlevere og hos Dignity - Dansk Institut mod Tortur


Se filmen Hvad er traumer? og få en introduktion til hvad det vil sige at leve med traumer
 

I At leve med traumer fortæller fem flygtninge deres historie om kampen for at skabe sig et godt liv på trods af svære odds

 

Der findes ikke et præcist antal på, hvor mange flygtninge der er traumatiserede. En gennemsnitlig betragtning ud fra flere undersøgelser er, at cirka 30 procent af de flygtninge, der kommer til Danmark, er traumatiserede. Det svarer til, at der bor godt 30.000 traumatiserede mennesker i Danmark i dag. Mange har oplevet krig, tortur og vold på nærmeste hold i hjemlandet og været på en ofte farefuld flugt for at komme til et sikkert land.

Eksempler på begivenheder, som kan medføre traumer for enhver, er naturkatastrofer, ildebrande, skibskatastrofer, voldtægt, gidseltagning med mere. Disse begivenheder finder som regel sted over kortere tid. Hos flygtninge vil der typisk være tale om oplevelser fra slagmarken, etnisk udrensning, arrestation, fængsling, ophold i koncentrationslejr og tortur, vold, og voldtægt, som udløser meget svære traumer. Hertil skal lægges selve flugtoplevelsen, som kan have strakt sig over en længere periode og de tab, der følger med at måtte forlade familie, ejendom og egen kultur.

Generelt kan man sige, at begivenheder, som kan udløse traumer, involverer:

• Alvorlig skade på egen person eller trusler om det
• Andres død eller trusler mod andres eller eget liv
• Grov overskridelse af ens egen eller andres personlige grænser såvel fysisk som psykisk eller trusler om det

I en undersøgelse blandt asylansøgere i Danmark udarbejdet af Amnesty Internationals lægegruppe dokumenteres det, at 44% havde været fængslet/tilbageholdt inden indrejse til Danmark, 59% havde vidnet krig/borgerkrig og 68% havde oplevet forfølgelse. 45 % angiver at have været udsat for tortur og i denne gruppe havde 91% været udsat for usystematiske slag og spark, 88% havde været udsat for trusler mod sig selv og familie, 88% havde været udsat for nedværdigende/ydmygende behandling, 65% havde været i isolation og 63% havde været vidne til tortur mod andre personer.

Traumatisering tager ikke hensyn til alder eller køn. Alle personer kan lide alvorlig psykisk overlast på samme måde, som vi alle kan brække et ben, men der findes forskellige individuelle beskyttelsesfaktorer og livsomstændigheder, som giver forskelle i traumets udformning. Helt afgørende er styrken af traumet eller traumerne, og hvornår i livet de traumatiserende begivenhederne finder sted, om der er tilbagevendende påvirkinger, og hvorvidt det forekommer i interpersonelle forhold. Af andre faktorer, som kan spille ind på evnen til at håndtere en traumatisk oplevelse, er:

• Spiritualitet
• Personlighed
• Realitetssans
• Engagement i eksempelvis et arbejde
• Følelsesmæssig åbenhed overfor andre
• Stor motivation for overlevelse

Fælles for alle traumatiserede er, at de voldsomme oplevelser i fortiden præger livet i årene fremover i større eller mindre grad.

Traumer er en almindelig reaktion på en unormal situation, og hos nogle forsvinder reaktionerne og symptomerne efter en tid. For andre varer de ved og udvikler sig til en reel lidelse. En del traumatiserede flygtninge får diagnosen PTSD. PTSD er en forkortelse for Post Traumatic Stress Disorder, der almindeligvis oversættes som posttraumatisk stressforstyrrelse.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark

Asylansøgere i Danmark : en undersøgelse af nyankomne asylansøgeres helbredstilstand og traumatiseringsgrad
København : Amnesty International, 2008. - 25 sider

Børn og unge med flygtningebaggrund : anbefalinger til professionelle / Montgomery, Edith; Linnet, Sidsel
København : Hans Reitzels forlag, 2012. - 154 sider

MTV om behandling og rehabilitering af PTSD – herunder traumatiserede flygtninge / Lund, Marie; Sørensen, Jens Hardy; Christensen, Janne Buck; Ølholm; Anne Mette
Region Syddanmark, 2008. - 375 sider

Rapport fra arbejdsgruppen om rehabilitering af traumatiserede flygtninge
Sundhedsministeriet , 2001. - 76 sider

Status på fakta og udfordringer i arbejdet med flygtninge med traumer i Danmark
Dansk Flygtningehjælp, 2009. - 10 sider

Traumatiserede flygtninge og socialt arbejde / Svendsen, Grete
Dansk Flygtningehjælp, 2001

Sidst opdateret 21/11/2018

Før samtalen

Inden samtalen vil det være godt at gøre følgende:

  • Afklare, om der er behov for tolk af et bestemt køn og med bestemt dialekt
  • Briefe tolken om, hvornår tolkningen skal foregå, hvor længe den vil vare, hvilket sprog/dialekt der skal tolkes til og fra, og hvem der deltager i samtalen
  • Forberede tolken på indholdet af samtalen, så vedkommende er forberedt på eventuelle svære og følsomme emner, der vil blive drøftet

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Sidst opdateret 1/9/2017

Symptomer

Hvordan er det at flygte fra sit hjem og begynde helt forfra i et fremmed land? Det fortæller en bosnisk kvinde om i filmen Flygtning i Danmark. Filmen giver også svar på, hvilke vilkår der gælder for mennesker, der søger om og får asyl i Danmark

PTSD er ikke en sygdom i traditionel forstand, men et syndrom. Det vil sige, at det omfatter en række karakteristiske symptomer. De karakteristiske symptomer for PTSD-diagnosen kan deles op i tre hovedkategorier:

• Øget stress Menneskekroppen har nogle naturlige stressmekanismer i form af fastfrysen, kamp og flugt instinkter, som er hensigtsmæssige ved farer. Denne cyklus med mobilisering og efterfølgende afslapning er normale reaktioner og har almindeligvis ikke langvarige virkninger. Men bringer kamp- eller flugtreaktionerne ikke mennesket ud af faren, forstærkes den energi, der skulle have været udløst i kamp- eller flugtstrategien, og bindes i nervesystemet. Det kommer til udtryk som en konstant nervøs uro, som om personen frygter, at faren hvert øjeblik kan vende tilbage. Det betyder for eksempel, at det kan være vanskeligt at falde i søvn, og det kan være svært at huske, koncentrere sig og lære nyt. Mange er også mere følsomme over for støj – særligt hvis det minder om de traumatiske oplevelser. Andre eksempler på øget stress er pludselige vredesudbrud, angst, hjertebanken og svedeture.

