Multi print

Velkommen til Traume.dk

Udgangspunktet for traume.dk er at formidle en solid viden på en let tilgængelig måde til vores brugere. Derfor er vi glade, hver gang vores brugere sender kommentarer med ris eller ros til redaktionen. Send dine spørgsmål eller kommentarer til: Rikke Straarup, redaktør og skribent, Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Sara Priskorn, redaktør og skribent, Dansk Flygtningehjælp.

Presseservice: På traume.dk formidler vi gerne kontakt til en lang række kilder rundt om i Danmark, der beskæfter sig med flygtninge og traumer på et professionelt niveau. Hvis du ønsker kontakt, kan du sende en mail til redaktionen, hvor du gør rede for den type kilde, du gerne vil tale med, hvilket medie du kommer fra, og hvad din historie handler om. Så kontakter vi dig hurtigst muligt. Husk også at oplyse dit navn, ansættelsessted og kontakttelefon. Kontakt redaktør Rikke Straarup. Vi har ikke tid til at hjælpe med grundresearch og henviser i stedet til de forskellige informationer, du kan finde på her på hjemmesiden.

Sidst opdateret 9/7/2013

En grundside nr1

Dette er nyhedsboksen...
...
...

og slut på nyhedsboksen

Dette er et eksempel på en grundside, som har tilknyttet en nyhedsboks.

---

Sidst opdateret 21/12/2011

Læger

Børn i flygtningefamilier bliver præget af forældrenes traumer. Læs mere under Børn og traumer

Teksterne i menuen til venstre præsenterer viden om de særlige forhold, der gør sig gældende i lægers arbejde med traumatiserede flygtninge og indvandrere.

De nærmeste pårørende og i særdeleshed børn vil lide under de vidtrækkende hensyn og den manglende forudsigelighed, psykotraumerne fører med sig, når en eller flere i familien har svære psykiske traumer.

Man taler i denne forbindelse om en sekundær traumatisering, der også er beskrevet som negativ social arv i litteraturen.

Behandling af de sværere traumatiserede torturoverlevere kræver ofte tværfaglig indsats med en kombination af medicin, fysiske øvelser, undervisning og samtaler. Den medikamentelle behandling er således ofte et supplement til psykoterapi og fysioterapi.

Redaktion

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark

Kilder

Læge Lise Worm, DIGNITY

Sidst opdateret 1/9/2017

Sygeplejersker

Flygtninge med fængsels- og torturoplevelser eller andre overgreb i forbindelse med krig kan være særligt sårbare over for at blive indlagt og over for forskellige undersøgelser, pleje- og behandlingstiltag. Desuden har tilliden til andre mennesker ofte lidt et alvorligt knæk som følge af de traumatiske oplevelser. Derfor kan det være særligt vanskeligt for sygeplejersken at opbygge en tillidsfuld relation til denne patient – især hvis flygtningen har oplevet, at sundhedsprofessionelle har medvirket ved tortur, hvilket ofte sker.

Sygeplejersken må først arbejde på at få skabt tillid til patienten, sådan at han bliver tryg ved at kunne fortælle om sin historie, herunder også om han har været udsat for vold/tortur. Denne viden er vigtig i tilrettelæggelsen af plejen og behandlingen, for at patienten kan undgå unødig angst og genoplevelse af tidligere traumer.

Som sygeplejerske møder du traumatiserede flygtninge i alle specialer.

  • Hvorfor er det vigtigt at være særlig opmærksom på den traumatiserede flygtning?
  • Hvordan finder du ud af, om du står over for en flygtning med en traumatisk bagage?
  • Hvad skal du være særligt opmærksom på i sygeplejen til den traumatiserede flygtning?

I menuen til venstre kan du finde svar på ovennævnte spørgsmål og vejledning til, hvordan du kan handle ud fra denne viden i din praksis.

Sidst opdateret 4/9/2017

Psykologer

Børn i flygtningefamilier bliver præget af forældrenes traumer. Læs mere under Børn og traumer

Behandlingscentre for traume- og torturoverlevere har forskellige tilgange i det psykologiske arbejde med flygtninge og indvandrere med Post Traumatic Stress Disorder (PTSD).

Formålet på traume.dk er ikke at give en entydig beskrivelse af psykologisk traumebehandling. Teksterne giver et billede af traumebehandlingens kompleksitet og kan bruges som inspiration for psykologer, der behandler flygtninge med PTSD.

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark, Oasis - Behandling og Rådgivning for Flygtninge (Oasis) og DIGNITY - Dansk Institut Mod Tortur beskriver på de følgende undersider centrale elementer i deres udredning og behandling af flygtninge og indvandrere med svære traumer.

Senere vil andre centre i Danmark også præsentere deres faglige tilgang til udredning og behandling på traume.dk.

Redaktion

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark

Sidst opdateret 1/9/2017

Sundhedsfagligt personale

Hvis du er ansat i sundhedssektoren kan du ikke undgå at komme i kontakt med mennesker, der bærer rundt på traumer. På denne del af portalen prøver vi at give læger, psykologer, fysioterapeuter, sundheds- og sygeplejersker nogle byggesten til arbejdet med det traumatiserede menneske.

Traumer rammer såvel voksne som børn, og du kan ikke se på personerne, at de er syge. Men det er vigtigt at kende til den den traumatiske baggrund, når der pleje, behandling og undersøgelser tilrettelægges.

Behandling af traumatiserede kræver ofte tværfaglig indsats med en kombination af medicin, fysiske øvelser, undervisning og samtaler, og den medicinske behandling er ofte et supplement til psykoterapi og fysioterapi.

Teksterne i menuen til venstre giver viden om de særlige forhold, der gør sig gældende for arbejdet med traumatiserede flygtninge.

 

Sidst opdateret 12/9/2017

Pædagogisk personale

I teksterne i menuen til venstre kan du som lærer, pædagog eller sproglærer få inspiration til, hvordan det pædagogiske arbejde kan tilrettelægges for at støtte op om børn og voksne, som har traumer inde på livet.

Traumer i familien kan påvirke flygtningebørns indlæring og evne til at omgås andre børn og kan dermed blive en pædagogisk udfordring. Teksterne giver baggrundsviden, som kan være med til at skærpe blikket for, om barnets indlæringsvanskeligheder eller adfærdsvanskeligheder eventuelt kan skyldes traumer i familien. Og de giver et bud på, hvordan lærere og pædagoger kan møde flygtningebørnene med den forudsigelighed, sturktur og tryghed, de så fundamentalt har brug for men ikke nødvendigvis får derhjemme.

Også lærere på sprogskoler kan opleve deres faglighed blive udfordret af kursister, der har traumer. Traumer påvirker evnen både til at koncentrere sig og lære nyt, ligesom udfordringerne knyttet til livet i eksil kan tappe af den energi, der skulle bruges til at lære dansk. Teksterne beskriver, hvordan de pædagogiske rammer og redskaber kan tunes ind til denne målgruppe.

Sidst opdateret 5/9/2017

Tolk

LAK/HK har udgivet en række foldere om tolkning, blandt andet "Tolkning og tolkeetik" og "Tolkning for flygtninge og indvandrere - en hvidbog". Find dem på LAK/HK's hjemmeside

Undersøgelser viser, at cirka 30 procent af alle flygtninge i Danmark lider af svære traumer med baggrund i tortur, krig og flugt. Tolker man for flytninge, vil man altså statistisk set møde traumatiserede gennem sit arbejde.

Flygtninge med traumer lider under en lang række fysiske og psykiske symptomer, og det kan gøre tolkning for netop denne gruppe til en udfordring. Teksten her kan hjælpe tolke til at forstå og tackle tolkning for flygtninge med traumer. Du kan blandt andet få råd og vejledning til, hvordan man som tolk kan håndtere problemstillingen – fra forberedelse over selve tolkesessionen til mental bearbejdning af oplevelsen.

Tekst af Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Dansk Flygtningehjælp og Dignity

Sidst opdateret 9/7/2013

Henvisningsmuligheder

Flygtninge med traumer har ofte glæde af særligt tilrettelagte tilbud, der tager hensyn til deres særlige situation. Det kan for eksempel være til at lære dansk, at få fodfæste på arbejdsmarkedet eller behandlingstilbud.

I menuen til venstre kan du finde forskellige tilbud, flygtninge med traumer kan henvises til. Tilbuddene er fordelt under regioner.

OBS

Traume.dk's redaktion har ikke personligt kendskab til alle tilbud, vi nævner her på siden, og er derfor ikke  garant for kvaliteten af det enkelte tilbud.

Hvis du har kendskab til relevante tilbud, som ikke fremgår på siden, hører vi meget gerne fra dig på udsatte@drc.dk.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

 

Sidst opdateret 4/9/2017

Viden om traumer

I menuen til venstre finder du generel og grundlæggende viden om flygtninge med traumer og PTSD. Teksterne er skrevet og redigeret af fagpersoner med særlig viden om traumatiserede flygtninge. Du kan se film produceret specielt til traume.dk og få adgang til endnu mere viden ved hjælp af litteraturlisten og nyhedsmails fra organisationerne bag traume.dk.

Indholdet er relevant for alle, der arbejder med eller interesserer sig for traumatiserede flygtninge, flygtningefamilier og -børn. Hvis du har en særlig faglig interesse, kan du læse mere under de relevante fagopslag.

Sidst opdateret 4/9/2017

Fysioterapeuter

Læs mere om traumer og PTSD-diagnosen under Viden om traumer

Se, hvordan fysioterapi kan bruges i behandlingen af flygtninge med PTSD i Jørgen Flindt Pedersens dokumentarfilm I krig med sig selv

Fysioterapeuter og psykomotoriske terapeuter har en vigtig rolle i en helhedsorienteret og tværfaglig behandling af traumatiserede flygtninge.

Mennesker med Post Traumatic Stress Disorder (PTSD) oplever som regel en række fysiske symptomer i kombination med de psykiske og adfærdsmæssige symptomer, som diagnosen medfører. Samtidig lever mange flygtninge med kroniske smerter efter tortur.

Når man som fysioterapeut arbejder med traumatiserede flygtninge, er der nogle særlige forhold, der gør sig gældende for at opnå det bedst mulige resultat af undersøgelse og behandling.

I menuen til venstre finder du viden og inspiration formidlet af fagfolk med erfaring på området.

Redaktion

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark

Sidst opdateret 10/2/2016

Sundhedsplejersker


Se filmen At leve med traumer, hvor fem flygtninge fortæller, hvordan de lever med følgerne af krig, fængsling og andre overgreb, og hvordan de voldsomme oplevelser påvirker familie- og arbejdslivet

Som sundhedsplejerske har du med hjemmebesøg og et tæt familiesamarbejde en unik mulighed for at blive familiens sundhedsperson og indgang til samfundet. I arbejdet med børn fra flygtningefamilier vil du ofte møde familier, der er i en anspændt situation. Deres liv kan både være stærkt præget af den situation, der gjorde, at de måtte forlade hjemlandet, og af kampen for at skabe en meningsfuld tilværelse i eksil.

I menuen til venstre kan du få viden om traumer, så du kan blive opmærksom på familiens eventuelle reaktioner og symptomer. Selvom børnene ikke selv har været i krig, kan de være påvirkede af forældres traumer og i særlige tilfælde blive sekundært traumatiserede. Du kan også læse om, hvordan du kan håndtere familie- og skolearbejdet bedst muligt i arbejdet med børn fra flygtningefamilier.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Sidst opdateret 4/9/2017

Småbørnssundhedsplejersken


Traumer i familien viser, hvordan det kan påvirke børn at vokse op i et hjem, hvor en eller begge forældre er traumatiserede

I det følgende kan du få råd til, hvordan du bedst muligt skaber et tillidsfuldt samarbejde med flygtningefamilier, og hvordan sundhedsplejersken kan håndtere eventuelle traumer. 

Skab tillid i familien

Sundhedsplejersken får først og fremmest et godt samarbejde ved at skabe et tillidsforhold. Det er selvfølgelig altid væsentligt, men kan være endnu vigtigere i flygtningefamilier, som grundet deres fortid kan være mistroiske over for systemet og af forskellige grunde kan være traumatiserede.

For at skabe tillid er det vigtigt at:

  • gøre brug af en tolk, hvis familiens dansksproglige forudsætninger ikke er tilstrækkelige.
  • gøre familien opmærksom på tavshedspligten.
  • sørge for at dine spørgsmål tager udgangspunkt i barnet, da det er dér, tilliden bliver opbygget.
  • bestræbe dig på at forstå det, familien forstår, med henblik på horisontsammensmeltning.
  • udvise handlekompetence, for eksempel ved at ringe til lægen, mens du er der, så familien ved nøjagtig, hvad du siger og gør, og så alle ved, hvad der er besluttet.
  • opsummere dagens besøg, når du går, for eksempel ved at læse dit skriftlige notat højt for familien.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Sidst opdateret 10/2/2016

Skolesundhedsplejersken

På trods af forholdsvis få samtaler med børnene, har skolesundhedsplejersken en særdeles væsentlig rolle, fordi børnene måske netop tør betro sig til hende, fordi hun ikke er lærer, men stadig er en sundhedsfaglig person.

Det er kun ind- og udskolingsundersøgelser i samarbejde med lægen, som er lovbefalet. Derudover foretages undersøgelser ofte i 2. og 5.klasse, og Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle børn i skoleforløbet tilbydes årlig regelmæssig kontakt med sundhedsplejersken.

Får du indtryk af, at barnet ikke trives, er det vigtigt at tale med barnet og lægge op til at inddrage forældre og lærere. I nogle tilfælde kan det være svært at inddrage forældrene i et samarbejde. Her kan hjemmebesøg være en god idé – alt afhængig af hvad der er ressourcer til og kommunens tilbud.  

Modtagelse af flygtningebørn

Forskning viser, at stressfulde oplevelser i eksiltilværelsen har stor betydning for flygtninges psykiske helbred. Det kan ikke undgås, at flygtninge føler sig overvældede af de mange nye informationer, nye boforhold etc. Men en god modtagelse organiseret i hensigtsmæssige rammer kan hindre nogle af de stressfulde oplevelser, der følger med, når man er nytilkommen i ny kommune. Generelt anbefales det derfor at have en fastlagt procedure for koordinering af modtagelsesarbejdet.

I Varde Kommune spiller sundhedsplejersken en væsentlig rolle i modtagelsesarbejdet, hvilket kan anbefales, idet eventuelle helbredsmæssige problemer opdages tidligt. Modtagelsesarbejdet består af en fordelingsgruppe, der udpeger et ’Familiens team’, som skal sørge for koordinering og formidling omkring modtagelsen af en enkelt familie. Teamet modtager informationer fra flygtningekonsulenten fra psykiatri og voksenservice om den enkelte familie. Herefter afholdes der møde i teamet med flygtningekonsulenten om koordinering af opgaven. På mødet finder Familiens team ud af, hvem der skal fortsætte i teamet for den konkrete sag og hvor længe, samt hvem der skal være tovholder i den enkelte sag.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Sidst opdateret 10/2/2016

Brug af tolk

Tolkeguide - håndbog om tolkning i den kommunale indsats
Social- og Integrationsministeriet 2012

Kommunerne er i henhold til retssikkerhedsloven og forvaltningsloven underlagt en tolkeforpligtelse. Ifølge retssikkerhedsloven §4 skal borgeren have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag, og af forvaltningsloven fremgår det, at myndighederne har pligt til at sikre sig, at deres budskab er blevet forstået af modtageren. Forudsætningen for kommunikationen er jo, at begge parter forstår hinanden.

Et velfungerende samarbejde

En forsvarlig tolkning kan kun foregå gennem en tolk, der mestrer sproglige udfordringer på et højt niveau. For at være sikker på kvaliteten af tolkningen anbefales det, at du så vidt muligt enten benytter en tolk, der er certificeret tolk gennem den nu afskaffet tolkeuddannelse eller nuværende akademiuddannelse, eller en der har flere års erfaring med at tolke.

For at sikre et velfungerende samarbejde mellem fagperson og tolk er det vigtigt, at begge parter kender til de tolkeetiske regler om neutralitet, habilitet og tavshedspligt. Som fagperson må du ikke inddrage tolken i nogen faglig vurdering, ligesom tolken skal forholde sig neutralt og altså ikke tage ansvar for, hvad parterne siger. Derudover er det selvfølgelig væsentligt, at begge parter overholder tavshedspligten. 

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Sidst opdateret 10/2/2016

Når arbejdet påvirker dig

Som professionel, der er i kontakt med flygtninge med traumer, vil du sjældent være uberørt af arbejdet. Mødet med traumatiserede flygtninge konfronterer dig både med den umenneskelighed, vold og ydmygelse, som flygtningen har været ude for, og med de spor, som disse oplevelser har efterladt hos flygtningen. Den konfrontation med verdens ondskab og de lidelser, ondskaben afstedkommer, kan være svær at ryste af sig.

I arbejdet med børn, som for eksempel har været udsat for tab af familiemedlemmer, eller hvor disse børn lever i familier, der er dybt præget af, hvad de har været igennem, og hvor forældrene derfor har nedsat omsorgsevne, kan det være meget svært at bære barnets smerte.
 
Nogle vil være mere påvirkede end andre, og for de, der påvirkes meget, er det vigtigt at være opmærksom på, hvornår den følelsesmæssige påvirkning er god og hensigtsmæssig - som en drivkraft i arbejdet - og hvornår den bliver uhensigtsmæssig og måske sætter sig som blokeringer i den professionelle selv.

At blive rørt

Vi kan blive menneskeligt rørt af både glædelige og sørgelige historier. Det er grundlaget for vores empati og den måde, vi relaterer os til hinanden. Empati er vores evne til følelsesmæssig indlevelse og er en afgørende forudsætning for vores mulighed for at forstå målgruppens problemer, og hvad problemerne betyder for dem. Det er derfor helt naturligt, at vi kan blive berørt af en flygtninges vilkår, problemer, manglende ressourcer, kampvilje og meget mere.

I sin bog "Rørt, ramt og rystet" beskriver Susanne Bang, hvordan mødet med andre menneskers problemer kan påvirke den professionelle hjælper:

"Efter en lang dag i kontakt med menneskers problemer, hvor man har ydet støtte og omsorg, indlevet sig og forsøgt at finde gode løsninger, kan den professionelle hjælper føle sig tømt for energi og evnen til at rumme mere".

Det er ikke unormalt, at dit møde med flygtningen kan føre til, at man ikke orker flere problemer, eller at man har svært ved at bevare opmærksomheden.  Det er et arbejdsvilkår. Det bliver først problematisk, når du som fagperson ikke formår at balancere mellem på den ene side følelsesmæssig overinvolvering og på den anden side følelsesmæssig afstandstagen. En sådan ubalance kan man risikere at komme i, hvis man for eksempel involverer sig i de børn man arbejder med i en sådan grad, at man føler behov for at gøre sig til en forældresubstitut, eller hvis man bliver så overvældet af flygtningefamiliernes historie, symptomer og vilkår i Danmark, at man handlingslammet.

Sekundær traumatisering

I meget voldsomme tilfælde kan du måske føle dig ramt eller rystet og ende i en situation, hvor du ikke har psykisk eller emotionelt redskab til at håndtere følelserne. Forskning og erfaring viser, at der kan være en tendens til, at de, der opnår en tæt relation til et traumatiseret menneske, selv mærkes af traumet ved for eksempel at overtage noget af den traumatiseredes forstemthed eller magtesløshed og udvikle symptomer eller træk, der minder om dem, man ser hos den traumatiserede. Det ses naturligvis først og fremmest hos pårørende, men noget lignende kan forekomme hos professionelle.

Du risikerer særligt at blive hårdt ramt, hvis du er ung og uerfaren, meget indlevende, har oplevet noget lignende selv eller selv er i en svær periode. 

I forhold til børn er det her, behovet for at gøre sig til en slags forældresubstitut kan blive påtrængende. Man kan mærke trangen i sig til at tage barnet med hjem og gøre det godt eller tilbøjeligheden til at blive vred på forældrene for ikke at tage sig nok af barnet.

Udbrændthed

Hvis du arbejder med meget tunge problemstillinger og trættes af arbejdet og afmagten samt føler lede ved dine opgaver og de mennesker du omgås, kan du risikere at brænde ud. I langt de fleste situationer, når man dog ikke så vidt.

Udbrændthed er en stressreaktion, som kan opstå i arbejdet med mennesker. Udbrændthed rummer en konflikt mellem på den ene side den professionelle og hans eller hendes personlige arbejdsidealer og på den anden side det ydre system og det ydre system og de reelle muligheder for at leve op til idealerne. Udbrændthed indebærer også, at man som professionel distancerer sig til og bliver kynisk i forhold til klienten, at man har mindre interesse i sin personlige og faglige udvikling, og at man tror mindre på sin egen faglige formåen. Man får med andre ord ofte et pessimistisk syn på verden og kan have psykosomatiske symptomer som hovedpine og muskelsmerter.

Udbrændthed er forårsaget af en længere periode med konstant belastning og kan ende med depression og lange sygemeldinger. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på symptomerne på udbrændthed hos sig selv og sine kollegaer, inden man kommer for langt ud. Sammen med kolleger og ledelse må man vælge at omprioritere arbejdsopgaver og arbejdstid.

Redaktion

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark
Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Susanne Bang 2002: Rørt, ramt og rystet - supervision og den sårede hjælper. Socialpædagogisk Bibliotek.
Christiansen 1982
Koberg Christensen 2002
Judith Lewis Herman 1995: I voldens kølvand - psykiske traumer og deres heling. Hans Reitzels Forlag.

Sidst opdateret 1/9/2017

Kilder og litteratur

Sundhedsstyrelsens hjemmeside kan du abonnere på forskellige informationer om sundhed, blandt andet om etniske minoriteter

Hos Ministeriet for sundhed og forebyggelse kan du orientere dig om sundhedspolitik

Du kan også blive medlem af Fagligt Selskab for Tværkulturel Sygepleje, som flere gange årligt holder relevante arrangementer og konferencer

Kilder

Birthe Stahlfest, sundhedsplejerske i Greve Kommune
Lisbeth E. Jørgensen, sundhedsplejerske i Greve Kommune
Pia Fredsgaard, sundhedsplejerske i Varde Kommune
Lisbet V. Hansen, sundhedsplejerske, adjunkt på Sygeplejeuddannelsen UC Syd
Grete Jul Mandrup, sundhedsplejerske og forfatter af den første udgave af teksten til sundhedsplejersker på traume.dk

Personerne ovenfor har været med til at udvikle den sundhedsplejefaglige tekst.

Litteratur

Litteraturlisten omfatter både den litteratur, der er anvendt i teksten og øvrige anbefalinger.

Børn og unge med flygtningebaggrund : anbefalinger til professionelle / Montgomery, Edith; Linnet, Sidsel
København : Hans Reizels Forlag, 2012. - 153 sider

Børn og traumer / Dyregrov, Tale
Hans Reitzels Forlag. - 2. udgave, 2011

Det traumatiserede barn – symptomer, konsekvenser og behandling / Bovbjerg, Anne; Kahler, Espe Maria
Frydenlund, 2007

Etniske minoriteter i det danske sundhedsvæsen : en antologi / Vinther-Jensen, Kirsten; Prim-dahl, Rikke
Sundhedsstyrelsen, 2010

Etniske minoritetsfamilier og socialt arbejde / Skytte, Marianne
Hans Reitzels Forlag, 2. udgave. 2008

Flygtningebørn : traume, udvikling, intervention / Montgomery, Edith
Dansk Psykologisk Forlag, 2000

Forebyggelse og sundhedsfremme for etniske minoriteter –inspiration til kommunen / Sundhedsstyrelsen, 2008

Gundevild i 1000årsskoven – en eventyrfortælling om kraft / Henriksen, Kis 
Forlagetkis, 2013

Krigsramte børn i eksil / Hedegaard, Marianne, Frost, S.;  Larsen, I.
Klim, 2004

Når det almindelige bliver ualmindeligt vigtigt - en bog om børn med traumer / Lauritzen, Marianne (red); Nørregaard, Stinne Marie (red)
Special-pædagogisk forlag, 2002.

Snak om det… med alle børn – en bog om angst, depression, stress og traumer / Glistrup, Karen
PsykINFO forlaget – psykinfomidt.dk, 2. udgave 2013. Findes også på engelsk: Talk about it… with every child - a book about anxiety, depression, stress and trauma, 1 edition 2013 

Sorg hos børn : en håndbog for voksne / Dyregrov, Atle. København :  Dansk Psykologisk Forlag, 1999.

Stigmatisering eller negligering, om traumer og deres udbredelse i Vollsmose, Odense, med baggrund i en undersøgelse af elever på Risingprojektet / Buch, Sisse. Masterafhandling Syddansk Universitet, 2007

Traumatiserede flygtninge og socialt arbejde : en inspirationsbog til sagsbehandlere i det kommunale integrationsarbejde / Svendsen, Grete. Dansk Flygtningehjælp, 2001

Undskyld, men det er min første krig : om psykosocial træning under vanskelige forhold / Bang, Susanne; Christiansen, Lars Koberg; Heap, Ken.
Dafolo, 1999. - 139 sider

Sidst opdateret 14/1/2014

Børnesagsbehandlere


I filmen Flygtning i Danmark, kan du få faktuelle oplysninger omkring det at være flygtning og høre en bosnisk kvinde fortælle hendes historie om vejen til Danmark

Flygtningefamilier er forskellige. Men fælles for dem er, at de har forladt deres hjemlande og skal etablere sig på ny i eksil i Danmark. Sagsbehandleren i børne- og familieafdelinger møder derfor familier, hvor børn og voksne skal skabe deres tilværelse her under helt nye forhold og uden støtte fra deres sædvanlige netværk som forældre, søskende, bedsteforældre, venner, arbejdskolleger m.v.

Det er i sig selv en stor udfordring og kræver mange kræfter. Alligevel klarer en del familier sig godt igennem. Men nogle flygtninge – børn såvel som voksne – har levet under så vanskelige forhold, at de har færre ressourcer til at klare omstillingsprocessen og integrationen i det danske samfund.

Børnesagsbehandleren er en vigtig person i familiens bestræbelser på at blive integreret. Som børnesagsbehandler er det vigtigt at kunne tilbyde den rette socialfaglige hjælp. Det forudsætter en vis baggrundsviden.

I menuen til venstre finder du opslag, som giver indsigt i de problemer, som tab og traumer kan medføre for såvel voksne som børn samt viden om, hvilken betydning de forhold kan have for familiens integration i Danmark. Derudover fremhæves særlige forhold i de socialfaglige indsatser og behandlingsmuligheder, som det kan være vigtigt at have kendskab til i forhold til denne målgruppe. Endelig omtales vigtige samarbejdspartnere, brug af tolke og den professionelles påvirkning af at arbejde med udsatte og traumatiserede flygtninge. 

