Multi print

Pædagoger

Som pædagog har du med din tætte dagligdagsrelation til børnene mulighed for at støtte dem i at tilegne sig redskaber, som kan hjælpe dem til at håndtere hverdagen og de problemstillinger, der møder dem. Det er netop i daginstitutionen, at børnene kan møde den forudsigelighed, struktur og tryghed, som de ikke nødvendigvis får hjemme. Derudover får børnene mulighed for at etablere relationer til andre, både børn og voksne, og lære de sociale spilleregler.   

I arbejdet med børn fra flygtningefamilier vil du ofte møde familier, der befinder sig i en anspændt situation, fordi livet både er stærkt præget af familiens grunde til at forlade hjemlandet og kampen for at skabe en meningsfuld tilværelse i eksil. Forældrenes problemer kan resultere i svære psykiske problemstillinger, der også kan ramme børnene. Dels fordi traumer kan smitte, men også fordi den sociale marginalisering nogle forældre er udsat for i form af manglende tilknytning til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet kan lede til fattigdom, ringe netværksdannelse og problemer med at mestre det danske sprog.

I menuen i venstre side kan du finde baggrundsviden om traumer og betydningen af at leve en tilværelse i eksil, som også kan være med til at skærpe din opmærksomhed i forhold til børn og forældres eventuelle reaktioner og symptomer. Du kan også få konkrete redskaber til, hvordan pædagogen gennem rammer, der fordrer ro og struktur, samt aktiviteter, der støtter op om børnenes sociale relationer, kan være med til at fremme børnenes trivsel. Endelig findes der gode råd til, hvordan pædagogen kan styrke forældresamarbejdet med flygtningeforældre, få et fornuftigt samarbejde med tolke, og hvilke vigtige samarbejdspartnere, der bør inddrages, når det, der kræves, rækker ud over det pædagogiske fagområde.  

Meget af det, der præsenteres, er pædagogiske rammer, som alle børn har godt af. Men de kan være særligt vigtige for børn i udsatte positioner, ligesom der er en række øvrige opmærksomhedspunkter, som det er vigtigt at have fokus på i samarbejdet med flygtningefamilier. Når det er sagt, er det selvfølgelig fortsat vigtigt at møde ethvert barn individuelt, dér hvor det er. Teksten er primært tiltænkt vuggestue- og børnehavepædagoger, men pædagoger i fritidshjem vil også kunne have gavn af den.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Sidst opdateret 26/10/2018

Ekstrem stress

PTSD-diagnosen har vist sig at være utilstrækkelig til at beskrive symptomerne hos mennesker, der har været udsat for omfattende og gentagende overgreb. Flygtninge, som i længere tid har levet under livstruende forhold, som det er tilfældet under krig, i fængsler og koncentrationslejre eller i regimer med totalitær kontrol, kan efterfølgende i mange år få kraftige posttraumatiske stressreaktioner og dertil andre problemer og symptomer, som ikke er indeholdt i beskrivelsen af PTSD, og som netop knytter sig til det forhold, at volden er forårsaget af andre mennesker. Der er derfor udarbejdet en beskrivelse af komplekse traumer under betegnelsen DESNOS, disorders of extreme stress not otherwise specified. I dag bruger man typisk betegnelsen kronisk og kompleks PTSD eller ekstrem stress.

Af symptomer på ekstrem stress kan nævnes:

• Kronicitet af symptomer.
• Paralleldiagnoser som for eksempel depression.
• Personlig lidelse, der ofte beskrives som et ”eksistentielt emotionelt syndrom”.
• Alvorlig affektregression med reduceret affekttolerence, anhedoni og alexithymi.
• Tilbøjelighed for nye traumatiseringer foranlediget af tilsyneladende ligegyldige hændelser.
• De indre repræsentationer er permanent påvirkede af elementære mønstre af aggression og viktimisering.
• Kognitive affektive skemata er tilsyneladende sovende, men dominerer interpersonelle relationer, specielt i forhold til samlevere, børn og terapeuter.

Centralt for den ekstremme stress, som adskiller den fra PTSD diagnosen, er temaet omkring eksistentielle dilemmaer. Dette giver også syndromet nogle diagnostiske vanskeligheder, fordi man overskrider de adfærdsmæssige og medicinske kriterier, som diagnoser ellers er baseret på.

Redaktion
Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur
Elsass, Peter (2003): Håndbog i kulturpsykologi, Gyldendal
 
Svendsen, Grete (2001): Traumatiserede flygtninge og socialt arbejde, Dansk flygtningehjælp

Sidst opdateret 4/9/2017

Efter samtalen

Der kan i nogle situationer være behov for, at fagperson og tolk drøfter samtalen, når borgeren er gået. Det kan blandt at være i forbindelse med særligt svære samtaler. Formålet hermed vil typisk være et af følgende:

  • At afklare eventuelle misforståelser
  • At give tolken mulighed for at lufte sine tanker, fordi tolken eventuelt selv tolker i samtaler med et indhold, som gjorde særligt indtryk på ham
  • En form for erfaringsopsamling, så både tolk og sagsbehandler kan blive bedre til at tackle de kommunikationsmæssige vanskelighede

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

 

 

Sidst opdateret 1/9/2017

Børn må ikke tolke

Tolkens rolle og ansvar taget i betragtning er det helt indlysende, hvorfor børn, andre familiemedlemmer eller venner ikke skal optræde som tolke. Det er både uprofessionelt og uetisk, selvom det i en snæver vending kan synes uskyldigt.

Børn i flygtningefamilier kan i forvejen have mange pligter i forhold til deres forældre. I kraft af deres bedre danskkundskaber er det ofte børnene, som må tyde skrivelser fra offentlige myndigheder, ringe til kommunen, den praktiserende læge med videre for at lave aftaler for forældrene. Det betyder, at børnene bliver inddraget i de voksnes problemer på et alt for tidligt tidspunkt.

Det er vigtigt ikke at lægge yderligere ansvar på børnenes skuldre. Derfor ingen tolkeopgaver!

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Sidst opdateret 1/9/2017

Rekvirering af tolk

Langt de fleste kommuner samarbejder med to-tre faste tolkebureauer, som de ansatte er forpligtede til at bruge, og hvor priserne på forhånd er givet via den rammeaftale, der er indgået mellem kommunen og tolkebureauet. Det er også muligt at skaffe tolk gennem private tolkebureauer.

Der findes ikke en central, landsdækkende overenskomst for honorering af tolke. Prisen vil således til en vis grad afhænge af udbud og efterspørgsel samt tolkens uddannelsesniveau. Du kan eventuelt skele til Justitsministeriets vejledende takster. Arbejder du i en kommune, bør der dog følge enslydende retningslinjer for brugen af tolke, godkendt af kommunen eller koordineret via kommunens lønkontor.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Sidst opdateret 1/9/2017

Børns oplevelser

En traumatisk begivenhed er kendetegnet ved, at personen har været vidne til eller på anden måde er blevet konfronteret med en eller flere begivenheder, som har indebåret enten:

  • død eller trusler om død
  • alvorlige kvæstelser
  • eller trusler mod ens egen eller andres fysiske integritet

samt at personen reagerede med enten:

  • intens frygt
  • hjælpeløshed
  • eller rædsel

Ifølge UNICEF’s definition er følgende begivenheder yderst traumatiserende for et barn:

  • forældres eller nære slægtninges død
  • at være udsat for eller at overvære kamphandlinger
  • at måtte flygte
  • at måtte leve adskilt fra dets familie i længere tid
  • at være vidne til vold
  • at få fysiske skader
  • selv at deltage i krigshandlinger
  • at have oplevet fattigdom og nød på grund af krig

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge
Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri, Psykiatrisk Center Ballerup

Kilder

Eva Malte, psykolog
Grete Svendsen, socialrådgiver

Sidst opdateret 14/1/2014

Symptomer

Når et barn ikke trives godt, kan det være svært at finde ud af, hvad der skyldes henholdsvis traumatisering, sociale omstændigheder eller kulturelle forskelligheder. Da børn reagerer forskelligt, kan man ikke sige, at en bestemt adfærd  tyder på, at barnet har været udsat for traumatiske oplevelser. Visse symptomer kan dog være med til at rette ens opmærksomhed mod eventuelle traumer. Neden for listes en række symptomer.

Overordnet set er de psykiske traumer ens for børn og voksne. Forskellen er at barnet, også afhængig af dets alder og udviklingstrin, giver udtryk for symptomerne på andre måder end den voksne. Under traumatiske omstændigheder påvirkes barnet særligt kraftigt af det, det ser, hører, hvad det rører ved, og hvilke lugte- og sanseindtryk, det får. De stærke sanseindtryk indvirker på hele barnets psykiske funktion i længere tid.
Nogle børn viser få symptomer, mens svært traumatiserede børn har så kraftige symptomer, at de får diagnosen posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD-diagnosen). Når tilstanden ikke klinger af i løbet af den første måned efter den traumatiske hændelse, vil dette ofte være tilfældet.

Nogle typiske symptomer er:

Øget stress

Efter en traumatisk oplevelse kan barnet være i permanent alarmberedskab, og det reagerer som om faren kan vende tilbage, hvad øjeblik det skal være. Symptomerne kan være desorganiseret og urolig adfærd, koncentrationsbesvær eller søvnproblemer.

Genoplevelsesadfærd

Barnet kan opleve gentagende, invaderende og belastende erindringer i form af billeder, tanker med mere. Det er tit, når barnet skal sove, at erindringerne dukker op. Barnet vil ikke have at:

  • lyset slukkes
  • døren lukkes
  • eller forældrene forlader værelset.

Barnet er bange for at falde i søvn, fordi erindringer trænger ind i drømmene og giver mareridt.

Et symptom på genoplevelsen kan også være, at barnet igen og igen fortæller om det skete, på en måde der tyder på, at det tvangsmæssigt søger at få kontrol over sin egen angst .
Mindre børn kan tvangspræget repetere visse legesekvenser, der direkte eller indirekte omhandler det, der er sket. Det kaldes den monotone leg.
I den traumatiske leg, hvor temaer eller aspekter ved traumet udtrykkes, kan barnet ikke distancere sig fra det skete. Denne manglende distance opstår, både fordi barnet ikke kan indtage en anden rolle end sin egen, og fordi barnet gentager den traumatiske hændelse. Angsten vokser, fordi barnet sidder fast i den traumatiske oplevelse frem for at bearbejde den.

Undgåelsesadfærd

Barnet undlader meget ofte at fortælle om traumesymptomer, blandt andet  fordi det at tale om det hændte gør erindringerne mere nærværende. Hvis der fx er tale om tab af nære familiemedlemmer, så vil barnet undgå at tænke på det skete. Herved gøres barnets sorgproces vanskeligere, fordi tanker om tabet bringer traumatiske erindringer frem.
Når barnet  forsøger at undgå aktiviteter og situationer, der minder om det skete, kan det betyde, at barnet enten undgår bestemte lege, eller det kan trække sig bort fra andre menneseker.

Flashbacks

Der kan forekomme flashbacks, hvor erindringer fra episoder i fortiden, dukker op i nutiden. Det er dog usikkert,  hvilken alder man skal have, for at kunne opleve flashbacks, da denne evne forudsætter en vis grad af neurologisk modenhed. Unge mennesker kan dog opleve dem (Yule & Williams, Journal of Traumatic Stress, 3, 1990).

Fremtidspessimisme

Nogle undersøgelser viser, at nogle flygtningebørn præges af en fremtidspessimisme – de har mistet troen på, at de kan få et godt liv (Montgommery, 2000). En god illustration af symptomet er, når en traumatiseret 10-årig på sin fødselsdag, da talen falder på runde fødselsdage, siger, at han ikke forventer at blive 20 år.