• Genoplevelsesfænomener Personer med traumer gennemlever ofte den eller de traumatiske oplevelser igen og igen. Det kan være som mareridt, men det kan også være mens de er vågne, for eksempel på grund af en bestemt lyd, lugt eller et andet sanseindtryk. Det kaldes flashbacks. Flashbacks kan virke så voldsomt, at personen, mens det står på, kan have svært ved at skelne fortid fra nutid.

• Undgåelsesreaktioner Personer med traumer vil naturligt nok prøve at undgå at blive bragt tilbage til den traumatiske situation. Derfor forsøger de at undgå situationer, der kan minde dem om begivenhederne, for eksempel steder med mange mennesker eller bestemte aktiviteter. Det kan føre til, at de indskrænker deres tilværelse. Mange isolerer sig og mister kontakten med andre mennesker.

Mange flygtninge med traumer har også fysiske smerter som hovedpine og muskelspændinger. Ofte er der tale om diffuse smerter, som lægen ikke kan finde nogen fysisk forklaring på.

Efter en traumatisk begivenhed er det almindeligt at opleve PTSD-symptomer i større eller mindre omfang. Imidlertid er der først tale om en egentlig PTSD, når en person har haft disse symptomer i mindst en måned, og de er indtruffet senest 6 måneder efter begivenheden (ifølge diagnosesystemet ICD-10). Nogen kan leve en årrække med PTSD-symptomer, uden at de oplever en væsentlig forringelse af deres funktionsniveau, hvorefter symptomerne bryder frem i deres fulde omfang fx efter en ny stressende begivenhed.

Hvis man får konstateret PTSD, er det ensbetydende med, at der skal tages forholdsregler og í visse tilfælde særlige hensyn for at stabilisere og normalisere tilstanden.Traumatiseringen kan have afgørende betydning for evnen til at arbejde og evnen til at omgås andre mennesker herunder sine egne børn og ægtefælle. Et vigtigt redskab i bearbejdningen er åbenhed over for sig selv og sine nærmeste. Så har man mulighed for at diskutere symptomerne og erkende, at man i en længere periode ikke fungerer, som man plejer. Erkendelsen giver anledning til at justere forventninger både i forhold til arbejde og privatliv og derved fjerne noget af det pres, man lever i som traumatiseret. Hvis symptomerne ikke fortager sig over tid, er det almindeligt, at PTSD leder hen mod kroniske tilstande som håbløshed, depression og angst, der vil kræve terapi og medicinsk behandling. Mange studier af PTSD ofre viser, at meget voldsomme PTSD symptomer først dukker op som senvirkninger adskillige år efter, at de traumatiserende begivenheder har fundet sted.
 
Redaktion
Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge
 
Kilder og litteratur
Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark
 
Svendsen, Grete (2001): Traumatiserede flygtninge og socialt arbejde. Dansk flygtningehjælp

Sidst opdateret 10/2/2016

PTSD-diagnosen

Læs om hvilke symptomer der er karakteristiske for flygtninge med PTSD her

I filmen Traumer i hjernen får du en gennemgang af hjernens reaktioner på traumatiske hændelser

PTSD-diagnosen er en forkortelse af Post Traumatic Stress Disorder. Det diagnostiske grundlag for PTSD-diagnosen i Danmark er diagnosticeringssystemet ICD-10, som står for International Classification of Diseases, og er WHOs (World Health Organization) klassifikationssystem for sygdomme og andre helbredsrelaterede lidelser. Herudover eksisterer også det amerikanske diagnosticeringssystem DSM-IV, som står for Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders.

Diagnostiske kriterier ifølge ICD-10:

A. Tidligere udsættelse for exceptionel svær belastning (af katastrofekarakter)

B.
1. tilbagevendende genoplevelse af traumet i "flashbacks", påtrængende erindringer eller mareridt
eller
2. stærkt ubehag ved udsættelse for omstændigheder, der minder om traumet

C. Undgåelse af alt der minder om traumet

D.
1. delvis, eventuel fuld amnesi for den traumatiske oplevelse
eller
2. vedvarende symptomer på fysisk overfølsomhed eller alarmberedskab med mindst 2 af følgende symptomer:
 
   (a) ind- eller gennemsovningsbesvær
   (b) irritabilitet eller vredesudbrud
   (c) koncentrationsbesvær
   (d) hypervigilitet
   (e) tilbøjelighed til sammenfaren

E. Optræder inden for 6 måneder efter den traumatiske oplevelse.

DSM – IV:

Forskellen mellem ICD-10 og DSM-IV er, at i DSM-IV diagnosekriterierne indeholder definitionen på traume både objektive og subjektive aspekter. De objektive aspekter ved traume er observerbare og målbare af andre, og de subjektive aspekter indeholder personens individuelle indre oplevelser. For at opfylde diagnosekriterierne må personen have et bestemt antal symptomer fra hver kategori.

I DSM-IV defineres en traumatisk begivenhed som en, i hvilke personen oplevede eller var vidne til en begivenhed, som indebar aktuel eller truende død eller alvorlige skader eller en trussel mod egen eller andres fysiske integritet (den objektive del), og som indebar intens frygt, hjælpeløshed eller rædsel (den subjektive del). Traumatiske begivenheder er ud fra denne definition sammenfaldet mellem de objektive og de subjektive kriterier.

Komorbiditet

Posttraumatiske stresssymptomer optræder imidlertid ofte sammen med andre typer af symptomer hos torturoverlevere, og som ofte også vil opfylde kriterierne for andre psykiske forstyrrelser, f.eks. angstforstyrrelser og depression. Ikke alle torturoverlevere opfylder kriterierne for PTSD, men kan have nogle af de symptomer, der er indeholdt her, og en del torturoverlevere har i tillæg symptomer, der ikke indgår i PTSD-diagnosen, som f.eks. oplevet personlighedsændring og depression.
 