Teksterne henvender sig til sagsbehandlere i de kommunale børne- og familieafdelinger, som i deres arbejde er i kontakt med hele flygtningefamilien og varetager de socialfaglige indsatser for familien og børnene.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Sidst opdateret 10/2/2016

Socialfagligt personale


Se filmen Den gode samtale med flygtninge. Den giver et bud på forskellige teknikker til at tale med flygtninge om deres behov for hjælp til traumerelaterede problemer.

Det er en god idé at bruge tolk i samtaler med flygtninge. Det sikrer både din og flygtningens forståelse og samarbejde samt skåner familiemedlemmer for for meget ansvar. Læs mere om emnet under Brug af tolk.

Traumer betyder i alvorlige tilfælde en markant nedsat funktionsevne, svarende til folk med lidelser som angst, depression eller skizofreni. En lidelse af så alvorlig karakter får ud over de personlige konsekvenser også følger for familielivet, hvor især børnene vil stå svagt.

For at kunne tilbyde den rette socialfaglige hjælp er det derfor vigtigt at have en grundlæggende viden om psykiske traumer. Samtidig er det vigtigt, at sagsbehandleren kan vurdere, hvornår en flygtning har brug for anden hjælp og derfor må henvises til andre fagfolk. Grundlæggende er det nødvendigt, at sagsbehandleren koordinerer indsatsen tværfagligt og tværsektorielt, så det ikke bliver den enkelte flygtning, der skal holde overblikket over sin sag, hvilket er særligt vanskeligt for flygtninge med traumer.

Formålet med teksterne på de følgende undersider er at give mere viden om, hvad krigsrelaterede traumer blandt flygtninge og deres familier gør ved dem samt de følgevirkninger det kan have for sagsbehandlingen og arbejdet i øvrigt.

Sidst opdateret 11/9/2017

Beskæftigelsesmedarbejder

Få inspiration til at hjælpe flygtninge med traumer i arbejde:

Traumatiserede i beskæftigelse
Center for tosprogethed og interkulturalitet (2010)

En plads i arbejdslivet. Når psykisk sårbare flygtninge og indvandrere skal i arbejde
Videnscenter for Socialpsykiatri (2009)

KUR-modellen. Job og rehabilitering for flygtninge med traumer Dansk Flygtningehjælp (2009)

Det kan ofte lade sig gøre med målrettet støtte at hjælpe flygtninge med traumer til et liv på arbejdsmarkedet – enten på ordinære vilkår eller i et støttet job. Det forudsætter, at der tages hensyn til flygtningens særlige situation.

I menuen til venstre kan du som beskæftigelsesmedarbejder læse om

  • Psykiske traumer og deres betydning for flygtningenes muligheder for at komme i arbejde
  • Beskæftigelsestilbud, jobordninger og finansiering
  • Konkrete råd om jobformidling af flygtninge med traumer
  • Hvordan du kan passe på dig selv som professionel hjælper.

Teksten henvender sig til sagsbehandlere og jobkonsulenter i jobcentre, der er i kontakt med traumatiserede flygtninge. Også medarbejdere i aktiverings- og rehabiliteringsteams og -tilbud kan have glæde af teksten.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge
OASIS

Sidst opdateret 11/9/2017

Støttekontaktperson

Socialstyrelsens folder Din kommune kan hjælpe informerer om støtte- og kontakperson-ordningen (§ 99). Folderen er målrettet pårørende, naboer og andre, som kender en borger, der har en psykisk lidelse. Folderen henvender sig især - men ikke kun - til borgere med anden baggrund end dansk. Den findes på dansk, engelsk og arabisk.

Mennesker med traumer har ofte brug for støtte og hjælp til at få hverdagen til at fungere. Traumatiserede flygtninge og indvandrere har samtidig kulturelle og sproglige udfordringer, når de skal gebærde sig i det danske samfund og skabe de bedste rammer for sig selv og deres børn. Derfor er støtte-kontaktpersoner et vigtigt tilbud til denne målgruppe.

Som støtte-kontaktperson er det afgørende at opbygge en god og tillidsfuld relation til den traumatiserede. Relationen er grundlaget for at kunne hjælpe med at strukturere hverdagen, etablere social kontakt, skabe gode rammer og forudsigelighed for børnene.

For mange flygtninge med traumer og PTSD er der tale om en kronisk tilstand, som varer hele livet. Behandling og social støtte kan i mange tilfælde hjælpe disse mennesker til at få familien og hverdagen til at fungere bedst muligt.

Redaktion

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark

Sidst opdateret 10/2/2016

Litteratur

A guide to guidelines for the treatment of PTSD and related conditions / Forbes, David; Creamer, Mark; Bisson, Jonathan I.; Cohen, Judith A.; Crow, Bruce E.; Foa, Edna B.; Friedman, Mathew J.; Keane, Terence M.; Kudler, Harold S.; Ursano, Robert J.
Journal of traumatic stress 23(5), 537-552, 2010

Guidelines for the treatment of PTSD / Foa, Edna B.; Keane, Terence M.; Friedman, Matthew J.
Journal of traumatic stress 13(4), 539-588, 2000

Post-traumatic stress disorder : the management of PTSD in adults and children in primary and secondary care
National Institute for Health and Clinical Excellence (NICE)
London, 2005
National Clinical Practice Guideline, 26

Psychological treatment of post-traumatic stress disorder (PTSD) (Cochrane Review)   / Bisson J,; Andrew, M.
Cochrane database of systematic reviews 2007 (3). Art. No.: CD003388. DOI: 10.1002/14651858.CD003388.pub3.

Litteraturdatabaser

PILOTS : Published International Literature On Traumatic Stress

Den amerikanske organisation "National Center for PTSD", har en litteraturdatabase om PTSD og andre psykiske konsekvenser af at  blive udsat for traumatiske hændelser.  Man forsøger, at registrere al litteratur om PTSD og traumatisk stress uanset faglig disciplin, sprog eller geografisk oprindelse.  Der er faktisk også dansksprogede artikler i basen, men i mindre omfang.

Her kan du søge i PILOTS

DIGNITY - Dansk Institut Mod Tortur - Bibliotek og dokumentationscenter

Biblioteket rummer verdens mest omfattende specialsamling af publicerede dokumenter vedr. tortur og relaterede emner. Du kan søge i deres litteraturdatabase her.

Bibliotek.dk

Du kan se hvad der er udgivet i Danmark, og hvad der findes på danske offentlige biblioteker - og du kan bestille det eller se hvilket bibliotek der har materialet hjemme. Det gælder både bøger og artikler.
bibliotek.dk er ikke et bibliotek, men det er en database over, hvad der findes på danske offentlige biblioteker.
Send en bestilling til dit lokale bibliotek (uanset hvilket bibliotek der ejer materialet). Du vælger selv hvilket bibliotek du henvender dig til. Du skal hente materialet på det bibliotek du har valgt. Du kan søge bibliotek.dk her

Viden om integration 

Socialstyrelsens webportal, integrationsviden.dk, samler generel viden og gode erfaringer om integration inden for alt lige fra modtagelse, boligforhold, beskæftigelse, uddannelse, foreningsliv, familieliv og sundhed. Du kan søge på integrationsviden.dk her

Sidst opdateret 4/9/2017

Pædagoger

Som pædagog har du med din tætte dagligdagsrelation til børnene mulighed for at støtte dem i at tilegne sig redskaber, som kan hjælpe dem til at håndtere hverdagen og de problemstillinger, der møder dem. Det er netop i daginstitutionen, at børnene kan møde den forudsigelighed, struktur og tryghed, som de ikke nødvendigvis får hjemme. Derudover får børnene mulighed for at etablere relationer til andre, både børn og voksne, og lære de sociale spilleregler.   

I arbejdet med børn fra flygtningefamilier vil du ofte møde familier, der befinder sig i en anspændt situation, fordi livet både er stærkt præget af familiens grunde til at forlade hjemlandet og kampen for at skabe en meningsfuld tilværelse i eksil. Forældrenes problemer kan resultere i svære psykiske problemstillinger, der også kan ramme børnene. Dels fordi traumer kan smitte, men også fordi den sociale marginalisering nogle forældre er udsat for i form af manglende tilknytning til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet kan lede til fattigdom, ringe netværksdannelse og problemer med at mestre det danske sprog.

I menuen i venstre side kan du finde baggrundsviden om traumer og betydningen af at leve en tilværelse i eksil, som også kan være med til at skærpe din opmærksomhed i forhold til børn og forældres eventuelle reaktioner og symptomer. Du kan også få konkrete redskaber til, hvordan pædagogen gennem rammer, der fordrer ro og struktur, samt aktiviteter, der støtter op om børnenes sociale relationer, kan være med til at fremme børnenes trivsel. Endelig findes der gode råd til, hvordan pædagogen kan styrke forældresamarbejdet med flygtningeforældre, få et fornuftigt samarbejde med tolke, og hvilke vigtige samarbejdspartnere, der bør inddrages, når det, der kræves, rækker ud over det pædagogiske fagområde.  

Meget af det, der præsenteres, er pædagogiske rammer, som alle børn har godt af. Men de kan være særligt vigtige for børn i udsatte positioner, ligesom der er en række øvrige opmærksomhedspunkter, som det er vigtigt at have fokus på i samarbejdet med flygtningefamilier. Når det er sagt, er det selvfølgelig fortsat vigtigt at møde ethvert barn individuelt, dér hvor det er. Teksten er primært tiltænkt vuggestue- og børnehavepædagoger, men pædagoger i fritidshjem vil også kunne have gavn af den.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Sidst opdateret 6/9/2017

Lærere

Som lærer har du med din tætte dagligdagsrelation til eleverne mulighed for at støtte dem i at håndtere hverdagen og de problemstillinger, de møder. Det er netop i skolen, at børnene kan møde den forudsigelighed, struktur og tryghed, som de ikke nødvendigvis får hjemme. Derudover får børnene mulighed for at etablere relationer til andre, både børn og voksne, og lære de sociale spilleregler.

I arbejdet med børn fra flygtningefamilier vil du ofte møde familier, der befinder sig i en anspændt situation, fordi livet både er stærkt præget af familiens grunde til at forlade hjemlandet og kampen for at skabe en meningsfuld tilværelse i eksil. Forældrenes kan have svære psykiske problemstillinger, der også kan ramme børnene. Dels fordi børn kan overtage forældrenes traumer, og dels fordi familien kan være socialt marginaliseret. Nogle flygtningeforældre har ingen tilknytning til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet, og det kan føre til fattigdom, ringe netværk og problemer med at mestre det danske sprog.

Læsevejledning

I menuen i venstre side kan du finde baggrundsviden om traumer og betydningen af at leve en tilværelse i eksil. Det kan være med til at skærpe din opmærksomhed på, om et barns eventuelle indlæringsvanskeligheder eller adfærdsvanskeligheder kan være udløst af traumer hos barnet eller forældrene. Her er det dog vigtig at have for øje, at traumatisering sjældent er en entydig årsagsforklaring. Barnets problematikker kan også bunde i sociale omstændigheder eller kulturelle forhold.

Her kan du også finde inspiration til, hvordan du bedst muligt kan støtte de elever, som er vokset op i en flygtningefamilie, der er præget af traumer. De pædagogiske rammer kan fordre ro og struktur. Det er godt for alle elever, men kan være særligt vigtig for elever i udsatte positioner. De individuelle indsatser tilrettelægges på baggrund af nogle af de observationer, man som lærer gør sig af elevers læringsstile og adfærdsmønstre.    

Endelig findes der gode råd til, hvordan læreren kan styrke forældresamarbejdet med flygtningeforældre, få et fornuftigt samarbejde med tolke, og hvilke vigtige samarbejdspartnere, der bør inddrages, når det for eksempel er nødvendigt med psykologiske og familiestøttende indsatser, som rækker ud over lærerens fagområde.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Sidst opdateret 5/9/2017

Sproglærere

Få mere inspiration i disse bøger af Charlotte Bie og Jette Skadhauge, Videnscenter for tosprogethed og interkulturalitet (UC2):

Der er en stor sandsynlighed for, at en del af kursisterne på et tilfældigt hold på en sprogskole er traumatiserede. Symptomer på traumatisering kan dog ligne symptomer på andre problemer, og eksillivet kan opleves traumatiserende i sig selv. Men viden om kursister med traumer og støtte til dem er en uomgængelig del af arbejdet som sproglærer.

Nedenfor får du et blik fra en almindelig mandag på rehabitilieringsinstitutionen SYNerGAIA i Herning, der udelukkende beskæftiger sig med traumatiserede kursister. Måske kan du genkende noget?

Det er mandag morgen. På holdet er 11 kursister mødt frem. En siger, han har hovedpine og har lagt sig på en sofa i lokalet. En sidder tungt i en stol, han har ikke sovet hele natten. Et par stykker sidder bare og hænger. En kommer for sent.

Der er to lærere tilknyttet holdet den dag. Den ene lærer spørger lidt ind til dem alle sammen for at få dem på banen. Hun prøver med tavleundervisning. Emnet er "Ryd op i skabene". Der er lavet en ordliste med ord til emnet, som skal gennemgås. Ordlisten gennemgås på hele holdet med spredt engagement.

Bagefter inddeler lærerne holdet i tre grupper. Grupperne skal diskutere betydningen af at have venner ud fra noget materiale. Gruppe 1 snakker på livet løs. Gruppe 2 og 3 sidder bare og kigger ud i luften eller skriver lidt på deres eget papi, uden at snakke med gruppen om emnet. De virker trætte og uoplagte.

Kan du genkende billedet? Så er det måske relevant for dig at læse videre. Se menuen i venstre side.

Redaktion

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark
Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Sidst opdateret 6/9/2017

Tolke

Teksten her henvender sig til tolke. Du kan finde informationer om at bruge tolk under de øvrige fagopslag.

Undersøgelser viser, at omkring 30 procent af alle flygtninge i Danmark lider af traumer med baggrund i tortur, krig og flugt. Tolker man for flytninge, vil man altså statistisk set møde traumatiserede gennem sit arbejde.

Flygtninge med traumer lider under en lang række fysiske og psykiske symptomer, og det kan gøre tolkning for netop denne gruppe til en udfordring. I menuen til venstre kan du se en samling af tekster, der kan hjælpe tolke til at forstå og tackle tolkning for flygtninge med traumer. Du kan blandt andet få råd og vejledning til, hvordan man som tolk kan håndtere problemstillingen – fra forberedelse over selve tolkesessionen til mental bearbejdning af oplevelsen.

Redaktion

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark
Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge
Dignity - Dansk Institut Mod Tortur

Sidst opdateret 11/9/2016

Flygtninge og pårørende


I filmen At leve med traumer fortæller fem flygtninge om at leve med følgerne af krig, fængsling og andre overgreb. Fortiden kan ikke slettes, men de har alle lært at leve med traumerne. Filmen er oversat til flere sprog

I folderen Din kommune kan hjælpe kan du læse om, hvordan kommunen kan hjælpe mennesker med psykiske problemer. Folderen findes på dansk, engelsk og arabisk.

www.dengodefar.dk fortæller forskellige nydanskere i ti små film om, hvad der kan være svært for en far, når han er ny i Danmark. Du kan blandt andet se, hvordan traumer påvirker familien.

”Det er et nyt liv, man starter, når man kommer til et nyt land. Man skal have overskud til det hele. Og når man har oplevet de ting, vi har oplevet, så skal man virkelig kæmpe.” Flygtning fra Burundi

Som flygtning eller pårørende til en flygtning kan du sikkert nikke genkendende til de ord. Det kan være overvældende at skabe sig en tilværelse i Danmark, når alt er nyt og fremmed. Samtidig har mange flygtninge haft meget voldsomme oplevelser i deres hjemland eller under flugten – oplevelser som har sat dybe spor i erindringen og som præger livet i lang tid derefter.

Posttraumatisk stress (PTSD)

Nogle flygtninge er plaget af alvorlige følger efter de voldsomme oplevelser.

  • Har du for eksempel mareridt om natten?
  • Bliver du nemt irritabel eller vred?
  • Har du svært ved at koncentrere dig?
  • Føler du dig træt og trist og uden mod på livet?
  • Kan du ikke kende dig selv og dine reaktioner?
  • Oplever du, at du før kunne klare mange ting, som du nu ikke orker eller kan?
  • Har du mest lyst til at være alene?
  • Genoplever du pludseligt de voldsomme hændelser?
  • Går du ofte til lægen, fordi du har smerter, uden at længen kan konstatere, at du er syg?

Har du eller en af dine nærmeste det sådan, kan det skyldes de voldsomme oplevelser. Det kaldes posttraumatisk stress (PTSD) og er menneskets naturlige reaktion på den slags begivenheder.

Der er hjælp at hente

Posttraumatiske stress-symptomer er ubehagelige og forværres ofte, hvis man føler sig ensom og isoleret. Symptomerne kan mindskes, hvis man er beskæftiget i sin hverdag. Behandling kan være nødvendig for, at man kan komme videre. Du har ret til gratis behandling. I alle regioner er der behandlingscentre, som er specialiserede i at arbejde med flygtninges traumer. Din læge kan henvise dig til behandlingen. Her kan du finde et behandlingstilbud i din region.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Sidst opdateret 12/2/2016

Frivillige

Flygtninge, som har traumer efter at have oplevet voldsomme begivenheder i deres hjemland og under flugten, har ofte særligt svært ved at etablere relationer til andre. De har måske ikke så stor tillid til andre mennesker og har ikke det psykiske overskud, som det kræver at møde nye mennesker. Ofte har de derfor kun sparsom kontakt til omverdenen.

De mange danskere, som engagerer sig i frivilligt integrationsarbejde, kan være med til at bryde den isolation, som flygtninge med traumer kan befinde sig i. Samværet med de frivillige kan give flygtningene følelsen af, at det igen kan være meningsfuldt at være i en social sammenhæng. Og de frivillige kan hjælpe flygtningene til rette i Danmark ved at fungere som indgang til de netværk, samfundet består af.

For den frivillige giver kontakten med flygtningene adgang til spændende kulturmøder, givende og lærerige oplevelser. Men kontakten med flygtninge med traumer kan være en krævende opgave, som stiller store krav til den frivillige. Først og fremmest forudsætter det en anseelig portion tålmodighed. Det påpeger en frivillig på et rehabiliteringscenter for flygtninge med traumer:

”Man skal være meget tålmodig. For eksempel har jeg oplevet flere klienter, der var op til tre måneder om overhovedet at lægge jakken og være sammen med de frivillige.” (Bækgaard 2006)

Opslagene i menuen til venstre henvender sig til frivillige, der har eller gerne vil have kontakt med flygtninge med traumer i forskelligt regi. De kan være:

  • Besøgsvenner eller netværkspersoner til flygtninge med traumer eller til børn i familier, hvor en eller begge forældre har traumer
  • Frivillige som er knyttet til et rehabiliteringscenter eller en anden institution, der har specialiseret sig i at arbejde med flygtninge med traumer
  • Frivillige i asylcentre, idet mange asylansøgere, der indrejser i Danmark, er mennesker med traumer. Dertil kan den lange ventetid i asylcentrene give symptomer, der minder om psykiske traumer
  • Andre der i deres frivillige integrationsaktiviteter møder flygtninge med traumer

Som frivillig kan man have forestillinger om, hvad en flygtning med traumer har oplevet, hvordan vedkommende er påvirket af traumerne, og hvordan man skal forholde sig, hvis flygtningen fortæller om sine oplevelser.

På disse sider kan du få mere viden om og en introduktion til frivilligt arbejde med traumatiserede flygtninge.

Vi benytter i teksterne betegnelsen flygtning, men det kan også dreje sig om personer, som venter på en afgørelse i deres asylsag og derfor endnu ikke har status af flygtning, samt afviste asylansøgere. Der kan også være tale om indvandrere med psykiske vanskeligheder, herunder personer der er sekundært traumatiserede.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Tålmodighed er det vigtigste / Bækgaard, Bente
 Frivilligbladet, nr. 2, 15-17, 2006

Sidst opdateret 12/2/2016

Arbejdspladsen

CABI har lavet tre små film om Branko, Nawzad og Karimmi, der alle passer et arbejde trods traumer:

I menuen til venstre kan du læse om, hvordan du samarbejder med en flygtning, som er mærket efter krig og forfølgelse. Du finder blandt andet bud på, hvilke hensyn du som leder, tillidsrepræsentant eller HR-medarbejder kan tage på arbejdspladsen.

Måske har I netop ansat en ny medarbejder via jobcentret, som gør opmærksom på, at medarbejderen har traumatiske oplevelser med i bagagen.

Måske har du selv gjort dig nogle tanker om en medarbejder, der har været ansat i længere tid, fordi han eller hun opfører sig anderledes end normalt. Det er nemlig ikke ualmindeligt, at traumer kan dukke op efter en årrække, hvor medarbejderen har klaret sig godt på jobbet.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Sidst opdateret 4/9/2017

Tværfaglig behandling

I menuen til venstre finder du de specialiserede tværfaglige behandlingscentre for flygtninge med traumer. Behandlingstilbuddene er gratis, og der eksisterer minimum et center under hver region.

På siden kan du finde kontaktoplysninger til behandlingscentrene.

Sidst opdateret 4/9/2017

Øvrige behandlere

I menuen til venstre finder du behandlere, som har specialiseret sig i at arbejde med traumatiserede flygtninge. Behandlerne er fordelt på regioner.

På siden kan du finde kontaktoplysninger til behandlerne.

OBS

Traume.dk's redaktion har ikke personligt kendskab til alle behandlere på listen og kan derfor ikke være garant for kvaliteten af det enkelte tilbud.

Hvis du har kendskab til behandlingstilbud, som ikke fremgår af oversigten, hører vi meget gerne fra dig på udsatte@drc.dk.

 

Sidst opdateret 4/9/2017

Børn og unge

I menuen til venstre finder du behandlere med ekspertise inden for behandling af børn og unge med flygtningebaggrund. Der er både opgivet privatpraktiserende behandlere og specialiserede tværfaglige behandlingscentre, der har tilbud, som omfatter børn og unge.

Få mere viden om behandlingsmuligheder for børn og unge under teksten til børnesagsbehandlere.

OBS

Traume.dk's redaktion har ikke personligt kendskab til alle behandlere på listen og kan derfor ikke være garant for kvaliteten af det enkelte tilbud.

Hvis du har kendskab til behandlingstilbud, som ikke fremgår af oversigten, hører vi meget gerne fra dig på udsatte@drc.dk.

 

Sidst opdateret 5/9/2017

Beskæftigelsestilbud

I menuen til venstre finder du beskæftigelsesrettede tilbud for flygtninge med traumer. Tilbuddene er fordelt på regioner. 

På siden kan du finde kontaktoplysninger til beskæftigelsestilbudene.

OBS

Traume.dk's redaktion har ikke personligt kendskab til alle beskæftigelsestilbud på listen og kan derfor ikke være garant for kvaliteten af det enkelte tilbud.

Hvis du har kendskab til beskæftigelsestilbud, som ikke fremgår af oversigten, hører vi meget gerne fra dig på udsatte@drc.dk.

 

Sidst opdateret 5/9/2017

Støtte og rehabilitering

I menuen til venstre finder du tilbud om social støtte og rehabilitering til flygtninge med traumer. Tilbudene er fordelt på regioner.

På siden kan du finde kontaktoplysninger til tilbudene.

OBS

Traume.dk's redaktion har ikke personligt kendskab til alle støtte- og rehabiliteringstilbud på listen og kan derfor ikke være garant for kvaliteten af det enkelte tilbud.

Hvis du har kendskab til støtte og rehabiliteringstilbud, som ikke fremgår af oversigten, hører vi meget gerne fra dig på udsatte@drc.dk.

 

Sidst opdateret 5/9/2017

Danskundervisning

- særligt tilrettelagte forløb

I menuen til venstre finder du institutioner, som tilbyder særligt tilrettelagt danskundervisning for flygtninge med traumer. Tilbudene er fordelt på regioner.

På siden kan du finde kontaktoplysninger til danskundervisningstilbudene.

OBS: Traume.dk's redaktion har ikke personligt kendskab til alle særligt tilrettelagte danskundervisningstilbud på listen og kan derfor ikke være garant for kvaliteten af det enkelte tilbud.

Har du kendskab til særligt tilrettelagte danskundervisningsforløb for flygtninge med traumer, som ikke fremgår af oversigten, hører vi meget gerne fra dig på udsatte@drc.dk.

Sidst opdateret 6/9/2017

Frivilligtilbud

I menuen til venstre finder du tilbud i frivilligt regi, som kan være relevante for flygtninge med traumer. Tilbudene er fordelt på regioner.

Sidst opdateret 5/9/2017

Videnscentre

CABI

Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats
Åboulevarden 70. 3
8000 Århus C
Telefon: 86 12 88 55
FREE 86 12 88 55
E-mail: cabi@cabiweb.dk
www.cabiweb.dk


Center for Udsatte Flygtninge

Dansk Flygtningehjælp
Borgergade 10, 3. sal
1300 København K
Telefon: 33 73 53 39
FREE 33 73 53 39 
E-mail: udsatte@drc.dk
http://flygtning.dk/danmark/center-for-udsatte-flygtninge/


Dignity - Dansk Institut Mod Tortur (Tidligere RCT)

Bryggervangen 55
2100 København Ø
Telefon: 33 76 06 00
FREE 33 76 06 00 
www.dignityinstitute.dk


Foreningen Nydansker

Sankt Peders Stræde 28C, 4. sal
1453 København K
Telefon: 33 93 43 83
FREE 33 93 43 83 
E-mail: info@foreningen-nydansker.dk
www.foreningen-nydansker.dk
 

Institut for Menneskerettigheder

Wilders Plads 8 K
1403 København K
Telefon: 32 69 88 88
FREE 32 69 88 88
E-mail: info@humanrights.dk
www.menneskeret.dk
 

KL´s kontor for arbejdsmarked og erhverv

Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
Telefon: 33 70 33 70
FREE 33 70 33 70 
E-mail: kl@kl.dk
www.kl.dk
 

Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri
 

Maglevænget 2
Bygning 14
2750 Ballerup
Telefon: 38 64 61 80
(tidligere Videnscenter for Transkulturel Psykiatri)
E-mail: transkulturel.psyk@regionh.dk
http://ctp-net.dk/
 

 

LOKK

Landsorganisation af kvindekrisecentre
LOKK sekretariat  København

C/O 3F
Kampmannsgade 4
1790 København V
Telefon: 32 95 90 19
FREE 32 95 90 19 
E-mail: sekretariat@lokk.dk
www.lokk.dk


Psykiatrien i Region Syddanmark

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere
Vestre Engvej 51 B, 3.sal
7100 Vejle
Telefon: 99 44 46 00
E-mail: att@rsyd.dk
www.traumeogtorturoverlevere.dk


VIFIN

Videnscenter for Integration
Banegårdspladsen 6, 1.
7100 Vejle
Telefon: 76 81 38 80
E-mail: vifin@vejle.dk
www.vifin.dk
 

VISO

Socialstyrelsen
VISO

Edisonsvej 18, 1. sal
5000 Odense C
Telefon: 72 42 37 00
E-mail: VISO@socialstyrelsen.dk
www.socialstyrelsen.dk/viso

Sidst opdateret 5/9/2017

Hvad er traumer?