Langvarige skader

Fordi traumer i barndommen kan have indvirkning på en række aspekter ved barnets udvikling (Dyregrov 1997), er det overordentligt vigtigt at være opmærksom på traumatiserede flygtningebørn. Traumer kan fx påvirke barnets:

  • personlighed og karakterudvikling
  • syn på tilværelsen
  • fremtidspessimisme
  • forhold til andre mennesker
  • moralopfattelse
  • biologiske udvikling
  • regulering af følelser
  • selvopfattelse, selvtillid
  • mestringsevne
  • indlæringskapacitet
  • erhvervsvalg, erhvervsfunktioner
  • fremtidig forældreevne

Listen understreger hvor vigtigt det er, at være opmærksom på og tilbyde maksimal støtte til de særligt belastede, primært traumatiserede børn, hvad enten de gør opmærksom på sig selv, eller de forsøger at falde i ét med tapetet.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge
Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri, Psykiatrisk Center Ballerup

Kilder

Eva Malte, psykolog
Grete Svendsen, socialrådgiver

 

Sidst opdateret 16/2/2016

Reaktioner

Når børn har været udsat for traumatiske oplevelser, reagerer de ikke ens, og det kan være svært at vurdere graden af traumatisering. Nogle børn:

  • tilpasser sig omgivelserne bedre end andre
  • skjuler deres angst bedre end andre
  • giver ikke udtryk for deres sorg

måske fordi de alt for længe har levet under voldelige omstændigheder, eller fordi det er svært at tale om problemer i familien.

Når familien har skabt sig en tilværelse i Danmark med passende struktur på hverdagen, så får nogle af børnene færre symptomer og falder til ro. Andre børn får dog flere problemer, og har brug for megen støtte fra fx forældre, pædagoger og sagsbehandlere. Atter andre børn er svært belastede, og har måske selv været ude for overgreb og har brug for egentlig behandling.

Mindre børn

Da et lille barn kan have svært ved at forstå endsige beabejde oplevelserne er småbørn meget sensitive over for traumatiske begivenheder. De føler sig hjælpeløse og er de børn, som har mest brug for hjælp fra omgivelserne. De små børn kan ikke sætte ord på deres følelser, og reagerer derfor adfærdsmæssigt og somatisk. Det kan være ved at:

  • klynge sig til forældrene
  • have gentagende mareridt
  • have en afbrudt søvn
  • hve let til gråd
  • let at blive ophidsede og vrede
  • være angste for mørke
  • være angste for at være alene
  • være angst for høje lyde
  • være urolige
  • være hyperaktivite

Børn i skolealdren

Disse børn har bedre mulighed for at forstå, hvad der foregår. Måske kan de også sprogligt formulere sig, men de mangler et begrebsapparat, der gør det muligt for dem at tale om traumerne og symptomerne. De føler sig fremmedgjorte både i forhold til sig selv og andre, og det resulterer ofte i en eksistentiel ensomhed. Ensomheden gør, at de opgiver at fortælle deres omverden, hvordan de har det, fordi de er sikre på, at ingen vil forstå, hvad de fortæller. Ofte har de:

  • koncentrationsbesvær
  • et øget alarmberedskab
  • angst for fremtiden
  • psykosomatiske symptomer

Unge

Unge kan reagere på traumatiske oplevelser ved at blive forvirrede omkring deres egen identitet og ved at tage et alt for stort ansvar i forhold til deres alder. De er ofte mere sårbare end skolebørnene, fordi de forstår konsekvenserne af begivenhederne. De er angste og kan forsøge at dæmpe angsten ved en uhensigtsmæssig adfærd og de er pessimistiske i forhold til fremtiden. Nogle unge opsøger bevidst farlige situationer, fordi de vil overbevise sig selv om, at de nu er i sikkerhed.
De unges udviklingskriser er oftest et resultat af:

  • den nye kulturs traditioner
  • de oplevelser de har med sig fra et krigshærget land
  • den loyalitetskonflikt, de kan havne i, når de både ønsker anerkendelse fra forældre og det nye samfund

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge
Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri, Psykiatrisk Center Ballerup

Kilder og litteratur

Grete Svendsen, socialrådgiver

Børn og traumer / Dyregrov, Atle. Hans Reitzels Forlag, 1997

Sidst opdateret 14/1/2014

Eksiltilværelsen

Selvfølgelig har traumatiske oplevelser i hjemlandet betydning for udvikling af traumer i det nye land, men livet i eksil har også en væstentlig rolle i forhold børnenes psykiske helbred.

En undersøgelse viser, at ved ankomsten til det nye land har 77% af flygtningebørnene mindst et af følgende problemer:

  • angst
  • søvnforstyrrelser
  • tristhed og nedtrykthed.

8-9 år efter ankomsten er 26% stadig ramt af mindst et af problemerne. Heldigvis mindskes omfanget af psykiske problemer over tid. Her har trygge rammer stor betydning og de er karakteristiske for de børn, det er gået godt for. Derimod er følgende risikofaktorer afgørende og belastende  for barnet:

  • forældrenes fysiske og psykiske problemer
  • fattigdom
  • gentagne oplevelser af diskrimination
  • mange flytninger (Montgomery 2011).

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge
Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri, Psykiatrisk Center Ballerup

Kilder og litteratur

Grete Svendsen, socialrådgiver

Trauma, exile and mental health in young refugees / Montgomery, Edith
Acta psychiatrica Scandinavica 124 (supplement s 440), 1-46, 2011

 

Sidst opdateret 4/9/2017

Flygtningefamilien

I familier, hvor et eller flere familiemedlemmer er traumatiserede, er det psykiske overskud begrænset. Man taler ofte ikke om det, der er gået forud. Derfor hviler fortiden som en dyster hemmelighed over familemedlemmerne, og børnene fornemmer, at der er ting, man ikke taler om, og ting de ikke ved besked om. Den slags hemmeligheder skaber angst og fantasier, og ofte påtager børnene sig noget af skylden for de vanskeligheder som familien har. Forældrene er ofte overdrevent angste for, at børnene kommer noget til. Det kan fx være angst for, at barnet bliver sygt eller angst for at lade barnet bevæge sig uden for synsvidde.
Baggrunden for angsten kan forstås således: Som følge af forfølgelse og flugt er familien kraftigt reduceret, man må passe på dem der er tilbage, og tanken om yderligere tab er ubærlig.

Sekundær traumatisering

I nogle tilfælde medfører forældrenes traumer, at børnene bliver sekundært traumatiserede. Barnet kan være så præget af forældrenes dårlige psykiske helbred, at barnet udviser nogle af de samme symptomer som forældrene, ofte dog i mildere form. Det kan dreje sig om:

  • angst
  • muskelspændinger
  • mavesmerter.

Det kan resultere i reaktionsmønstre, hvor barnet enten bliver undvigende eller klæbende, og sker som en reaktion på, at traumatiserede forældre kan have problemer med at etablere følelsesmæssig tilknytning til deres børn, og dermed har svært ved at etablere den støtte og nærvær, som barnet har brug for.

Det er ikke kun fortiden, som for eksempel krigen i hjemlandet eller flugten, der præger flygtningefamiliens psykiske helbred i negativ retning. Livet i eksil spiller også en væsentlig rolle. Det kan være svært at etablere sig i Danmark og klare omstillingsprocessen til et liv  med nyt sprog, nye og ukendte omgangsformer – og for de der er udenfor arbejdsmarkedet – en meget lille indkomst. Det påvirker børnene, som kan få det svært med at deltage i livet  udenfor familien, hivs det skal ske på lige fod med danske kammerater. Fx koster fritidsaktiviteter penge, som familien måske ikke har. På den måde bliver børnenes muligheder forringet for at deltage i et socialt samvær med andre børn og voksne. Og det samvær, har børnene hårdt brug for. Manglende socialt netværk er kun en af de post-migrationsfaktorer, som kan påvirke flygtningefamiliers psykiske helbred. Andre faktorer er langvarig adskillelse fra den familie, som stadig findes i hjemlandet samt en oplevelse af diskrimination i det nye land. Social støtte i form af tætte relationer kan trække i en positiv retning og kan være med til at sikre barnet livsmod og modstandskraft.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge
Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri, Psykiatrisk Center Ballerup

Kilder og litteratur

Grete Svendsen, socialrådgiver

Arbejdets betydning for flygtninge med traumer og andre forhold der spiller ind på det psykiske helbred / Johansen, Adam. Dansk Flygtningehjælp, 2008

Flygtningebørn – virkningsfulde indsatser : forskningsregistrant for børn og unge med flygtningebaggrund. Dansk Flygtningehjælp, 2011

Trauma, exile and mental health in young refugees / Montgomery, Edith
Acta psychiatrica Scandinavica 124(supplement s 440), 1-46, 2011

Sidst opdateret 4/9/2017

Eksilstress

I forsøget på at begribe flygtningens problemstillinger, er det også relevant at være opmærksom på, at et alt for ensidigt fokus på PTSD-diagnosen kan reducere flygtningens ofte meget komplekse situation. Flygtningenes helbred kan ikke reduceres til en følge af en eller flere enkeltstående traumatiske hændelser. Flygtningens liv i eksil spiller selvsagt også en stor rolle, for eksempel boligforhold, om man har forskellige aktiviteter i sin dagligdag og om man har familie og socialt netværk omkring sig. Om man kan få økonomien til at løbe rundt, om man kan begå sig på dansk, og om man i det hele taget føler sig velkommen i Danmark.

Faktisk ved vi fra forskningen, at livet her i Danmark kan have langt større betydning for flygtninge end de begivenheder – krig, fængsling med videre – de må have været udsat for, inden de kom hertil. Det er på mange måder forstemmende. Men samtidig giver det muligheder. For mens vi ikke kan gøre noget ved, hvad der er sket i fortiden, kan vi i Danmark støtte flygtninge i at skabe en bedre tilværelse her. For eksempel kan vi støtte dem i at skabe et socialt netværk og få foden indenfor på arbejdsmarkedet.

Usikkerheden og ventetiden som asylansøger er belastende for det psykiske helbred, ligesom arbejdsløshed, manglende netværk og sprogvanskeligheder påvirker den enkeltes livskvalitet. Traumer påvirker hele personens liv, og det kan være svært at klare dagligdagen og integrationsprocessen. For eksempel har mange besvær med at huske og koncentrere sig, og de får ikke sovet om natten. For dem kan det virke uoverstigeligt at skulle sidde på skolebænken og lære et nyt sprog eller passe et arbejde. Flygtninge med traumer har også en tendens til at isolere sig for omverdenen og har svært ved at omgås andre mennesker – også deres egen familie.
 
Redaktion
Dansk flygtninghjælp, Center for Udsatte Flygtninge
 
Kilder og litteratur
Carlsson et.al (2005): Follow-up study of mental health and health-related quality of life in tortured refugees in multidisciplinary treatment. The Journal of Nervous and Mental Disease Vol. 193, No 10:651-657
 
Carlsson, Jessica M. (2005): Mental health and health-related quality of life in tortured refugees. PhD thesis, Rehabilitation and Research Centre for Torture Victims & University og Copenhagen
 
Dansk Flygtningehjælp (2009): Status på fakta og udfordringer i arbejdet med flygtninge med traumer i Danmark
 
Svendsen, Grete (2001): Traumatiserede flygtninge og socialt arbejde, Dansk flygtningehjælp

Sidst opdateret 4/9/2017

Rehabilitering

Ifølge WHO defineres rehabilitering som:

• En målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk.
Formålet er:
• at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv.
Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger 
Rehabilitering består af:
• En koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats

Hvorfor rehabilitering?

Formålet med rehabilitering for den enkelte borger er at:

• Bevare eller fremme livskvalitet og bearbejde psykiske, fysiske og sociale problemer
• Genvinde det tidligere funktionsniveau eller opnå højest mulig funktionsevne
• Forebygge tilbagefald, senfølger eller yderligere reducering af funktionsevnen
• Kunne leve med varige funktionsnedsættelser eller kronisk sygdom
• Fremme sundhed ved at kunne mestre sin situation
• Opnå ligestilling med øvrige borgere med hensyn til personlig frihed i hverdagslivet og deltagelse i  samfundslivet.
• Understøtte større tillid til andre mennesker, myndigheder og livet generelt

Rehabilitering af flygtninge

Flygtninge har, gennem de oplevelser de har været ude for, ofte mistet den grundlæggende tillid til andre mennesker. Ofte har de selv været udsat for eller været vidner til umenneskelig behandling, som de har været handlingslammede over for. Dette gør, at de isolerer sig fra andre mennesker. Derfor bygger al behandling og rehabilitering på først at opnå kontakt og opbygge tillid. Når den er opnået, kan en egentlig behandling påbegyndes og siden rehabiliteringen. Ofte har den enkelte flygtning oplevet mange skift i sin tilværelse, i sin identitet og mistet tilliden til myndigheder. Derfor vil vejen mod rehabilitering være at genetablere tilliden til de forskellige instanser, den enkelte er i kontakt med. I processen vil der blive etableret et samarbejde med sagsbehandlere i det sociale system samt andre aktører.