Redaktion
Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur
Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark
Edith Montgomery, Afdelingsleder og forsker, Dignity – Dansk Institut mod Tortur
 
Jens Hardy Sørensen, psykolog, Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark
 
PTSD-foreningen

Sidst opdateret 4/9/2017

Under samtalen

  • Bland ikke tolken ind i de beslutninger, du træffer som fagperson
  • Inddrag ikke tolken i samtalen og diskutér derfor heller ikke argumenternes saglighed
  • Sørg for, at du og flygtningen sidder over for hinanden, så du har den primære kontakt. Tolken skal dog kunne se begge parter
  • Sørg for, at flygtning og tolk hilser på hinanden
  • Fortæl flygtningen, at hele samtalen vil blive tolket, og at tolken har tavshedspligt
  • Styr samtalen fra start og gør det tydeligt, at tolkens rolle er at lette kommunikationen ved at oversætte - ikke at styre den
  • Sikr dig så vidt muligt, at flygtningen har forstået det, du har sagt, på den måde du mener det, og sikr dig på samme måde, at du har forstået flygtningens budskab
  • Tolken skal formidle budkskaber, uden at meningen bliver forvrænget, og være kulturformidler i den forstand, at tolken skal formidle, hvordan parterne forstår hinanden
  • Husk at tolken har behov for pauser og ikke bør tolke mere end 45 minutter ad gangen

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Sidst opdateret 1/9/2017

Efter samtalen

Der kan i nogle situationer være behov for, at fagperson og tolk drøfter samtalen, når borgeren er gået. Det kan blandt at være i forbindelse med særligt svære samtaler. Formålet hermed vil typisk være et af følgende:

  • At afklare eventuelle misforståelser
  • At give tolken mulighed for at lufte sine tanker, fordi tolken eventuelt selv tolker i samtaler med et indhold, som gjorde særligt indtryk på ham
  • En form for erfaringsopsamling, så både tolk og sagsbehandler kan blive bedre til at tackle de kommunikationsmæssige vanskelighede

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

 

 

Sidst opdateret 1/9/2017

Børn må ikke tolke

Tolkens rolle og ansvar taget i betragtning er det helt indlysende, hvorfor børn, andre familiemedlemmer eller venner ikke skal optræde som tolke. Det er både uprofessionelt og uetisk, selvom det i en snæver vending kan synes uskyldigt.

Børn i flygtningefamilier kan i forvejen have mange pligter i forhold til deres forældre. I kraft af deres bedre danskkundskaber er det ofte børnene, som må tyde skrivelser fra offentlige myndigheder, ringe til kommunen, den praktiserende læge med videre for at lave aftaler for forældrene. Det betyder, at børnene bliver inddraget i de voksnes problemer på et alt for tidligt tidspunkt.

Det er vigtigt ikke at lægge yderligere ansvar på børnenes skuldre. Derfor ingen tolkeopgaver!

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Sidst opdateret 1/9/2017

Rekvirering af tolk

Langt de fleste kommuner samarbejder med to-tre faste tolkebureauer, som de ansatte er forpligtede til at bruge, og hvor priserne på forhånd er givet via den rammeaftale, der er indgået mellem kommunen og tolkebureauet. Det er også muligt at skaffe tolk gennem private tolkebureauer.

Der findes ikke en central, landsdækkende overenskomst for honorering af tolke. Prisen vil således til en vis grad afhænge af udbud og efterspørgsel samt tolkens uddannelsesniveau. Du kan eventuelt skele til Justitsministeriets vejledende takster. Arbejder du i en kommune, bør der dog følge enslydende retningslinjer for brugen af tolke, godkendt af kommunen eller koordineret via kommunens lønkontor.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Sidst opdateret 1/9/2017

Visitation

Det er en kompleks opgave at visitere kursister med traumer til danskundervisning.

I de tilfælde, hvor kursisten er henvist med en formodning om eller afklaring af særlige indlæringsforhold som følge af traumatiske begivenheder, har visitationen ofte et andet fokus end normalt. Det vil da være den dansksproglige indplacering, der har lavest prioritet, og testningen af dansksproglige kompetencer kan være meget enkel.

De vigtigste formål med visitationen på sprogcentret kan så være at:

  • afdække kursistens almentilstand
  • præsentere et potentielt særligt undervisningstilbud, så kursistens forestillinger og behov bliver fremlagt og diskuteret
  • skabe en god og tillidsfuld kontakt mellem visitator/lærer og kursist
  • få samtykke til, at sagsbehandler, behandlere, lærere og vejledere indbyrdes udveksler informationer, som har betydning for undervisningsforløbet


"Best practice" for visitationen

Fysiske rammer: Omgivelserne skal være imødekommende, og visitator skal være være opmærksom på kursistens ønsker om placering i rummet.

Sagsbehandler deltager i visitationssamtalen: Sagsbehandleren er en kendt person for kursisten, og hans/hendes tilstedeværelse ved samtalen er derfor med til at gøre situationen mere tryg.

Rigelig tid: Det er vigtigt at holde pauser i visitationen og at afsætte god tid til visitationen.

Tolk: En tolk giver kursisten sikkerhed for, at han/hun bliver forstået og er med til at skabe tryghed.

Positivt samvær og rummelighed

Forventninger: Der skal ske en rolleafklaring, så det står klart for kursisten, at der er tale om en situation, hvor de i samarbejde skal afdække, i hvilket omfang vedkommende kan deltage i undervisning. Det skal også gøres klart, hvilke krav der stilles i tilbudet - og hvilke der ikke stilles.

Oplysninger og samtykke: Via samtalen bør der indhentes oplysninger om kursistens personlige forhold og søges samtykkeerklæring om udveksling af oplysninger mellem sagsbehandler, behandlere, undervisere m.fl.

Et sikkert sted

Visitationen bør finde sted i form af "et sikkert sted", dvs. være trygt og tillidsfremmende. Sørg derfor for at:

  • have god tid og uden synlig stress
  • vælge et lyst og luftigt rum med åbne vinduer og døre
  • lade kursisten selv vælge plads i lokalet
  • fokusere på dialog og ikke interview, fordi interviewstilen kan vække minder om forhør

Visitationen kan være så angstfremkaldende for nogle, at visitation i hjemmet er nødvendigt. Det kan være den afgørende faktor for, om kursisten kommer ud af sin isolation og tager sig mod til at komme til sprogundervisning.