Hvis du vil vide mere om tortur, kan du læse en intrduktion hos Afdeling for Traume- og Torturoverlevere og hos Dignity - Dansk Institut mod Tortur


Se filmen Hvad er traumer? og få en introduktion til hvad det vil sige at leve med traumer
 

I At leve med traumer fortæller fem flygtninge deres historie om kampen for at skabe sig et godt liv på trods af svære odds

 

Der findes ikke et præcist antal på, hvor mange flygtninge der er traumatiserede. En gennemsnitlig betragtning ud fra flere undersøgelser er, at cirka 30 procent af de flygtninge, der kommer til Danmark, er traumatiserede. Det svarer til, at der bor godt 30.000 traumatiserede mennesker i Danmark i dag. Mange har oplevet krig, tortur og vold på nærmeste hold i hjemlandet og været på en ofte farefuld flugt for at komme til et sikkert land.

Eksempler på begivenheder, som kan medføre traumer for enhver, er naturkatastrofer, ildebrande, skibskatastrofer, voldtægt, gidseltagning med mere. Disse begivenheder finder som regel sted over kortere tid. Hos flygtninge vil der typisk være tale om oplevelser fra slagmarken, etnisk udrensning, arrestation, fængsling, ophold i koncentrationslejr og tortur, vold, og voldtægt, som udløser meget svære traumer. Hertil skal lægges selve flugtoplevelsen, som kan have strakt sig over en længere periode og de tab, der følger med at måtte forlade familie, ejendom og egen kultur.

Generelt kan man sige, at begivenheder, som kan udløse traumer, involverer:

• alvorlig skade på egen person eller trusler om det
• andres død eller trusler mod andres eller eget liv
• grov overskridelse af ens egen eller andres personlige grænser såvel fysisk som psykisk eller trusler om det

I en undersøgelse blandt asylansøgere i Danmark udarbejdet af Amnesty Internationals lægegruppe dokumenteres det, at 44% havde været fængslet/tilbageholdt inden indrejse til Danmark, 59% havde vidnet krig/borgerkrig og 68% havde oplevet forfølgelse. 45 % angiver at have været udsat for tortur og i denne gruppe havde 91% været udsat for usystematiske slag og spark, 88% havde været udsat for trusler mod sig selv og familie, 88% havde været udsat for nedværdigende/ydmygende behandling, 65% havde været i isolation og 63% havde været vidne til tortur mod andre personer.

Traumatisering tager ikke hensyn til alder eller køn. Alle personer kan lide alvorlig psykisk overlast på samme måde, som vi alle kan brække et ben, men der findes forskellige individuelle beskyttelsesfaktorer og livsomstændigheder, som giver forskelle i traumets udformning. Helt afgørende er styrken af traumet eller traumerne, og hvornår i livet de traumatiserende begivenhederne finder sted, om der er tilbagevendende påvirkinger, og hvorvidt det forekommer i interpersonelle forhold. Af andre faktorer, som kan spille ind på evnen til at håndtere en traumatisk oplevelse, er:

• spiritualitet
• personlighed
• realitetssans
• engagement i eksempelvis et arbejde
• følelsesmæssig åbenhed overfor andre
• stor motivation for overlevelse

Fælles for alle traumatiserede er, at de voldsomme oplevelser i fortiden præger livet i årene fremover i større eller mindre grad.

Traumer er en almindelig reaktion på en unormal situation, og hos nogle forsvinder reaktionerne og symptomerne efter en tid. For andre varer de ved og udvikler sig til en reel lidelse. En del traumatiserede flygtninge får diagnosen PTSD. PTSD er en forkortelse for Post Traumatic Stress Disorder, der almindeligvis oversættes som posttraumatisk stressforstyrrelse.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark

PTSD Foreningen

Asylansøgere i Danmark : en undersøgelse af nyankomne asylansøgeres helbredstilstand og traumatiseringsgrad
København : Amnesty International, 2008. - 25 sider

Børn og unge med flygtningebaggrund : anbefalinger til professionelle / Montgomery, Edith; Linnet, Sidsel
København : Hans Reitzels forlag, 2012. - 154 sider

MTV om behandling og rehabilitering af PTSD – herunder traumatiserede flygtninge / Lund, Marie; Sørensen, Jens Hardy; Christensen, Janne Buck; Ølholm; Anne Mette
Region Syddanmark, 2008. - 375 sider

Rapport fra arbejdsgruppen om rehabilitering af traumatiserede flygtninge
Sundhedsministeriet , 2001. - 76 sider

Status på fakta og udfordringer i arbejdet med flygtninge med traumer i Danmark
Dansk Flygtningehjælp, 2009. - 10 sider

Traumatiserede flygtninge og socialt arbejde / Svendsen, Grete
Dansk Flygtningehjælp, 2001

Sidst opdateret 4/9/2017

Børn og traumer

Der bor cirka 106.000 flygtninge i Danmark. Af dem er godt 11.000 flygtningebørn og -unge. Dertil kommer 55.000 såkaldte efterkommere, som er børn af flygtninge.

Både børn, der selv er flygtninge, og børn født i Danmark af flygtningeforældre kan være påvirkede af deres egne eller forældrenes traumatiske oplevelser. Samtidig kan det være vanskeligt for familierne at finde deres ben her i Danmark, hvilket naturligvis også præger deres trivsel. 

Den følgende tekst fokuserer på de børn, der har vanskeligheder på grund af traumatisering, hvad enten det er hos dem selv eller i deres nærmeste omgivelser. Teksten henvender sig til alle professionelle, som arbejder med børn i flygtningefamilier.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge
Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri, Psykiatrisk Center Ballerup

Kilder og litteratur

Indvandrere i Danmark 2010. Danmarks Statistik,  2010

Sidst opdateret 4/9/2017

Film om flygtninge med traumer

Med støtte fra Egmont Fonden har vi lavet en række film, der giver en let indføring i, hvad det vil sige at være flygtning i Danmark og leve med traumer.

Hvordan er det at flygte fra sit hjem og begynde helt forfra i et fremmed land? Det fortæller en bosnisk kvinde om i filmen Flygtning i Danmark. Filmen giver også svar på, hvilke vilkår der gælder for mennesker, der søger og får asyl i Danmark.
Se film

Hvad er traumer? Introducerer til, hvad det vil sige at være traumatiseret. Filmen gennemgår de væsenligste på diagnosen posttraumatisk stressforstyrrelse og fokuserer særligt på flygtninges ofte meget komplekse traumer. Se film
Det uddybes i filmen Traumer i hjernen med en populærvidenskabelig gennemgang af hjernens reaktioner på traumatiske hændelser. Se film

I At leve med traumer fortæller fem flygtninge, hvordan de lever med følgerne af krig, fængsling og andre overgreb, og om hvordan de voldsomme oplevelser påvirker familie- og arbejdslivet. Fortiden kan ikke slettes, men fælles for flygtningene er, at de har lært at leve med deres traumer og skabt sig et godt liv på trods af de svære odds. Se film

Traumer i familien viser, hvordan det kan påvirke børn at vokse op i hjem, hvor en eller begge forældre er traumatiserede. Lærere og pædagoger kan her få et billede af børns mulige reaktioner og dermed et skærpet blik for, hvilke børn der kan have brug for ekstra støtte. Se film

Som sagsbehandler i jobcentret kan det være svært at vide, hvor meget man skal gå ind i flygtningens svære historie, og hvor meget man skal gå ind i flygtningens svære historie, og hvor meget man skal skubbe på for at få folk i arbejde. Den gode samtale med flygtninge præsenterer konkrete teknikker, som kan bruges i samtaler med flygtninge med traumer. Se film

Filmene kan rekvireres gratis på DVD på udsatte@drc.dk
At leve med traumer er oversat til otte sprog og kan rekvireres gratis på DVD på selvsamme mail

Sidst opdateret 3/4/2012

Nyhedsmails

Alle fem organisationer bag traume.dk udgiver nyhedsmails med informationer relateret til temaet udsatte og traumatiserede flygtninge.

Tilmeld dig nyhedsmail fra Afdeling for Traume- og Torturoverlevere
ATTs nyhedsbrev udkommer ca. 4 gange om året. I vores nyhedsbrev har du mulighed for at få indblik i ATTs arbejde - nyt i behandlingen, på afdelingen, udviklingsprojekter og uddannelsestiltag.

Tilmeld dig nyhedsmail fra Dansk Flygtningehjælps Center for Udsatte Flygtninge
Nyhedsbrevet udkommer hver anden måned og indeholder den nyeste viden på området samt linkt til arrangementer, udgivelser og lign., som er relevant for fagpersoner og andre interesserede.

Tilmeld dig nyhedsmail fra DIGNITY - Dansk Institut Mod Tortur 
Nyhedsbrevet udkommer 6-7 gange om året. Her får du et indblik i DIGNITYs arbejde med rehabilitering og torturforebyggelse i Danmark og internationalt.

Tilmeld dig nyhedsmail fra OASIS
Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om året. Her kan du orientere dig om Oasis´ tværfaglige traumebehandling, nye metoder og projekter.

Sidst opdateret 4/9/2017

Om traume.dk

Formålet med traume.dk er at formidle aktuel viden om flygtninge med traumer og PTSD og give inspiration til arbejdet med traumatiserede børn og voksne. Indholdet er baseret på forskning samt praktisk og klinisk erfaring og kan ruste fagpersoner til at konstatere traumerelaterede problemstillinger. Samtidig anviser teksterne konkrete handlemuligheder til, hvad de forskellige faggrupper kan gøre i mødet med flygtningene.

Studerende, journalister og andre, der vil vide mere om flygtninge og følgerne af tortur- og krigstraumer, kan også have glæde af siden.

Vidensportalen er et samarbejde mellem Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (Psykiatrien i Region Syddanmark), Dansk Flygtningehjælp, DIGNITY - dansk insititut mod tortur, OASIS og Videnscenter for Transkulturel Psykiatri.

Tilblivelsen af det faglige indhold

Alle tekster bliver til i et samarbejde mellem redaktionen og fagpersoner, der har specialiseret viden om følgerne af tortur-, krigs- og flugttraumer og erfaring med den professionelle håndtering af de faglige udfordringer.  Ved alle tekster er der angivet kilder og redaktion.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til indholdet på traume.dk, er du velkommen til at kontakte redaktionen.

Sidst opdateret 5/9/2017

Region Hovedstaden

       

DIGNITY - tidligere RCT       

Dansk Institut Mod Tortur       
Bryggervangen 55      
2100 København Ø       
Telefon: 33 76 06 00          
E-mail: info@dignityinstitute.dk       
www.dignityinstitute.dk         

  

Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri       

Psykiatrisk Center Ballerup       
Maglevænget 2
Bygning 14
2750 Ballerup
      
Telefon: 38 64 61 80        
FREE 38 64 70 38        
Telefontid:       
alle hverdage fra kl. 9.00 - 11.30 og 13.00 -14.00       
Fax: 38 64 61 13       
E-mail: transkulturel.psyk@regionh.dk       
www.ctp-net.dk

 

OASIS       

Behandling og rådgivning for flygtninge       
Nygade  4, 2. sal       
1164 København K       
Telefon: 35 26 57 26        
Fax: 35 26 55 33    
E-mail: info@oasis-rehab.dk        
www.oasis-rehab.dk     

       

Psykiatriens Centrale visitation       

Psykiatrien har fælles central administration hvori de to nedenstående tilbud, Psykiatrisk traumeklinik for flygtninge og Videnscenter for Transkulturel Psykiatri, indgår. Visitationens kontaktoplysninger er følgende:       

Carl Nielsens Allé 9 D, 1. sal       
2100 København Ø       
Telefon: 38 64 02 00 (tlf. åben 10:00-13:00)               
E-mail, voksenpsykiatri: psykiatriCVI@regionh.dk     
psykiatri-regionh.dk/undersoegelse-og-behandling/Behandling/cvi

 

 

Sidst opdateret 4/9/2017

Region Sjælland

Klinik for Traumatiserede Flygtninge  

Klinikken har fælles central visitation:  
Psykiatrisk Visitationsklinik
Fælledvej 6, bygning 3, 4.sal
4200 Slagelse  
Telefon: 58 53 61 00
Fax: 58 53 61 09
E-mail: psy-visitations@regionsjaelland.dk  

Vordingborg  
Færgegårdsvej 15  
4760 Vordingborg  
Telefon: 55 35 13 40  
FREE 55 35 13 03  
E-mail: psy-visitations@regionsjaelland.dk  
  
Roskilde  
Toftebakken 1A  
4000 Roskilde  
Telefon: 47 32 79 30  
FREE 47 32 79 30   
E-mail: psy-visitations@regionsjaelland.dk  
 

Sidst opdateret 16/2/2016

Region Syddanmark

Psykiatrien i Region Syddanmark     

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere - Vejle     
Vestre Engvej 51B, 3.sal  
7100 Vejle     
Telefon: 99 44 46 00  
E-mail: att@rsyd.dk      
www.traumeogtorturoverlevere.dk     
     
     
Afdeling for Traume- og Torturoverlevere - Odense     
Kochsgade 25     
Postboks 25     
5100 Odense C     
Telefon: 99 44 46 00    
E-mail: att@rsyd.dk     
www.traumeogtorturoverlevere.dk          
 

     
RCT Jylland     

Rehabiliteringscenter for Torturofre     
Gravene 16, 1. sal     
6100 Haderslev     
Telefon: 74 53 25 35     
 
www.rct-jylland.dk     
     
     
RCT Jylland, Hviding afdeling     
Rehabiliteringscenter for Torturofre 
    
Ribevej 27     
Hviding, 6760 Ribe     
Telefon: 74 53 25 35      
   
www.rct-jylland.dk     
 

Sidst opdateret 4/9/2017

Region Midtjylland

Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri        

Sønder Allé 33      
8000 Aarhus C      
Telefon: 78 47 24 50       
E-mail: ps.auh.risskov.kptp@rm.dk eller annegott@rm.dk      

   
      
Klinik for traumatiserede flygtninge 
- behandling foregår i Holstebro     

Regionspsykiatrien Vest     
Lægårdsvej 12, Indkørsel fra Schaumburgvej
Indgang P, 1. sal
7500 Holstebro
Telefon: 78 47 46 00 (mandag-fredag fra 8:00-12:00 og 13:00-14:00)
Fax: 78 47 48 05
E-mail:lykke.knudsen@vest.rm.dk
http://www.psykiatrien.rm.dk/afdelinger/regionspsykiatrien-vest/i-behandling/ambulant-behandling/ktf/

     

 
Sidst opdateret 4/9/2017

Familiesamarbejde

Udover at opbygge et væsentligt tillidsforhold bør følgende tænkes ind i samarbejdet med familierne:

  • Præsentér kommunens tilbud.
  • Etablér aftaler med kort varsel, for eksempel: ”Jeg kommer om tre dage."
  • Bekræft aftalerne via sms - gerne dagen før besøget. For eksempel: ”Jeg kommer i morgen kl. 10.”
  • Beslut i samarbejde med familien på forhånd hvilke emner, der skal tages op i det enkelte familiebesøg.
  • Observér og anvend observationerne i senere relevante sammenhænge.
  • Vær vedholdende.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Sidst opdateret 10/2/2016

Formidlingsmetoder

Det er svært for nogle mennesker at huske mundtlige beskeder, og hvis man er analfabet, er skriftlige informationer uden værdi. Sundhedsplejersken har derfor mere gennemslagskraft, hvis formidlingsformen udvides, så flere sanser modtager budskabet. Når forskellige formidlingsmetoder benyttes, trænger budskaber meget bedre igennem, end hvis der kun bruges én formidlingsform. Det kan man gøre på forskellige måder, for eksempel:

  • Dialog i form af forklaringer og drøftelse af udvalgte emner
  • Gentagende dialog, for eksempel: ”Jeg forstår det, du lige har sagt, sådan…”
  • Skriftligt materiale (på det relevante sprog). For eksempel har sundhedsstyrelsen lavet en række materialer om sundhed på forskellige sprog, som alt afhængig af problematikker kan være relevante for familien.
  • Visualisering: videomateriale, billeder eller konkrete ting (for eksempel madvarer eller påklædningsgenstande)
  • Kropssprog: Vær tydelig og understøt med kroppen det budskab, du formidler.
  • Små pauser: Tag eventuelt en pause, hvis I er ved at køre fast, og genoptag så tråden.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Sidst opdateret 10/2/2016

Afdækning af traumer

Har du indtryk af, at barnet kan være påvirket af egne eller forældres traumatiske oplevelser, kan det være fornuftigt at tage udgangspunkt i et symptomskema, der kan være med til at angive nogle af de symptomer, man kan se hos børn med traumer

Afdækningen kan danne udgangspunkt for, hvilken indsats der efterfølgende skal iværksættes. I den forbindelse er det sundhedsplejerskens opgave at inddrage forældre, lærere og andre samarbejdspartnere, men det er ikke sundhedsplejerskens rolle at behandle børnenes eller forældrenes traumer.

Er der enighed med familien om, at barnet skal visiteres til nogle af kommunens tilbud til støtte for børnefamilier – for eksempel PPR eller Åben rådgivning, kan det være en god idé at lave en aftale med familien om sammen at gå derhen første gang.

Da tilbuddene varierer fra kommune til kommune, er det vigtigt, at sundhedsplejersken kender til kommunens organisering og politiske udmeldinger, da det er afgørende for familien at vide, hvilke tilbud der eksisterer i den pågældende kommune. 

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Sidst opdateret 10/2/2016

Symptomskema

Skemaet angiver de symptomer, man ofte vil kunne se hos børn med traumer. Når man arbejder med børn i flygtningefamilier, kan det være gavnligt at bruge symptomskemaet som en slags huskeliste.

Ved at tage skemaet frem og løbe det igennem før og efter en samtale med barnet, har man en mulighed for at skærpe sine sanser og observationer. Skemaet kan samtidig give et overblik over, hvilke symptomer barnet har, hvornår de er erkendt - enten af barnet selv eller af sundhedsplejersken, samt hvilken indsats man har sat i værk eller planlagt.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Skemaet er udviklet af sundhedsplejerske Grethe Hjul Mandrup

Sidst opdateret 4/9/2017

Før samtalen

Inden samtalen vil det være godt at gøre følgende:

  • Afklare, om der er behov for tolk af et bestemt køn og med bestemt dialekt
  • Briefe tolken om, hvornår tolkningen skal foregå, hvor længe den vil vare, hvilket sprog/dialekt der skal tolkes til og fra, og hvem der deltager i samtalen
  • Forberede tolken på indholdet af samtalen, så vedkommende er forberedt på eventuelle svære og følsomme emner, der vil blive drøftet

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Sidst opdateret 1/9/2017

Under samtalen

  • Bland ikke tolken ind i de beslutninger, som du som fagperson træffer
  • Inddrag ikke tolken i samtalen og diskutér derfor heller ikke argumenternes saglighed
  • Sørg for, at du og flygtningen sidder overfor hinanden, så du har den primære kontakt. Tolken skal dog kunne se begge parter
  • Sørg for at flygtning og tolk hilser på hinanden
  • Fortæl flygtningen, at hele samtalen vil blive tolket, og at tolken har tavshedspligt
  • Styr samtalen fra start og gør det tydeligt, at tolkens rolle er at lette kommunikationen ved at oversætte. Ikke at styre den
  • Sikre dig så vidt muligt, at flygtningen har forstået det, du har sagt, på den måde som du mener det, og sikr dig på samme måde, at du har forstået flygtningens budskab
  • Tolken skal formidle budkskaber uden at meningen bliver forvrænget og være kulturformidler i den forstand, at tolken skal kunne formidle hvordan parterne i verden forstår hinanden
  • Husk at tolken har behov for pauser og ikke bør tolke mere end 45 minutter ad gangen.
Sidst opdateret 1/2/2012

Efter samtalen

Der kan i nogle tilfælde, blandt andet i forbindelse med særligt svære samtaler, være behov for, at fagperson og tolk drøfter samtalen, når borgeren er gået. Formålet hermed vil typisk være et af følgende:

  • At afklare evt. misforståelser
  • At give tolken mulighed for at lufte sine tanker, fordi tolken eventuelt selv tolker i samtaler med et indhold, som gjorde særligt indtryk på ham
  • En form for erfaringsopsamling, så både tolk og sagsbehandler kan blive bedre til at tackle de kommunikationsmæssige vanskeligheder. 
Sidst opdateret 1/2/2012

Rekvirering af tolk

Langt de fleste kommuner samarbejder med 2-3 faste tolkebureauer, som de ansatte er forpligtet til at bruge og hvor priserne på forhånd er givet via den rammeaftale, der er indgået mellem kommunen og tolkebureauet. Det er også muligt at skaffe tolk gennem private tolkebureauer som eksempelvis Dansk Flygtningehjælps tolkeservice i København, som dækker hele landet og kan træffes på tlf.3373 5335
Der findes ikke en central, landsdækkende overenskomst for honorering af tolke. Prisen vil således til en vis grad afhænge af udbud og efterspørgsel samt tolkens uddannelsesniveau.
Du kan eventuelt skele til Justitsministeriets vejledende takster. Arbejder du i en kommune bør der dog følge enslydende retningslinjer for brugen af tolke, godkendt af kommunen eller koordineret via kommunens lønkontor.

Sidst opdateret 1/2/2012

At blive rørt

Vi kan blive menneskeligt rørt af både glædelige og sørgelige historier, hvilket er grundlaget for vores empati og den måde, vi relaterer os til hinanden. Empati er vores evne til følelsesmæssig indlevelse og er en afgørende forudsætning for vores mulighed for at forstå målgruppens problemer, og hvad problemerne betyder for dem. Det er derfor helt naturligt, at vi kan blive berørt af en flygtninges vilkår, problemer, manglende ressourcer, kampvilje og meget mere.
I sin bog "Rørt, ramt og rystet" beskriver Susanne Bang, hvordan mødet med andre menneskers problemer kan påvirke den professionelle hjælper:
"Efter en lang dag i kontakt med menneskers problemer, hvor man har ydet støtte og omsorg, indlevet sig og forsøgt at finde gode løsninger, kan den professionelle hjælper føle sig tømt for energi og evnen til at rumme mere".
Det er ikke unormalt, at dit møde med flygtningen kan føre til, at man ikke orker flere problemer, eller at man har svært ved at bevare opmærksomheden.  Det er et arbejdsvilkår. Det bliver først problematisk, når du som fagperson ikke formår at balancere mellem på den ene side følelsesmæssig overinvolvering og på den anden side følelsesmæssig afstandstagen. En sådan ubalance kan man risikere at komme i, hvis man for eksempel involverer sig i de børn man arbejder med, i en sådan grad, at man føler behov for at gøre sig til en forældresubstitut eller hvis man bliver så overvældet af flygtningefamiliernes historie, symptomer og vilkår i Danmark, at man handlingslammet.

Sidst opdateret 23/1/2012

Sekundær traumatisering

I meget voldsomme tilfælde kan du måske føle dig ramt eller rystet og ende i en situation, hvor du ikke har psykisk eller emotionelt redskab til at håndtere følelserne.
Forskning og erfaring viser (se fx Herman 1995), at der kan være en tendens til, at de der opnår en tæt relation til et traumatiseret menneske, selv mærkes af traumet ved for eksempel at overtage noget af den traumatiseredes forstemthed eller magtesløshed og udvikle symptomer eller træk, der minder om dem man ser hos den traumatiserede. Dette ses naturligvis først og fremmest hos pårørende, men noget lignende kan forekomme hos professionelle.
Du risikerer særligt at blive hårdt ramt, hvis du er ung og uerfaren, meget indlevende, har oplevet noget lignende selv eller selv er i en svær periode.  
I forhold til børn er det her, behovet for at gøre sig til en slags forældresubstitut kan blive påtrængende. Man kan mærke trangen i sig til at tage barnet med hjem og gøre det godt. Eller tilbøjeligheden til at blive vred på forældrene for ikke at tage sig nok af barnet. (Koberg Christensen 2002).

Sidst opdateret 23/1/2012

Udbrændthed

Hvis du arbejder med meget tunge problemstillinger og trættes af arbejdet og afmagten samt føler lede ved dine opgaver og de mennesker du omgås, kan du risikere at brænde ud. I langt de fleste situationer, når man dog ikke så vidt.
Udbrændthed er en stressreaktion, som kan opstå i arbejdet med mennesker. Udbrændthed rummer en konflikt mellem på den ene side den professionelle og hans eller hendes personlige arbejdsidealer og på den anden side det ydre system og det ydre system og de reelle muligheder for at leve op til idealerne (Christiansen 1982). Udbrændthed indebærer også, at man som professionel distancerer sig til og bliver kynisk i forhold til klienten, at man har mindre interesse i sin personlige og faglige udvikling, og at man tror mindre på sin egen faglige formåen (Bang 2002). Man får med andre ord ofte et pessimistisk syn på verden og kan have psykosomatiske symptomer som hovedpine og muskelsmerter.    
Udbrændthed er forårsaget af en længere periode med konstant belastning og kan ende med depression og lange sygemeldinger. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på symptomerne på udbrændthed hos sig selv og sine kollegaer, inden man kommer for langt ud. Sammen med kolleger og ledelse må man vælge at omprioritere arbejdsopgaver og arbejdstid 

Sidst opdateret 1/2/2012

Samarbejdspartnere

Sundhedsplejerskers arbejdsfelt er bredt og komplekst, da det både kan foregå i hjemmet og skolen og omfatter det enkelte barn, søskende, forældre og hele familier. Der bliver derfor naturligt mange forskellige samarbejdspartnere.

Kommuner

Socialforvaltningen indgår oftest i tværfagligt samarbejde i forbindelse med eventuelle udredninger og interventioner. Kommuner kan sætte ind med foranstaltninger i familier for eksempel i form af familierådgivere. I nogle kommuner etableres der familieværksteder, og der kan etableres samarbejde om eksempelvis familierettet aktivering.

Praktiserende læger

Samarbejdet med praktiserende læger er meget varierende fra kommune til kommune. Praktiserende læger er dog centrale samarbejdspartnere i forhold til screening af helbred, vaccinationer og børneundersøgelser. Desuden afdækker de praktiserende læger i deres almindelige konsultationer problematikker, som er relevante at arbejde sammen med sundhedsplejersker om - og vice verca; Sundhedsplejersker afdækker forhold, der kræver praktiserende lægers involvering.

Tværfaglig behandling

Hvis et barn eller en ung flygtning har brug for mere omfattende behandling for posttraumatiske stress symptomer (PTSD), er det muligt gennem egen læge at henvise til et af de specialiserede tværfaglige behandlingscentre for flygtninge med traumer.

Alle centrene hører under Sundhedsloven og tilbyder derfor gratis behandling

Frivillige

Samarbejdet mellem frivillige og professionelle varierer fra kommune til kommune, men frivillige gør i mange kommuner en vældig stor indsats blandt flygtninge og indvandrere.