Redaktion

OASIS

Kilder og litteratur

Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet
Marselisborgcentret, 2004. - 72 sider

Sidst opdateret 21/11/2018

Identitet og netværk

Identitet er et emne, som børn i høj grad kan relatere til. Det betyder meget, hvor man er fra, og hvor man bor. Derfor er det vigtigt at tale med børnene om deres historier og baggrund. Øvelserne kan også give et indblik i børnenes sociale relationer. Netværk og vigtige voksne kan styrke børns modstandskraft i forhold til at klare dagligdagens udfordringer, da det er med til at bevidstgøre, hvem de kan tage fat i, mens mangel på sociale relationer kan forstærke børns følelse af ensomhed.

Nedenfor finder du nogle øvelser/redskaber, du kan bruge i identitetsarbejdet:

Børnetræet

Børnetræet er et stort vægtæppe, som man fremstiller og hænger op i institutionen. Tæppet er meget iøjnefaldende, og der er syet en masse lommer eller huler ind i træet, hvor der bor forskellige beboere. For eksempel en dreng og en pige, et andet sted en hel uglefamilie, en heks samt farlige og søde dyr.

De voksne fortæller historier om træet, og de bruger træet som udgangspunkt for samtaler. ”Hvor bor drengen?”, kan eksempelvis være et spørgsmål, som leder børnene over i en dialog om deres eget hjem. "Hvem bor sammen i uglefamilien?" "Hvem bor du sammen med?"

Børnetræet taler i høj grad til børnenes fantasi, og børnene laver ofte historier, som de digter med udgangspunkt i træer. Det kan være historier med relationer til barnets hverdag og temaer, der fylder meget i barnets bevidsthed.

Fysiske aktiviteter

Fysiske aktiviteter er også en god måde at blive bevidst om ens identitet på. Gennem kropsbevidsthed får børnene en bevidsthed om, hvem de er. Det, at man kan mærke sig selv, har stor betydning for identitetsdannelsen: Hvem er jeg? Hvordan har jeg det? Hvad synes jeg? Hvad tror jeg på? Det er vigtigt for alle mennesker at have en tydelig identitet – man har det bedre med sig selv, og det er nemmere for andre mennesker at forholde sig til en, fordi de kan se, hvem man er.

Legene kan også være med til at løsne op og til at have det rart og sjovt sammen, ligesom de kan være udviklende for barnets integritet.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Marianne Lauritzen m.fl (red) 2002: Når det almindelige bliver ualmindelig vigtigt
Røde Kors 2011: Frirum - en håndbog med viden, metoder og inspiration til børnegrupper med børn i flygtningefamilier

Sidst opdateret 6/9/2017

PTSD-diagnosens begrænsninger

Hvor diagnosen PTSD giver os en ramme til at forstå de reaktioner, som flygtninge kan have, har den også sine begrænsninger. Især er det blevet problematiseret, at den er blevet til i en vestlig kontekst, og at den dermed ikke nødvendigvis er anvendelig i andre kulturelle, sociale og politiske sammenhænge. Dels adskiller de typer af begivenheder, der i en vestlig sammenhæng giver anledning til traumer, sig fra de former for begivenheder, for eksempel etnisk udrensning og organiseret vold, der finder sted i andre dele af verden. Dels kan der være forskellige kulturelle normer for, hvordan man tilpasser sig en traumatisk oplevelse.

Symptombilledet er altså ikke nødvendigvis så universelt, som diagnosen lægger op til. Undersøgelser peger i retning af, at der nok findes en universel biologisk reaktion på traumatiske begivenheder med en tilknyttet klinisk symptomatologi. Specielt ser det ud, som om symptomerne på genoplevelse er universelle mens undgåelsesreaktioner, for eksempel følelseslammelse og forsøg på at undgå steder, der er forbundet med den traumatiske oplevelse, og symptomer på øget vagtsomhed, for eksempel frygt, irritabilitet og følelsesmæssig ustabilitet, i høj grad er påvirket af kulturelle faktorer. Flere andre studier peger på, at netop undgåelsesadfærd, som i vestlig psykiatrisk tænkning er usundt, i andre kulturelle sammenhænge snarere opfattes som en hensigtsmæssig mestringsstrategi. At bære sin smerte i stilhed kan for eksempel vidne om en personlig styrke, ønsket om at glemme og give slip på den traumatiske begivenhed eller slet og ret, at det er farligt at tale om.

PTSD-diagnosen kritiseres også for, at den med sin vestlige individuelle tilgang til menneskelig lidelse og helbredelse patologiserer flygtninge. Hvor diagnosen på den ene side kan give adgang til et relevant behandlingstilbud, er den altså samtidig med til at stemple flygtningen som syg. Det giver ikke nødvendigvis mening for overlevere af politisk undertrykkelse og tortur, som oplever det, de har været udsat for som en samfundsmæssig uretfærdighed. Sygdomsstemplet risikerer at umyndiggøre og stigmatisere flygtningen. Kritiske ryster advarer også i et større samfundsperspektiv om, at et sådant fokus på individet og behandlingsbehovet risikerer at fjerne opmærksomheden fra de forhold, der har været anledning til lidelsen.
 
Redaktion
Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge
 
Kilder og Litteratur
Kirmayer et al. (red.) (2007): Understanding trauma: integrating biological, clinical, and cultural perspectives, Cambridge University Press
 
Nordanger, Mjaaland og Lie (2008): PTSD oh konfrontering av traumer i et kulturelt perspektiv, Tidsskrift for Norsk Psykologforening 1: 1292-1299
 
Svendsen, Grete (2001): Traumatiserede flygtninge og socialt arbejde, Dansk flygtningehjælp

Sidst opdateret 4/9/2017

Ændret familiedynamik

Læs mere om børns symptomer på traumer her

Flygtningefamilier er forskellige. Men fælles for dem er, at de har forladt deres hjemlande og skal etablere sig på ny i eksil i Danmark. Familierne skal skabe deres tilværelse her under helt nye forhold og uden støtte fra deres sædvanlige netværk som forældre, søskende, bedsteforældre, venner, arbejdskolleger med videre.

Det er i sig selv en stor udfordring og kræver mange kræfter. Men nogle flygtninge – børn såvel som voksne – har levet under så ekstremt vanskelige forhold, at det præger familiens liv fremover. Konsekvensen heraf er, at disse familier har færre ressourcer til at klare omstillingsprocessen og integrationen i det danske samfund.

Flygtningefamiliens oplevelser i hjemlandet, hvor familiens vigtigste opgave til sidst var at opretholde livet, har lagt et stærkt pres på familiesystemet. Det betyder, at familiens forventninger til livet og familielivet i Danmark er tårnhøje: når blot de får asyl, skal alt blive godt.

Nedturen kan dukke op, når de oplever den sociale isolation, de kommer til at leve i. Forældre og børn lever måske nok tættere sammen, men ofte nu i en gensidig afhængighed, hvor grænserne mellem børn og voksne bliver uklare og kompetencerne ligeså.
 
Redaktion
Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge
 
Kilder og litteratur
Grete Svendsen
 
Svendsen, Grete (2001): Traumatiserede flygtninge og socialt arbejde, Dansk flygtningehjælp

Sidst opdateret 4/9/2017

Arbejdsidentitet

Mange flygtninge har høj arbejdsidentitet, men føler det meget skamfuldt og tabubelagt, at de ikke er i stand til at leve op til egne og andres forventninger om at kunne forsørge sig selv og deres familie. Det tager også tid at erkende, at man har psykiske problemer, da det er endnu mere tabubelagt og skamfuldt end at modtage offentlige ydelser. Derfor fortæller mange ikke, at de har symptomer på PTSD og siger måske ligefrem ja til at arbejde, selvom de umiddelbart ikke er i stand til at arbejde.
 

Det sociale system er siden kommunalreformen i 2007 blevet opdelt i forskellige specialiserede forvaltningsenheder, hvilket besværliggør det tværsektorielle samarbejde, og i værste fald får overblikket til at forsvinde. Denne søjletænkning og specialisering rammer i særlig grad traumatiserede flygtninge, som er kendetegnede ved ikke have tillid til andre mennesker og ikke kunne overskue deres komplekse problemer. Bagsiden af opsplitningen er, at den enkelte flygtning sendes rundt i systemet til vurdering hos mange forskellige faglige enheder – ofte flere gange til speciallæger i psykiatri og arbejdsprøvninger i sager om fx afklaring af arbejdsevne i forbindelse med førtidspension.


Redaktion

OASIS

Sidst opdateret 19/9/2017

Komplekse problemer

Kombinationen af komplekse problemer, mange faglige enheder og den enkelte flygtnings tendens til isolation og mistillid til myndigheder og andre mennesker, kan gøre det meget vanskeligt at få et samlet billede af den enkeltes situation. Dertil kommer, at det kan virke retraumatiserende for flygtningen at skulle genfortælle sin traumehistorie til flere forskellige instanser og fagpersoner. Derfor er det meget vigtigt med tværfagligt og tværsektorielt samarbejde, hvor de forskellige aktører afklarer roller og trækker i samme retning. Dette kan virke rehabiliterende i sig selv. Rehabiliteringscentrene har derfor tværfagligt sammensatte behandlingsteams, hvor socialrådgiveren typisk har en tovholderfunktion som den koordinerende og helhedsorienterede fagperson. Behandlingen udføres i et tæt samarbejde mellem psykologer, fysioterapeuter og psykomotoriske terapeuter, socialrådgivere, psykiatrisk og somatisk lægekonsultation. Den samlede behandling koordineres og formidles til de øvrige samarbejdspartnere uden for centrene. En så tidlig behandlingsindsats som muligt er også vigtig. Så snart den enkelte flygtning er henvist og påbegyndt behandling, vil det være relevant at indhente sagsakter fra diverse samarbejdspartnere og indkalde til samarbejdsmøde.

 

Redaktion

OASIS

 

Sidst opdateret 19/9/2017

Socialrådgivning

Socialrådgiveren på et tværfagligt behandlingscenter vil ikke udspørge den henviste om traumebaggrunden. Hun vil typisk koncentrere sig om at spørge til den henvistes dagligdag og fremtidsplaner: Fx hvem klarer de praktiske opgaver i hjemmet, hvordan er rytmen i hverdagen, har der været nye sociale begivenheder siden ankomsten til Danmark osv. Metoder som bl.a. kan tage udgangspunkt i en ressource- og en løsningsfokuseret tilgang.
 

Herefter vil samarbejdet og motivationsarbejdet begynde. Når den tværfaglige behandling er på vej mod sin afslutning, vil socialrådgiveren arbejde intensivt med fremtidsafklaring if. til arbejde, uddannelse eller anden form for social netværks- eller fritidsudslusning. Dette sker altid i tæt samarbejde med sagsbehandlere fra jobcentret, socialforvaltningen eller børnefamilieafdelingen, med hvem der lægges en rehabiliteringsplan.

Derudover vil den henvisende læge modtage et afslutningsnotat med vurdering og anbefaling af videre foranstaltninger. Mod anmodning om status eller afslutnings-/speciallægeerklæring sendes dette til den myndighed, der ønsker det.

Læs mere om tværfaglig rehabilitering her


Redaktion

OASIS

 

Sidst opdateret 21/11/2018

Psykoterapi

Der anvendes flere forskellige behandlingsmetoder tilpasset den enkelte flygtning i den psykologiske behandling, og der udarbejdes en rehabiliteringsplan med mål for behandlingen. Judith Hermans fasemodel er ofte anvendt i tilrettelæggelsen af behandlingen. 