Afdækning af kursistens almentilstand

Opgaven for visitator er at vurdere, om kursisten vil kunne drage nytte af det tilbud, den pågældende udbyder af danskuddannelse har.

Visitator kan og skal ikke stille diagnoser, men erfaringer viser, at det er en god ide at prøve at finde ud af, hvordan kursisten har det fysisk og psykisk. Alene sundhedstilstanden har afgørende betydning for kursisten evne til at lære og mulighed for at deltage i undervisningen. Afdækning kan ske i den almindelige visitation eller ved en særvisitation.

Spørgsmålene om almentilstand kan omfatte både fysiske og psykiske tilstande. Mange kursister vil gerne informere om nedenstående forhold og finder det ikke for privat, men tilbageholdenhed skal respekteres.

Man kan lade spørgsmålene tage udgangspunkt i:

  • velbefindende og helbred
  • søvn
  • spisevaner
  • smerter og medicinforbrug
  • familie og netværk
  • fritid og aktivering
  • fremtidsplaner og ønsker i Danmark
  • aktuelle eller tidligere behandlingskontakter

Redaktion

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark
Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Rambøll Management 2005. Styrket indsats i undervisningen af traumatiserede flygtninge og indvandrere

Sidst opdateret 6/9/2017

Undervisningensmål

Individuel læringsplan

Udarbejdelse af en individuel læringsplan er et krav til alle udbydere af danskuddannelse ifølge danskuddannelsesloven. Den individuelle læringsplan er et værktøj til at:

  • afdække ressourcer og læringsbehov
  • opstille realiserbare mål
  • synliggøre den sproglige, vidensmæssige og psykosociale progression
  • strukturere undervisningsaktiviteterne og skabe overblik
  • evaluere den forgangne periode på basis af opnåede resultater

En individuel læringsplan kan etablere sammenhængende og meningsfulde aktiviteter - også for den meget trætte og plagede kursist. Den kan stimulere vedkommende til selv at tage et medansvar for læringen og kan fx udformes over en skabelon med tre kolonner eller tre cirkler. I cirklerne oplistes meget konkrete mål i forhold til, hvad kursisten kan, næsten kan og gerne vil kunne.

Inderst i cirklen skrives "jeg kan", som dækker over alle de ting, kursisten allerde mestrer. I en cirkel udenom skrives der "jeg kan næsten", hvor alle de ting, som kursisten næsten kan nedskrives. I den yderste cirkel skrives "jeg vil gerne kunne", som omfatter de fremadrettede mål, der kan arbejdes intensivt med i den efterfølgende periode.

Planen kan bruges i det daglige arbejde, hvor der på kursistens dårlige dage måske må arbejdes med "jeg kan" eller "jeg kan næsten"-målene. På gode dage udfordres inden for "jeg vil gerne kunne"-målene.

Læringsplanen tages frem ved evaluerings- eller statussamtaler, hvor opnåede mål flyttes fra den yderste eller mellemste cirkel mod midten.

Psykosociale mål

For traume og torturoverlevere kan der være relevante mål ud over de dansksproglige og vidensmæssige mål. Det drejer sig især om de mål, der vedrører det psykosociale område at:

  • bryde isolationen
  • tolerere stress i et vist omfang
  • samarbejde i forskellige grupper
  • håndtere konflikter

Redaktion

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark
Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Sidst opdateret 5/12/2012

Pædagogiske redskaber

Undervisningens rehabiliterende mulighed

"Når man ser på tværs af undervisningens rammer, tilrettelæggelse og metoder, er der nogle gennemgående hensyn, som er det primært styrende for undervisningen. Det drejer sig om:

  • kursisternes behov for tryghed og forudsigelighed
  • kursisternes behov for accept og tillid
  • kursisternes behov for at blive parate til at lære

Disse hensyn afspejler det betydelige element af rehabilitering, der ligger i undervisningen af de traumatiserede kursister. Erfaringerne viser, at det i undervisningen af de traumatiserede kursister er nødvendigt at arbejde med at skabe det fundament for læring, der tages for givet i den ordinære sprogcenterundervisning.

En fordel der ofte drages frem af kursisterne selv er, at de i undervisningssituatioen netop er kursist og ikke patient. Her får de en struktureret hverdag, hvor alting ikke er centreret omkring sygdom eller behandling.

"Best practice" for undervisning

I evalueringsrapporten "Styrket indsats i undervisningen af traumatiserede flygtninge og indvandrere" (Rambøll Management 2005) gengives en best practice på baggrund af flere sprogcentres erfaring med undervisning af traumatiserede:

  • Fast (og mindre) lærerstab
  • Fast (og mindre) kursistgruppe/hold
  • Fysiske rammer, der indbyder til social interaktion og rummelighed (fleksible læringsrum)
  • Forudsigelighed og struktur i opgavetyper, arbejdsformer og skema fra dag til dag og uge til uge
  • Brug af tilbagevendende ritualer for at støtte forudsigelighed
  • Brug af metoder til at støtte og træne hukommelse og koncentration
  • Brug af metoder til at øge kropsbevidsthed og indsigt i egne fysiske symptomer
  • Brug af metoder til at støtte selvopfattelse og udvikling af personlige kompetencer
  • Brug af metoder til at opøve kursistens evne til at træffe valg
  • Testformer bør være tilpasset de traumatiserede kursister

Gode eller dårlige temaer i undervisningen

Er der nogen emner, jeg skal undgå, eller er der nogen, der er særligt gode, spørger mange lærere. Ved udvælgelsen af temaer bør læreren overveje:

  • Er dette relevant og vedkommende for kursisten lige nu?
  • Er der særlige forhold, der gør, at temaet eller aktiviteten kan være vanskelig for kursisten at deltage i?
  • Rummer temaet anledning til opmuntring, mestring eller forandring?

Planlagte emner eller øvelser kan vise sig umulige at afvikle pga. kursistens øjeblikkelige psykiske eller fysiske situation. Kursisten kan være præget af svingende helbred, energi og humør, og her kan læreren stå i et dilemma mellem den planlagte undervisning og "det der er muligt i dag".