Der er rigtig god erfaring med eksempelvis etablering af kontakt til venskabsfamilier via for eksempel Røde Kors eller Dansk Flygtningehjælp. Andre frivillige fra eksempelvis Dansk Flygtningehjælp kan være behjælpelige med indkøb, lektiehjælp eller som social kontaktperson, der tager på ture med børnene, som giver dem oplevelser.

Selvom det kan være svært at overtale en familie, som gerne vil være selvkørende, til at få en kontaktperson tilknyttet, viser erfaringer, at det kan være en god mellemvej til social støtte, da en egentlig aflastningsfamilie for barnet kan opleves meget radikalt.  

Daginstitutioner og skoler

Vuggestuer og børnehaver er meget involverede i integrationsprocesser, og det er oplagt for sundhedsplejersken at samarbejde med de såkaldte ressourcepædagoger. I de fleste institutioner, hvor der er mange udsatte børn, er der ressourcepædagoger. De har særlige kompetencer inden for pædagogiske og psykiske problemer hos børn og er uddannet i at sætte fokus på børnenes ressourcer, således at udsatte børn ikke kun betragtes som udsatte. 

I skoler etableres der mange steder modtageklasser, og som en naturlig forlængelse af den almene sundhedspleje på skoler arbejdes der tæt sammen om børnene.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Sidst opdateret 10/2/2016

Kilder

Sidst opdateret 23/1/2012

Afdækning af traumer

Læs mere om genogrammer

Som sundhedsplejerske er det vigtigt, at der først og fremmest tages udgangspunkt i familiens ressourcer. Det er ikke sundhedsplejerskens rolle at åbne op for flygtningefamiliens eventuelle traumatiske oplevelser. Alligevel kan der også i et ressourcefokus opstå informationer om traumatiske oplevelser, og så er det vigtigt at vide, hvordan du forholder dig til dem.

En god metode til visuelt at illustrere familiens netværk på er ved at anvende et såkaldt genogram. Et genogram afdækker familiens sociale relationer til hinanden visuelt og viser, hvad familien kan trække på af netværk. Metoden synliggør en familie over tre-fire generationer gennem familiens egen forståelse af familiehistorien. Redskabet kan være med til at definere og forklare familiesystemet, tydeliggøre de enkelte familiemedlemmers position og betydning i familien samt vise betydningsfulde overgange for familien og dens medlemmer.

Igennem en sådan snak kan også tabet af nære familiemedlemmer komme frem. I den forbindelse er det væsentlig at være opmærksom på traumesymptomer.   

Hvis familien fortæller om traumatiske oplevelser, er det vigtigt ikke at gå for meget ind i det, men selvfølgelig anerkende, at der er noget, som er svært. For at afdække eventuelle traumesymptomer må relevante samarbejdspartnere inddrages. Her er det sundhedsplejerskens opgave at henvise til for eksempel en familierådgiver, psykolog eller en læge, der kan give en henvisning til de tværfaglige behandlingscentre for flygtninge med traumer. Et sådan forslag kan i første omgang blive mødt med modvilje. I sådan et tilfælde kan det være godt at tilbyde at følges med forælderen første gang, de mødes med for eksempel familierådgiveren. 

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Sidst opdateret 10/2/2016

testside

test af siblings, så én side kan optræde flere steder i menuerne

Sidst opdateret 6/8/2012

Symptomer

Hvordan er det at flygte fra sit hjem og begynde helt forfra i et fremmed land? Det fortæller en bosnisk kvinde om i filmen Flygtning i Danmark. Filmen giver også svar på, hvilke vilkår der gælder for mennesker, der søger om og får asyl i Danmark

PTSD er ikke en sygdom i traditionel forstand, men et syndrom. Det vil sige, at det omfatter en række karakteristiske symptomer. De karakteristiske symptomer for PTSD-diagnosen kan deles op i tre hovedkategorier:

• Øget stress Menneskekroppen har nogle naturlige stressmekanismer i form af fastfrysen, kamp og flugt instinkter, som er hensigtsmæssige ved farer. Denne cyklus med mobilisering og efterfølgende afslapning er normale reaktioner og har almindeligvis ikke langvarige virkninger. Men bringer kamp- eller flugtreaktionerne ikke mennesket ud af faren, forstærkes den energi, der skulle have været udløst i kamp- eller flugtstrategien, og bindes i nervesystemet. Det kommer til udtryk som en konstant nervøs uro, som om personen frygter, at faren hvert øjeblik kan vende tilbage. Det betyder for eksempel, at det kan være vanskeligt at falde i søvn, og det kan være svært at huske, koncentrere sig og lære nyt. Mange er også mere følsomme over for støj – særligt hvis det minder om de traumatiske oplevelser. Andre eksempler på øget stress er pludselige vredesudbrud, angst, hjertebanken og svedeture.

• Genoplevelsesfænomener Personer med traumer gennemlever ofte den eller de traumatiske oplevelser igen og igen. Det kan være som mareridt, men det kan også være mens de er vågne, for eksempel på grund af en bestemt lyd, lugt eller et andet sanseindtryk. Det kaldes flashbacks. Flashbacks kan virke så voldsomt, at personen, mens det står på, kan have svært ved at skelne fortid fra nutid.

• Undgåelsesreaktioner Personer med traumer vil naturligt nok prøve at undgå at blive bragt tilbage til den traumatiske situation. Derfor forsøger de at undgå situationer, der kan minde dem om begivenhederne, for eksempel steder med mange mennesker eller bestemte aktiviteter. Det kan føre til, at de indskrænker deres tilværelse. Mange isolerer sig og mister kontakten med andre mennesker.

Mange flygtninge med traumer har også fysiske smerter som hovedpine og muskelspændinger. Ofte er der tale om diffuse smerter, som lægen ikke kan finde nogen fysisk forklaring på.

Efter en traumatisk begivenhed er det almindeligt at opleve PTSD-symptomer i større eller mindre omfang. Imidlertid er der først tale om en egentlig PTSD, når en person har haft disse symptomer i mindst en måned, og de er indtruffet senest 6 måneder efter begivenheden (ifølge diagnosesystemet ICD-10). Nogen kan leve en årrække med PTSD-symptomer, uden at de oplever en væsentlig forringelse af deres funktionsniveau, hvorefter symptomerne bryder frem i deres fulde omfang fx efter en ny stressende begivenhed.

Hvis man får konstateret PTSD, er det ensbetydende med, at der skal tages forholdsregler og í visse tilfælde særlige hensyn for at stabilisere og normalisere tilstanden.Traumatiseringen kan have afgørende betydning for evnen til at arbejde og evnen til at omgås andre mennesker herunder sine egne børn og ægtefælle. Et vigtigt redskab i bearbejdningen er åbenhed over for sig selv og sine nærmeste. Så har man mulighed for at diskutere symptomerne og erkende, at man i en længere periode ikke fungerer, som man plejer. Erkendelsen giver anledning til at justere forventninger både i forhold til arbejde og privatliv og derved fjerne noget af det pres, man lever i som traumatiseret. Hvis symptomerne ikke fortager sig over tid, er det almindeligt, at PTSD leder hen mod kroniske tilstande som håbløshed, depression og angst, der vil kræve terapi og medicinsk behandling. Mange studier af PTSD ofre viser, at meget voldsomme PTSD symptomer først dukker op som senvirkninger adskillige år efter, at de traumatiserende begivenheder har fundet sted.
 
Redaktion
Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge
 
Kilder og litteratur
Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark
 
Svendsen, Grete (2001): Traumatiserede flygtninge og socialt arbejde. Dansk flygtningehjælp

Sidst opdateret 10/2/2016

PTSD-diagnosen

Læs om hvilke symptomer der er karakteristiske for flygtninge med PTSD her

I filmen Traumer i hjernen får du en gennemgang af hjernens reaktioner på traumatiske hændelser

PTSD-diagnosen er en forkortelse af Post Traumatic Stress Disorder. Det diagnostiske grundlag for PTSD-diagnosen i Danmark er diagnosticeringssystemet ICD-10, som står for International Classification of Diseases, og er WHOs (World Health Organization) klassifikationssystem for sygdomme og andre helbredsrelaterede lidelser. Herudover eksisterer også det amerikanske diagnosticeringssystem DSM-IV, som står for Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders.

Diagnostiske kriterier ifølge ICD-10:

A. Tidligere udsættelse for exceptionel svær belastning (af katastrofekarakter)

B.
1. tilbagevendende genoplevelse af traumet i "flashbacks", påtrængende erindringer eller mareridt
eller
2. stærkt ubehag ved udsættelse for omstændigheder, der minder om traumet

C. Undgåelse af alt der minder om traumet

D.
1. delvis, eventuel fuld amnesi for den traumatiske oplevelse
eller
2. vedvarende symptomer på fysisk overfølsomhed eller alarmberedskab med mindst 2 af følgende symptomer:
 
   (a) ind- eller gennemsovningsbesvær
   (b) irritabilitet eller vredesudbrud
   (c) koncentrationsbesvær
   (d) hypervigilitet
   (e) tilbøjelighed til sammenfaren

E. Optræder inden for 6 måneder efter den traumatiske oplevelse.

DSM – IV:

Forskellen mellem ICD-10 og DSM-IV er, at i DSM-IV diagnosekriterierne indeholder definitionen på traume både objektive og subjektive aspekter. De objektive aspekter ved traume er observerbare og målbare af andre, og de subjektive aspekter indeholder personens individuelle indre oplevelser. For at opfylde diagnosekriterierne må personen have et bestemt antal symptomer fra hver kategori.

I DSM-IV defineres en traumatisk begivenhed som en, i hvilke personen oplevede eller var vidne til en begivenhed, som indebar aktuel eller truende død eller alvorlige skader eller en trussel mod egen eller andres fysiske integritet (den objektive del), og som indebar intens frygt, hjælpeløshed eller rædsel (den subjektive del). Traumatiske begivenheder er ud fra denne definition sammenfaldet mellem de objektive og de subjektive kriterier.

Komorbiditet

Posttraumatiske stresssymptomer optræder imidlertid ofte sammen med andre typer af symptomer hos torturoverlevere, og som ofte også vil opfylde kriterierne for andre psykiske forstyrrelser, f.eks. angstforstyrrelser og depression. Ikke alle torturoverlevere opfylder kriterierne for PTSD, men kan have nogle af de symptomer, der er indeholdt her, og en del torturoverlevere har i tillæg symptomer, der ikke indgår i PTSD-diagnosen, som f.eks. oplevet personlighedsændring og depression.
 

Redaktion
Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur
Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark
Edith Montgomery, Afdelingsleder og forsker, Dignity – Dansk Institut mod Tortur
 
Jens Hardy Sørensen, psykolog, Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark
 
PTSD-foreningen

Sidst opdateret 4/9/2017

Rådgivning

Kontakt Center for Udsatte Flygtninge:

Telefon: 3373 5339
Mail: udsatte@drc.dk     

Hos Center for Udsatte Flygtninge kan du få svar på spørgsmål, du støder på i dit arbejde med flygtninge, eksempelvis:

  • Hvordan bliver jeg opmærksom på, om en flygtning er traumatiseret?
  • Hvordan kan jeg bedst selv støtte flygtningen, og hvornår skal jeg henvise til andre faggrupper?
  • Hvor i mit område kan jeg henvise til, når en flygtning har brug for behandling?
  • Hvad stiller jeg op, når der er ventetid på behandling?
  • Hvor kan jeg få supervision?

Rådgivningen henvender sig primært til kommunalt ansatte, der arbejder med integation, for eksempel sagsbehandlere, pædagoger og skolelærere. Men også studerende, frivillige og privatpersoner er velkomne til at henvende sig.  

Rådgivningen betjenes af medarbejdere med mange års erfaring med flygtninge og psykosociale problemstillinger. Vi har tavshedspligt om alle personrelaterede spørgsmål. Vi løser ikke konkrete opgaver som udredningsopgaver, støttefunktioner i hjemmet og supervision. Her henviser vi i stedet til relevante personer eller institutioner i lokalområdet.

Sidst opdateret 4/9/2017

Børn må ikke tolke

Tolkens rolle og ansvar taget i betragtning er det helt indlysende, hvorfor børn, andre familiemedlemmer eller venner ikke skal optræde som tolke. Det er både uprofessionelt og uetisk, selvom det i en snæver vending kan synes uskyldigt.
Børn i flygtningefamilier kan i forvejen have mange pligter i forhold til deres forældre. I kraft af deres bedre danskkundskaber er det ofte børnene, som må tyde skrivelser fra offentlige myndigheder, ringe til kommunen, den praktiserende læge m.v. for at lave aftaler for forældrene osv. Det betyder, at børnene bliver inddraget i de voksnes problemer på et alt for tidligt tidspunkt.
Det er vigtigt ikke at lægge yderligere ansvar på børnenes skuldre. Derfor ingen tolkeopgaver!

Sidst opdateret 1/2/2012

Socialfaglige indsatser

"Projekt Skoleparathed" forbereder socialt udsatte to-sprogede børn til skolestart ved at styrke deres kompetencer gennem leg og musik. Få mere viden gennem inspirationsfilm fra børnegrupperne.
 
 


Traumer i familien
viser, hvordan det kan påvirke at vokse op i et hjem, hvor en eller begge forældre er traumatiserede

 

Når børnesagsbehandleren møder en traumatiseret flygtningefamilie, kan det vise sig, at der har været alvorlige problemer i familien gennem længere tid. Hvis familien har alvorlige problemer, er det naturligvis vigtigt sammen med familien at finde ud af, hvad problemerne skyldes. Er der for eksempel tale om:

  • at familien ikke kan få sin økonomi til at hænge sammen?
  • at de voksne er på vej ud af et langvarigt misbrug eller depression?
  • at den ene ægtefælle savner den anden i hjemlandet, så de ikke magter at slå sig ned for alvor i Danmark?
  • at familien har levet under så vanskelige forhold i hjemlandet, at børn og voksne stadig er præget heraf?

Meget kan udrettes ved god sagsbehandling og støtte til såvel voksne som børn. I Serviceloven er der angivet retningslinjer for hjælpeforanstaltningerne i børne- og familiearbejdet i kommunalt regi. Enkeltydelser bevilges i henhold til Aktivloven. Naturligvis er alle støtte- og hjælpemuligheder møntet på alle – børn i flygtningefamilier såvel som etnisk danske børn. Generelt vurderes foranstaltningerne lige så gode for børn i flygtningefamilier som for andre børn.

Alligevel kan nogle sagsbehandlere opleve, at de er fagligt og personligt udfordret i flygtningearbejdet. Det kan skyldes:

  • at sagsbehandleren og familien har forskellige livsopfattelser
  • at flygtningen ikke kender til børnesagsbehandlerens rolle samt deres rettigheder og pligter 
  • flygtningens ukendskab til, hvad de forskellige foranstaltninger indebærer
  • sproglige vanskeligheder for begge parter
  • sagsbehandlerens ukendskab til flygtningens baggrund og til, hvad traumatisering kan betyde   

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Grete Svendsen, socialrådgiver

Sidst opdateret 10/2/2016

Børnesagsbehandlerens rolle

Fremfor at fortælle at forældrene ikke er gode nok forældre, er det børnesagsbehandlerens rolle at supplere den eventuelt nedsatte forældreevne i familien. Det kan for eksempel gøres ved at komme med relevante forslag til fritidstilbud eller ved at forsøge at tilknytte en kontaktperson til familien. Samtidig er det vigtigt, at du er nysgerrig og åben over for familiens input og tager dem med på råd. 

Som børnesagsbehandler er det derudover en god idé at være opmærksom på:

  • at gøre sig sine faglige overvejelser, stole på dem og holde fast i sine faglige beslutninger
  • at have argumenterne i orden og forklare baggrunden for beslutningen
  • at bruge de foranstaltninger, der er mulighed for, og bruge tid på at forklare, hvad de forskellige foranstaltninger indebærer
  • at tilbyde hjælpeforanstaltningerne, før problemerne bliver for store
  • at give information om rettigheder og pligter og baggrunden herfor – mange gange
  • at overkomme sprogbarrieren ved at bruge tolk, når enten flygtningen eller du har brug for det
  • ikke at overfortolke den rolle, kulturen måtte spille, så indgriben forsinkes eller hindres
  • at det er godt at være to børnesagsbehandlere på de komplicerede sager

Vurderingen af hvilke indsatser der skal til, afhænger i hvert enkelt tilfælde af en konkret undersøgelse af problemer, behov og ressourcer.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Grete Svendsen, socialrådgiver

Sidst opdateret 12/9/2017

Modtagearbejdet

  Den gode modtagelse af flygtninge i kommunerne Integrationsministeriet 2011

Forskning viser, at stressfulde oplevelser i eksiltilværelsen har stor betydning for flygtninges psykiske helbred. Det kan ikke undgås, at flygtninge føler sig overveældede af de mange nye informationer, nye boligforhold etc. Men en god modtagelse kan hindre nogle af de oplevelser, som kan virke stressende, når man er nytilkommen i kommunen.

Organiseringen af modtagearbejdet foregår meget forskelligt fra kommune til kommune. En af udfordringerne er, at arbejdet omfatter en række forskellige love (integrationslov, aktivlov og servicelov), der går på tværs af forskellige afdelinger i kommunen (for eksempel jobcenter og børne- og familieafdeling).

For at imødegå udfordringerne er det derfor vigtigt, at hver enkelt kommune er skarp på organiseringen af faserne i modtagearbejdet lige fra forberedelsen, overgangen fra asylcenter til kommune og selve modtagelsen. Herunder er det som børnesagsbehandler særligt vigtigt at skabe en struktur, hvor børne- og familieafdelingen også kommer i kontakt med familierne og finder ud af om, der måtte være børn i familien, som har brug for at få tilbud efter servicelovens regler om særlig støtte. Det kunne for eksempel være, at familien ville have godt af støttekontaktpersoner eller fritidstilbud til børnene. 

I Varde Kommune har de nedsat en fordelingsgruppe, der udpeger et ’Familiens team’, som skal sørge for koordinering og formidling omkring modtagelsen af en enkel familie. Teamet modtager informationer fra flygtningekonsulenten fra psykiatri og voksenservice om den enkelte familie. Herefter afholdes der møde i teamet med flygtningekonsulenten om koordinering af opgaven. På mødet finder Familiens team ud af, hvem der skal fortsætte i teamet for den konkrete sag og hvor længe, samt hvem der skal være tovholder.     

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Lisbeth Anker, socialrådgiver, Frederiksberg Kommune
Pia Fredsgaard, sundhedsplejerske, Varde Kommune

Sidst opdateret 12/9/2017

Anbringelser

Undertiden ser børnesagsbehandleren omsorgssvigt i en traumatiseret flygtningefamilie af et sådant omfang, at barnet eller den unge må anbringes. Det er en svær beslutning og bør være sidste udvej. Men omsorgsvigt er omsorgssvigt, og det kan ikke forklares bort – heller ikke hvis familien er hårdt belastet eller i forvejen har oplevet adskillelse fra den nære familie.

I flygtningesager er det særligt vigtigt med et godt forarbejde, hvor andre foranstaltninger er afprøvet uden at have bedret barnets situation i familien, og sagsbehandleren må igen og igen forklare forældrene, hvorfor deres adfærd over for barnet er uacceptabel og ikke varetager barnets tarv.

Når en anbringelse er besluttet, er det vigtigt at tænke følgende ind:

  • Der må sørges for kontinuitet i barnets liv, hvorved forstås, at barnet har kontakt med sine rødder. Det aspekt kan kun varetages, såfremt barnet under anbringelsen får mulighed for at tilegne sig og udvikle kompetencer i forhold til at kunne indgå etnisk, religiøst, sprogligt og kulturelt kompetent i kontakten med sine forældre.
  • Det forudsætter modersmålsundervisning, hvis anbringelsen sker på en institution eller i en dansk plejefamilie.
  • Der skal være stabilitet i barnets liv, det vil sige at barnet gennem længere tid lever under rolige og stabile forhold, hvor der ikke sker væsentlige ændringer i forhold til betydningsfulde omsorgspersoner.

Erfarne børnesagsbehandlere i praksis fremhæver netop, at fortsat vedligeholdelse af modersmålet og kontakt med egne rødder bør være minimumshensyn, der skal tilgodeses, når barnet anbringes uden for hjemmet. Det kan f.eks. gøres ved en tokulturel kontaktperson, som jævnligt møder barnet og taler det fælles modersmål.

Derudover kan anbringelse i en flygtningefamilie fra samme kultur som barnet være at foretrække. Det kan dog være svært at skaffe, og det vigtigste ved en plejefamilie er trods alt, at de kan rumme barnet.
 

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Grete Svendsen. socialrådgiver
Marianne Skytte 2002: Anbringelse af etniske minoritetsbørn - om socialarbejderes vurderinger og handlinger

Sidst opdateret 12/9/2017

Behandlingsmuligheder


I filmen At leve med traumer fortæller fem flygtninge blandt andet om deres oplevelse af behandling

Få et overblik over behandlingstilbud til flygtninge med traumer under Henvisningsmuligheder

Nogle børn - måske de fleste - som vokser op i en traumatiseret flygtningefamilie, falder til ro og udvikler sig normalt i takt med, at forældrene får det bedre, og der bliver ro om familiens situation. Andre har behov for særlig støtte, f.eks. i form af behandling hos et af de specialiserede behandlingstilbud for flygtninge med traumer, en privatpraktiserende psykolog eller i det psykiatriske system.  

Underretninger om, at et barn ikke trives i daginstitution eller skolen, skal en børnesagsbehandler reagere på. Hvis børnene kommer fra familier med flygtningebaggrund, er der yderligere grund til at være opmærksom. I første omgang ved at tale med forældrene om de ændringer, der er sket i barnets adfærd:

  • Er barnet blevet mere trist og indadvendt?
  • Klarer barnet sig dårligere fagligt?
  • Tager barnet ingen venner med hjem eller går ikke til børnefødselsdage?
  • Reagerer barnet voldsomt og aggressivt i små konflikter?
  • Omgås han eller hun i grupper som er involveret i kriminalitet?
  • Er der grænseovertrædende eller begrænsende adfærd?
  • Er der tegn på fysisk eller psykisk vold?

Behandling kan være en god idé, hvis børn i flygtningefamilier har så svære symptomer, at deres velfærd og udvikling er truet, eller hvis forældrene ikke har registreret ændringerne eller ikke forstår, hvorfor deres barn ikke trives.

Inden et tilbud om behandling bør der selvfølgelig være gjort et forsøgt at indgå i en dialog med diverse aktører om barnet og familien. Det er også vigtigt, at barnet ikke gøres til symptombærer af problemerne i familien. Derfor vil en tværfaglig udredning af hele familien være et godt redskab til at få klarhed over, hvad der skyldes forældrenes eventuelle traumatisering, og hvad der skyldes andre socioøkonomiske eller kulturelle forhold, manglende omsorgsevne eller en kombination af det hele.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Tanja Weiss, socialrådgiver, OASIS
Grete Svendsen, socialrådgiver

Sidst opdateret 10/2/2016

Tværfaglig behandling

Få et overblik over behandlingstilbud til flygtninge med traumer under Henvisningsmuligheder

Tværfaglig børne- og familiebehandling på de specialiserede behandlingscentre for flygtninge med traumer hører under sundhedsloven og er gratis. Behandlingen kræver dog henvisning fra egen læge. Transporten kan betales via Patientkontorerne, hvis den henviste bor mere end 50 km fra behandlingsstedet.

I familiebehandlingen er der fokus på hele familien og dens indbyrdes relationer. På de tværfaglige behandlingscentre for flygtninge med traumer er der derudover fokus på, hvad der skyldes traumatisering, og hvad der skyldes manglende omsorgsevne eller en kombination af begge. Behandlingen tilpasses den enkelte familie og det enkelte familiemedlem.

Børn og unge har som udgangspunkt bedst af at blive i deres lokale miljø med skole og fritidsliv. Derfor vil behandlingen primært være rettet mod forældrene. I nogle tilfælde kan det dog være nødvendigt at have særligt fokus på det enkelte barn eller den unge.

Derfor kan behandlingen også omfatte:

  • Børneundersøgelser med tests og udredninger
  • Børne og ungebehandling: Samtale eller legeterapi - afhængig af barnets alder
  • Gruppebehandling af unge (f.eks. uledsagede mindreårige)

Det er langt fra alle behandlingscentre, der tilbyder familiebehandling, men under henvisningsmuligheder kan du finde en liste over de centre, der specifikt tilbyder behandling til børn i flygtningefamilier og deres familier.

Henvisning

Når en familie henvises til tværfaglig behandling kan det foregå sådan:

  • Et møde med alle fagpersoner rundt om familien. Forældrene kan også deltage i mødet, hvor bekymringer, ressourcer og ønsker for fremtiden fremlægges. Formålet er at belyse familiens problemer, ressourcer og handlemuligheder fra så mange vinkler som muligt. Forventningerne bliver herved afstemt, og et forpligtende samarbejde mellem henviser, behandlingssted og forældre bliver etableret.
  • Forældresamtaler med psykolog og socialrådgiver.
  • Samtaler med hele familien.
  • Børnesamtaler med søskende sammen og hver for sig.
  • Opsamlende samtale med forældre om det tværfaglige behandlingscenters vurdering og anbefaling.
  • Afsluttende møde med alle parter med opsummering og anbefaling af videre tiltag.
  • Visitationserklæring sendes til henviser med vurdering og anbefaling af videre tiltag. 

Generelt er der ventid på behandling på de tværfaglige behandlingscentre. Hos OASIS har familiebehandlingen højeste prioritet, hvorfor der ikke er ventetid, Er det ventetid kan det være en mulighed at anvende privatpraktiserende psykologer, der har erfaring med børn og unge i flygtningefamilier.  

Resultater

Behandlingen kan hjælpe familien, henviser og lokale aktører til at blive mere klare på, hvilke problemstillinger der er i familien, og hvor der kan sættes ind med støtte. Men primært kan den styrke familierne til at forstå, hvordan traumatiske oplevelser kan påvirke hele familien og dens trivsel, og hvad forældre selv kan gøre for, at det ikke kommer til at skade deres børns fremtid.

Behandlingen slutter typisk med et møde og en afslutningserklæring til henviser, der er sket tilstrækkelig med forandringer, behandlingsmålene er nået eller der skal andre tiltag til. Behandlingen sker i tæt samarbejde med henviser og lokale aktører, da børnefamilier hele tiden er i forandring og påvirkes af mange udefrakommende forhold
 

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Tanja Weiss, socialrådgiver, OASIS

Sidst opdateret 10/2/2016

Henvisning og resultater

Når en familie henvises til tværfaglig behandling kan det foregå sådan:

  • Et møde med alle fagpersoner rundt om familien. Forældrene kan også deltage i mødet, hvor bekymringer, ressourcer og ønsker for fremtiden fremlægges. Formålet er at belyse familiens problemer, ressourcer og handlemuligheder fra så mange vinkler som muligt. Forventningerne bliver herved afstemt, og et forpligtende samarbejde mellem henviser, behandlingssted og forældre bliver etableret.
  • Forældresamtaler med psykolog og socialrådgiver.
  • Samtaler med hele familien.
  • Børnesamtaler med søskende sammen og hver for sig.
  • Opsamlende samtale med forældre om det tværfaglige behandlingscenters vurdering og anbefaling.
  • Afsluttende møde med alle parter med opsummering og anbefaling af videre tiltag.
  • Visitationserklæring sendes til henviser med vurdering og anbefaling af videre tiltag. 