Den psykologiske behandling formes af følgende tre faser:

1. Stabilisering 

I denne fase arbejdes der med at stabilisere den henviste via:

• Etablering af en tryg arbejdsalliance
• Psykoedukation
• Mestringsstrategier
• Behandling af komorbiditet

2. Bearbejdning

I bearbejdningsfasen arbejder psykologen med at bearbejde de traumatiske oplevelser og i relevant omfang med eventuelle vanskeligheder med tilknytning og relationer. Det gennemgående fokus er på:

• At nedbringe flygtningens undgåelsesadfærd
• At arbejde med intrusionssymptomer
• At nedbringe hyperarousal
• Fortsat arbejde med mestringsstrategier

3. Afslutning

I den sidste fase af behandlingen er fokus på:

• Konsolidering af mestringsstrategier
• Personlighedsmæssig reintegration og rehabilitering
• Sociale relationer og netværk


Psykologens metoder

I den psykoterapeutiske behandling benyttes en multimetodisk tilgang, tilpasset den enkelte flygtning, og der anvendes en bred vifte af anerkendte terapeutiske metoder:

• Psykodynamisk terapi
• Somatic Experiencing
• Kognitiv adfærdsterapi
• Acceptance and CommitmentTherapy
• Narrativ terapi
• Systemisk terapi

Læs mere om rehabilitering og psykologis​k behandling i flere centre her

Redaktion

OASIS

Kilder og litteratur

I voldens kølvand : psykiske traumer og deres heling /  Hermann, Judith Lewis
København : Hans Reitzels Forlag, 1995. - 333 sider

Sidst opdateret 19/9/2017

Fysioterapi og psykomotorisk terapi

Fysioterapeuterne og de psykomotoriske terapeuter er specialiserede i behandling af følgerne efter traumer og tortur, langvarig stress og eksilproblemer. De arbejder alle ud fra en ressourceorienteret tilgang. Der arbejdes med regulering af arousalniveau, såsom stress- og affektregulering, kropsbevidsthed, træning af kropslige og respiratoriske ressourcer, smertelindring og behandling af skader efter tortur. Søvnhygiejne, træning af mestringsstrategier og fokus på KRAM-faktorer (kost, rygning, alkohol, motion), er også en væsentlig del af behandlingen hos kropsbehandlerne.

Fysioterapeutiske og psykomotoriske metoder

I de fleste rehabiliteringscentre er der ansat en blanding af fysioterapeuter og psykomotoriske terapeuter (også kendt som afspændingspædagoger). Begge faggrupper går ofte under betegnelsen kropsbehandlere.

De arbejder med en bred vifte af metoder:

• Fysioterapeutisk metode
• Psykomotorisk terapi
• Somatic Experiencing
• Akupunktur; NADA og akupressur
• Neurofysiologisk edukation

Manuel behandling, øvelsesinstruktion og vejledning er en gennemgående tilgang i kropsbehandlingen.

Læs mere om fysio- og psykomotorisk terapi med traumatiserede flygtninge her

Redaktion

OASIS

Sidst opdateret 21/11/2018

Uledsagede flygtningebørn

Uledsagede flygtningebørn, der kommer til Danmark uden familie, er foruden de traumatiske oplevelser, de måtte have været udsat for før eller under flugten, også præget af eksilstress i forhold til savn af familie og alle de praktiske forhold, de i en ung alder skal forholde sig til. Uden støtte fra deres nære står de over for først en kompliceret asylprocedure og dernæst, såfremt de får opholdstilladelse i Danmark, den store opgave at skulle finde deres ben i et nyt og fremmed samfund. Tilmed har børnene ofte en voldsom flugthistorie bag sig, som kan have varet i op til flere år, og det er ikke ualmindeligt, at de undervejs er blevet udsat for overgreb og udnyttet til tiggeri eller farligt arbejde for at skaffe penge til mad og til at betale menneskesmuglerne.

Symptomer og styrker

Flugten og de oplevelser, børnene har haft i deres hjemland, sætter selvsagt deres spor. Flere har symptomer på traumatisering, for eksempel udtalte søvnvanskeligheder. De savner deres forældre og søskende og gør sig mange bekymringer om deres ve og vel. Savnet og følelsen af ensomhed er ofte ganske overvældende og præger børnene dybt, og den manglende forbindelse til deres kultur og familiebaggrund kan gøre det særligt svært for dem at udvikle deres identitet og en sammenhængende livshistorie. Det bliver yderligere vanskeliggjort ved, at nogle af børnene i løbet af deres flugt- og asylproces har følt sig nødsaget til enten at undlade eller tilføje forhold om deres baggrund og flugthistorie, og den fortælling kan efterfølgende være svær at opretholde og leve med. Nogle oplever også, at det er et pres at leve op til de forestillinger, som de selv og deres familie har gjort sig om et liv i Vesten.

Alle de forhold gør, at UNHCR betegner de uledsagede flygtningebørn som en af de mest sårbare flygtningegrupper (Dickenson & Vangsbo 2012). Samtidig vidner det om en enorm styrke, at børnene på egen hånd har overlevet den lange flugt til Danmark. Tilsvarende oplever sagsbehandlere, at uledsagede flygtningebørn er meget målrettede og motiverede for at komme i gang med deres integration, herunder især at komme i gang med en uddannelse. Uledsagede flygtningebørn er altså på den ene side meget sårbare og på den anden side selvstændige og motiverede. Det stiller særlige krav til de professionelle, der møder netop den gruppe flygtninge.

Særlige behov og forhold

Børn og unge, der er flygtet hertil alene, har grundlæggende brug for det samme som børn, der er kommet sammen med deres forældre:

  • være i fysisk og psykisk sikkerhed  
  • tryghed og struktur i hverdagen

Fagpersoner som sagsbehandlere, lærere, pædagoger og kontaktpersoner, der er i kontakt med børnene, kan gøre meget for at give dem den sikkerhed og struktur, for eksempel ved at sikre en så overskuelig modtagelse som muligt med én tovholder, der har den primære kontakt med barnet.

I Ankestyrelsens rapport om modtagelsesarbejdet af uledsagede mindreårige i kommunerne, lægges der derudover op til:

  • At der tages hensyn til at modtage unge i grupper med hensyn til boligplacering, da det kan mindske de unges følelse af ensomhed og isolation.                
  • At der findes en midlertidig forældemyndighedsindehaver hurtigst muligt, da det giver tryghed for den unge, men også er nødvendigt for at få tilbud efter servicelovens regler om særlig støtte.
  • At man fra kommunal side er opmærksom på traumesymptomer, og at disse muligvis først viser sig et godt stykke tid efter den unges ankomst til kommunen, idet alt det praktiske den unge skal forholde sig til i starten kan overskygge alt andet

Redaktion

Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

Kilder og Litteratur

Svendsen, Grete (2013): Traumatiserede flygtninge og socialt arbejde, Dansk Flygtningehjælp, 2.udgave (1. udgave 2001).

Ankestyrelsen (2010): Uledsagede mindreårige flygtninge - modtagelse og indsats i kommunerne.

Sidst opdateret 7/8/2013

Samarbejdspartnere

Hvornår skal man værne om barnets fortrolighed ved at holde oplysninger tilbage, og hvornår er barnets udsagn så alvorlige, at man skal følge sin underretningspligt? Hvordan kan man få formidlet vigtige oplysninger videre til f.eks. modtagende institutioner samtidig med, at man er underlagt tavshedspligt? Disse dilemmaer er et fagligt arbejdsvilkår i arbejdet med børn og især børn med vanskeligheder, herunder også traumer. Der kan ikke gives standardløsninger for, hvornår hvad er rigtigt.  

Det lovmæssige udgangspunkt for pædagogens arbejde bliver gennemgået i pjecen: ”Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i tværfagligt samarbejde om børn og unge" fra Socialministeriet. Her finder man både henvisninger til lovtekst, cases og sammenligninger.

For at værne om sin egen troværdighed og opføre sig tillidsfuldt er det vigtigt at være åben over for børnene om den informationspligt, man har som pædagog. Den skærpede underretningspligt skal formuleres som en hjælp, og hjælpen består i at kontakte kolleger og/eller de relevante myndigheder, når det skønnes nødvendigt.

Sprogpædagoger

Nogle pædagoger anvender sprogpædagog som tilbud til tosprogede småbørn, der har brug for at få styrket deres sproglige udvikling. Sprogpædagogerne er uddannede pædagoger med indsigt i tværkulturelt og sprogpædagogisk arbejde. Det er sprogpædagogens opgave at sprogvurdere barnet, og, hvis der er behov, at udvikle en individuel sproglig handleplan for, hvordan barnet kan sprogstimuleres.

Ressourcepædagoger

En række af landets kommuner tilbyder ressourcepædagoger, som typisk er tilknyttet det kommunale støttekorps. Ressourcepædagogen er en pædagog, der har udviklet sine kompetencer inden for pædagogiske og psykiske problemer hos børn og i samtalen med forældrene i relation til disse problemstillinger. I forbindelse med de enkelte kommuners uddannelse af ressourcepædagogerne har man yderligere sat fokus på pædagogernes og børnenes ressourcer, således at udsatte børn ikke kun betragtes som udsatte, men børn der også har kompetencer, der kan være til glæde for deres omgivelser.

Flere kommuner har rigtig gode erfaringer med brug af ressourcepædagoger, da det skærper opmærksomheden på udsatte børn, hvilket medfører en hurtigere indsats i forhold til de særlige behov, de måtte have.

PPR

Hvis pædagogen mener, at der er nødvendigt at indstille et muligt traumatiseret barn eller et barn, der har brug for hjælp, fordi forældrene har traumer, til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), kan der efter samråd med forældrene laves en indstilling. Hvis forældrene er imod en indstilling, bliver det et spørgsmål, om barnet i så fald er truet, og man derfor skal lave en underretning. Inden da kan man prøve med flere samtaler med forældrene, hvor man i lige så høj grad fokuserer på det, barnet er god til.

Sundhedsplejersken

Sundhedsplejersken kan inddrages som en rådgivende funktion i institutionen. Man skal også her være opmærksom på, at man kun kan overdrage viden om barnet med forældrenes samtykke.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder

Ulla Hartvig, Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark
Nana Folke, Dansk Flygtnignehjælp

Sidst opdateret 6/9/2017

Når arbejdet påvirker dig

Som professionel, der er i kontakt med flygtninge med traumer, vil du sjældent være uberørt af arbejdet. Mødet med traumatiserede flygtninge konfronterer dig både med den umenneskelighed, vold og ydmygelse, som flygtningen har været ude for, og med de spor, som disse oplevelser har efterladt hos flygtningen. Den konfrontation med verdens ondskab og de lidelser, ondskaben afstedkommer, kan være svær at ryste af sig.

I arbejdet med børn, som for eksempel har været udsat for tab af familiemedlemmer, eller hvor disse børn lever i familier, der er dybt præget af, hvad de har været igennem, og hvor forældrene derfor har nedsat omsorgsevne, kan det være meget svært at bære barnets smerte.
 
Nogle vil være mere påvirkede end andre, og for de, der påvirkes meget, er det vigtigt at være opmærksom på, hvornår den følelsesmæssige påvirkning er god og hensigtsmæssig - som en drivkraft i arbejdet - og hvornår den bliver uhensigtsmæssig og måske sætter sig som blokeringer i den professionelle selv.

At blive rørt

Vi kan blive menneskeligt rørt af både glædelige og sørgelige historier. Det er grundlaget for vores empati og den måde, vi relaterer os til hinanden. Empati er vores evne til følelsesmæssig indlevelse og er en afgørende forudsætning for vores mulighed for at forstå målgruppens problemer, og hvad problemerne betyder for dem. Det er derfor helt naturligt, at vi kan blive berørt af en flygtninges vilkår, problemer, manglende ressourcer, kampvilje og meget mere.

I sin bog "Rørt, ramt og rystet" beskriver Susanne Bang, hvordan mødet med andre menneskers problemer kan påvirke den professionelle hjælper:

"Efter en lang dag i kontakt med menneskers problemer, hvor man har ydet støtte og omsorg, indlevet sig og forsøgt at finde gode løsninger, kan den professionelle hjælper føle sig tømt for energi og evnen til at rumme mere".

Det er ikke unormalt, at dit møde med flygtningen kan føre til, at man ikke orker flere problemer, eller at man har svært ved at bevare opmærksomheden.  Det er et arbejdsvilkår. Det bliver først problematisk, når du som fagperson ikke formår at balancere mellem på den ene side følelsesmæssig overinvolvering og på den anden side følelsesmæssig afstandstagen. En sådan ubalance kan man risikere at komme i, hvis man for eksempel involverer sig i de børn man arbejder med i en sådan grad, at man føler behov for at gøre sig til en forældresubstitut, eller hvis man bliver så overvældet af flygtningefamiliernes historie, symptomer og vilkår i Danmark, at man handlingslammet.