Læreren har formodentlig en viden om, hvad kursisten kan, næsten kan og ikke kan. På kursistens dårlige dag vil det være nødvendigt at overveje, om kursisten skal arbejde med noget, han eller hun "kan" for derved at automatisere og undgå nederlag. Eller om vedkommende kan rumme aktiviteter, der ligger i feltet "kan næsten".

Hvis sprogskolen har mulighed for at samle de traumatiserede kursister på ét hold, kan man tillade sig tematisk at fokusere meget på det rehabiliterende aspekt. Men også på hold, hvor der kun sidder 1-2 traumatiserede kursister, kan man kombinere danskundervisningen med det rehabiliterende arbejde. Det kan man fx gøre ved sit emnevalg (fx reminiscensarbejde, ressourceprofilen m.m. ) og et øget fokus på undervisning i følelsessprog.

Et eksempel kunne være: kroppen som tema. Her skal alle typisk lære "en fod", "en arm" etc. Men man kan tage et andet udgangspunkt og lære om hvilke følelser, der knytter sig til de enkelte kropsdele, fx hjerte/kærlighed, mave/stress. Hermed lærer alle ordforråd om kropsdele, men får samtidig både et større ordforråd til at beskrive deres følelser samt mulighed for at tale om følelser. Dvs. man tilgodeser som lærer både den basale ordforrådsindlæring til alle og de traumatiserede kursisters behov for et ordforråd for deres følelser.

Redaktion

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark
Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Rambøll Management 2005: Styrket indsats i undervisningen af traumatiserede flygtninge og indvandrere

Sidst opdateret 8/9/2017

Læreren

Det stiller krav til både de faglige og de personlige kompetencer, når man underviser kursister med traumer. At gennemgå opkvalificering og kompetenceudvikling ud over kernefagligheden betyder, at man som lærer bevæger sig ud i nye og andre typer aktiviteter og derved erhverver sig ny viden og udvikler nye redskaber til at gennemføre den tilpassede  sprogundervisning.

Lærere siger bl.a. om arbejdet:

"Du skal ikke være bange for kursisterne, og du skal have tålmodighed"
"Du skal vide noget mere, end når du er almindelig andetsprogslærer - f.eks. om traumer og neurobiologi".
"Du skal kunne rumme, at kursisterne svinger fra dag til dag, så det, du har planlagt, ikke altid kan lade sig gøre"

Faglige kompetencer

Udover den faglighed der knytter sig til voksnes andetsprogstilegnelse, er der en række tilstødende fagområder, som kan få særlig relevans, når man underviser traume- og torturoverlevere.

Det kan f.eks. dreje sig om:

  • traumatologi
  • psykologi
  • neurobiologi og -pædagogik
  • special- og socialpædagogik
  • kommunikation
  • gymnastik og fysioterapi
  • socialt arbejde

Det kan være svært at opretholde faste grænser mellem fagene, for nogle fag indeholder metoder og modeller, som sprogundervisningen kunne drage fordel af. Derved kan der udvikles nye metoder og pædagogiske strategier, som kan støtte kursistens sprogtilegnelse.

En vigtig forudsætning for at undervise traume- og torturoverlevere er en villighed til løbende at udvide sin faglighed.

Personlige kompetencer

At arbejde med traumatiserede mennesker kan være både fagligt stimulerende, menneskeligt givende og meningsfyldt. Men det kan også være følelsesmæssigt hårdt og personligt udfordrende.

Lærernes lyst og vilje til at arbejde med denne gruppe kursister er en grundlæggende personlig kompetence. Det kræver menneskeligt nærvær, tålmodighed, fleksibilitet og indlevelsesevne, og det er nødvendigt med:

  • kendskab til egne styrker og svagheder
  • psykisk robusthed for at kunne rumme kursisternes eksistentielle kriser
  • omstillingsparathed og beslutningsdygtighed, når planlagte aktiviteter ikke kan afholdes
  • mod til at turde afprøve forskellige pædagogiske tiltag og forløb
  • evne til at kunne styre sin empati
  • positiv indstilling overfor supervision og efteruddannelse
  • samarbejdsvilje og -evne både internt og eksternt

Redaktion

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark
Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Sidst opdateret 11/9/2017

Eksternt samarbejde

Kursistens livssituation kan være præget af mange presserende udfordringer, fx helbredsmæssige, familiemæssige (familiesammenføring, sekundær traumatisering) og sociale (ensomhed), som betyder, at han eller hun i perioder har brug for kontakt til mange forskellige professionelle.

Kursisten har måske kontakt til sagsbehandler, egen læge, psykolog, psykiater, fysioterapeut, vejleder, jobkonsulent, specialskolelærer m.fl. Det betyder, at disse instanser står overfor at skulle finde en struktur for et muligt samarbejde.

Når den traumatiserede går til sprogundervisning, vil det ofte være sproglæreren, der har den tætteste kontakt til vedkommende, og det vil derfor opleves som en særlig udfordring for sprogskolen at skulle definere, koordinere og strukturere samarbejdet med de andre faggrupper.

For at imødekomme dette kan sproglæreren eller koordinatoren have særlig træffetid i forhold til vejledning og kontakt til fx psykolog, psykiater og sagsbehandler. Det vil spare tid, hvis der laves klare aftaler mellem sprogskole og kommune.

Måske har den traumatiserede kursist negative forventninger til de professionelle, fordi han eller hun har negative forventninger til autoriteter generelt. Når læreren eller behandleren imidlertid får skabt den nødvendige tillid, kan det ledsages af meget store forventninger, som kan blive en særlig udfordring at håndtere. Læreren kan blive "den gode" og sagsbehandleren "den onde". Det kan medføre risiko for uprofessionelle alliancer i samarbejdet, hvis det ikke er aftalt og sat i rammer.

Redaktion

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark
Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Sidst opdateret 11/9/2017

Holdsætning

At holdsætte og modulplacere en kursist med traumer kan være en proces, der strækker sig over en periode.