Generelt er der ventid på behandling på de tværfaglige behandlingscentre. Hos OASIS har familiebehandlingen højeste prioritet, hvorfor der ikke er ventetid, Er det ventetid kan det være en mulighed at anvende privatpraktiserende psykologer, der har erfaring med børn og unge i flygtningefamilier.   
Resultater
Behandlingen kan hjælpe familien, henviser og lokale aktører til at blive mere klare på, hvilke problemstillinger der er i familien, og hvor der kan sættes ind med støtte. Men primært kan den styrke familierne til at forstå, hvordan traumatiske oplevelser kan påvirke hele familien og dens trivsel, og hvad forældre selv kan gøre for, at det ikke kommer til at skade deres børns fremtid.
Behandlingen slutter typisk med et møde og en afslutningserklæring til henviser, der er sket tilstrækkelig med forandringer, behandlingsmålene er nået eller der skal andre tiltag til. Behandlingen sker i tæt samarbejde med henviser og lokale aktører, da børnefamilier hele tiden er i forandring og påvirkes af mange udefrakommende forhold

Kilde: Tanja Weiss, OASIS

Sidst opdateret 28/8/2012

Øvrig behandling

Under Henvisningsmuligheder kan du få overblik over behandlere, der har erfaringer med flygtningebørn og -unge

Selskabet Interkulturel Psykologi har kendskab til psykologer med speciale i behandling af børn med traumer

Kun få psykologer har specialiseret sig i behandling af børn i flygtningefamilier. Derudover er det vigtigt at være opmærksom på, at en privatpraktiserende psykolog i modsætning til de specialiserede behandlingstilbud for flygtninge med traumer ikke er gratis, om end nogle af dem har aftale med sygesikringen.

Under henvisningsmuligheder kan du finde en oversigt over de øvrige behandlere, der af redaktionen er kendt for at have erfaring med børn og unge i flygtningefamilier. Derudover kan du forhøre dig hos Selskabet Interkulturel Psykologi, hvor der er kendskab til lokale psykologer med speciale i behandling af børn med traumer.

Har et barn eller en ung i en flygtningefamilie brug for psykiatrisk behandling, kan der henvises til de almindelige børnepsykiatriske afdelinger. Ventetiden kan være lang, men der foretages en prioritering.

På de børnepsykiatriske afdelinger, som er gratis, modtages børn:

  • som er psykotiske
  • som er opmærksomhedsforstyrrede (ADHD)
  • som er forpinte, hvor man ikke har kunnet hjælpe barnet på anden måde, og som har brug for børnepsykiatrisk behandling

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Grete Svendsen, socialrådgiver

Sidst opdateret 10/2/2016

Uledsagede unge

Alene i Danmark, uden familie og med usikre fremtidsudsigter. Det er situationen for mange uledsagede mindreårige flygtninge. Uledsagede mindreårige har alle en historie om separation fra familien, tab af relationer og voldsomme oplevelser fra flugten. Fælles er også, at de har stærkt fokus på at klare sig i fremtiden. De har derfor behov for forståelse for deres situation, for at føle sig mindre ensomme og i sikkerhed, så de kan klare kravene fra deres evt. efterladte familier og det danske samfund. Fokus på det nye og praktiske kan i starten lægge en dæmper på de psykiske symptomer som følge af de traumatiske oplevelser. Symptomerne viser sig ofte senere - efter at de er blevet boligplaceret i en kommune. 

Det er en voksende andel af de flygtninge, som får opholdstilladelse i Danmark, som tilhører denne gruppe. Ofte bliver de spredt ud i forskellige kommuner, hvor de igen kommer til at leve alene i små lejligheder og hybler. Nogle kommuner modtager mange uledsagede unge og er opmærksomme på deres særlige behov for at føle, at de hører til et sted. De har oprettet bofællesskaber, som har vist sig at fungere godt for denne gruppe.

Mange af de unge har været under flugt igennem flere år og været vant til at klare sig selv og handle hurtigt og impulsivt. De kan derfor have svært ved at ved at indgå i et traditionelt individuelt behandlingstilbud. Det kan også være fremmed for dem at reflektere og tænke længere frem end til samme dag. Derfor tilbyder nogle behandlingscentre også gruppebehandling til de uledsagede mindreårige flygtninge.

Behandlingen tager udgangspunkt i de fælles vilkår, som gruppen har. Den skal dog tilpasses den enkeltes reaktion på vilkårene og på de ressourcer, den enkelte har med sig.

Adfærd som kan være behandlingskrævende:

  • Udadreagerende: Grænsesøgende unge
  • Indadreagerende: De stille og ensomme unge
  • 'Skyggerne': Svære at fastholde i skole eller andre aktviteter

Er den unge personlighedsforstyrret eller har et misbrug, skal han eller hun være diagnosticeret og være i relevant medicinsk behandling for at profitere af individuelt eller gruppetilbud.
 

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Tanja Weiss, socialrådgiver, OASIS

Sidst opdateret 12/9/2017

Samarbejdspartnere

Læs Rehabiliterings- og forskningscentrets publikation om procesuelle netværksmøder Mod en fælles indsats

Læs om Signs of safety metoden, der både ser på ressourcer og barrierer som et grundlag for de ønskede forandringer, alle relevante aktører måtte ønske i forhold til det udsatte barns fortsatte udvikling og trivsel

Børnesagsbehandleren er ansvarlig for, at der for barnet og resten ef flygtningefamilien iværksættes de mest hensigtsmæssige hjælpeforanstaltninger i forhold til familiens problematik. Men for at få belyst sagen bedst muligt er det nødvendigt at inddrage andre relevante samarbejdspartnere, så som pædagogen, skolelæreren, lægen, sundhedsplejersken, fodboldtræneren og hvem der ellers omgås barnet i hverdagen.

Tværfaglige møder

Det er en god idé at holde tværfaglige møder, så der ikke laves kontrahandlinger i forhold til familien. Selvom det tager tid og er ressourcekrævende, viser erfaring, at det i høj grad lønner sig at drøfte de problemer, man oplever hos barnet og familien, med andre fagpersoner.

Inddragelse af samarbejdspartnere kræver naturligvis, at forældrene er informeret og har givet samtykke.
Sagsbehandleren vil ofte være den naturlige initiativtager til at inddrage de øvrige professionelle i et samarbejde, hvor billedet af barnet og familien kan blive så nuanceret som muligt.

Hvis forældrene inviteres og har lyst til at deltage, kræver det et forudgående møde mellem børnesagsbehandleren og forældrene, hvor det forklares og diskuteres, hvad formålet med mødet er, mødets gang, og hvad der forventes af forældrene på mødet.

På det store møde mellem de relevante samarbejdspartnere og forældrene er det rigtigt vigtigt, at der samarbejdes med tolk, så risikoen for at ”køre hen over forældrene” minimeres. Det indebærer, at der må sættes rimelig - ekstra - tid af til mødet.

Endelig er det også vigtigt, at der afsættes tid til efterfølgende samtale mellem forældrene og børnesagsbehandleren, så eventuelle misforståelser eller uafklarede spørgsmål kan opklares.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Grete Svendsen, socialrådgiver

Sidst opdateret 10/2/2016

Kilder og litteratur

Kilder

Grete Svendsen, socialrådgiver
Tanja Weiss, socialrådgiver på OASIS
Lisbeth Anker, socialrådgiver Frederiksberg Kommune

Personerne ovenfor har været med til at udvikle den børnesagsbehandlerfaglige tekst.

Litteratur

Anbringelse af etniske minoritetsbørn : om socialarbejderes vurderinger og handlinger / Skytte, Marianne Sociala Högskolan, 2002  - (Lund Dissertations in Social Work)

Børn og unge med flygtningebaggrund : anbefalinger til professionelle / Montgomery, Edith; Linnet, Sidsel
København : Hans Reizels Forlag, 2012. - 153 sider

Den gode modtagelse af flygtninge i kommunerne
Social- og Integrationsministeriet, 2012

Det traumatiserede barn – symptomer, konsekvenser og behandling / Bovbjerg, Anne; Kahler, Espe Maria
Frydenlund, 2007

Flygtningebørn - virkningsfulde indsatser : Forskningsregistrant om psykosociale interventioner for børn og unge med flygtningebaggrund
Dansk Flygtningehjælp : Center for Udsatte Flygtninge, 2010

Når det almindelige bliver ualmindeligt vigtigt - en bog om børn med traumer / Lauritzen, Marianne (red); Nørregaard, Stinne Marie (red)
Special-pædagogisk forlag, 2002

Rådgivning og terapi med flygtninge: psykologiske problemer hos ofre for krig, tortur og undertrykkelse / van der Veer, Guus
Hans Reitzels Forlag, 1995

Traumatiserede flygtninge og socialt arbejde / Svendsen, Grete
Dansk Flygtningehjælp, 2001

Uledsagede mindreårige flygtninge – modtagelse og indsats i kommunerne
Ankestyrelsen, 2010. - 123 sider

Anbefalet litteratur

Barn i krig : röster och fakta / Gustafsson, Lars H.; Lindkvist, Agneta; Böhm, Birgitta
Rädda Barnet, 1988. - 121 sider

Barn och familjer i krig / Raundalen, Magne; Dyregrov, Atle
Rädda Barnen, 1994

Etniske minoritetsfamilier og socialt arbejde / Skytte, Marianne
Hans Reitzels Forlag, 2. udgave, 2008

Gør mig glad igen : mødet med det traumatiserede barn i institution og skole / FLyng, Nina
Hovedland, 2004

Sidst opdateret 10/2/2016

Familiens behov

Efter år med turbulens har flygtningefamilier mest af alt brug for at opleve fysisk og psykisk sikkerhed. Forskning fastslår, at vilkårene i eksil spiller en stor rolle for familiens psykiske helbred. Ophold, egen bolig, stabile økonomiske forhold og en struktureret meningsfuld hverdag er nogle af de faktorer, der kan modvirke et dårlig psykisk helbred. Det er afgørende vigtigt at: 

  • familien genvinder så høj grad af kontrol over eget liv som muligt
  • familien genetablerer netværk uden for kernefamilien
  • forældrene i en eller anden grad deltager i sprogindlæring og beskæftigelse
  • at forældrene får kendskab til børne- og ungdomslivet i Danmark
  • at forældrene får viden om posttraumatiske stress symptomer hos både børn og voksne
  • At forældrene får hjælp til at styrke deres rolle som forældre

Børnene i flygtningefamilierne har mest af alt brug for:

  • at gøre sig en række nye erfaringer om, at også andre voksne, for eksempel pædagoger og lærere, er i stand til og villige til at se og høre samt beskytte dem
  • at opleve tryghed og struktur samt kontinuitet og forudsigelighed i hverdagen
  • aktiviteter og leg for at kunne indgå i den sociale sammenhæng med andre børn

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Grete Svendsen, socialrådgiver
Dansk Flygtningehjælp 2011: Flygtningebørn - virkningsfulde indsatser. Forskningsregistrant om psykosociale interventioner for børn og unge med flygtninge baggrund

Sidst opdateret 12/9/2017

Pædagogiske rammer


Traumer i familien
viser, hvordan det kan påvirke børn at vokse op i et hjem, hvor en eller begge forældre er traumatiserede

Som pædagog, der har med flygtningebørn at gøre, er det væsentligt at have en vis baggrundsviden om børn i traumatiserede flygtningefamilier, og det er vigtigt at være bevidst om, hvilken støtte du kan tilbyde det enkelte barn. 

Når pædagogen møder børn fra traumatiserede flygtningefamilier, er det først og fremmest vigtigt at finde ud af, hvordan det enkelte barn navigerer og reagerer i forskellige situationer og støtte op om de mestringsstrategier, barnet trækker på. Derudover er det vigtigt at være nærværende og åben over for barnet og inddrage forældrene i arbejdet med barnet. Ud over forældrene er pædagogen den person, der har den daglige kontakt til barnet og derfor har mulighed for at skabe en stabil relation.  

Til at understøtte børns mestringsstrategier og trivsel er det vigtigt at skabe nogle gode pædagogiske rammer, som fremmer et befordrende læringsmiljø. Det gøres først og fremmest ved at tage udgangspunkt i den pædagogiske praksis, der i forvejen eksisterer i den enkelte institution, men med et skærpet fokus på børnenes psykosociale trivsel og det at skabe en rolig, tryg, stabil og struktureret hverdag. Sådanne rammer er gode for alle børn, men kan være særligt vigtige for børn, der lever i traumatiserede flygtningefamilier, idet hjemmet ofte kan være præget manglende overskud, uro og utryg tilknytning.

STROF-modellen, som er udviklet af den svenske børnelæge Lars Gustaffson, kan være en nyttig at have for øje, når man arbejder med børn i traumatiserede flygtningefamilier, idet modellen netop sætter fokus på struktur, tale og tid, ritualer, organiseret leg og forældresamarbejde – elementer som understøtter skabelsen af en rolig hverdag.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder

Jette Luna og Charlotte Bie, Center for tosprogethed og interkulturalitet, Professionshøjskolen UCC

Sidst opdateret 6/9/2017

Pædagogiske aktiviteter

"Projekt Skoleparathed" forbereder socialt udsatte to-sprogede børn til skolestart ved at styrke deres kompetencer gennem leg og musik. Få mere viden gennem inspirationsfilm fra børnegrupperne.
 
 

Flygtningebørn - virkningsfulde indsatser. Forskningsregistrant om psykosociale interventioner for børn og unge med flygtningebaggrund Dansk Flygtningehjælp 2011

 

Projekt Fokuseret PTSD-indsats har produceret to film, hvor drenge på 10-14 år fra Gellerup lærer om at håndtere følelser og adfærd.

Det pædagogiske miljø er ikke et terapeutisk miljø. Men der kan tilrettelægges pædagogiske aktiviteter, som støtter børnene i at få øje på ressourcerne både i sig selv og omkring dem (i familien), og som hjælper dem med at agere i deres følelsesmæssige verden.

Pædagoger er relationsarbejdere, og derfor sker det, når man arbejder med emner som følelser og identitet, at børn fortæller om svære oplevelser, for eksempel et familiemedlem, barnet har mistet. Her er det vigtigt at lytte til barnet og rumme dets oplevelser, følelser og reaktioner, men ikke at påtage sig opgaver, der ligger uden for pædagogens eget ekspertisefelt. Det er ikke pædagogens opgave at tilbyde samtaleterapi eller diagnosticere problemet. Det er heller ikke pædagogens opgave at vurdere, hvornår et barns hovedpine, mavepine eller andre smerteklager er mere eller mindre alvorlige. Her skal du gøre gavn af relevante samarbejdspartnere.

Aktiviteterne, som præsenteres her, skal ses som øvelser, der kan anvendes i den almindelige dagligdag med børnene. Formålet med dem er, at de kan understøtte samtaler med børnene om det, som er betydningsfuldt i deres liv. Nogle af aktiviteterne understøtter børnene i at blive bevidste om deres følelser, så de kan skelne mellem forskellige typer af følelser. Andre aktiviteter handler om betydningen af at være bevidst om sin identitet og det netværk, barnet har omkring sig. Aktiviteterne skal således ikke ses som nogle, der på forhånd tager udgangspunkt i svære problematikker. Men dukker de op, er det vigtigt at identificere, hvis der er tale om en problemstilling, som er tung for barnet, og som kræver, at der henvises videre.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder

Nana Folke, Dansk Flygtningehjælp

Sidst opdateret 6/9/2017

Forældresamarbejde


I At leve med traumer fortæller fem flygtninge, hvordan de på trods af svære odds har fået et godt liv i Danmark og lært at leve med deres traumer

Forældrene er en vigtig ressource og har selvsagt stor betydning for, hvilket udbytte barnet har af dagligdagen i vuggestuen eller børnehaven. Et godt samarbejde, der bygger på en god og ligeværdig dialog, giver pædagogerne kendskab til familien og et bedre kendskab til barnet. Det giver samtidig familien indsigt i institutionens arbejde.

Samarbejdet med forældre i flygtningefamilier kan somme tider være en ekstra udfordring, da forældrene kan være traumatiserede og slås med en række andre udfordringer. Det kan præge forældreevnen, og forældrene kan føle det som et ekstra pres med indblanding udefra, fordi de måske i forvejen har skyldfølelse over ikke at kunne yde tilstrækkelig støtte over for deres barn. En anden sandsynlig reaktion fra traumatiserede forældre kan være resignation eller manglende energi eller lyst til at deltage i det almindelige forældresamarbejde.

Gensidig forventningsafstemning

Det er derfor meget vigtigt, at du som pædagog er ekstra opmærksom på at etablere et godt forældresamarbejde. Det gør du blandt andet ved fra start af at være tydelig omkring forventninger og krav i forhold til forældrene. Hvad forventer I som institution af samarbejdet, og hvorfor gør I, som I gør? Og hvilke forventninger har forældrene til institutionen? En sådan forventningsafstemning kan være første skridt i forhold til at få skabt et tillidsfuldt forhold til forældrene.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Charlotte Bie, Center for tosprogethed og interkulturalitet, Professionshøjskolen UCC

På bølgelængde- Metoder til dialog og samarbejde mellem tosprogede forældre og professionelle. Dansk Flygtningehjælp, 2008

 

Sidst opdateret 6/9/2017

Samarbejdspartnere

Hvornår skal man værne om barnets fortrolighed ved at holde oplysninger tilbage, og hvornår er barnets udsagn så alvorlige, at man skal følge sin underretningspligt? Hvordan kan man få formidlet vigtige oplysninger videre til f.eks. modtagende institutioner samtidig med, at man er underlagt tavshedspligt? Disse dilemmaer er et fagligt arbejdsvilkår i arbejdet med børn og især børn med vanskeligheder, herunder også traumer. Der kan ikke gives standardløsninger for, hvornår hvad er rigtigt.  

Det lovmæssige udgangspunkt for pædagogens arbejde bliver gennemgået i pjecen: ”Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i tværfagligt samarbejde om børn og unge" fra Socialministeriet. Her finder man både henvisninger til lovtekst, cases og sammenligninger.

For at værne om sin egen troværdighed og opføre sig tillidsfuldt er det vigtigt at være åben over for børnene om den informationspligt, man har som pædagog. Den skærpede underretningspligt skal formuleres som en hjælp, og hjælpen består i at kontakte kolleger og/eller de relevante myndigheder, når det skønnes nødvendigt.

Sprogpædagoger

Nogle pædagoger anvender sprogpædagog som tilbud til tosprogede småbørn, der har brug for at få styrket deres sproglige udvikling. Sprogpædagogerne er uddannede pædagoger med indsigt i tværkulturelt og sprogpædagogisk arbejde. Det er sprogpædagogens opgave at sprogvurdere barnet, og, hvis der er behov, at udvikle en individuel sproglig handleplan for, hvordan barnet kan sprogstimuleres.

Ressourcepædagoger

En række af landets kommuner tilbyder ressourcepædagoger, som typisk er tilknyttet det kommunale støttekorps. Ressourcepædagogen er en pædagog, der har udviklet sine kompetencer inden for pædagogiske og psykiske problemer hos børn og i samtalen med forældrene i relation til disse problemstillinger. I forbindelse med de enkelte kommuners uddannelse af ressourcepædagogerne har man yderligere sat fokus på pædagogernes og børnenes ressourcer, således at udsatte børn ikke kun betragtes som udsatte, men børn der også har kompetencer, der kan være til glæde for deres omgivelser.

Flere kommuner har rigtig gode erfaringer med brug af ressourcepædagoger, da det skærper opmærksomheden på udsatte børn, hvilket medfører en hurtigere indsats i forhold til de særlige behov, de måtte have.

PPR

Hvis pædagogen mener, at der er nødvendigt at indstille et muligt traumatiseret barn eller et barn, der har brug for hjælp, fordi forældrene har traumer, til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), kan der efter samråd med forældrene laves en indstilling. Hvis forældrene er imod en indstilling, bliver det et spørgsmål, om barnet i så fald er truet, og man derfor skal lave en underretning. Inden da kan man prøve med flere samtaler med forældrene, hvor man i lige så høj grad fokuserer på det, barnet er god til.

Sundhedsplejersken

Sundhedsplejersken kan inddrages som en rådgivende funktion i institutionen. Man skal også her være opmærksom på, at man kun kan overdrage viden om barnet med forældrenes samtykke.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder

Ulla Hartvig, Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark
Nana Folke, Dansk Flygtnignehjælp

Sidst opdateret 6/9/2017

Kilder og litteratur

Kilder

Zahra Dahti, leder af Børnehuset Atlantis, Vollsmose Odense
Susanne Hamborg, leder af børnehaven Spiren, Gellerupparken i Århus
Gerry Meleady, leder af Børnehuset Bøgeparken, Vollsmose Odense

Personerne ovenfor har været med til at udvikle de pædagogfaglige tekster.

Litteratur

Litteraturlisten omfatter både den litteratur, der er anvendt i teksten og øvrige anbefalinger.

Barn i krig : röster och fakta / Gustafsson, Lars H.; Lindkvist, Agneta; Böhm, Birgitta. Redda Barnet, 1988

Børn af Krig og Fred – Flygtningebørn i folkeskolen. Et metodehæfte. Dansk Flygtningehjælp, 2011

Børn og unge med flygtningebaggrund : anbefalinger til professionelle / Montgomery, Edith; Linnet, Sidsel
København : Hans Reitzels forlag, 2012. - 154 sider

Der findes ingen undskyldning for tortur / Duygu, Hüseyin. Lindhardt og Ringhof, 2000

Det er o.k. at være ked af det / Guni, Martin. Ørnens forlag, 1999  (børnebog)

Det gode skole hjem samarbejde : Håndbog i skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, 2010

Det traumatiserede barn – symptomer, konsekvenser og behandling / Bovbjerg, Anne; Kahler, Espe Maria.  Frydenlund, 2007

En daglig udfordring / Haastrup, Birgit
I :  Etniske minoritetsbørn med psykisk syge eller traumatiserede forældre / Møller, Bjarne (red),  pp 22-24. Socialt Udviklingscenter, SUS, 2004

Et spadestik dybere - den tidlige sprogindsats / Vejle, Anja; Vedsted, Susi:Tema: Dansk som andetsprog,  Frikvarter nr. .32, 11-19, 2006

Etniske minoritetsfamilier og socialt arbejde / Skytte, Marianne. Hans Reitzels Forlag, 2. udgave, 2008

Flygtningebørn : traume, udvikling, intervention / Montgomery, Edith. Dansk Psykologisk Forlag, 2000

Frirum – en håndbog med viden, metoder og inspiration til børnegrupper med børn i traumatiserede flygtningefamilier. Røde Kors, 2011

Følelsernes sprog – psykoedukation i børnehøjde : et metodehæfte om pædagogisk arbejde med traumatiserede børn. Synergaia, 2010

Gundevild i 1000årsskoven – en eventyrfortælling om kraft / Henriksen, Kis 
Forlagetkis, 2013

Integration; Små succeser i Vollsmose / Rasmussen, Johan
Børn og unge nr. 16, 2006

Kend familiens historie / Tostenes, Dorte
I : Etniske minoritetsbørn med psykisk syge eller traumatiserede forældre / Møller, Bjarne (red). Socialt udviklingscenter, SUS, 2004, pp 25-28

Krigsramte børn i eksil / Hedegaard, Marianne; Frost, Søren;  Larsen, Inger. Klim, 2004

Når det almindelige bliver ualmindeligt vigtigt - en bog om børn med traumer / Lauritzen, Marianne (red); Nørregaard, Stinne Marie (red.). Special-pædagogisk forlag, 2002

Pædagogisk relationskompetence : fra lydighed til ansvarlighed / Juul, Jesper; Jensen, Helle. Apostrof, 2004

På bølgelængde- Metoder til dialog og samarbejde mellem tosprogede forældre og professionelle. Dansk Flygtningehjælp, 2008

Snak om det… med alle børn – en bog om angst, depression, stress og traumer / Glistrup, Karen
PsykINFO forlaget – psykinfomidt.dk, 2. udgave 2013. Findes også på engelsk: Talk about it… with every child - a book about anxiety, depression, stress and trauma, 1 edition 2013 

Stigmatisering eller negligering, om traumer og deres udbredelse i Vollsmose, Odense, med baggrund i en undersøgelse af elever på Risingprojektet / Buch, Sisse. Masterafhandling Syddansk Universitet, 2007

Traumeproblematikken / Christiansen, Lars Koberg. Tema: Dansk som andetsprog.
Frikvarter nr.32, 24-29, 2006

Trin for trin : 1 : social og emotionel læring for børn i alderen 4-6 år : 2 : social og emotionel læring for børn i alderen 7-8 år : 3 : social og emotionel læring for børn i alderen 9-10 år / Gregersen; Lone; Lindhard, Bente. CESEL, 2000

Undskyld, men det er min første krig : om psykosocial træning under vanskelige forhold / Bang, Susanne;  Koberg Christiansen, Lars; Heap, Ken. Dafolo, 1999

Working creatively with young children within a context of continous trauma / Thomson, Kirsten
Intervention : international journal of mental health, psycosocial work and counselling in areas of armed conflict 4(2), 161-165, 2006

Sidst opdateret 6/9/2017

STROF-modellen

Den svenske børnelæge Lars Gustafsson har udviklet en model for det pædagogiske arbejde, som kan være nyttig at have for øje, når man arbejder med børn i traumatiserede flygtningefamilier.

Struktur

Struktur hjælper til at modvirke indre kaos og den uforudsigelighed, som mange børn i traumatiserede flygtningefamilier kan være ramt af. Struktur skaber genkendelighed, som på sigt hjælper barnet til at få den ro, det kræver for at udvikle sig og dermed lære.

Strukturen kan skabes gennem faste rammer, forudsigelighed og orden. Det kan gøres gennem organiseringen af pædagogikken og indretningen af institutionen, for eksempel gennem aktiviteter i små grupper, små hyggekroge og generel orden. Også kontinuitet i personalegruppen er vigtig, så barnet har forudsigelighed i forhold til de voksne, der omgår det.

Tale og tid

Tale og tid, hvor man gennem en fast, rummelig og anerkendende kontaktvoksen giver plads til at lytte til det enkelte barn. En af måderne, anerkendelse skabes på, er ved at anvende et positivt sprog overf or barnet. Hvis et barn har trøstet et andet barn, kan du for eksempel sige: ”Du er en god ven - det var dejligt, at du trøstede X”. Du skal selvfølgelig også sætte grænser indimellem, men det kan også gøres anerkendende, så som: ”Jeg kan se, du er vred på X, men jeg vil ikke have, du slår ham”.