Sekundær traumatisering

I meget voldsomme tilfælde kan du måske føle dig ramt eller rystet og ende i en situation, hvor du ikke har psykisk eller emotionelt redskab til at håndtere følelserne. Forskning og erfaring viser, at der kan være en tendens til, at de, der opnår en tæt relation til et traumatiseret menneske, selv mærkes af traumet ved for eksempel at overtage noget af den traumatiseredes forstemthed eller magtesløshed og udvikle symptomer eller træk, der minder om dem, man ser hos den traumatiserede. Det ses naturligvis først og fremmest hos pårørende, men noget lignende kan forekomme hos professionelle.

Du risikerer særligt at blive hårdt ramt, hvis du er ung og uerfaren, meget indlevende, har oplevet noget lignende selv eller selv er i en svær periode. 

I forhold til børn er det her, behovet for at gøre sig til en slags forældresubstitut kan blive påtrængende. Man kan mærke trangen i sig til at tage barnet med hjem og gøre det godt eller tilbøjeligheden til at blive vred på forældrene for ikke at tage sig nok af barnet.

Udbrændthed

Hvis du arbejder med meget tunge problemstillinger og trættes af arbejdet og afmagten samt føler lede ved dine opgaver og de mennesker du omgås, kan du risikere at brænde ud. I langt de fleste situationer, når man dog ikke så vidt.

Udbrændthed er en stressreaktion, som kan opstå i arbejdet med mennesker. Udbrændthed rummer en konflikt mellem på den ene side den professionelle og hans eller hendes personlige arbejdsidealer og på den anden side det ydre system og det ydre system og de reelle muligheder for at leve op til idealerne. Udbrændthed indebærer også, at man som professionel distancerer sig til og bliver kynisk i forhold til klienten, at man har mindre interesse i sin personlige og faglige udvikling, og at man tror mindre på sin egen faglige formåen. Man får med andre ord ofte et pessimistisk syn på verden og kan have psykosomatiske symptomer som hovedpine og muskelsmerter.

Udbrændthed er forårsaget af en længere periode med konstant belastning og kan ende med depression og lange sygemeldinger. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på symptomerne på udbrændthed hos sig selv og sine kollegaer, inden man kommer for langt ud. Sammen med kolleger og ledelse må man vælge at omprioritere arbejdsopgaver og arbejdstid.

Redaktion

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark
Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Susanne Bang 2002: Rørt, ramt og rystet - supervision og den sårede hjælper. Socialpædagogisk Bibliotek.
Christiansen 1982
Koberg Christensen 2002
Judith Lewis Herman 1995: I voldens kølvand - psykiske traumer og deres heling. Hans Reitzels Forlag.

Sidst opdateret 9/11/2018

Hvad er traumer?

Hvis du vil vide mere om tortur, kan du læse en intrduktion hos Afdeling for Traume- og Torturoverlevere og hos Dignity - Dansk Institut mod Tortur


Se filmen Hvad er traumer? og få en introduktion til hvad det vil sige at leve med traumer
 

I At leve med traumer fortæller fem flygtninge deres historie om kampen for at skabe sig et godt liv på trods af svære odds

 

Der findes ikke et præcist antal på, hvor mange flygtninge der er traumatiserede. En gennemsnitlig betragtning ud fra flere undersøgelser er, at cirka 30 procent af de flygtninge, der kommer til Danmark, er traumatiserede. Det svarer til, at der bor godt 30.000 traumatiserede mennesker i Danmark i dag. Mange har oplevet krig, tortur og vold på nærmeste hold i hjemlandet og været på en ofte farefuld flugt for at komme til et sikkert land.

Eksempler på begivenheder, som kan medføre traumer for enhver, er naturkatastrofer, ildebrande, skibskatastrofer, voldtægt, gidseltagning med mere. Disse begivenheder finder som regel sted over kortere tid. Hos flygtninge vil der typisk være tale om oplevelser fra slagmarken, etnisk udrensning, arrestation, fængsling, ophold i koncentrationslejr og tortur, vold, og voldtægt, som udløser meget svære traumer. Hertil skal lægges selve flugtoplevelsen, som kan have strakt sig over en længere periode og de tab, der følger med at måtte forlade familie, ejendom og egen kultur.

Generelt kan man sige, at begivenheder, som kan udløse traumer, involverer:

• Alvorlig skade på egen person eller trusler om det
• Andres død eller trusler mod andres eller eget liv
• Grov overskridelse af ens egen eller andres personlige grænser såvel fysisk som psykisk eller trusler om det

I en undersøgelse blandt asylansøgere i Danmark udarbejdet af Amnesty Internationals lægegruppe dokumenteres det, at 44% havde været fængslet/tilbageholdt inden indrejse til Danmark, 59% havde vidnet krig/borgerkrig og 68% havde oplevet forfølgelse. 45 % angiver at have været udsat for tortur og i denne gruppe havde 91% været udsat for usystematiske slag og spark, 88% havde været udsat for trusler mod sig selv og familie, 88% havde været udsat for nedværdigende/ydmygende behandling, 65% havde været i isolation og 63% havde været vidne til tortur mod andre personer.

Traumatisering tager ikke hensyn til alder eller køn. Alle personer kan lide alvorlig psykisk overlast på samme måde, som vi alle kan brække et ben, men der findes forskellige individuelle beskyttelsesfaktorer og livsomstændigheder, som giver forskelle i traumets udformning. Helt afgørende er styrken af traumet eller traumerne, og hvornår i livet de traumatiserende begivenhederne finder sted, om der er tilbagevendende påvirkinger, og hvorvidt det forekommer i interpersonelle forhold. Af andre faktorer, som kan spille ind på evnen til at håndtere en traumatisk oplevelse, er:

• Spiritualitet
• Personlighed
• Realitetssans
• Engagement i eksempelvis et arbejde
• Følelsesmæssig åbenhed overfor andre
• Stor motivation for overlevelse

Fælles for alle traumatiserede er, at de voldsomme oplevelser i fortiden præger livet i årene fremover i større eller mindre grad.

Traumer er en almindelig reaktion på en unormal situation, og hos nogle forsvinder reaktionerne og symptomerne efter en tid. For andre varer de ved og udvikler sig til en reel lidelse. En del traumatiserede flygtninge får diagnosen PTSD. PTSD er en forkortelse for Post Traumatic Stress Disorder, der almindeligvis oversættes som posttraumatisk stressforstyrrelse.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark

Asylansøgere i Danmark : en undersøgelse af nyankomne asylansøgeres helbredstilstand og traumatiseringsgrad
København : Amnesty International, 2008. - 25 sider

Børn og unge med flygtningebaggrund : anbefalinger til professionelle / Montgomery, Edith; Linnet, Sidsel
København : Hans Reitzels forlag, 2012. - 154 sider

MTV om behandling og rehabilitering af PTSD – herunder traumatiserede flygtninge / Lund, Marie; Sørensen, Jens Hardy; Christensen, Janne Buck; Ølholm; Anne Mette
Region Syddanmark, 2008. - 375 sider

Rapport fra arbejdsgruppen om rehabilitering af traumatiserede flygtninge
Sundhedsministeriet , 2001. - 76 sider

Status på fakta og udfordringer i arbejdet med flygtninge med traumer i Danmark
Dansk Flygtningehjælp, 2009. - 10 sider

Traumatiserede flygtninge og socialt arbejde / Svendsen, Grete
Dansk Flygtningehjælp, 2001

Sidst opdateret 21/11/2018

Børn og traumer

Der bor cirka 106.000 flygtninge i Danmark. Af dem er godt 11.000 flygtningebørn og -unge. Dertil kommer 55.000 såkaldte efterkommere, som er børn af flygtninge.

Både børn, der selv er flygtninge, og børn født i Danmark af flygtningeforældre kan være påvirkede af deres egne eller forældrenes traumatiske oplevelser. Samtidig kan det være vanskeligt for familierne at finde deres ben her i Danmark, hvilket naturligvis også præger deres trivsel. 

Den følgende tekst fokuserer på de børn, der har vanskeligheder på grund af traumatisering, hvad enten det er hos dem selv eller i deres nærmeste omgivelser. Teksten henvender sig til alle professionelle, som arbejder med børn i flygtningefamilier.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge
Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri, Psykiatrisk Center Ballerup

Kilder og litteratur

Indvandrere i Danmark 2010. Danmarks Statistik,  2010

Sidst opdateret 4/9/2017

Før samtalen

Inden samtalen vil det være godt at gøre følgende:

  • Afklare, om der er behov for tolk af et bestemt køn og med bestemt dialekt
  • Briefe tolken om, hvornår tolkningen skal foregå, hvor længe den vil vare, hvilket sprog/dialekt der skal tolkes til og fra, og hvem der deltager i samtalen
  • Forberede tolken på indholdet af samtalen, så vedkommende er forberedt på eventuelle svære og følsomme emner, der vil blive drøftet

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Sidst opdateret 1/9/2017

Symptomer

Hvordan er det at flygte fra sit hjem og begynde helt forfra i et fremmed land? Det fortæller en bosnisk kvinde om i filmen Flygtning i Danmark. Filmen giver også svar på, hvilke vilkår der gælder for mennesker, der søger om og får asyl i Danmark

PTSD er ikke en sygdom i traditionel forstand, men et syndrom. Det vil sige, at det omfatter en række karakteristiske symptomer. De karakteristiske symptomer for PTSD-diagnosen kan deles op i tre hovedkategorier:

• Øget stress Menneskekroppen har nogle naturlige stressmekanismer i form af fastfrysen, kamp og flugt instinkter, som er hensigtsmæssige ved farer. Denne cyklus med mobilisering og efterfølgende afslapning er normale reaktioner og har almindeligvis ikke langvarige virkninger. Men bringer kamp- eller flugtreaktionerne ikke mennesket ud af faren, forstærkes den energi, der skulle have været udløst i kamp- eller flugtstrategien, og bindes i nervesystemet. Det kommer til udtryk som en konstant nervøs uro, som om personen frygter, at faren hvert øjeblik kan vende tilbage. Det betyder for eksempel, at det kan være vanskeligt at falde i søvn, og det kan være svært at huske, koncentrere sig og lære nyt. Mange er også mere følsomme over for støj – særligt hvis det minder om de traumatiske oplevelser. Andre eksempler på øget stress er pludselige vredesudbrud, angst, hjertebanken og svedeture.

• Genoplevelsesfænomener Personer med traumer gennemlever ofte den eller de traumatiske oplevelser igen og igen. Det kan være som mareridt, men det kan også være mens de er vågne, for eksempel på grund af en bestemt lyd, lugt eller et andet sanseindtryk. Det kaldes flashbacks. Flashbacks kan virke så voldsomt, at personen, mens det står på, kan have svært ved at skelne fortid fra nutid.

• Undgåelsesreaktioner Personer med traumer vil naturligt nok prøve at undgå at blive bragt tilbage til den traumatiske situation. Derfor forsøger de at undgå situationer, der kan minde dem om begivenhederne, for eksempel steder med mange mennesker eller bestemte aktiviteter. Det kan føre til, at de indskrænker deres tilværelse. Mange isolerer sig og mister kontakten med andre mennesker.

Mange flygtninge med traumer har også fysiske smerter som hovedpine og muskelspændinger. Ofte er der tale om diffuse smerter, som lægen ikke kan finde nogen fysisk forklaring på.

Efter en traumatisk begivenhed er det almindeligt at opleve PTSD-symptomer i større eller mindre omfang. Imidlertid er der først tale om en egentlig PTSD, når en person har haft disse symptomer i mindst en måned, og de er indtruffet senest 6 måneder efter begivenheden (ifølge diagnosesystemet ICD-10). Nogen kan leve en årrække med PTSD-symptomer, uden at de oplever en væsentlig forringelse af deres funktionsniveau, hvorefter symptomerne bryder frem i deres fulde omfang fx efter en ny stressende begivenhed.