Kursistens indplacering på et hold kan bestemmes af andre forhold end det dansksproglige niveau, fx kan der være tale om at:

  • opfarende kursister kan skræmme mere tilbageholdende
  • familiemæssige relationer kan have en betydning
  • kursister med samme modersmål tilhørende forskellige rivaliserende etniske grupper må adskilles og sættes på forskellige hold, også selvom de dansksprogligt burde være sammen

Fleksibilitet i startperiode

I en introduktionsperiode kan et nedsat timetal og særlige mødetider hjælpe en kursist, som skal have en hverdag med undervisning og behandling til at fungere. Fleksibiliteten understøtter også kursistens motivation for undervisningstilbudet. Ved at tilbyde enetimer kan enkelte kursister desuden få den opmærksomhed og tid, der er nødvendig for, at de efterfølgende kan deltage i gruppesammenhænge.

Mange kursister har et stort behov for at komme ud af isolation og indgå i læringsfællesskaber, og derfor er eneundervisning ikke nødvendigvis det bedste tilbud.

Når en kursisten først er visiteret til den almindelige undervisning, men har problemer med at deltage eller ikke synes at profitere af undervisningen, må lærer(e) og vejleder evalauere forløbet og vurdere, hvilke mulige justeringer, der kan foretages, og om der evt. er behov for særlig afdækning evt. på en voksenspecialskole.

Hvis visitator i den almindelige visitation har indikationer på symptomer på PTSD, kan et observationsskema gives til kursistens lærer. Her nedskriver læreren observationer af kursistens indlæring, sociale relationer, fysisk og psykisk velbefindende og mulige tolkninger heraf. Herefter kan der aftales endnu en særlig visitationssamtale mellem vejleder, kursist og evt. lærer.

Frivillighed

Kursisten bør frivilligt indgå i særlige forløb og/eller behandling. Kontrol og tvang fungerer sjældendt godt for nogle - og slet ikke for traume og torturoverlevere. For at sikre at kursisten har et godt grundlag for at bestemme sig for et tilbud, må vejlederen give en grundig præsentation af undervisningstilbuddet inden start. Kursisten vil ofte ikke kende diagnosen PTSD eller vide, at der knytter sig særlige symptomer hertil og vil direkte adspurgt ikke kunne svare på, om han eller hun ønsker at deltage i et særligt forløb for traumatiserede. Kommunikation er derfor vigtig.

Kursisten kan have modstand mod den særligt tilrettelagte undervisning, og lærer eller visitator må have overvejet en passende respons herpå. Såfremt de argumenterer imod eller bagatelliserer kursisternes angst, forvirring eller skepsis, afviser de kursisternes oplevelse af situationen.

Ved at anerkende kursistens følelser viser læreren sin evne til at sætte sig ind i dem, tage kursisterne alvorligt og handle i overensstemmelse hermed. Anerkendelse er et skridt på vejen til rehabilitering.

Blandede hold

Det er ikke alle skoler, der har kursister nok til at danne et traumehold, eller alle kommuner, der ønsker at finansiere et.

Derfor placeres mange kursister med traumer på de almindelige. Det er ikke altid, at man som sproglærer helt sikkert ved, at man har en traumatiseret kursist i klassen, men man kan have mistanke om det på baggrund af fx meget fravær eller manglende progression.

Det kan give særlige udfordringer for den lærer, som skal undervise holdet fx

  • meget forskellig progressionshastighed på holdet
  • forskellige regler for opførsel, idet man ofte accepterer, at traumatiserede kursister kommer og går mere efter behov og fx også må ryge, selv om andre kursister ikke må
  • risiko for flashback eller vredesudbrud blandt de traumatiserede kursister til uro for de andre kursister

Individuelt fokus

I et sprogindlæringsforløb for en kursist med traumer skal undervisningen tilrettelægges ud fra de særlige indlæringsforudsætninger, kursisten har. Det gælder for alle kursister. Når det drejer sig om traumatiserede kursister, kan den pædagogiske udfordring være, at indlæringsforudsætningerne kan skifte fra dag til dag.

Nogle skoler tilbyder eneundervisning til kursister, der har det så dårligt, at de ikke kan klare at deltage i en gruppebaseret undervisningsaktivitet eller som pga. særlige forhold ikke kan transportere sig til undervisningsstedet.

Udfordringen ved en sådan undervisningsform er, at både kursisten og læreren 'er på' hele tiden, hvilket ikke giver den traumatiserde så let mulighed for at trække sig og efterfølgende evt. vende tilbage til undervisningen, som han eller hun kan have brug for. Derudover mister kursisten med trauemr de muligheder og ressourcer, der ligger i at deltage i en gruppes aktiviteter. Eneundervisning må derfor ses som en overgangs- eller indslusningsfase til de gruppebaserede aktiviteter.

Et gruppeorienteret fokus

En kursist kan være medlem af forskellige grupper i løbet af en dag, en uge eller et helt sprogindlæringsforløb.

Anvendelsen af gruppeorienterede metoder i undervisningen af traumatiserede kursister synes at kunne være med til at styrke kursisten i forhold til at:

  • bryde isolation
  • almengøre problemer
  • opnå kollektiv styrke/give mulighed for spejling
  • opnå større kontrol i sit eget liv
  • opbygge et socialt netværk
  • træne og afprøve intersprog med mange samtalepartnere
  • styrke evnen til at samarbejde med forskellige mennesker

Redaktion

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark
Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Sidst opdateret 6/9/2017

Nedsat indlæring

Indlæring er et af de vigtige funktionsområder, som ofte påvirkes af PTSD-symptomer. At kunne lære er afgørende for et normalt liv, og det er især vigtigt, når man kommer til et nyt land, hvor der kræves en kontinuerlig tilegnelse af nye færdigheder og kompetencer.

Kognitive forstyrrelser

Forskning inden for neurobiologi og kognition viser, at hjernen under stress producerer store mængder af stresshormonerne adrenalin og kortisol, som skal få krop og hoved til at yde noget ekstra. Det er for så vidt godt og hensigtsmæssigt.

Problemerne opstår, når stresstilstanden bliver kronisk, og produktionen af stofferne ikke falder til et naturligt niveau efter et passende stykkke tid. Derved får den store mængde adrenalin, noradrenalin og kortisol karakter af forgiftning. Dette kan give kognitive forstyrrelser, der har konsekvenser for indlæring, og som ikke kan styres med viljens kraft.

Der kan komme forstyrrelser i hukommelsesprocesserne, der vedrører associationer i form af følelser, der er knyttet til ting eller minder, som pludselig kan dukke op og forstyrre. Det kan også dreje sig om en svækket opmærksomhed og evne til at lægge andre tanker væk. Derudover er koncentrationsevnen mindsket, hvilket besværliggør ud- og vedholdenhed, ligesom evnen til at danne ledetråde i form af ord eller ting, der leder til en større viden, kan være svækket.