Når du er i dialog med barnet, er det vigtigt, at samtalen foregår på barnets præmisser. Det forudsætter, at du er forstående og lyttende og møde barnet dér, hvor det er. Det vil sige, at du skal gribe fat i det, barnet siger, og derfra hjælpe med at sætte ord på de følelser, der for eksempel knytter sig til det, barnet taler om, ved at spørge ind. Dog bør du respektere, hvis barnet ikke ønsker at tale om det svære – det kommer ofte med tillid og tryghed.

Ritualer

Ritualer skaber også genkendelighed og dermed tryghed. Ritualer kan være i forhold til dagligdagen, hvor der er en fast måde at starte og slutte dagen samt spise på. Det kan også være i forhold til højtider, så man for eksempel fast fejrer julen og ramadanen.

Organiseret leg

Organiseret leg kan hjælpe børnene med at bryde forvirring og restløshed gennem ordnede aktiviteter, som du som professionel støtter op om, indtil børnene selv er i stand til at varetage legen.  

Forældresamarbejde

Støt forældrene i at genvinde og genopbygge forældrerollen ved at skabe et godt forældresamarbejde.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Barn i krig. Röster och fakta / Gustafsson, Lars; Lindkvist, Agneta; Böhm, Birgitta
Rädda Barnen/Verbum Gothia, Stockholm 1987
- Udviklet til brug i lærerkontekst af Jette Thulin, lærer og koordinator af støttecentret på Søndervangsskolen i Viby

Sidst opdateret 6/9/2017

Introduktion til institutionen

Daginstitutioner har deres egen hverdag. Tænk blot på forventningerne om, at forældre afleverer barnet personligt til en pædagog, at de medbringer ekstra tøj til barnet osv. Sådan en hverdag kan være særligt svær at navigere i for forældre, der ikke kender til brugen af daginstitutioner. Derfor er det vigtigt, at du som pædagog er ekstra opmærksom, ved for eksempel:

  • At italesætte og vise forældrene de uskrevne regler. Det kan du for eksempel gøre ved at vise dem en af de andre børns madpakker og frugtkurv.
  • At lave en enkel forældrepjece på flere forskellige sprog, hvor åbningstider, regler som navn på madpakken og i børnenes tøj fremgår, ligesom regler om, at man skal ringe inden et bestemt tidspunkt, hvis børnene ikke kommer m.m. fremgår.
  • At lave et ringbind med laminerede fotos af hverdagen, hvor der for eksempel kan være fotos af en samling, en madpakke og af aktviteter, børnene laver i løbet af en dag, så som rutsjetur på legepladsen, træklatring på skovturen, perlepladeproduktion m.m.
  • Andre ideer kunne være billeder af traditioner, årstider og forældresamarbejde.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder

Susanne Hamborg, leder af børnehaven Spiren, Gellerupparken Århus

Sidst opdateret 6/9/2017

Spørg forældrene

Pædagoger kan have berøringsangst og være bange for at spørge ind til børn og forældre i flygtningefamilier, fordi de ved, de kan have oplevet noget forfærdeligt. Men der er ikke grund til at holde sig tilbage. Det er altid godt at være nysgerrig på familien, og det kan være nyttigt at vide, hvor familien kommer fra, hvor længe de har boet her, om de har haft en god ferie osv. Sådanne spørgsmål kan man sagtens stille forældrene, og det viser interesse, som kan være med til at gøre, at de føler sig trygge.

Når der er skabt et mere tillidsfuldt samarbejde kan det også være fint at spørge, hvordan forældrene egentlig kom til Danmark, hvad de synes om at bo i Danmark osv. Det er selvfølgelig vigtigt, at du er bevidst om, at du er pædagog og ikke terapeut og derfor ikke spørger ind til hvad som helst. Men så længe, der spørges på et plan, som blot viser interesse, vil det oftest blive modtaget positivt.

Andre måder at vise interesse på over for flygtningens baggrund kan være ved at markere højtider eller følge med og kommentere på nyheder fra deres hjemlande. Ved at følge med opnår man dels at vise respekt for forældrenes situation, men også at være på forkant med en potentiel konfliktsituation. Forværring af en krigssituation, naturkatastrofer, politiske ændringer m.m. kan påvirke forældrene og dermed børnene rigtigt meget. Det kan medføre dårlig eller ingen søvn, fordi forældrene følger med i TV eller ringer bekymrede hjem til slægtninge i hjemlandet. Og så er lunten måske endnu kortere end normalt, når man afleverer sit barn i institution næste morgen.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder

Jette Thulin, lærer og koordinator af støttecentret på Søndervangsskolen i Viby
Susanne Hamborg, leder af børnehaven Spiren, Gellerupparken Århus 

Sidst opdateret 6/9/2017

Forældremøder

En væsentlig forudsætning for, at forældrene møder op til forældremøderne, er at de føler, at de får noget ud af møderne. Nedenfor finder du nogle gode råd, der kan være med til at motivere forældrenes fremmøde:

  • Gør noget ud af forberedelsen og sørg for, at alle forældre kommer til orde gennem din planlægning.
  • Afhold møderne i lokaler med mødeborde, så alle kan se hinanden. Lav bordkort, så forældrene får snakket på kryds og tværs, og der ikke er nogle forældre, som føler sig uden for.
  • Sørg for at informere om forældremødet flere gange, både gennem skriftlige breve på forskellige sprog og opfulgt af personlig henvendelse.
  • Madlavning, børnepasning og kompliceret transport kan være faktorer, der forhindrer forældrene i at deltage. Kom så vidt muligt disse udfordringer i forkøbet ved for eksempel at starte mødet med fællesspisning eller gør et rum klar, hvor børnene kan lege sammen med en pædagogmedhjælper.
  • Gør emnerne så konkrete som mulige. Vis for eksempel materialer frem eller hav et tematisk oplæg på dagsordenen - for eksempel sundhed, det gode forældresamarbejde eller når søskende tager for meget ansvar - som I kan diskutere ud fra.   
  • Sørg for at inddrag forældrene ved for eksempel at spørge dem, hvad de synes er vigtigt at få med på dagsordenen til næste møde. Er det et bestemt tema, kan de jo også være med til at tilrettelægge mødet og komme med forslag til, hvordan temaet gribes an.


Forældrecafé i Vollsmose

I Børnehuset Atlantis i Vollsmose har man gennem forældrecafeer arbejdet på at styrke forældresamarbejdet. Formålet var at styrke forældrenes viden og evne til at opdrage deres børn gennem foredrag, vejledning og rådgivning, men også at give forældrene en øget interesse for at deltage aktivt i forældreråd og instutionens dagligdag.

Forældrecafeerne fandt sted syv gange af tre timer, og forældrene var selv med til at planlægge cafeerne, der blandt andet handlede om sundhed, børneopdragelse, det gode forældresamarbejde, børns sproglige udvikling og når søskende tager for meget ansvar.

Forældrecafeerne har blandt andet ført til at:

  • Forældrene er mere åbne og direkte over for personalet.
  • Forældrene føler de er blevet taget alvorligt og lyttet til.
  • Personalet er blevet klogere på forældrenes livsvilkår og værdier.
  • Personalet er blevet bekræftet i, at forældrene har mange ressourcer og kompetencer, som kan udnyttes bedre i hverdagen. 

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder

Zahra Dashti, leder af Børnehuset Atlantis
Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration 2010: Det gode skole-hjem samarbejde 

Sidst opdateret 6/9/2017

Forældresamtaler

For alle forældre kan det virke som et pres, når fagperson involverer sig i familiers liv, men for traumatiserede forældre kan forældresamarbejdet være en ekstra udfordring. Det er derfor vigtigt som pædagog at være afklaret med hvad formålet med samtalen er og afgørende at tage udgangspunkt i forældrenes forskellighed og den enkelte forælders ressourcer.

I forbindelse med planlægning og gennemførelse af samtalen med forældre fra flygtningefamilier, som kan være traumatiseret, er det væsentligt at du:

  • Har undersøgt om forældrene behersker et dansk, der er godt nok til at snakke om barnets gang og dagligdag i institutionen. Ellers bør du bruge tolk – det skaber tryghed for begge parter.
  • Sørger for at rammerne er i orden: Det vil sige at være opmærksom på, at døren ikke er låst, at rummet ikke skal være for lille og klaustrofobisk, at forældrene skal have mulighed for at sidde tæt ved døren og at der bliver serveret vand. Det skaber tryghed og sørger for at eventuelle traumer ikke reaktiveres
  • Præsenterer en samlet overskuelig forklaring af de emner, I skal drøfte og holder fokus på barnets situation i institutionen. 
  • Anerkender at forældrene har ressourcer og støtter deres indsats. Det kan godt være, at forældrene er analfabeter og har svært ved at støtte børnene i det sproglige, men så kan det være, at de er gode til at være i køkkenet sammen med deres barn. Roser man dem er det med til at understøtte at forældre kan skabe positive forandringer i familien ud fra de forudsætninger som er til rådighed.
  • Formidler positivt om barnets udvikling og styrkesider uanset det kan være en udfordring, hvis barnets situation er præget af alvorlige problemer.
  • Lytter til forældrene og skaber rum for at de kommer til orde
  • Tager de udfordringer op, der kan være i forhold til barnet, men at du prioriterer i udfordringerne, da forældrene kan have svært ved at rumme det. Et problem angående for eksempel barnets forstyrrende adfærd skal selvfølgelig tages op. Her kan det være en god idé at forklare konsekvenser (for eksempel at det går ud over kammeratskabet) samtidig med at pædagogen kommer med forslag til, hvordan situationen kan forbedres. På den måde hjælper du forældrene på vej med en problemløsning, selvom de selvfølgelig også skal have lov til at komme med deres bud på at ytre de ting, de synes der skal sættes i værk for at hjælpe deres barn. Bliver problemet til en konflikt, fordi forældrene har en anden opfattelse, kan du hente gode råd til konflikthåndtering.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder

Zahra Dashti, leder af børnehuset Atlantis, Vollsmose
Susanne Hamborg, leder af børnehaven Spiren, Gellerupparken i Århus

Sidst opdateret 6/9/2017

Konflikthåndtering

Uanset hvilke forældre, man har at gøre med, risikerer man som pædagog at skulle forholde sig til konflikter med forældre. Alligevel skal du være særligt opmærksom i forhold til forældre, der måtte være traumatiserede, da nogle af symptomerne kan være irritabilitet og vrede samt humørsvingninger. Som fagperson er det vigtigt, at du ikke tager det personligt, når der opstår konflikter, men i stedet håndterer dem ud fra et fagligt synspunkt.

Børnehaven Spiren har udarbejdet en beredskabsplan med en fast strategi for konfliktforløb, som alle ansatte introduceres til. Planen ser sådan ud:

  • Tag den vrede forælder med ind i et kontor eller fjern børnene fra den vrede forælder, så børnene beskyttes og ikke oplever, at mor/far er vred på pædagogen.
  • Lad lederen eller souschefen tage konflikten med forælderen, så medarbejderne beskyttes. Nogle forældre respekterer også chefen mere.
  • Sørg for at en anden befinder sig i nærheden, så vedkommende om nødvendigt kan kalde efter hjælp.
  • Anerkend årsagen til vreden hos forælderen.
  • Lad forælderen tale ud.
  • Glem din egen dagsorden, men sæt grænser for forælderens opførsel.
  • Kald efter hjælp, hvis konflikten kommer ud af kontrol.
  • Indberet hændelsen, internt eller eksternt.

Anerkend årsagen til vreden, men sæt grænser 

Personalet er ofte overlegent sprogligt og fagligt i forhold til forælderen, og det kan være fristende at snakke løs og sætte på plads. Men det løser ikke konflikten. Forsøg i stedet så vidt mulig at være åben og imødekommende, blandt andet ved at angive årsagen til vreden og giv medhold. For eksempel: ”Jeg kan godt forstå, du blev vred over… Det ville jeg også være blevet”. Det er sværere at eskalere en konflikt, når man bliver anerkendt.

Du har måske ti svar på tiltale, men glem dem. Find et eller to punkter, som du synes er vigtigst. Konfliktstemningen - og måske også sprogproblematikker - forhindrer alligevel en alt for konstruktiv snak. Det vigtige er at få konflikten talt ned, så der er plads til dialog igen.

Det er samtidig vigtigt, at man i situationen tør optræde som autoritet - uden at være autoritær. Det er nemlig ikke i orden, at forælderen bliver så vred foran børn og personale. Fortæl derfor forælderen, at han/hun har overtrådt en grænse i daginstitutionen, og at det ikke må ske igen.

Indberettelse af hændelse

Det er vigtigt at beslutte sig for, hvordan man indberetter en hændelse med vold, trusler eller andet grænseoverskridende. Udarbejd en bestemt procedure, hvor hændelsen nedskrives, og ledelsen orienteres. Dermed kan der træffes beslutninger om eventuelle tiltag som for eksempel orientering af børne- og familieafdelingen i kommunen.

Daginstitutionen Spiren har udarbejdet et internt skema, hvor de skriver dato, hændelsesforløb, involverede personer (børn, voksne) og eventuelle vidner ned. Skemaet registrerer, hvad der skete, og hvem det skete for, og på den måde kan man se, om det er det samme barn/personale/familie, der ofte er involveret. Det er ligeledes dokumentation i forhold til kommunen.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder

Susanne Hamborg, leder, af Spiren, Gellerupparken i Århus

Sidst opdateret 6/9/2017

test

nyhedstekst

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut ligula lectus, auctor sit amet sodales ac, lobortis quis lectus. Aliquam lobortis eros justo. Phasellus convallis cursus tortor id eleifend. Sed egestas, ante ac rhoncus ultrices, mi urna pellentesque urna, in malesuada velit erat ac nisl. Cras bibendum ipsum at justo ultricies faucibus. Maecenas condimentum velit a erat vehicula condimentum. Nam urna lectus, iaculis blandit dapibus quis, sagittis ac nunc. Maecenas cursus elit sit amet arcu porttitor blandit. Morbi nisi purus, aliquet id aliquet a, fringilla commodo mi. Donec et suscipit lacus. Nunc lacinia lacus interdum magna luctus viverra. Nulla rutrum suscipit mi eget sollicitudin. Praesent ante odio, ultricies tristique blandit sed, vulputate sit amet mauris.

Sidst opdateret 9/2/2012

Følelser

At kunne mærke sig selv og kende forskel på følelsesmæssige tilstande i kroppen er afgørende for, om barnet kan læse sine omgivelser og dermed skabe mening og samhørighed i sine relationer. Men mange børn fra traumatiserede flygtningefamilier kan netop have svært ved at sætte ord på følelser og mærke sig selv og andre. Derfor kan det være en god idé at øve børnene i at tale om følelser ud fra konkrete øvelser/redskaber:

Eventyr og historier

Du kan snakke om følelser gennem eventyr og historier, som giver børnene fortællinger, som de kan spejle egne erfaringer, bekymringer og følelser i. Derudover er det en god måde at diskutere problematikker med børnene på, uden at de eksponerer sig. Mange børn har lettere ved at beskæftige sig med den gode prinsesses og den onde drages følelser frem for at tale om sig selv, og børn kan sagtens få selvindsigt ved at tale om andres gode eller onde oplevelser.

Eventyr er gode, netop fordi de berører noget af det helt grundlæggende i alle mennesker; det gode, det onde og håbet. Der findes også gode historier om det at miste, om sorg og om at være ked af det. To gode eksempler på bøger i den kategori er ”Marvi Myrebjørn fatter håb” af Donna O’toole og ”Det er OK at være ked af det” af Guni Martin.

Historierne kan give børnene mulighed for at tale ud fra noget fælles tredje. Som pædagog er det vigtigt, at du er nærværende og lytter og følger op ved at spørge ind til historierne, eksempelvis: "Hvem kan hjælpe Lidja…?" eller "Hvad kan Lidja gøre, for at…". Spørgsmål hvis svar kan fremme børnenes mestringsstrategier, fordi de også lærer at reflektere over, hvordan de selv kan håndtere de følelser, de bliver opmærksomme på. Som pædagog skal du dog være opmærksom på, at historierne kan give anledning til bemærkninger fra børnene – også om deres eget personlige liv. Her skal pædagogen lytte og rumme barnets følelser og hjælpe barnet med at sætte ord på. Men er det noget, der for eksempel vedrører en kritik af forældre, er det ikke pædagogens opgave at pointere, hvorvidt forældrene gør noget rigtig/forkert, men i stedet snakke med forældrene om det og henvise dem videre, hvis der er behov for det.

Tegninger

Tegninger kan give anledning til, at børn får udtrykt noget, de har på hjerte. Det kan både være gennem helt frie tegninger og gennem tegninger inspireret af en historie eller en særlig oplevelse, som det enkelte barn har haft. Barnet kan også af pædagogen blive bedt om at tegne konkrete tegninger af for eksempel ‘dine bedsteforældres hus’, ‘din familie’, ‘det bedste, der kan ske’ osv.

Tegningerne skal ikke fortolkes af pædagogen. De skal have lov til at stå alene. Hvis barnet tager et emne op, der kan være med til for eksempel at styrke barnets selvforståelse, er det vigtigt at gribe fat i det, barnet siger, da det kan være med til at sætte ord på barnets følelser og dermed give barnet større mulighed for selvstændig tænkning og ansvarlig stillingtagen.

Billeder

Endelig kan du også tale om følelser med børnene gennem billeder, der viser ansigter, som for eksempel er glade, triste eller vrede. Det kan både være med udgangspunkt i ukendte personer, men det kan også være med udgangspunkt i billeder fra daginstitutionens egen hverdag.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Marianne Lauritzen m.fl. (red.) 2002: Når det almindelige bliver ualmindeligt vigtigt. Specialpædagogisk Forlag
Røde Kors 2011: Frirum - en håndbog med viden, metoder og inspiration til børnegrupper med børn i traumatiserede flygtningefamilier
Synergaia 2010: Følelsernes sprog - psykoedukation i børnehøjde

Sidst opdateret 6/9/2017

Identitet og netværk

Identitet er et emne, som børn i høj grad kan relatere til. Det betyder meget, hvor man er fra, og hvor man bor. Derfor er det vigtigt at tale med børnene om deres historier og baggrund. Øvelserne kan også give et indblik i børnenes sociale relationer. Netværk og vigtige voksne kan styrke børns modstandskraft i forhold til at klare dagligdagens udfordringer, da det er med til at bevidstgøre, hvem de kan tage fat i, mens mangel på sociale relationer kan forstærke børns følelse af ensomhed.

Nedenfor finder du nogle øvelser/redskaber, du kan bruge i identitetsarbejdet:

Børnetræet

Børnetræet er et stort vægtæppe, som man fremstiller og hænger op i institutionen. Tæppet er meget iøjnefaldende, og der er syet en masse lommer eller huler ind i træet, hvor der bor forskellige beboere. For eksempel en dreng og en pige, et andet sted en hel uglefamilie, en heks samt farlige og søde dyr.

De voksne fortæller historier om træet, og de bruger træet som udgangspunkt for samtaler. ”Hvor bor drengen?”, kan eksempelvis være et spørgsmål, som leder børnene over i en dialog om deres eget hjem. "Hvem bor sammen i uglefamilien?" "Hvem bor du sammen med?"

Børnetræet taler i høj grad til børnenes fantasi, og børnene laver ofte historier, som de digter med udgangspunkt i træer. Det kan være historier med relationer til barnets hverdag og temaer, der fylder meget i barnets bevidsthed.

Fysiske aktiviteter

Fysiske aktiviteter er også en god måde at blive bevidst om ens identitet på. Gennem kropsbevidsthed får børnene en bevidsthed om, hvem de er. Det, at man kan mærke sig selv, har stor betydning for identitetsdannelsen: Hvem er jeg? Hvordan har jeg det? Hvad synes jeg? Hvad tror jeg på? Det er vigtigt for alle mennesker at have en tydelig identitet – man har det bedre med sig selv, og det er nemmere for andre mennesker at forholde sig til en, fordi de kan se, hvem man er.

Legene kan også være med til at løsne op og til at have det rart og sjovt sammen, ligesom de kan være udviklende for barnets integritet.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Marianne Lauritzen m.fl (red) 2002: Når det almindelige bliver ualmindelig vigtigt
Røde Kors 2011: Frirum - en håndbog med viden, metoder og inspiration til børnegrupper med børn i flygtningefamilier

Sidst opdateret 6/9/2017

Region Hovedstaden

Anne Vivike    

Psykolog    
Lille Kirkestræde 5, 3. sal    
1072 København K    
Telefon: 20 21 81 22 (8:00-9:00)   
E-mail: anne.vivike@mail.tele.dk    

       
Behandlingscenter Den Lille Prins    

Individuel psykofarmakologisk og psykoterapeutisk behandling    
Havneholmen 82, 5.th    
1561 København V    
Telefon: 26 24 32 74        
E-mail: info@denlilleprins.org    
www.denlilleprins.org       

   
Bjørn Jacobsen    

Psykolog     
Lykkesholms PsykologPraksis    
Lykkesholms allé 5E    
1902 Frederiksberg C    
Telefon: 40 94 98 96     
FREE 40 94 98 96     
E-mail: psykologbjoernjacobsen@hotmail.com    
www.psykologbjoernjacobsen.dk    

     
Christian Nørregaard    

Psykiatrisk Center Nordsjælland, Psykiatrisk Ambulatorium    
Dyrehavevej 48    
3400 Hillerød    
Telefon: 48 29 32 67    
FREE 48 29 32 67     
E-mail: christian.noerregaard@regionh.dk     


CUBE    

Vesterbrogade 20, 1 sal tv.     
1620 København V     
Telefon: 50 57 85 70    
E-mail: info@cubeadmin.com    
www.cubeinfo.dk    
 

 

Frank Vestergaard Olsen    

Psykolog    
Klinikfællesskabet Amagerbrogade 96 B+C 
2300 København S    
Telefon: 30 20 87 51 / 88 38 06 00        
E-mail:praxis@sol.dk    
www.psykologipraxis.dk    


    
Integrationsnet    

En del af Dansk Flygtningehjælp    
Rådmandshaven 4    
4000 Roskilde    
Telefon: 46 32 02 00     
FREE 46 32 02 00     
www.integrationsnet.dk    


    
Johnny Petersen    

Psykolog    
Torslunde bygade 24    
2635 Ishøj    
Telefon: 61 65 35 86     
FREE 61 65 35 86     
E-mail: johnny.petersen@ishoejby.dk    
www.psykologJohnnyP.dk    
    


Kenan Hansen    

Psykolog    
Tårnby Torv 7, 1.sal    
2770 Kastrup    
Telefon: 21 81 22 92     
FREE 21 81 22 92     
E-mail: kenan@psykisksundhed.dk    
www.psykisksundhed.dk     
  
 

Liselotte Grünbaum   

Psykolog   
Borgergade 42, st.th   
1300 København K   
Telefon: 21 42 04 29    
FREE 21 42 04 29   
E-mail:liselotte.grunbaum@gmail.com 
 

Lis Høhne    

Kropspsykoterapeut (MPF) og SE-practitioner i traumeterapi    
Brogårdsvej 21    
2820 Gentofte    
Telefon: 31 52 72 12    
E-mail:lishoehne@vip.cybercity.dk         
 

OASIS    

Behandling og rådgivning for flygtninge    
Nygade  4, 2. sal    
1164 København K    
Telefon: 35 26 57 26     
FREE 35 26 57 26    
E-mail: info@oasis-rehab.dk     
www.oasis-rehab.dk    


Psycare    

Psykologer    
Ramsingsvej 28A    
2500 Valby    
Telefon: 70 25 56 57      
E-mail: info@psycare.dk    
www.psycare.dk    
    


Psykologenheden    

Dansk Røde Kors Asyl    
Rosenørns Allé 31, 2.sal   
1970 Frederiksberg C    
Telefon: 35 43 22 44       
E-mail: ema@redcross.dk    


Psykiatrisk Klinik    

Søren Buus Jensen, Speciallæge i psykiatri, dr. med    
Ålholmvej 20    
2500 Valby    
Telefon: 36 17 66 95 (tlf. konsultation mandag: 12.30-13.00, tirsdag/onsdag/torsdag 8.30-9.00)    
FREE 36 17 66 95     
E-mail: info@psykiateren.net    
www.psykiateren.net

    
    
Psyko- og traumeterapi via Somatic Experiencing    

Lene K. B. Henriksen    
SEP, Lic. Ac., Kropspsykoterapeut    
Strøget 7 B, 1. sal    
8766 Nørre Snede    
og    
Jens Kofodsgade 4, 4. sal tv    
1268 Kbh K    
Mobil: 26 14 21 92    
E-mail: lene@kripa.dk    
www.kripa.dk           
 

Randi Nordahl    

Psykolog    
Odensegade 5, 2. tv.    
2100 København Ø    
Largravsvej 57, 2tv    
2300 Københavns S    
Telefon: 28 40 18 36    
FREE 28 40 18 36     
E-mail: r@nordahl.as
 
 

REHA-psykologerne

Nordre Fasanvej 224, 1. sal (kontorgangen).
2200 København N
Tlf. Nr. 22 52 22 41/ 35 10 33 50
E-mail: sanne@reha-psykologerne.dk
E-mail: cavit@reha-psykologerne.dk
www.reha-psykologerne.dk

    
Sundhedsklinikken    

Dansk Røde Kors     
Klinik for udokumenterede migranter    
Kontaktperson: Vibeke Lenskjold    
Telefon: 31 71 61 64    
FREE 31 71 61 64     
E-mail: vilen@rodekors.dk       


Transkulturelt Terapeutisk Team (TTT)    

Psykologisk rådgivning og behandling af etniske minoritetsunge og familier    
Osramhuset
Valhalsgade 4, lokale 2   
2200 København N   
Telefon: 33 93 12 02    
FREE 33 93 12 02     
E-mail: ttt@tttdanmark.dk     
www.tttdanmark.dk      
 

Tværkulturel Psykologisk Rådgivning (TPR)    

Psykologisk rådgivning    
Fruebjergvej 3    
2100 København Ø    
Telefon: 40 33 59 47     
FREE 40 33 59 47     
E-mail: tpr@tpr.dk    
www.tpr.dk    


    
Ursula Fürstenwald    

Psykolog    
Rudolph Bergs Gade 36, 1. sal    
2100 København Ø    
Telefon: 39 27 25 24     
FREE 39 27 25 24     
    
   
   
 
Sidst opdateret 4/9/2017

Region Sjælland

Cube   

Vesterbrogade 20, 1. sal, tv   
1620 København V   
Telefon: 50 57 85 70   
FREE 50 57 85 70    
E-mail: info@cubeadmin.com   
www.cubeinfo.dk   
 