Hvis man får konstateret PTSD, er det ensbetydende med, at der skal tages forholdsregler og í visse tilfælde særlige hensyn for at stabilisere og normalisere tilstanden.Traumatiseringen kan have afgørende betydning for evnen til at arbejde og evnen til at omgås andre mennesker herunder sine egne børn og ægtefælle. Et vigtigt redskab i bearbejdningen er åbenhed over for sig selv og sine nærmeste. Så har man mulighed for at diskutere symptomerne og erkende, at man i en længere periode ikke fungerer, som man plejer. Erkendelsen giver anledning til at justere forventninger både i forhold til arbejde og privatliv og derved fjerne noget af det pres, man lever i som traumatiseret. Hvis symptomerne ikke fortager sig over tid, er det almindeligt, at PTSD leder hen mod kroniske tilstande som håbløshed, depression og angst, der vil kræve terapi og medicinsk behandling. Mange studier af PTSD ofre viser, at meget voldsomme PTSD symptomer først dukker op som senvirkninger adskillige år efter, at de traumatiserende begivenheder har fundet sted.
 
Redaktion
Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge
 
Kilder og litteratur
Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark
 
Svendsen, Grete (2001): Traumatiserede flygtninge og socialt arbejde. Dansk flygtningehjælp

Sidst opdateret 10/2/2016

PTSD-diagnosen

Læs om hvilke symptomer der er karakteristiske for flygtninge med PTSD her

I filmen Traumer i hjernen får du en gennemgang af hjernens reaktioner på traumatiske hændelser

PTSD-diagnosen er en forkortelse af Post Traumatic Stress Disorder. Det diagnostiske grundlag for PTSD-diagnosen i Danmark er diagnosticeringssystemet ICD-10, som står for International Classification of Diseases, og er WHOs (World Health Organization) klassifikationssystem for sygdomme og andre helbredsrelaterede lidelser. Herudover eksisterer også det amerikanske diagnosticeringssystem DSM-IV, som står for Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders.

Diagnostiske kriterier ifølge ICD-10:

A. Tidligere udsættelse for exceptionel svær belastning (af katastrofekarakter)

B.
1. tilbagevendende genoplevelse af traumet i "flashbacks", påtrængende erindringer eller mareridt
eller
2. stærkt ubehag ved udsættelse for omstændigheder, der minder om traumet

C. Undgåelse af alt der minder om traumet

D.
1. delvis, eventuel fuld amnesi for den traumatiske oplevelse
eller
2. vedvarende symptomer på fysisk overfølsomhed eller alarmberedskab med mindst 2 af følgende symptomer:
 
   (a) ind- eller gennemsovningsbesvær
   (b) irritabilitet eller vredesudbrud
   (c) koncentrationsbesvær
   (d) hypervigilitet
   (e) tilbøjelighed til sammenfaren

E. Optræder inden for 6 måneder efter den traumatiske oplevelse.

DSM – IV:

Forskellen mellem ICD-10 og DSM-IV er, at i DSM-IV diagnosekriterierne indeholder definitionen på traume både objektive og subjektive aspekter. De objektive aspekter ved traume er observerbare og målbare af andre, og de subjektive aspekter indeholder personens individuelle indre oplevelser. For at opfylde diagnosekriterierne må personen have et bestemt antal symptomer fra hver kategori.

I DSM-IV defineres en traumatisk begivenhed som en, i hvilke personen oplevede eller var vidne til en begivenhed, som indebar aktuel eller truende død eller alvorlige skader eller en trussel mod egen eller andres fysiske integritet (den objektive del), og som indebar intens frygt, hjælpeløshed eller rædsel (den subjektive del). Traumatiske begivenheder er ud fra denne definition sammenfaldet mellem de objektive og de subjektive kriterier.

Komorbiditet

Posttraumatiske stresssymptomer optræder imidlertid ofte sammen med andre typer af symptomer hos torturoverlevere, og som ofte også vil opfylde kriterierne for andre psykiske forstyrrelser, f.eks. angstforstyrrelser og depression. Ikke alle torturoverlevere opfylder kriterierne for PTSD, men kan have nogle af de symptomer, der er indeholdt her, og en del torturoverlevere har i tillæg symptomer, der ikke indgår i PTSD-diagnosen, som f.eks. oplevet personlighedsændring og depression.
 

Redaktion
Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur
Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark
Edith Montgomery, Afdelingsleder og forsker, Dignity – Dansk Institut mod Tortur
 
Jens Hardy Sørensen, psykolog, Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark
 
PTSD-foreningen

Sidst opdateret 4/9/2017

Pædagogiske rammer


Traumer i familien
viser, hvordan det kan påvirke børn at vokse op i et hjem, hvor en eller begge forældre er traumatiserede

Som pædagog, der har med flygtningebørn at gøre, er det væsentligt at have en vis baggrundsviden om børn i traumatiserede flygtningefamilier, og det er vigtigt at være bevidst om, hvilken støtte du kan tilbyde det enkelte barn. 

Når pædagogen møder børn fra traumatiserede flygtningefamilier, er det først og fremmest vigtigt at finde ud af, hvordan det enkelte barn navigerer og reagerer i forskellige situationer og støtte op om de mestringsstrategier, barnet trækker på. Derudover er det vigtigt at være nærværende og åben over for barnet og inddrage forældrene i arbejdet med barnet. Ud over forældrene er pædagogen den person, der har den daglige kontakt til barnet og derfor har mulighed for at skabe en stabil relation.  

Til at understøtte børns mestringsstrategier og trivsel er det vigtigt at skabe nogle gode pædagogiske rammer, som fremmer et befordrende læringsmiljø. Det gøres først og fremmest ved at tage udgangspunkt i den pædagogiske praksis, der i forvejen eksisterer i den enkelte institution, men med et skærpet fokus på børnenes psykosociale trivsel og det at skabe en rolig, tryg, stabil og struktureret hverdag. Sådanne rammer er gode for alle børn, men kan være særligt vigtige for børn, der lever i traumatiserede flygtningefamilier, idet hjemmet ofte kan være præget manglende overskud, uro og utryg tilknytning.

STROF-modellen, som er udviklet af den svenske børnelæge Lars Gustaffson, kan være en nyttig at have for øje, når man arbejder med børn i traumatiserede flygtningefamilier, idet modellen netop sætter fokus på struktur, tale og tid, ritualer, organiseret leg og forældresamarbejde – elementer som understøtter skabelsen af en rolig hverdag.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder

Jette Luna og Charlotte Bie, Center for tosprogethed og interkulturalitet, Professionshøjskolen UCC

Sidst opdateret 6/9/2017

Pædagogiske aktiviteter

"Projekt Skoleparathed" forbereder socialt udsatte to-sprogede børn til skolestart ved at styrke deres kompetencer gennem leg og musik. Få mere viden gennem inspirationsfilm fra børnegrupperne.
 
 

Flygtningebørn - virkningsfulde indsatser. Forskningsregistrant om psykosociale interventioner for børn og unge med flygtningebaggrund Dansk Flygtningehjælp 2011

 

Projekt Fokuseret PTSD-indsats har produceret to film, hvor drenge på 10-14 år fra Gellerup lærer om at håndtere følelser og adfærd.

Det pædagogiske miljø er ikke et terapeutisk miljø. Men der kan tilrettelægges pædagogiske aktiviteter, som støtter børnene i at få øje på ressourcerne både i sig selv og omkring dem (i familien), og som hjælper dem med at agere i deres følelsesmæssige verden.

Pædagoger er relationsarbejdere, og derfor sker det, når man arbejder med emner som følelser og identitet, at børn fortæller om svære oplevelser, for eksempel et familiemedlem, barnet har mistet. Her er det vigtigt at lytte til barnet og rumme dets oplevelser, følelser og reaktioner, men ikke at påtage sig opgaver, der ligger uden for pædagogens eget ekspertisefelt. Det er ikke pædagogens opgave at tilbyde samtaleterapi eller diagnosticere problemet. Det er heller ikke pædagogens opgave at vurdere, hvornår et barns hovedpine, mavepine eller andre smerteklager er mere eller mindre alvorlige. Her skal du gøre gavn af relevante samarbejdspartnere.

Aktiviteterne, som præsenteres her, skal ses som øvelser, der kan anvendes i den almindelige dagligdag med børnene. Formålet med dem er, at de kan understøtte samtaler med børnene om det, som er betydningsfuldt i deres liv. Nogle af aktiviteterne understøtter børnene i at blive bevidste om deres følelser, så de kan skelne mellem forskellige typer af følelser. Andre aktiviteter handler om betydningen af at være bevidst om sin identitet og det netværk, barnet har omkring sig. Aktiviteterne skal således ikke ses som nogle, der på forhånd tager udgangspunkt i svære problematikker. Men dukker de op, er det vigtigt at identificere, hvis der er tale om en problemstilling, som er tung for barnet, og som kræver, at der henvises videre.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder

Nana Folke, Dansk Flygtningehjælp

Sidst opdateret 6/9/2017

Forældresamarbejde


I At leve med traumer fortæller fem flygtninge, hvordan de på trods af svære odds har fået et godt liv i Danmark og lært at leve med deres traumer

Forældrene er en vigtig ressource og har selvsagt stor betydning for, hvilket udbytte barnet har af dagligdagen i vuggestuen eller børnehaven. Et godt samarbejde, der bygger på en god og ligeværdig dialog, giver pædagogerne kendskab til familien og et bedre kendskab til barnet. Det giver samtidig familien indsigt i institutionens arbejde.

Samarbejdet med forældre i flygtningefamilier kan somme tider være en ekstra udfordring, da forældrene kan være traumatiserede og slås med en række andre udfordringer. Det kan præge forældreevnen, og forældrene kan føle det som et ekstra pres med indblanding udefra, fordi de måske i forvejen har skyldfølelse over ikke at kunne yde tilstrækkelig støtte over for deres barn. En anden sandsynlig reaktion fra traumatiserede forældre kan være resignation eller manglende energi eller lyst til at deltage i det almindelige forældresamarbejde.

Gensidig forventningsafstemning

Det er derfor meget vigtigt, at du som pædagog er ekstra opmærksom på at etablere et godt forældresamarbejde. Det gør du blandt andet ved fra start af at være tydelig omkring forventninger og krav i forhold til forældrene. Hvad forventer I som institution af samarbejdet, og hvorfor gør I, som I gør? Og hvilke forventninger har forældrene til institutionen? En sådan forventningsafstemning kan være første skridt i forhold til at få skabt et tillidsfuldt forhold til forældrene.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Charlotte Bie, Center for tosprogethed og interkulturalitet, Professionshøjskolen UCC

På bølgelængde- Metoder til dialog og samarbejde mellem tosprogede forældre og professionelle. Dansk Flygtningehjælp, 2008

 

Sidst opdateret 6/9/2017

Under samtalen

  • Bland ikke tolken ind i de beslutninger, du træffer som fagperson
  • Inddrag ikke tolken i samtalen og diskutér derfor heller ikke argumenternes saglighed
  • Sørg for, at du og flygtningen sidder over for hinanden, så du har den primære kontakt. Tolken skal dog kunne se begge parter
  • Sørg for, at flygtning og tolk hilser på hinanden
  • Fortæl flygtningen, at hele samtalen vil blive tolket, og at tolken har tavshedspligt
  • Styr samtalen fra start og gør det tydeligt, at tolkens rolle er at lette kommunikationen ved at oversætte - ikke at styre den
  • Sikr dig så vidt muligt, at flygtningen har forstået det, du har sagt, på den måde du mener det, og sikr dig på samme måde, at du har forstået flygtningens budskab
  • Tolken skal formidle budkskaber, uden at meningen bliver forvrænget, og være kulturformidler i den forstand, at tolken skal formidle, hvordan parterne forstår hinanden
  • Husk at tolken har behov for pauser og ikke bør tolke mere end 45 minutter ad gangen

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Sidst opdateret 1/9/2017

Kilder og litteratur

Kilder

Zahra Dahti, leder af Børnehuset Atlantis, Vollsmose Odense
Susanne Hamborg, leder af børnehaven Spiren, Gellerupparken i Århus
Gerry Meleady, leder af Børnehuset Bøgeparken, Vollsmose Odense

Personerne ovenfor har været med til at udvikle de pædagogfaglige tekster.