Den normale erindringsproces

Ved forarbejdning og lagring af en normal erindring er sanseindtryk, tanker og følelser forarbejdet på et sprogligt/bevidst niveau og lagret som en samlet bearbejdet erindring om en oplevelse. Personen er, under og umiddelbart efter en episode, i stand til og har ro til at overveje og fornemme og forholde sig til den samlede begivenhed.

På baggrund af denne samlede oplevelse af begivenheden kan personen reagere følelsesmæssigt på hændelsen, fx med glæde, taknemmelighed, forundring eller måske sorg eller vrede. Personen kan også, hvis der er behov, handle i forhold til situationen ved f.eks. at sætte grænser eller ved at undgå lignende situationer i fremtiden.

Det er denne type lagring af information, som vi alle sammen benytter os af hele tiden, uden at være os det bevidst.

Den traumatiske erindringsproces

Når vi som mennesker oplever en meget traumatisk situation af kortere eller længere varighed, sker der en ændring i den måde, vi forarbejder information på. Man kan sige, at vores psykiske prioritering ændres, den eneste prioritet er overlevelse, og alt sættes ind på dette ene. Dette får nogle hjernemæssige konsekvenser i forhold til brugen af ressourcer. Der er ikke kapacitet til at forarbejde og forholde sig til de ting, der sker. Det må vente til senere.

Det bevirker, at en række hukommelsesmæssige bearbejdningsled falder væk. Sanseindtryk, tanker og følelser bliver ikke koblet sammen, men i stedet lagres de umiddelbare sanseindtryk direkte. Der er ikke tid til at overveje, fortolke, føle og handle. Erindringsindholdet er ordløs sanseinformation og optræder som en livagtig sansemæssig erindring uden placering i tid og rum.

Når man er kommet i tilstrækkelig sikkerhed, svækkes forsvaret, og oplevelserne genafspilles med det formål at få afsluttet og bearbejdet begivenheden ud fra principperne for en normal erindringsproces. Ofte sker der det, at også når begivenheden genopleves, er det med sådan en kraft, at begivenheden fortsat opleves så truende og voldsom, at den normale erindringsproces ikke kan gennemføres.

Personen er fanget i en ond cirkel af invaderende sansemæssige genoplevelser af traumet og er på en evig flugt fra at skulle forhold sig til traumet og alt, hvad der kunne minde om dette.

Konsekvenser for indlæring

Ovennævnte forhold kan ligeledes komme til udtryk i en undervisningssituation. Ting, der bliver talt om, kan vække associationer til tidligere oplevelser, og de traumatiske erindringer genaktiveres med det resultat, at personen for en tid er i en anden verden, og slet ikke registrerer, hvad der foregår i undervisningen.

Et andet problem er, at personer, som vedbliver med at være i kontakt med meget traumatiske begivenheder, ligeledes vil fortsætte med at være meget på vagt. Dette bevirker, at den mindste lyd eller bevægelse kan opleves som en potentiel fare eller trussel. Vagtsomheden bevirker i første omgang, at personen konstant vil blive afbrudt i sin tankerække for at være nødt til at forholde sig til en evt. trussel. Dette kan foregå uden andre synlige reaktioner end, at personen måske ofte sidder og ser sig omkring, og det kan virke som om, at personen bare er nysgerrig og vil følge med i alting.

Vagtsomheden kan dog også komme mere tydelig til udtryk i form af ængstelse, mistro eller aggression, hvilket igen har åbenbare koncentrations- og hukommelsesmæssige konsekvenser.

Endelig kan personer, der er meget traumatiserede, bruge næsten al deres energi på at holde sammen på sig selv for at undgå at blive overvældet af et stærkt indre følelsesmæssigt pres. Dette kan betyde, at de ganske enkelt ikke er i stand til at forhold sig til noget andet, herunder heller ikke undervisning.

Der kan derfor være forskelligartede udfordringer, som gør det vanskeligt for kursisten at tilegne sig ny viden. Især kan det være vanskeligt for disse kursister at tilegne sig ny viden via undervisning fra en lærer. Der kan være behov for at have fokus på, at alle eleverne er med, og det kan være nødvendigt med en meget inddragende og involverende undervisning, hvor det er vanskeligere at glide ind i egne tanker.

Hvor dette ikke er tilstrækkeligt, kan der være behov for undervisning i mindre grupper og for i højere grad at tage hensyn til den enkeltes behov.

Sprogundervisning kan hjælpe

Sprogundervisning synes dog at kunne medvirke til at støtte kursisternes egne mestringsstrategier gennem en indsats, der fokuserer på at genoprette sammenhænge i kursistens liv, og ved at give kursisten koncentrationsredskaber og bevidste konstruktive handlemuligheder, når en svær situation forekommer.

Redaktion

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark
Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Sidst opdateret 6/9/2017

De fysiske rammer

Kursister med traumer har ofte behov for stabilitet, fleksibilitet og mulighed for tilbagetrækning fra andre. Hvis skolen har deciderede traumehold, er det muligt at være opmærksom på flere forhold i lokale-indretningen, der forbedrer indlæringsmulighederne.

  • Ved at have et fast lokale tilbyder man stabilitet og genkendelighed til kursisten
  • Ved at indrette med fx flytbare reoler og andre møbler opnår man fleksibilitet i forhold til kursistgruppen og undervisningsmåder
  • Ved at indrette fx et sofahjørne giver man kursisten mulighed for at trække sig tilbage fra undervisningen

Undersøgelser har vist, at kursister med traumer ikke ønsker et isoleret rum, når de har brug for at trække sig tilbage fra de andre kursister hhv. undervisningen. De ønsker blot et hjørne eller lignende, så de stadig føler, de er med i gruppen.

Indretning og funktion

På nogle sprogcentre har der været gode erfaringer med at indrette et eller to sammenhængende lokaler således:

Et sofahjørne med aviser og blade og en mobil tavle eller en flipover der, hvor lærer og kursister mødes og begynder undervisningen med at afklare dagens program. Kursister eller læreren skriver dagens program op, og alle får dermed overblik over aktiviteter og opgaver. Nogle kursister skiftes til at lave kaffe eller te til morgensamlingen.