Integrationsnet   

En del af Dansk Flygtningehjælp   
Rådmandshaven 4   
4000 Roskilde   
Telefon: 46 32 02 00    
FREE 46 32 02 00   
www.integrationsnet.dk

Sidst opdateret 4/9/2017

Region Syddanmark

Faten Abdullah     

Psykolog     
Benediktsgade 6     
5000 Odense C     
Telefon: 20 86 51 57 / 66 12 21 20      
FREE 66 12 21 20      
E-mail: psykfaten@hotmail.com     
www.faten-psyk.dk     


Flygtningepsykologerne     

Rådgivningen Janus     
Vestergade 56B, 1.sal     
8000 Århus C     
Telefon: 86 18 40 77 (tlf. åben tirsdag og torsdag 9:00-9:30)  
E-mail: kontakt@raadgivningenjanus.dk     
www.flygtningepsykologerne.dk     


     
Ole Helbo     

Speciallæge i psykiatri, familieterapeut     
Nyboesgade 26 st.     
7100 Vejle     
Telefon: 20 84 13 14 (bedst tirs., ons., tors. fra kl. 8:00-9:00)     
E-mail:olehelbo@post5.tele.dk     


     
Indvandrermedicinsk Klinik   

Infektionsmedicinsk afdeling Q     
Odense Universitetshospital    
 
Sønder Boulevard 29     
5000 Odense C     
Telefon: 65 41 32 51     
E-mail: Morten.Sodemann@rsyd.dk      
E-mail: Trine.Roende.Kristensen@rsyd.dk     
http://www.ouh.dk/wm266206     


     
Integrationsnet     

En del af Dansk Flygtningehjælp
Olof Palmes Allé 35     
8200 Århus N     
Telefon: 88 80 80 70   
www.integrationsnet.dk     
  
  
 
  

 

Sidst opdateret 4/9/2017

Region Midtjylland

Berit Rostbøll   

Psykolog   
Sankt Pauls gade 1   
8000 Århus C   
Telefon: 23 25 08 52   
FREE 23 25 08 52    
E-mail: bero@tdcadsl.dk   
www.beritrostbøll.dk   


Center for Mestring - tidligere Daghus Viborg   

Søndersøparken 16   
8800 Viborg   
Telefon: 87 87 71 00
E-mail: centerformestring@viborg.dk
mestring.viborg.dk


Eva Malte   

Psykolog   
Harald Jensens Plads 1, 2. th   
8000 Århus c   
Telefon: 40 98 97 99   


Flygtningepsykologerne   

Rådgivningen Janus   
Vestergade 56B, 1.sal 
8000 Århus C   
Telefon: 86 18 40 77 (tlf. åben tirsdag og torsdag 9:00-9:30)      
E-mail: kontakt@raadgivningenjanus.dk   
www.flygtningepsykologerne.dk     
 

Integrationsnet   

Olof Palmes Allé 35   
8200 Århus N  
Telefon: 88 80 80 70   
www.integrationsnet.dk      

   
Psyko- og traumeterapi via Somatic Experiencing   

Lene K. B. Henriksen   
SEP, Lic. Ac., Kropspsykoterapeut   
Strøget 7 B, 1. sal   
8766 Nørre Snede   
og   
Jens Kofodsgade 4, 4. sal tv   
1268 Kbh K   
Mobil: 26 14 21 92   
E-mail: lene@kripa.dk   
www.kripa.dk   
 

Sidst opdateret 5/9/2017

Region Hovedstaden

Bjørn Jacobsen    

Lykkesholms psykologpraksis    
Lykkesholms allè 5 E    
1902 Frederiksberg    
Telefon: 40 94 98 96    
E-mail: psykologbjoernjacobsen@hotmail.com    
www.psykologbjoernjacobsen.dk     

    
Dignity - tidligere RCT    

Dansk institut mod tortur    
Bryggervangen 55   
2100 København Ø    
Telefon: 33 76 06 00  
E-mail: info@dignityinstitute.dk    
www.dignityinstitute.dk    

    
Integrationsnet    

En del af Dansk Flygtningehjælp    
Rådmandshaven 4    
4000 Roskilde    
Telefon: 46 32 02 00     
FREE 46 32 02 00     
www.integrationsnet.dk    

    
Liselotte Grünbaum    

Psykolog    
Borgergade 42, st.th    
1300 København K    
Telefon: 21 42 04 29     
FREE 21 42 04 29     
E-mail: liselotte.grunbaum@gmail.com   

      
OASIS    

Behandling og rådgivning for flygtninge    
Nygade  4, 2. sal    
1164 København K    
Telefon: 35 26 57 26     
FREE 35 26 57 26     
E-mail: info@oasis-rehab.dk     
www.oasis-rehab.dk    

    
Psykologenheden    

Dansk Røde Kors Asyl    
Rosenørns Allé 31 2.sal  
1970 Frederiksberg C    
Telefon: 35 43 22 44     
E-mail: ema@redcross.dk     

Randi Nordahl    

Psykolog    
Odensegade 5, 2. tv.    
2100 København Ø    
Largravsvej 57, 2tv    
2300 Københavns S    
Telefon: 28 40 18 36    
FREE 28 40 18 36     
E-mail: r@nordahl.as        


Tag fat    

Pædagogisk rehabiliteringscenter v. Behandlingsskolerne    
Ved Amagerbanen 15    
2300 København S    
Telefon: (Birgitte Steno) 20 23 39 19/ (Pia Hammerich) 20 23 39 51    
FREE 20 23 39 19 / 20 23 39 51    
E-mail: tagfat@behandlingsskolerne.dk    
www.behandlingsskolerne.dk/vores-skoler-tilbud/ungdoms-uddannelse/tag-fat/

    
Transkulturelt Terapeutisk Team (TTT)    

Psykologisk rådgivning og behandling af etniske minoritetsunge og familier    
Osramhuset
Valhalsgade 4, lokale 2   
2200 København N    
Telefon: 33 93 12 02     
E-mail: ttt@tttdanmark.dk     
www.tttdanmark.dk    


Tværkulturel Psykologisk Rådgivning (TPR)    

Psykologisk rådgivning    
Fruebjergvej 3    
2100 København Ø    
Telefon: 40 33 59 47     
FREE 40 33 59 47    
E-mail: tpr@tpr.dk     
www.tpr.dk    

    
Ursula Fürstenwald    

Psykolog    
Rudolph Bergs Gade 36, 1. sal    
2100 København Ø    
Telefon: 39 27 25 24    
FREE 39 27 25 24     
 

Sidst opdateret 5/9/2017

Region Syddanmark

Faten Abdullah     

Psykolog     
Benediktsgade 6     
5000 Odense C     
Telefon: 20 86 51 57 / 66 12 21 20      
FREE 66 12 21 20      
E-mail: psykfaten@hotmail.com     
www.faten-psyk.dk       

     
Integrationsnet     

En del af Dansk Flygtningehjælp     
Rådmandshaven 4     
4000 Roskilde     
Telefon: 46 32 02 00     
FREE 46 32 02 00      
www.integrationsnet.dk     
 

Psykiatrien i Region Syddanmark     

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere - Vejle     
Sundhedshuset, Vestre Engvej 51B, 3. sal
7100 Vejle     
Telefon: 99 44 46 00    
E-mail: att@rsyd.dk
www.traumeogtorturoverlevere.dk     
     
     
Afdeling for Traume- og Torturoverlevere - Odense     
Kochsgade 27     
Postboks 25     
5100 Odense C     
Telefon: 99 44 46 00   
E-mail: att@rsyd.dk
www.traumeogtorturoverlevere.dk     
 

Sidst opdateret 5/9/2017

Region Midtjylland

Eva Malte    

Psykolog    
Harald Jensens Plads 1, 2. th.    
8000 Århus C    
Telefon: 40 98 97 99     
FREE 40 98 97 99     

    
Flygtningepsykologerne    

Rådgivningen Janus    
Vestergade 56B, 1.sal   
8000 Århus C    
Telefon: 86 18 40 77 (tlf. åben tirsdag og torsdag 9:00-9:30)      
E-mail: kontakt@raadgivningenjanus.dk    
www.flygtningepsykologerne.dk    


Integrationsnet    

En del af Dansk Flygtningehjælp    
Olof Palmes Allé 35  
8200 Århus N
Telefon: 88 80 80 70       
www.integrationsnet.dk

      
    
Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri      

Sønder Allé 33    
8000 Aarhus C    
Telefon: 78 47 24 50     
FREE 78 47 24 50     
E-mail: ps.auh.risskov.kptp@rm.dk eller annegott@rm.dk    
www.psykiatrien.rm.dk/afdelinger/afdeling-q---auh-risskov/i-behandling/ambulant-behandling/klinik-for-ptsd-og-transkulturel-psykiatri/ 

 

Trancit

Specialist i social inklusion    
Adelgade 105   
8660 Skanderborg    
Telefon: 25 94 94 54      
E-mail: mail@trancit.dk  
www.trancit.dk
 
    
 
Sidst opdateret 5/9/2017

Region Hovedstaden

Beskæftigelseskonsordiet Settlementet   

Dybølsgade 41   
1721 København V   
Telefon: 33 22 88 20   
E-mail: mail@settlementet.dk   
www.settlementet.dk   

 

CUBE   

Vesterbrogade 20, 1. sal tv.   
1620 København V   
Telefon: 50 57 85 70   
FREE 50 57 85 70   
E-mail: info@cubeadmin   
www.cubeinfo.dk      
 

Etnisk Rådgivningscenter NOOR   

Københavns Kommune   
Hejrevej 10   
2400 København NV   
Telefon: 82 56 52 00   
FREE 82 56 52 00   
E-mail: CBSI.sprogcenter@bif.kk.dk   
http://www.cbsisprogcenter.kk.dk/Specielle%20kurser/Dansk%20p%C3%A5%20Etnisk%20R%C3%A5dgivningscenter%20NOOR.aspx   

   
Integrationsnet   

En del af Dansk Flygtningehjælp   
Rådmandshaven 4   
4000 Roskilde   
Telefon: 46 32 02 00   
FREE 46 32 02 00    
www.integrationsnet.dk   


Væksthuset   

Sundholmsvej 34, 1.sal   
2300 København S   
Telefon: 88 24 54 00    
FREE 88 24 54 00    
E-mail: adm@vaeksthus.dk   
www.vaeksthus.dk   
 

Sidst opdateret 5/9/2017

Region Sjælland

CUBE 

Vesterbrogade 20, 1. sal tv.   
1620 København V   
Telefon: 50 57 85 70    
FREE 50 57 85 70   
E-mail: info@cubeadmin   
www.cubeinfo.dk


Hjerneskadecentret BOMI   

Maglegårdsvej 15   
4000 Roskilde   
Telefon: 46 34 86 00    
FREE 46 34 86 00    
E-mail: sikkerpost.bomi@bomi.roskilde.dk   
www.roskildebomi.dk   


Integrationsnet   

En del af Dansk Flygtningehjælp   
Rådmandshaven 4   
4000 Roskilde   
Telefon: 46 32 02 00    
FREE 46 32 02 00    
www.integrationsnet.dk   
   
 
Sidst opdateret 5/9/2017

Region Syddanmark

Integrationsnet

En del af Dansk Flygtningehjælp      
Olof Palmes Allé 35    
8200 Århus N      
Telefon: 88 80 80 70      
FREE 88 80 80 70      
www.integrationsnet.dk       

 
Reva Integration      

Kochsgade 25      
5000 Odense C      
Telefon: 65 51 62 62      
FREE 65 51 62 62       
E-mail: revahuset.saf@odense.dk      
     

 
Verdande   

Haderslev Kommune      
Lavgade 5, 1. sal      
6100 Haderslev      
Telefon: 74 34 08 11      
FREE 74 34 08 11      
E-mail: nisr@haderslev.dk      
www.haderslev.dk/borger/job-og-uddannelse/ny-i-danmark      

 

Sidst opdateret 5/9/2017

Region Midtjylland

Integrationsnet    

En del af Dansk Flygtningehjælp    
Olof Palmes Allé 35   
8200 Århus N    
Telefon: 88 80 80 70     
FREE 88 80 80 70    
www.integrationsnet.dk    

    
SYNerGAIA Rehabilitering    

Herning Afdeling    
Silkeborgvej 65    
7400 Herning    
Telefon: 96 27 80 12     
FREE 96 27 80 12     
E-mail: usk@synergaia.dk    
www.synergaia.dk    
 

Tilbud til Traumatiserede Flygtninge og Indvandrere (TT-F)    

Arbejdsmarkedscenter Nord, Århus Kommune    
Skejbygårdsvej 13-17    
8240 Risskov    
Telefon: 87 13 23 00     
FREE 87 13 23 00     
E-mail: amcnord@aarhus.dk    
http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/AMCNord/Home/Test/Arbejdsevnelinien-forrevalidering/Tilbud-til-Traumatiserede-Flygtninge-og-Indvandrere.aspx?sc_lang=da    
    
 

Sidst opdateret 5/9/2017

Region Hovedstaden

Askovfonden - Det gule hus     

Kapelvej 55     
2200 København N     
Telefon:  35 39 03 41  /35 30 17 28      
FREE  35 39 03 41 / 35 30 17 28      
E-mail: kb@askovgaarden.dk     
www.askovfondenssocialpsykiatri.dk

     
Beskæftigelseskonsortiet Settlementet     

Dybølsgade 41     
1721 København V     
Telefon: 33 22 88 20      
FREE 33 22 88 20     
Email: mail@settlementet.dk     
http://www.settlementet.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=49:beskaeftigelseskonsortiet&catid=34:om-os&Itemid=53     

  
Etnisk rådgviningscenter NOOR     

Københavns Kommune     
Hejrevej 10     
2400 København NV     
Telefon: 82 56 52 00      
FREE 82 56 52 00      
E-mail: CBSI.sprogcenter@bif.kk.dk     
http://www.cbsisprogcenter.kk.dk/Specielle%20kurser/Dansk%20p%C3%A5%20Etnisk%20R%C3%A5dgivningscenter%20NOOR.aspx     

  
Integrationsnet     

En del af Dansk Flygtningehjælp     
Rådmandshaven 4     
4000 Roskilde     
Telefon: 46 32 02 00      
FREE 46 32 02 00     
www.integrationsnet.dk    


Muhabet    

Bragesgade 8C
2200 København N     
Telefon: 36 72 65 83 (tlf. åben hverdage 12:00-17:00)      
muhabet@muhabet.dk     
www.muhabet.dk    

  
Mødestedet     

Kirkens Indvandrerarbejde på Vesterbro     
Valdemarsgade 14, 3.     
1665 København V     
Telefon: 33 21 27 03      
FREE 33 21 27 03      

     
Tag fat     

Pædagogisk rehabiliteringscenter v. Behandlingsskolerne     
Ved Amagerbanen 15   
2300 København S     
Telefon: (Birgitte Steno) 20 23 39 19/ (Pia Hammerich) 20 23 39 51     
FREE 20 23 39 19 / 20 23 39 51     
E-mail: tagfat@behandlingsskolerne.dk     
www.behandlingsskolerne.dk/vores-skoler-tilbud/ungdoms-uddannelse/tag-fat/
     
 
Sidst opdateret 5/9/2017

Region Syddanmark

Integrationsnet    

En del af Dansk Flygtningehjælp    
Olof Palmes Allé 35    
8200 Århus N 
Telefon: 88 80 80 70    
FREE 88 80 80 70     
www.integrationsnet.dk    

   
Mosaikken 

Det multietniske aktivitetshus    
Stengårdsvej 128, st. tv    
6705 Esbjerg Ø    
Telefon: 75 14 01 82    
E-mail: dinsundhed@esbjergkommune.dk    
dinsundhed.esbjergkommune.dk/din-sundhed/etniske-minoriteter/aktivitetshuset-mosaikken.aspx

    
Multikulturel Kvindeforening    

Klaregade 25    
5000 Odense C    
Telefon: 66 14 22 55    
E-mail: parshank@gmail.com    
www.kulturhusetstjerneskud.dk      

 
Ovenpå

Værested for nydanskere    
Lavgade 5, 2. sal    
6100 Haderslev    
Telefon: 74 34 08 09    
FREE 74 34 08 09     
E-mail: ovenpaa@haderslev.dk    
http://www.haderslev.dk/borger/handicap-og-psykiatri/v%C3%A6resteder/ovenp%C3%A5    

    
Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Odense    

Kochsgade 25    
Postboks 25    
5100 Odense C    
Telefon: 99 44 46 00  
E-mail: att@rsyd.dk    
www.traumeogtorturoverlevere.dk    


Verdande    

Haderslev Kommune    
Lavgade 5, 1. sal    
6100 Haderslev    
Telefon: 74 34 08 11     
FREE 74 34 08 11     
E-mail: nisr@haderslev.dk    
www.haderslev.dk/borger/job-og-uddannelse/ny-i-danmark
 

Værkstedshuset Sønderborg    

Palævej 11    
6440 Augustenborg    
Telefon: 88 72 57 82    
FREE 88 72 57 82    
E-mail: mwie@sonderborg.dk    
www.vaerkstedshuset-sonderborg.dk    
 

Sidst opdateret 5/9/2017

Region Midtjylland

Center for Socialpsykiatri   

Støttecentret i Ringkøbing   
Herningvej 31   
6950 Ringkøbing   
Telefon: 97 32 07 37    
FREE 97 32 07 37   
E-mail: enes.bekovic@rksk.dk   
www.socialpsykiatrisk-center.rksk.dk


Integrationsnet   

En del af Dansk Flygtningehjælp   
Olof Palmes Allé 35 
8200 Århus N
Telefon: 88 80 80 70    
FREE 88 80 80 70    
www.integrationsnet.dk   


Muhabet Aarhus   

Skolebakken 11, kld. tv   
8000 Århus C   
Telefon: 86 18 18 12    
FREE 86 18 18 12    
E-mail: info@muhabet-aarhus.dk   
www.muhabet-aarhus.dk   

 

SYNerGAIA Rehabilitering   

Herning Afdeling   
Silkeborgvej 65   
7400 Herning   
Telefon: 96 27 80 12    
FREE 96 27 80 12    
E-mail: usk@synergaia.dk   
www.synergaia.dk     

  

Trancit

Specialist i social inklusion    
Adelgade 105   
8660 Skanderborg    
Telefon: 25 94 94 54      
E-mail: mail@trancit.dk  
www.trancit.dk
 

 

Tre Ege - Kirkens Korshær   

Årslev Møllevej 15   
8220 Brabrand   
Telefon: 87 13 20 00    
FREE 87 13 20 00    
E-mail: jetsoe@aarhus.dk   
www.treege.dk   
 

Sidst opdateret 5/9/2017

Region Nordjylland

Vi har desværre ingen særligt tilrettelagte danskundervisningstilbud registreret i Region Nordjylland.

Har du kendskab til særligt tilrettelagte danskundervisningsforløb målrettet flygtninge med traumer, hører vi meget gerne fra dig på udsatte@drc.dk .

Sidst opdateret 5/9/2017

Region Hovedstaden

Askovfonden - Det gule hus    

Kappelvej 55    
2200 København N    
Telefon: 35 39 03 41/ 35 30 17 28     
FREE 35 39 03 41 / 35 30 17 28     
E-mail: kb@askovgaarden.dk    
www.askovfondenssocialpsykiatri.dk


Ballerup Sprogcenter    

Malmparken 10    
2750 Ballerup    
Telefon: 44 20 07 70  
E-mail: post@ballerupsprogcenter.dk      
www.ballerupsprogcenter.dk   


Etnisk Rådgivningscenter NOOR    

Københavns Kommune    
Hejrevej 10    
2400 København NV    
Telefon: 82 56 52 00     
FREE 82 56 52 00     
E-mail:  CBSI.sprogcenter@bif.kk.dk    
http://www.cbsisprogcenter.kk.dk/Specielle%20kurser/Dansk%20p%C3%A5%20Etnisk%20R%C3%A5dgivningscenter%20NOOR.aspx    


IA Sprog  

Afdeling FVU    
Vibevej 9-11
2400 København NV    
Telefon: 38 88 32 33   
E-mail: info@iasprog.dk    
www.iasprog.dk        

 

Sprogcenter Nordsjælland    

Milnersvej 41C    
3400 Hillerød    
Telefon: 48 22 78 80     
FREE 48 22 78 80     
E-mail: thda@hillerod.dk     
www.sprogcenternordsjaelland.dk    
   

Tag fat    

Pædagogisk rehabiliteringscenter v. Behandlingsskolerne    
Ved Amagerbanen 15   
2300 København S    
Telefon: (Birgitte Steno) 20 23 39 19/ (Pia Hammerich) 20 23 39 51    
FREE 20 23 39 19 / 20 23 39 51    
E-mail: tagfat@behandlingsskolerne.dk    
www.behandlingsskolerne.dk/vores-skoler-tilbud/ungdoms-uddannelse/tag-fat
 

Vestegnens sprog- og kompetencecenter    

Afdeling Glostrup    
Skolevej 6    
2600 Glostrup    
Telefon: 43 28 35 00     
FREE 43 28 35 00     
E-mail: haole@brondby.dk    
www.vestegnenssprogcenter.dk    
    
Afdeling Kastrup    
Ved stationen 7    
2770 Kastrup    
Telefon: 43 28 35 70     
FREE 43 28 35 70     
E-mail: haole@brondby.dk    
www.vestegnenssprogcenter.dk    
 

Sidst opdateret 5/9/2017

Region Sjælland

Clavis sprog og kompetence    

Roskilde afdeling, Oasen    
Maglehøjen 6    
4000 Roskilde    
Telefon: 41 73 81 00     
FREE 41 73 81 00    
E-mail:kontakt@clavis.org    
www.clavis.org   

    
CSU Slagelse    

Norgesvej 14    
4200 Slagelse    
Telefon: 58 57 57 60     
FREE 58 57 57 60     
E-mail: CSU-slagelse@slagelse.dk    
www.csu-slagelse.dk    
 

Lærdansk Ringsted    

Nørregade 13-19
4100 Ringsted    
Telefon: 57 61 61 60    
FREE 57 61 61 60    
E-mail: ringsted@adm.laerdansk.dk    
www.laerdansk.dk/ringsted    
 

Sidst opdateret 5/9/2017

Region Syddanmark

Center for Specialundervisning til Unge og Voksne (CSV)   

Skovvejen 1b   
6000 Kolding   
Telefon: 51 29 92 99    
FREE 51 29 92 99    
E-mail: csv@kolding.dk   
www.csv.dk   

   
Lille Skole for Voksne   

Nørregade 73   
5000 Odense C   
Telefon: 66 14 44 44   
FREE 66 14 44 44    
E-mail: info@lilleskoleforvoksne.dk   
www.lilleskoleforvoksne.dk   

   
Multikulturel Kvindeforening   

Klaregade 25   
5000 Odense C   
Telefon: 21 78 19 79   
FREE 21 78 19 79   
E-mail: parshank@gmail.com   
www.kulturhusetstjerneskud.dk   
 

RCT-Fyn   

Rehabiliteringscenter for Torturoverlevere og Traumatiserede Flygtninge   
Kochsgade 27   
Postboks 25   
5100 Odense C   
Telefon: 63 13 67 00   
FREE 63 13 67 00    
E-mail: att@rsyd.dk   
www.rctfyn.dk   

 
Reva Integration 

Odense Kommune 
Kochsgade 23   
5000 Odense C   
Telefon: 51 77 74 54    
FREE 51 77 74 54    
E-mail: labn@odense.dk   


Sprogcenter Vejle og Fredericia   

Afdeling Vejle
Klostergade 4   
7100 Vejle   
Telefon: 76 81 38 00    
FREE 76 81 38 00   
E-mail: sprogcentret@vejle.dk   
www.sprogcentervejle.dk   
   
Afdeling Fredericia   
Prangervej 111   
7000 Fredericia   
Telefon: 76 81 38 63    
FREE 76 81 38 63   
E-mail: sprogcentret@vejle.dk   
www.sprogcentervejle.dk/fredericia   


Verdande 

Haderslev kommune   
Lavgade 5, 1. sal   
6100 Haderslev   
Telefon: 74 34 08 11    
FREE 74 34 08 11    
E-mail: nisr@haderslev.dk   
www.haderslev.dk   
 

 

Sidst opdateret 5/9/2017

Region Midtjylland

SAM-skolen   

Frederiksgade 79, 2. sal   
8000 Århus C   
Telefon: 86 13 10 64    
FREE 86 13 10 64    
E-mail: sam-skolen@post.tele.dk  
projekter.fo-aarhus.dk/nuvaerende-projekter/sam-skolen
 

Sprogcenter Randers   

Vestergade 34   
8900 Randers C   
Telefon: 89 15 77 00   
FREE 89 15 77 00   
E-mail: sprogcenter@randers.dk   
www.sprogcenter.randers.dk     

   
Synergaia   

Herning Adeling   
Silkeborgvej 65   
7400 Herning   
Telefon: 96 27 80 12    
FREE 96 27 80 12   
E-mail: usk@synergaia.dk   
www.synergaia.dk   
 
 
Sidst opdateret 5/9/2017

Region Hovedstaden

CEPI  

Center for Positiv Integration  
Hothers Plads 2  
2200 København N  
Telefon: 22 92 52 98
Email: rådgivning@cepi.dk 
www.cepi.dk  
 

Dansk Flygtningehjælp  

Frivilligrådgivning  
Frivillighuset  

Nørre Voldgade 82, 2. sal  
1358 København K  
Telefon: 35 36 74 17  
E-mail: raadgivningkbh@drc.dk    
Åben mandag til onsdag kl. 18:00-20:45, torsdag kl. 16:00-18:45
http://www.frivillignet.dk/aktiviteter/raadgivning/find-naermeste-raadgivning/


Frivillignet

En del af Dansk Flygtningehjælp  
Kontaktpersoner for traumatiserede flygtninge  
Kontaktperson: Rie Græsborg  
E-mail: rie.graesborg.drc.dk  
http://www.frivillignet.dk/aktiviteter/stoette-til-etniske-minoriteter/uledsagede-unge-flygtninge/  


Landsforeningen for PTSD i Danmark  

Skuderløse Bygade 32B  
4690 Haslev  
7100 Vejle  
Telefon: 50 58 95 58  
E-mail: formand@ptsdidanmark.dk  
http://www.ptsdidanmark.dk/  
 

Mødestedet  

Kirkens Indvandrerarbejde på Vesterbro  
Valdemarsgade 14, 3.  
1665 København V  
Telefon: 33 21 27 03   
FREE 33 21 27 03   
E-mail: moedested@danmission.dk
www.danmission.dk/moedestedet  
 

Projekt Marhaba - et projekt under telefonlinjen " Linien"  

L.I. Brandes Allé 4  
1956 Frederiksberg C  
Telefon til kontor: 35 36 24 36  
FREE 35 36 24 36   
Telefon til samtalelinien: 35 36 14 00   
FREE 35 36 14 00   
E-mail: marhaba@marhaba.dk 
marhaba.dk