Litteratur

Litteraturlisten omfatter både den litteratur, der er anvendt i teksten og øvrige anbefalinger.

Barn i krig : röster och fakta / Gustafsson, Lars H.; Lindkvist, Agneta; Böhm, Birgitta. Redda Barnet, 1988

Børn af Krig og Fred – Flygtningebørn i folkeskolen. Et metodehæfte. Dansk Flygtningehjælp, 2011

Børn og unge med flygtningebaggrund : anbefalinger til professionelle / Montgomery, Edith; Linnet, Sidsel
København : Hans Reitzels forlag, 2012. - 154 sider

Der findes ingen undskyldning for tortur / Duygu, Hüseyin. Lindhardt og Ringhof, 2000

Det er o.k. at være ked af det / Guni, Martin. Ørnens forlag, 1999  (børnebog)

Det gode skole hjem samarbejde : Håndbog i skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, 2010

Det traumatiserede barn – symptomer, konsekvenser og behandling / Bovbjerg, Anne; Kahler, Espe Maria.  Frydenlund, 2007

En daglig udfordring / Haastrup, Birgit
I :  Etniske minoritetsbørn med psykisk syge eller traumatiserede forældre / Møller, Bjarne (red),  pp 22-24. Socialt Udviklingscenter, SUS, 2004

Et spadestik dybere - den tidlige sprogindsats / Vejle, Anja; Vedsted, Susi:Tema: Dansk som andetsprog,  Frikvarter nr. .32, 11-19, 2006

Etniske minoritetsfamilier og socialt arbejde / Skytte, Marianne. Hans Reitzels Forlag, 2. udgave, 2008

Flygtningebørn : traume, udvikling, intervention / Montgomery, Edith. Dansk Psykologisk Forlag, 2000

Frirum – en håndbog med viden, metoder og inspiration til børnegrupper med børn i traumatiserede flygtningefamilier. Røde Kors, 2011

Følelsernes sprog – psykoedukation i børnehøjde : et metodehæfte om pædagogisk arbejde med traumatiserede børn. Synergaia, 2010

Gundevild i 1000årsskoven – en eventyrfortælling om kraft / Henriksen, Kis 
Forlagetkis, 2013

Integration; Små succeser i Vollsmose / Rasmussen, Johan
Børn og unge nr. 16, 2006

Kend familiens historie / Tostenes, Dorte
I : Etniske minoritetsbørn med psykisk syge eller traumatiserede forældre / Møller, Bjarne (red). Socialt udviklingscenter, SUS, 2004, pp 25-28

Krigsramte børn i eksil / Hedegaard, Marianne; Frost, Søren;  Larsen, Inger. Klim, 2004

Når det almindelige bliver ualmindeligt vigtigt - en bog om børn med traumer / Lauritzen, Marianne (red); Nørregaard, Stinne Marie (red.). Special-pædagogisk forlag, 2002

Pædagogisk relationskompetence : fra lydighed til ansvarlighed / Juul, Jesper; Jensen, Helle. Apostrof, 2004

På bølgelængde- Metoder til dialog og samarbejde mellem tosprogede forældre og professionelle. Dansk Flygtningehjælp, 2008

Snak om det… med alle børn – en bog om angst, depression, stress og traumer / Glistrup, Karen
PsykINFO forlaget – psykinfomidt.dk, 2. udgave 2013. Findes også på engelsk: Talk about it… with every child - a book about anxiety, depression, stress and trauma, 1 edition 2013 

Stigmatisering eller negligering, om traumer og deres udbredelse i Vollsmose, Odense, med baggrund i en undersøgelse af elever på Risingprojektet / Buch, Sisse. Masterafhandling Syddansk Universitet, 2007

Traumeproblematikken / Christiansen, Lars Koberg. Tema: Dansk som andetsprog.
Frikvarter nr.32, 24-29, 2006

Trin for trin : 1 : social og emotionel læring for børn i alderen 4-6 år : 2 : social og emotionel læring for børn i alderen 7-8 år : 3 : social og emotionel læring for børn i alderen 9-10 år / Gregersen; Lone; Lindhard, Bente. CESEL, 2000

Undskyld, men det er min første krig : om psykosocial træning under vanskelige forhold / Bang, Susanne;  Koberg Christiansen, Lars; Heap, Ken. Dafolo, 1999

Working creatively with young children within a context of continous trauma / Thomson, Kirsten
Intervention : international journal of mental health, psycosocial work and counselling in areas of armed conflict 4(2), 161-165, 2006

Sidst opdateret 26/10/2018

STROF-modellen

Den svenske børnelæge Lars Gustafsson har udviklet en model for det pædagogiske arbejde, som kan være nyttig at have for øje, når man arbejder med børn i traumatiserede flygtningefamilier.

Struktur

Struktur hjælper til at modvirke indre kaos og den uforudsigelighed, som mange børn i traumatiserede flygtningefamilier kan være ramt af. Struktur skaber genkendelighed, som på sigt hjælper barnet til at få den ro, det kræver for at udvikle sig og dermed lære.

Strukturen kan skabes gennem faste rammer, forudsigelighed og orden. Det kan gøres gennem organiseringen af pædagogikken og indretningen af institutionen, for eksempel gennem aktiviteter i små grupper, små hyggekroge og generel orden. Også kontinuitet i personalegruppen er vigtig, så barnet har forudsigelighed i forhold til de voksne, der omgår det.

Tale og tid

Tale og tid, hvor man gennem en fast, rummelig og anerkendende kontaktvoksen giver plads til at lytte til det enkelte barn. En af måderne, anerkendelse skabes på, er ved at anvende et positivt sprog overf or barnet. Hvis et barn har trøstet et andet barn, kan du for eksempel sige: ”Du er en god ven - det var dejligt, at du trøstede X”. Du skal selvfølgelig også sætte grænser indimellem, men det kan også gøres anerkendende, så som: ”Jeg kan se, du er vred på X, men jeg vil ikke have, du slår ham”.

Når du er i dialog med barnet, er det vigtigt, at samtalen foregår på barnets præmisser. Det forudsætter, at du er forstående og lyttende og møde barnet dér, hvor det er. Det vil sige, at du skal gribe fat i det, barnet siger, og derfra hjælpe med at sætte ord på de følelser, der for eksempel knytter sig til det, barnet taler om, ved at spørge ind. Dog bør du respektere, hvis barnet ikke ønsker at tale om det svære – det kommer ofte med tillid og tryghed.

Ritualer

Ritualer skaber også genkendelighed og dermed tryghed. Ritualer kan være i forhold til dagligdagen, hvor der er en fast måde at starte og slutte dagen samt spise på. Det kan også være i forhold til højtider, så man for eksempel fast fejrer julen og ramadanen.

Organiseret leg

Organiseret leg kan hjælpe børnene med at bryde forvirring og restløshed gennem ordnede aktiviteter, som du som professionel støtter op om, indtil børnene selv er i stand til at varetage legen.  

Forældresamarbejde

Støt forældrene i at genvinde og genopbygge forældrerollen ved at skabe et godt forældresamarbejde.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Barn i krig. Röster och fakta / Gustafsson, Lars; Lindkvist, Agneta; Böhm, Birgitta
Rädda Barnen/Verbum Gothia, Stockholm 1987
- Udviklet til brug i lærerkontekst af Jette Thulin, lærer og koordinator af støttecentret på Søndervangsskolen i Viby

Sidst opdateret 6/9/2017

Introduktion til institutionen

Daginstitutioner har deres egen hverdag. Tænk blot på forventningerne om, at forældre afleverer barnet personligt til en pædagog, at de medbringer ekstra tøj til barnet osv. Sådan en hverdag kan være særligt svær at navigere i for forældre, der ikke kender til brugen af daginstitutioner. Derfor er det vigtigt, at du som pædagog er ekstra opmærksom, ved for eksempel:

  • At italesætte og vise forældrene de uskrevne regler. Det kan du for eksempel gøre ved at vise dem en af de andre børns madpakker og frugtkurv.
  • At lave en enkel forældrepjece på flere forskellige sprog, hvor åbningstider, regler som navn på madpakken og i børnenes tøj fremgår, ligesom regler om, at man skal ringe inden et bestemt tidspunkt, hvis børnene ikke kommer m.m. fremgår.
  • At lave et ringbind med laminerede fotos af hverdagen, hvor der for eksempel kan være fotos af en samling, en madpakke og af aktviteter, børnene laver i løbet af en dag, så som rutsjetur på legepladsen, træklatring på skovturen, perlepladeproduktion m.m.
  • Andre ideer kunne være billeder af traditioner, årstider og forældresamarbejde.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder

Susanne Hamborg, leder af børnehaven Spiren, Gellerupparken Århus

Sidst opdateret 6/9/2017

Spørg forældrene

Pædagoger kan have berøringsangst og være bange for at spørge ind til børn og forældre i flygtningefamilier, fordi de ved, de kan have oplevet noget forfærdeligt. Men der er ikke grund til at holde sig tilbage. Det er altid godt at være nysgerrig på familien, og det kan være nyttigt at vide, hvor familien kommer fra, hvor længe de har boet her, om de har haft en god ferie osv. Sådanne spørgsmål kan man sagtens stille forældrene, og det viser interesse, som kan være med til at gøre, at de føler sig trygge.

Når der er skabt et mere tillidsfuldt samarbejde kan det også være fint at spørge, hvordan forældrene egentlig kom til Danmark, hvad de synes om at bo i Danmark osv. Det er selvfølgelig vigtigt, at du er bevidst om, at du er pædagog og ikke terapeut og derfor ikke spørger ind til hvad som helst. Men så længe, der spørges på et plan, som blot viser interesse, vil det oftest blive modtaget positivt.

Andre måder at vise interesse på over for flygtningens baggrund kan være ved at markere højtider eller følge med og kommentere på nyheder fra deres hjemlande. Ved at følge med opnår man dels at vise respekt for forældrenes situation, men også at være på forkant med en potentiel konfliktsituation. Forværring af en krigssituation, naturkatastrofer, politiske ændringer m.m. kan påvirke forældrene og dermed børnene rigtigt meget. Det kan medføre dårlig eller ingen søvn, fordi forældrene følger med i TV eller ringer bekymrede hjem til slægtninge i hjemlandet. Og så er lunten måske endnu kortere end normalt, når man afleverer sit barn i institution næste morgen.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder

Jette Thulin, lærer og koordinator af støttecentret på Søndervangsskolen i Viby
Susanne Hamborg, leder af børnehaven Spiren, Gellerupparken Århus 

Sidst opdateret 6/9/2017

Forældremøder

En væsentlig forudsætning for, at forældrene møder op til forældremøderne, er at de føler, at de får noget ud af møderne. Nedenfor finder du nogle gode råd, der kan være med til at motivere forældrenes fremmøde:

  • Gør noget ud af forberedelsen og sørg for, at alle forældre kommer til orde gennem din planlægning.
  • Afhold møderne i lokaler med mødeborde, så alle kan se hinanden. Lav bordkort, så forældrene får snakket på kryds og tværs, og der ikke er nogle forældre, som føler sig uden for.
  • Sørg for at informere om forældremødet flere gange, både gennem skriftlige breve på forskellige sprog og opfulgt af personlig henvendelse.
  • Madlavning, børnepasning og kompliceret transport kan være faktorer, der forhindrer forældrene i at deltage. Kom så vidt muligt disse udfordringer i forkøbet ved for eksempel at starte mødet med fællesspisning eller gør et rum klar, hvor børnene kan lege sammen med en pædagogmedhjælper.
  • Gør emnerne så konkrete som mulige. Vis for eksempel materialer frem eller hav et tematisk oplæg på dagsordenen - for eksempel sundhed, det gode forældresamarbejde eller når søskende tager for meget ansvar - som I kan diskutere ud fra.   
  • Sørg for at inddrag forældrene ved for eksempel at spørge dem, hvad de synes er vigtigt at få med på dagsordenen til næste møde. Er det et bestemt tema, kan de jo også være med til at tilrettelægge mødet og komme med forslag til, hvordan temaet gribes an.


Forældrecafé i Vollsmose

I Børnehuset Atlantis i Vollsmose har man gennem forældrecafeer arbejdet på at styrke forældresamarbejdet. Formålet var at styrke forældrenes viden og evne til at opdrage deres børn gennem foredrag, vejledning og rådgivning, men også at give forældrene en øget interesse for at deltage aktivt i forældreråd og instutionens dagligdag.