I midten af lokalet står fx det fælles arbejdsbord med stole omkring og med en tavle i umiddelbar nærhed. Selvom en del af undervisningstiden anvendes til gruppe-, par- eller individuelt arbejde, er det her ved tavlen, at der laves planer og aftaler, og her der undervises i den udstrækning, kursisterne arbejder med det samme tema.

Klasseundervisning imødekommer mange kursisters forestilling om "skole", men fylder ikke mere end måske 1/3 af tiden, sådan at kursisterne får mulighed for selv at arbejde med stoffet.

Der er hjørner eller områder med enkeltmandsarbejdspladser eller med små borde, der er velegnede til, at to kan sidde i fred og ro og arbejde sammen. Reoler, der kan flyttes (evt. med hjul), og tavler kan bruges til hurtigt at skabe særlige rum for kursister, der har brug for det. Store gymnastikbolde til at sidde på ved computer eller som afveksling ved arbejdsbordet er gode for dem, der har ondt i ryggen.

Flere aktiviteter i samme lokale

I et større lokale kan man medtænke flere aktiviteter i samme lokale:

  • Computerhjørne
  • Det kreative hjørne med fx symaskine, tegnegrej m.m.
  • Fysisk træning med fx kondicykel, rullemadras, bolde, håndvægte m.m.
  • Musikhjørne
  • Pædagogisk værksted med papir, saks, lamineringsmaskine m.m.
  • Bibliotek med gratisaviser, pjecer, tidsskrifter, byttebøger m.m.
  • Årstidshjørne med ting vedrørende fx højtider
  • Museum med ting, der fortæller om kursisternes historie og hjemlande

Redaktion

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark
Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Sidst opdateret 8/9/2017

Risiko for flashback og vrede

Ord, dufte, ting og bestemte situationer kan fungere som trigger hos kursisten, dvs. udløse fx et flashback eller et vredesudbrud. Det kan være umuligt på forhånd at vide præcis, hvad der kan fungere som trigger. Læreren må overveje dette i forhold til de konkrete kursister og hans eller hendes viden om dem.

Det gælder i forbindelse med temaarbejder og i særdeleshed med ekskursioner, hvor visse rum (fx hospitaler eller hospitalslignende steder) og personer kan provokere stærke følelesesmæssige reaktioner hos kursister. Dette er blot en af mange grunde til, at det altid er godt at være to lærere, der arbejder sammen.

Reaktionsmuligheder

Lærere beretter om følgende mulige reaktioner, hvis en kursist er blevet meget vred eller har fået det meget dårligt. Læreren kan:

  • sørge for at der ikke sker fysisk skade på nogen
  • berolige den pågældende fx ved at trække vejret dybt sammen med ham eller hende eller ved at trampe i gulvet for at sikre "grounding" (giver bedre fornemmelse af, at det er her kursisten er - og ikke i fortiden)
  • undgå at berøre
  • tale med kursisten på et roligt sted
  • spørge kursisten om aktiviteten skal slutte
  • evt. tage en time out og lade kursisten alene et par minutter
  • ikke være bange for kursistens gråd, bare være der og rumme det
  • spørge om du kan hjælpe med at lave en aftale hos lægen
  • gøre sårbarheden til undervisningsmetode gennem gruppemetode og almengørelse
  • hjælpe kursisten med at sætte ord - på dansk - på følelser og reaktioner
  • lytte
  • tale med de andre kursister
  • følge op

Redaktion

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark
Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Sidst opdateret 8/9/2017

Rytmer og ritualer

Læringsrummets ikke-synlige dimension vedrører ro og stabilitet samt daglige rutiner og regler. På nogle sprogcentre omtales fire r'er:

  • ro
  • rammer
  • rytmer
  • ritualer

Faste lærere og evt. faste vikarer kan være en vigtig del af det stabile og sikre rum, hvor kursisterne trives og er motiverede for at lade sig udfordre.

Tilbagevendende rytmer kan fx være:

  • Dagen: morgensamling i sofahjørnet, klasseundervisning, selvstændigt arbejde, gruppearbejde, logbog
  • Ugen: mandag (fælles frokost), torsdag (eksursion), fredag (ekspert for en dag)
  • Evaluering: daglig evaluering (logbog), ugentlig evaluering (portfolio), månedlig evaluering (samtaler og plenum).

Ritualer giver struktur, og struktur giver tryghed. Det er derfor vigtigt at inddrage kursister i ritualer fx i forbindelse med velkomst af en ny kursist, afsked med en kursist, der skal udsluses, og når der er fødselsdag. Sproglige opgaver kan fx være at skrive et kort, organisere indkøb af en lille gave eller produktion af en fødselsdagskalender med billeder.

Redaktion

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark
Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Sidst opdateret 8/9/2017

Brug af tolk

Tolkeguide - håndbog om tolkning i den kommunale indsats
Social- og Integrationsministeriet 2012

Kommunerne er i henhold til retssikkerhedsloven og forvaltningsloven underlagt en tolkeforpligtelse. Ifølge retssikkerhedsloven §4 skal borgeren have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag, og af forvaltningsloven fremgår det, at myndighederne har pligt til at sikre sig, at deres budskab er blevet forstået af modtageren. Forudsætningen for kommunikationen er jo, at begge parter forstår hinanden.

Et velfungerende samarbejde

En forsvarlig tolkning kan kun foregå gennem en tolk, der mestrer sproglige udfordringer på et højt niveau. For at være sikker på kvaliteten af tolkningen anbefales det, at du så vidt muligt enten benytter en tolk, der er certificeret tolk gennem den nu afskaffet tolkeuddannelse eller nuværende akademiuddannelse, eller en der har flere års erfaring med at tolke.

For at sikre et velfungerende samarbejde mellem fagperson og tolk er det vigtigt, at begge parter kender til de tolkeetiske regler om neutralitet, habilitet og tavshedspligt. Som fagperson må du ikke inddrage tolken i nogen faglig vurdering, ligesom tolken skal forholde sig neutralt og altså ikke tage ansvar for, hvad parterne siger. Derudover er det selvfølgelig væsentligt, at begge parter overholder tavshedspligten. 

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Sidst opdateret 10/2/2016