Forældrecafeerne fandt sted syv gange af tre timer, og forældrene var selv med til at planlægge cafeerne, der blandt andet handlede om sundhed, børneopdragelse, det gode forældresamarbejde, børns sproglige udvikling og når søskende tager for meget ansvar.

Forældrecafeerne har blandt andet ført til at:

  • Forældrene er mere åbne og direkte over for personalet.
  • Forældrene føler de er blevet taget alvorligt og lyttet til.
  • Personalet er blevet klogere på forældrenes livsvilkår og værdier.
  • Personalet er blevet bekræftet i, at forældrene har mange ressourcer og kompetencer, som kan udnyttes bedre i hverdagen. 

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder

Zahra Dashti, leder af Børnehuset Atlantis
Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration 2010: Det gode skole-hjem samarbejde 

Sidst opdateret 6/9/2017

Forældresamtaler

For alle forældre kan det virke som et pres, når fagperson involverer sig i familiers liv, men for traumatiserede forældre kan forældresamarbejdet være en ekstra udfordring. Det er derfor vigtigt som pædagog at være afklaret med hvad formålet med samtalen er og afgørende at tage udgangspunkt i forældrenes forskellighed og den enkelte forælders ressourcer.

I forbindelse med planlægning og gennemførelse af samtalen med forældre fra flygtningefamilier, som kan være traumatiseret, er det væsentligt at du:

  • Har undersøgt om forældrene behersker et dansk, der er godt nok til at snakke om barnets gang og dagligdag i institutionen. Ellers bør du bruge tolk – det skaber tryghed for begge parter.
  • Sørger for at rammerne er i orden: Det vil sige at være opmærksom på, at døren ikke er låst, at rummet ikke skal være for lille og klaustrofobisk, at forældrene skal have mulighed for at sidde tæt ved døren og at der bliver serveret vand. Det skaber tryghed og sørger for at eventuelle traumer ikke reaktiveres
  • Præsenterer en samlet overskuelig forklaring af de emner, I skal drøfte og holder fokus på barnets situation i institutionen. 
  • Anerkender at forældrene har ressourcer og støtter deres indsats. Det kan godt være, at forældrene er analfabeter og har svært ved at støtte børnene i det sproglige, men så kan det være, at de er gode til at være i køkkenet sammen med deres barn. Roser man dem er det med til at understøtte at forældre kan skabe positive forandringer i familien ud fra de forudsætninger som er til rådighed.
  • Formidler positivt om barnets udvikling og styrkesider uanset det kan være en udfordring, hvis barnets situation er præget af alvorlige problemer.
  • Lytter til forældrene og skaber rum for at de kommer til orde
  • Tager de udfordringer op, der kan være i forhold til barnet, men at du prioriterer i udfordringerne, da forældrene kan have svært ved at rumme det. Et problem angående for eksempel barnets forstyrrende adfærd skal selvfølgelig tages op. Her kan det være en god idé at forklare konsekvenser (for eksempel at det går ud over kammeratskabet) samtidig med at pædagogen kommer med forslag til, hvordan situationen kan forbedres. På den måde hjælper du forældrene på vej med en problemløsning, selvom de selvfølgelig også skal have lov til at komme med deres bud på at ytre de ting, de synes der skal sættes i værk for at hjælpe deres barn. Bliver problemet til en konflikt, fordi forældrene har en anden opfattelse, kan du hente gode råd til konflikthåndtering.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder

Zahra Dashti, leder af børnehuset Atlantis, Vollsmose
Susanne Hamborg, leder af børnehaven Spiren, Gellerupparken i Århus

Sidst opdateret 6/9/2017

Konflikthåndtering

Uanset hvilke forældre, man har at gøre med, risikerer man som pædagog at skulle forholde sig til konflikter med forældre. Alligevel skal du være særligt opmærksom i forhold til forældre, der måtte være traumatiserede, da nogle af symptomerne kan være irritabilitet og vrede samt humørsvingninger. Som fagperson er det vigtigt, at du ikke tager det personligt, når der opstår konflikter, men i stedet håndterer dem ud fra et fagligt synspunkt.

Børnehaven Spiren har udarbejdet en beredskabsplan med en fast strategi for konfliktforløb, som alle ansatte introduceres til. Planen ser sådan ud:

  • Tag den vrede forælder med ind i et kontor eller fjern børnene fra den vrede forælder, så børnene beskyttes og ikke oplever, at mor/far er vred på pædagogen.
  • Lad lederen eller souschefen tage konflikten med forælderen, så medarbejderne beskyttes. Nogle forældre respekterer også chefen mere.
  • Sørg for at en anden befinder sig i nærheden, så vedkommende om nødvendigt kan kalde efter hjælp.
  • Anerkend årsagen til vreden hos forælderen.
  • Lad forælderen tale ud.
  • Glem din egen dagsorden, men sæt grænser for forælderens opførsel.
  • Kald efter hjælp, hvis konflikten kommer ud af kontrol.
  • Indberet hændelsen, internt eller eksternt.

Anerkend årsagen til vreden, men sæt grænser 

Personalet er ofte overlegent sprogligt og fagligt i forhold til forælderen, og det kan være fristende at snakke løs og sætte på plads. Men det løser ikke konflikten. Forsøg i stedet så vidt mulig at være åben og imødekommende, blandt andet ved at angive årsagen til vreden og giv medhold. For eksempel: ”Jeg kan godt forstå, du blev vred over… Det ville jeg også være blevet”. Det er sværere at eskalere en konflikt, når man bliver anerkendt.

Du har måske ti svar på tiltale, men glem dem. Find et eller to punkter, som du synes er vigtigst. Konfliktstemningen - og måske også sprogproblematikker - forhindrer alligevel en alt for konstruktiv snak. Det vigtige er at få konflikten talt ned, så der er plads til dialog igen.

Det er samtidig vigtigt, at man i situationen tør optræde som autoritet - uden at være autoritær. Det er nemlig ikke i orden, at forælderen bliver så vred foran børn og personale. Fortæl derfor forælderen, at han/hun har overtrådt en grænse i daginstitutionen, og at det ikke må ske igen.

Indberettelse af hændelse

Det er vigtigt at beslutte sig for, hvordan man indberetter en hændelse med vold, trusler eller andet grænseoverskridende. Udarbejd en bestemt procedure, hvor hændelsen nedskrives, og ledelsen orienteres. Dermed kan der træffes beslutninger om eventuelle tiltag som for eksempel orientering af børne- og familieafdelingen i kommunen.

Daginstitutionen Spiren har udarbejdet et internt skema, hvor de skriver dato, hændelsesforløb, involverede personer (børn, voksne) og eventuelle vidner ned. Skemaet registrerer, hvad der skete, og hvem det skete for, og på den måde kan man se, om det er det samme barn/personale/familie, der ofte er involveret. Det er ligeledes dokumentation i forhold til kommunen.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder

Susanne Hamborg, leder, af Spiren, Gellerupparken i Århus

Sidst opdateret 6/9/2017

Følelser

At kunne mærke sig selv og kende forskel på følelsesmæssige tilstande i kroppen er afgørende for, om barnet kan læse sine omgivelser og dermed skabe mening og samhørighed i sine relationer. Men mange børn fra traumatiserede flygtningefamilier kan netop have svært ved at sætte ord på følelser og mærke sig selv og andre. Derfor kan det være en god idé at øve børnene i at tale om følelser ud fra konkrete øvelser/redskaber:

Eventyr og historier

Du kan snakke om følelser gennem eventyr og historier, som giver børnene fortællinger, som de kan spejle egne erfaringer, bekymringer og følelser i. Derudover er det en god måde at diskutere problematikker med børnene på, uden at de eksponerer sig. Mange børn har lettere ved at beskæftige sig med den gode prinsesses og den onde drages følelser frem for at tale om sig selv, og børn kan sagtens få selvindsigt ved at tale om andres gode eller onde oplevelser.

Eventyr er gode, netop fordi de berører noget af det helt grundlæggende i alle mennesker; det gode, det onde og håbet. Der findes også gode historier om det at miste, om sorg og om at være ked af det. To gode eksempler på bøger i den kategori er ”Marvi Myrebjørn fatter håb” af Donna O’toole og ”Det er OK at være ked af det” af Guni Martin.

Historierne kan give børnene mulighed for at tale ud fra noget fælles tredje. Som pædagog er det vigtigt, at du er nærværende og lytter og følger op ved at spørge ind til historierne, eksempelvis: "Hvem kan hjælpe Lidja…?" eller "Hvad kan Lidja gøre, for at…". Spørgsmål hvis svar kan fremme børnenes mestringsstrategier, fordi de også lærer at reflektere over, hvordan de selv kan håndtere de følelser, de bliver opmærksomme på. Som pædagog skal du dog være opmærksom på, at historierne kan give anledning til bemærkninger fra børnene – også om deres eget personlige liv. Her skal pædagogen lytte og rumme barnets følelser og hjælpe barnet med at sætte ord på. Men er det noget, der for eksempel vedrører en kritik af forældre, er det ikke pædagogens opgave at pointere, hvorvidt forældrene gør noget rigtig/forkert, men i stedet snakke med forældrene om det og henvise dem videre, hvis der er behov for det.

Tegninger

Tegninger kan give anledning til, at børn får udtrykt noget, de har på hjerte. Det kan både være gennem helt frie tegninger og gennem tegninger inspireret af en historie eller en særlig oplevelse, som det enkelte barn har haft. Barnet kan også af pædagogen blive bedt om at tegne konkrete tegninger af for eksempel ‘dine bedsteforældres hus’, ‘din familie’, ‘det bedste, der kan ske’ osv.

Tegningerne skal ikke fortolkes af pædagogen. De skal have lov til at stå alene. Hvis barnet tager et emne op, der kan være med til for eksempel at styrke barnets selvforståelse, er det vigtigt at gribe fat i det, barnet siger, da det kan være med til at sætte ord på barnets følelser og dermed give barnet større mulighed for selvstændig tænkning og ansvarlig stillingtagen.

Billeder

Endelig kan du også tale om følelser med børnene gennem billeder, der viser ansigter, som for eksempel er glade, triste eller vrede. Det kan både være med udgangspunkt i ukendte personer, men det kan også være med udgangspunkt i billeder fra daginstitutionens egen hverdag.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Marianne Lauritzen m.fl. (red.) 2002: Når det almindelige bliver ualmindeligt vigtigt. Specialpædagogisk Forlag
Røde Kors 2011: Frirum - en håndbog med viden, metoder og inspiration til børnegrupper med børn i traumatiserede flygtningefamilier
Synergaia 2010: Følelsernes sprog - psykoedukation i børnehøjde

Sidst opdateret 6/9/2017

Brug af tolk

Tolkeguide - håndbog om tolkning i den kommunale indsats
Social- og Integrationsministeriet 2012

Kommunerne er i henhold til retssikkerhedsloven og forvaltningsloven underlagt en tolkeforpligtelse. Ifølge retssikkerhedsloven §4 skal borgeren have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag, og af forvaltningsloven fremgår det, at myndighederne har pligt til at sikre sig, at deres budskab er blevet forstået af modtageren. Forudsætningen for kommunikationen er jo, at begge parter forstår hinanden.

Et velfungerende samarbejde

En forsvarlig tolkning kan kun foregå gennem en tolk, der mestrer sproglige udfordringer på et højt niveau. For at være sikker på kvaliteten af tolkningen anbefales det, at du så vidt muligt enten benytter en tolk, der er certificeret tolk gennem den nu afskaffet tolkeuddannelse eller nuværende akademiuddannelse, eller en der har flere års erfaring med at tolke.

For at sikre et velfungerende samarbejde mellem fagperson og tolk er det vigtigt, at begge parter kender til de tolkeetiske regler om neutralitet, habilitet og tavshedspligt. Som fagperson må du ikke inddrage tolken i nogen faglig vurdering, ligesom tolken skal forholde sig neutralt og altså ikke tage ansvar for, hvad parterne siger. Derudover er det selvfølgelig væsentligt, at begge parter overholder tavshedspligten. 

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Sidst opdateret 10/2/2016