KVINFOs Mentornetværk   

Christians Brygge 3
1219 København K 
Telefon: 33 13 50 88   
Fax: 33 14 11 56
E-mail: mentor@kvinfo.dk   
www.kvinfo.dk/mentor   

   

 

Sidst opdateret 5/9/2017

Region Sjælland

Dansk Flygtningehjælp   

Frivilligrådgivning i Nykøbing Falster   
Voldgade 1   
4800 Nykøbing Falster   
Telefon: 54 85 61 24 
E-mail: raadgivning.nyk@drc.dk
Åben mandage i lige uger kl. 19:00-20:00
http://www.frivillignet.dk/aktiviteter/raadgivning/find-naermeste-raadgivning/   
   
Frivilligrådgivning i Næstved   
Futuracentret   
Farimagsvej 22   
4700 Næstved   
Telefon: 28 78 40 24
Åben mandage i lige uger kl. 16:00-18:00
http://www.frivillignet.dk/aktiviteter/raadgivning/find-naermeste-raadgivning/   

Frivilligrådgivning i Ringsted
LærDansk Ringsted  
Nørregade 13-19, 1.sal  
4100 Ringsted   
Telefon: 28 91 71 08 
E-mail: raadgivning.ringsted@drc.dk
Åben onsdag kl. 17:00-19:00
http://www.frivillignet.dk/aktiviteter/raadgivning/find-naermeste-raadgivning/   
 

Landsforeningen for PTSD i Danmark   

Skuderløse Bygade 32B   
4690 Haslev   
7100 Vejle   
Telefon: 50 58 95 58   
E-mail: formand@ptsdidanmark.dk   
http://www.ptsdidanmark.dk/   
 

Sidst opdateret 16/2/2016

Region Syddanmark

Dansk Flygtningehjælp  

Frivilligrådgivning i Odense   
LærDansk i Odense
Østergade 32   
5000 Odense C   
Telefon: 52 19 21 81 
E-mail: raadgivning.odense@drc.dk
Åben mandag kl. 16:30-19:00
http://www.frivillignet.dk/aktiviteter/raadgivning/find-naermeste-raadgivning/   
   
Frivilligrådgivning i Vejle   
Frivilligcentret
Dæmningen 58, 1.
7100 Vejle   
Telefon: 21 79 51 29    
E-mail: dfh.vejle@drc.dk   
Åben torsdag 17-19
http://www.frivillignet.dk/aktiviteter/raadgivning/find-naermeste-raadgivning/   
 

Landsforeningen for PTSD i Danmark   

Skuderløse Bygade 32B   
4690 Haslev   
7100 Vejle   
Telefon: 50 58 95 58   
E-mail: formand@ptsdidanmark.dk   
http://www.ptsdidanmark.dk/   

 

Multikulturel Kvindeforening   

Klaregade 25   
5000 Odense C   
Telefon: 21 78 19 79  
E-mail: parshank@gmail.com   
www.kulturhusetstjerneskud.dk   
   
 

Sidst opdateret 16/2/2016

Region Midtjylland

Dansk Flygtningehjælp   

Frivilligrådgivning i Holstebro   
Kulturhuset   
Nygade 22   
7500 Holstebro   
Telefon: 97 41 18 41    
Åben tirsdage i lige uger kl. 16:00-18:00 
http://www.frivillignet.dk/aktiviteter/raadgivning/find-naermeste-raadgivning/   
   
Frivilligrådgivning i Århus   
Paludan Müllers Vej 82
8200 Århus N   
Telefon: 26 79 03 55   
E-mail: raadgivning.aarhus@drc.dk
Åben mandage kl. 17:00-19:00
http://www.frivillignet.dk/aktiviteter/raadgivning/find-naermeste-raadgivning/   


Landsforeningen for PTSD i Danmark   

Skuderløse Bygade 32B   
4690 Haslev   
7100 Vejle   
Telefon: 50 58 95 58   
E-mail: formand@ptsdidanmark.dk   
http://www.ptsdidanmark.dk/   
 

Sidst opdateret 16/2/2016

Region Nordjylland

Dansk Flygtningehjælp

Frivilligrådgivning i Hjørring
Forsamlingsbygningen

Østergade 9
9800 Hjørring
Telefon: 21 53 78 81
Email: raadgivning.hjoerring@drc.dk
Åben mandag i lige uger kl. 16:00-17:00
http://www.frivillignet.dk/aktiviteter/raadgivning/find-naermeste-raadgivning/
 
 
Frivilligrådgivning i Aalborg
Sprogcenter Aalborg

Strandvejen 35 B (ved studiecentret på 1.sal)
9000 Aalborg
Telefon: 28 90 15 03
Email: raadgivning.aalborg@drc.dk
Åben tirsdage kl. 17:30-19:30
http://www.frivillignet.dk/aktiviteter/raadgivning/find-naermeste-raadgivning/


Landsforeningen for PTSD i Danmark

Skuderløse Bygade 32B
4690 Haslev
7100 Vejle
Telefon: 50 58 95 58
E-mail: formand@ptsdidanmark.dk
http://www.ptsdidanmark.dk/

 

Sidst opdateret 16/2/2016

Under samtalen

  • Bland ikke tolken ind i de beslutninger, du træffer som fagperson
  • Inddrag ikke tolken i samtalen og diskutér derfor heller ikke argumenternes saglighed
  • Sørg for, at du og flygtningen sidder over for hinanden, så du har den primære kontakt. Tolken skal dog kunne se begge parter
  • Sørg for, at flygtning og tolk hilser på hinanden
  • Fortæl flygtningen, at hele samtalen vil blive tolket, og at tolken har tavshedspligt
  • Styr samtalen fra start og gør det tydeligt, at tolkens rolle er at lette kommunikationen ved at oversætte - ikke at styre den
  • Sikr dig så vidt muligt, at flygtningen har forstået det, du har sagt, på den måde du mener det, og sikr dig på samme måde, at du har forstået flygtningens budskab
  • Tolken skal formidle budkskaber, uden at meningen bliver forvrænget, og være kulturformidler i den forstand, at tolken skal formidle, hvordan parterne forstår hinanden
  • Husk at tolken har behov for pauser og ikke bør tolke mere end 45 minutter ad gangen

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Sidst opdateret 1/9/2017

Efter samtalen

Der kan i nogle situationer være behov for, at fagperson og tolk drøfter samtalen, når borgeren er gået. Det kan blandt at være i forbindelse med særligt svære samtaler. Formålet hermed vil typisk være et af følgende:

  • At afklare eventuelle misforståelser
  • At give tolken mulighed for at lufte sine tanker, fordi tolken eventuelt selv tolker i samtaler med et indhold, som gjorde særligt indtryk på ham
  • En form for erfaringsopsamling, så både tolk og sagsbehandler kan blive bedre til at tackle de kommunikationsmæssige vanskelighede

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

 

 

Sidst opdateret 1/9/2017

Børn må ikke tolke

Tolkens rolle og ansvar taget i betragtning er det helt indlysende, hvorfor børn, andre familiemedlemmer eller venner ikke skal optræde som tolke. Det er både uprofessionelt og uetisk, selvom det i en snæver vending kan synes uskyldigt.

Børn i flygtningefamilier kan i forvejen have mange pligter i forhold til deres forældre. I kraft af deres bedre danskkundskaber er det ofte børnene, som må tyde skrivelser fra offentlige myndigheder, ringe til kommunen, den praktiserende læge med videre for at lave aftaler for forældrene. Det betyder, at børnene bliver inddraget i de voksnes problemer på et alt for tidligt tidspunkt.

Det er vigtigt ikke at lægge yderligere ansvar på børnenes skuldre. Derfor ingen tolkeopgaver!

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Sidst opdateret 1/9/2017

Rekvirering af tolk

Langt de fleste kommuner samarbejder med to-tre faste tolkebureauer, som de ansatte er forpligtede til at bruge, og hvor priserne på forhånd er givet via den rammeaftale, der er indgået mellem kommunen og tolkebureauet. Det er også muligt at skaffe tolk gennem private tolkebureauer.

Der findes ikke en central, landsdækkende overenskomst for honorering af tolke. Prisen vil således til en vis grad afhænge af udbud og efterspørgsel samt tolkens uddannelsesniveau. Du kan eventuelt skele til Justitsministeriets vejledende takster. Arbejder du i en kommune, bør der dog følge enslydende retningslinjer for brugen af tolke, godkendt af kommunen eller koordineret via kommunens lønkontor.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Sidst opdateret 1/9/2017

Rammer og indsatser

Folkeskolen rummer i dag elever fra mange forskellige lande. For en del lærere medfører denne kompleksitet i elevgrundlaget en stor udfordring, når der skal planlægges og udføres undervisning, der tager udgangspunkt i de enkelte elevers behov og forudsætninger. Den udfordring bliver ikke mindre af, at nogle af de etniske minoritetselever i større eller mindre grad kan være påvirkede af oplevelser i og flugt fra et krigshærget land, eller fordi de er præget af at vokse op i en familie, hvor en forælder har traumer.   

I den multietniske folkeskole er udgangspunktet, at den er for alle elever og dermed også skal kunne rumme flygtningebarnet. Udfordringen består i både at arbejde for pædagogisk rummelighed i den almindelige undervisning og samtidig at kunne begrunde, hvornår og hvorfor der skal etableres særlig tilrettelagt undervisning af elever med særlige behov og forudsætninger.

I den almindelig skolehverdag er det vigtigt at skabe nogle gode pædagogiske rammer, som kan understøtte børns mestringsstrategier og trivsel og fremme et befordrende læringsmiljø. Det gøres først og fremmest ved at tage udgangspunkt i den pædagogiske praksis, der i forvejen eksisterer i skolen, men med et skærpet fokus på børnenes psykosociale trivsel og det at skabe en rolig, tryg, stabil og struktureret hverdag. Sådanne rammer er gode for alle børn, men kan være særligt vigtige for børn, der lever i traumatiserede flygtningefamilier, idet hjemmet ofte kan være præget af manglende overskud, uro og utryg tilknytning.

STROF-modellen, som er udviklet af den svenske børnelæge Lars Gustaffson, kan være nyttig at have for øje, når man arbejder med børn i traumatiserede flygtningefamilier, idet modellen netop sætter fokus på struktur, tale og tid, ritualer, organiseret leg og skole-hjem samarbejde – elementer som understøtter skabelsen af en rolig hverdag.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder

Jette Luna og Charlotte Bie, Center for tosprogethed og interkulturalitet, profesionshøjskolen UCC

Sidst opdateret 5/9/2017

STROF som ramme

Den svenske børnelæge Lars Gustafsson har udviklet en model for det pædagogiske arbejde, STROF, som kan være nyttig at have for øje, når man arbejder med børn i traumatiserede flygtningefamilier.

Struktur

Struktur kan være med til at modvirke indre kaos og den uforudsigelighed, som mange børn i traumatiserede flygtningefamilier kan være ramt af. Struktur skaber genkendelighed, som på sigt hjælper eleven til at få den ro, det kræver at udvikle sig og dermed lære.

Strukturen kan skabes gennem faste rammer, forudsigelighed og orden. Det kan gøres gennem organisering af undervisningen og indretningen af klasserummet indrettes på, for eksempel gennem aktiviteter i små grupper og generel orden. Også kontinuitet i personalegruppen er vigtig, så eleverne har forudsigelighed i forhold til de voksne, der omgår dem.

Tale og tid

Tale og tid, hvor man gennem en fast, rummelig og anerkendende kontaktvoksen giver plads til at lytte til den enkelte elev. En af måderne, anerkendelse skabes på, er ved at anvende et positivt sprog over for barnet. Hvis et barn har trøstet en anden elev kan du for eksempel sige: ”Du er en god ven - det var dejligt, at du trøstede X”.
Når du er i dialog med eleven, er det vigtigt, at samtalen foregår på elevens præmisser. Vær derfor forstående og lyttende og mød eleven dér, hvor han/hun er. Det vil sige, at du skal gribe fat i det, eleven siger, og derfra hjælpe med at sætte ord på de følelser, der for eksempel knytter sig til det, eleven taler om, ved at spørge ind. Dog bør du respektere, hvis eleven ikke ønsker at tale om det svære. Det kommer ofte med tillid og tryghed.

Ritualer

Ritualer skaber også genkendelighed og dermed tryghed. Ritualer kan være i forhold til dagligdagen, hvor der er en fast måde at starte og slutte dagen samt spise på. Det kan også være i forhold til højtider, så man for eksempel fast fejrer julen og ramadanen.

Organisering i undervisningen

Organisering i undervisningen kan hjælpe børnene med at bryde forvirring og restløshed. Organisering kan for eksempel være:

  • Hjælp til alternative arbejdsstillinger, når uroen melder sig (stå ved højt bord, sidde på knæ, sidde på bold mv.)
  • Hjælp til gensidigt at have brug for hinanden (grupper med forskellige kompetencer)
  • At tilrettelægge undervisning, hvor bevægelse er en del
  • At vide hvad man skal give sig til, hvis man er færdig med en opgave.

Forældresamarbejde

Støt forældrene i at genvinde og genopbygge forældrerollen ved at skabe et godt forældresamarbejde.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Barn i krig : röster och fakta / Gustafsson, Lars; Lindkvist, Agneta; Böhm, Birgitta
Rädda Barnen/Verbum Gothia, Stockholm 1987
- Udviklet til brug i lærerkontekst af Jette Thulin, lærer og koordinator af støttecentret på Søndervangsskolen i Viby

Sidst opdateret 5/9/2017

Lærerens rolle

Børn i traumatiserede flygtningefamilier kan have en svækket tilknytningsevne til voksne såvel som jævnaldrende. Har barnet selv været på flugt, kan barnet have oplevet, at forældrene i faretruende situationer ikke havde mulighed for at komme dem til undsætning. Er barnet vokset op i Danmark, kan følelsen af svigt, tab og mistillid stadig være til stede, da forældrene som følge af traumer måske ikke altid kan drage den støtte og omsorg for barnet, som de ønsker.

Her er det vigtigt at huske på, at selvom et barn er tydeligt mærket, er det ikke fuldstændigt hjælpeløst. Alle børn er født med ressourcer, og børnene kan genvinde tillid og tilknytningsevne, hvis voksne i deres omgivelser - eksempelvis læreren - formår at skabe en sikker base, der sikrer et befordrende læringsmiljø.

Læreren er først og fremmest det voksne menneske, som barnet møder dagligt, og som det har mulighed for at skabe en stabil relation til. Som lærer er det væsentligt at have en vis baggrundsviden om børn fra traumatiserede flygtningefamilier. Men først og fremmest er det vigtigt at finde ud af, hvordan det enkelte barn navigerer og reagerer i forskellige situationer og støtte op om de mestringsstrategier, barnet trækker på. Er du som lærer i tvivl om, hvad der ligger til grund for en elevs adfærd eller problemer, så forsøg at systematisere dine observationer og bekymringer og tag kontakt til forældre, kolleger, skoleledelsen og PPR.

Derudover er det vigtigt, at læreren inddrager forældrene i arbejdet med barnet og er nærværende, åben og anerkendende over for barnet. Er der for eksempel et barn, som bliver ved med at komme for sent, er det bedre at spørge barnet: ”Hvordan er det for dig?”, ”Hvad kan vi gøre for, at du får det nemmere?” end at skælde ud.    

Det er vigtigt, at læreren ikke påtager sig opgaver, der ligger uden for eget fag- og ekspertisefelt. Selvom det er nødvendigt, at læreren lytter til barnet og kan rumme dets oplevelser, følelser og reaktioner, så er det ikke lærerens opgave at tilbyde samtaleterapi eller diagnosticere problemet endsige vurdere en elevs hovedpine, mavepine eller andre smerteklager. Læreren kan bidrage med vigtige observationer og dermed medvirke til at kvalificere vigtige samarbejdspartneres vurderings- og beslutningsgrundlag, men det er vigtigt at læreren ikke påtager sig et ansvar, der retmæssigt ligger andetsteds.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder

Jette Luna og Charlotte Bie, Professionshøjskolen UCC

Sidst opdateret 5/9/2017

Observationer

Børn, der vokser op i familier, hvor de selv eller en eller begge forældre er primært traumatiserede, er særligt udsatte. Familielivet kan være præget af manglende strukturer, uforudsigelighed, dårlige socioøkonomiske forhold og andre destabiliserende forhold.

Udover at det som lærer er vigtigt at skabe nogle ordentlige pædagogiske rammer, der fordrer struktur og ro, er det vigtigt at kunne tilrettelægge en individuelt tilpasset undervisningsform, som måtte passe de enkelte elever.
Psykologen Jan Tønnesvang understreger, at alle har brug for det, han betegner som ’psykologisk ilt’. Det indbefatter, at eleverne:

  • udfordres på det de kan, til det de næsten kan
  • føler sig som en del af noget større
  • har en oplevelse af tilhør og vished
  • har en oplevelse af at blive anerkendt

For som lærer at kunne understøtte ovenstående punkter er det vigtigt at give eleven passende udfordringer, at se eleven som den, eleven er, og understøtte oplevelsen af at tilhøre fællesskabet. For at støtte op om disse områder og tilrettelæge en individuelt tilpasset læring er det væsentligt at have en viden om elevens forskellige læringsstile, potentialer og udviklingsstrategier og at kunne udnytte disse forskelligheder positivt i undervisningen. Denne viden kan blandt andet bygge på følgende observationer, der giver viden om, hvordan eleven responderer på de forskellige måder undervisningen tilrettelægges:

  • Kan eleven følge med i et læreroplæg, eller mister eleven koncentrationen og giver sig i kast med andre, ikke-undervisningsrelaterede aktiviteter?
  • Hvordan arbejder eleven, når det er selvstændige individuelle arbejdsopgaver, der skal arbejdes med? Er det svært for eleven at få påbegyndt arbejdet, eller er det i disse situationer, eleven arbejder bedst?
  • Hvordan reagerer eleven, når det er makker/gruppearbejde? Formår eleven da at etablere et samarbejde med andre elever, at tage ordet, lytte og være aktivt med i en arbejdsfordeling?
  • Kan eleven indgå i en værkstedsundervisning, hvor dele af undervisning måske foregår uden for klasseværelset og på tværs af klasser?
  • Er der særlige kammerater i klassen, eleven har glæde af at arbejde sammen med, for eksempel elever med samme modersmål eller den gode legekammerat/ven?

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Jette Luna og Charlotte Bie, Center for tosprogethed og interkulturalitet, professionshøjskolen UCC
Selvet i pædagogikken : selvpsykologiens bidrag til en moderne dannelsespædagogik / Jan Tønnesvang
Klim, 2002, 198 sider

Sidst opdateret 5/9/2017

Individuelle indsatser

I det følgende finder du et par eksempler på, hvad læreren kan gøre for børn, der er præget af traumer i familien. Indsatsen afhænger naturligvis af, hvordan barnet reagerer.

Indad- og udadreagerende børn

Børns reaktioner kan være meget forskellige. For eksempel kan et søskendepar, der er vokset op i samme familie, reagere vidt forskelligt på omsorgssvigt. Nogle reagerer udad og voldsomt, mens andre bærer deres problemer indad og måske tilmed får rollen som udglatter og konfliktafværger i forhold til eventuelle søskende. Under Børn og traumer kan du læse mere om reaktioner hos børn, der har traumer inde på livet. I det følgende fokuseres på en individuel tilpasset indsats.

I forhold til det udadreagerende barn er det vigtigt at fokusere på følgende:

  • Minimér de gentagne gange med negativ kritik fra andre lærere og elever på skolen, så barnet kan komme ud af rolle som den barske i klassen.
  • Når der opstår konflikter, er det vigtigt at reagere på situationen og opførslen og ikke på barnet som menneske.
  • Overvej klassens indretning: Arbejder barnet bedre, hvis det har mulighed for at sidde alene ved et bord?
  • Kan der findes undervisningsmaterialer med udgangspunkt i elevens interesser?
  • Hvordan får eleven gode oplevelser på ture uden for klassen, så oplevelsen af samvær med andre børn genskabes?
  • Hvem vil barnet gerne lege med? Er det alle børn eller kun enkelte, det kommer i konflikt med? Hvad sker der konkret, når eleven kommer i konflikt med andre børn?  

I forhold til det indadreagerende barn er det vigtigt at fokusere på følgende:

  • Klassens indretning: Er det mere optimalt, hvis barnet får lov at sidde alene ved et bord?
  • Hjælp eleven med at sætte grænser: Er det alle børn eller kun nogle enkelte, som overskrider barnets grænser i frikvartererne? Hvad sker der konkret, når dets grænser bliver overskredet?
  • Giv barnet plads til at være i sammenhænge, hvor eventuelt udadreagerende søskende ikke er til stede.
  • Når barnet er sammen med en eventuel udadreagerende søskende, skal det opmuntres til ikke at blande sig, hvis han eller hun kommer i problemer.

At sætte ord på sin historie

Nogle flygtningebørn kan have et behov for at fortælle sin egen historie om flugten og det at være kommet til et andet land. Her er det vigtigt at skabe et pædagogisk og inviterende miljø. Det pædagogiske miljø er ikke et terapeutisk miljø, men der kan tilrettelægges pædagogiske aktiviteter og undervisningsforløb, som understøtter og hjælper elever i situationer, som virker fastlåste og svære. Ofte er det en stor hjælp blot at få lov at fortælle om oplevelserne eller følelserne, og at en voksen er nærværende i smerten med barnet. Som lærer er det vigtigt med ydmyghed over for disse historier, som ikke skal søges bortforklaret eller bagatelliseret. Det skal understreges, at der her ikke er tale om en terapeutisk men en pædagogisk opgave, som kan løses gennem professionelt, empatisk funderet nærvær.

Hvis et barn ønsker at sætte ord på sin egen historie om flugten hertil, kan det ske gennem projektarbejde, hvor læreren i samarbejde med eleven udformer en række spørgsmål, der skal besvares i opgaven. Her kunne en af målsætningerne være at lære at læse et landkort: Hvor ligger Irak, Tyrkiet og Danmark? Rejsen kan tegnes ind på kortet sammen med illustrationer af oplevelser undervejs, eller barnet kan fortælle om dem. Hvordan så huset ud i for eksempel Irak? Hvilke medlemmer bestod familien af? Der kan tegnes, skrives og fortælles, og læreren hjælper med at finde egnede materialer, der kan være med til at belyse temaet.

Det kunne også være en idé at lade barnet høre om andre flygtningebørns historier. For eksempel kunne eleven eller hele klassen læse fiktive historier om børn i lignende situationer. Hvordan en sådan mere klassebaseret indsats om flygtninge som tema, kan tilrettelægges, kan du læse mere om under projekter.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder

Jette Luna og Charlotte Bie, Center for tosprogethed og interkulturalitet, professionshøjskolen UCC

Sidst opdateret 5/9/2017

Projektrelaterede indsatser

Flygtningebørn, herunder både børn, der selv har været på flugt, og børn, der er født i Danmark af flygtninge, lever ofte med traumer og psykisk sygdom tæt inde på livet. Det er en realitet som følge af de oplevelser, de eller deres forældre er flygtet fra, og som forstærkes af tilværelsen i eksil.

En forskningsoversigt "Flygtningebørn – virkningsfulde indsatser", viser, at psykosociale indsatser, der retter sig mod eksiltilværelsen, herunder de hverdagslige omgivelser som eksempelvis skole og daginstitutioner, har en væsentlig betydning i forhold til at genopbygge og styrke flygtningebørnenes modstandskraft og sociale trivsel. Forskellige projekter har de seneste år arbejdet med at opkvalificere professionelle i flygtningeproblematikker og skabe psykosociale indsatser med det mål at skabe bedre rammer for en vellykket skolegang for børn i flygtningefamilier. 

Røde Kors - friRum

Projekt friRum har afviklet børnegruppeforløb for børn i traumatiserede flygtningefamilier med det formål at skabe et rum, hvor børnene kan tale om, hvordan deres hverdag er præget af de oplevelser, som de eller deres forældre har haft. Erfaringerne viser, at der er muligt at give støtte og konkrete værktøjer til at klare en svær hverdag. Det kræver etiske og sociale overvejelser omkring målgruppen, det kræver en høj bevidsthed om de rammer, man som professionel sætter en indsats ind i, og det kræver viden, metoder og konkrete øvelser til at organisere og styre en gruppeproces.  

Dansk Flygtingehjælp - Børn af Krig og Fred

Børn af Krig og Fred er et metodeudviklingsprojekt, hvis formål er at styrke børn i flygtningefamilier ved at skabe forståelse og respekt omkring børnenes og familiernes situation hos børnene selv, deres familier, klassekammerater, skolens faggrupper og øvrige professionelle netværk. I metodehæftet kan du læse om de forskellige indsatser, herunder alderssvarende klasseundervisning om det at være flygtning, som lærere har kørt på egen hånd i modsætning til børnegrupper, som blev kørt i samarbejde med psykologer.

Erfaringer fra Århus Kommune

I 2005 opsamlede man i Århus kommune en række erfaringer fra et projekt, hvis udgangspunkt var at lave generel vidensformidling om Posttraumatisk Stress (PTSD) til skolebørn og deres voksne netværk, herunder også professionelle.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Sidst opdateret 5/9/2017

Skole-hjem samarbejde

Det gode skole-hjem samarbejde. Håndbog i skole-hjem samarbejde med nydanske forældre Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 2010

Forældrene er en vigtig ressource og har selvsagt stor betydning for barnets udbytte af dagligdagen i skolen. I arbejdet med forældre i flygtningefamilier kan samarbejdet være en ekstra udfordring. Alle forældre vil deres børn det bedste, men børn i flygtningefamilier, hvor den ene eller begge forældre er traumatiseret, har ofte en række andre udfordringer at slås med. Udover traumer kan det være en udfordrende eksiltilværelse med for eksempel manglende tilknytning til arbejdsmarkedet, som medfører ringe socioøkonomiske forhold. Alt sammen udfordringer, der kan give manglende overskud, og som også kan sværkke forældreevnen. Indblanding udefra kan virke som et ekstra pres, fordi forældrene måske i forvejen har skyldfølelse over ikke at kunne yde tilstrækkelig støtte over for deres barn. En anden sandsynlig reaktion fra traumatiserede forældre kan være resignation eller manglende energi eller lyst til at deltage i det almindelige forældresamarbejde. 

Derfor er det vigtigt, at du som lærer er ekstra opmærksom på at etablere et godt forældresamarbejde, der bygger på anerkendelse og en god og ligeværdig dialog, som giver lærerne kendskab til familien og familien indsigt i skolen.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder

Nana Folke, cand.mag. i sociologi og pædagogik, Dansk Flygtningehjælp

Sidst opdateret 6/9/2017

Spørg forældrene

Lærere kan opleve at have berøringsangst og være bange for at spørge ind til børn og forældre i flygtningefamilier, fordi de ved, at de kan have oplevet noget forfærdeligt. Men der er ikke grund til at være bange. Det er altid godt at være nysgerrig på familien, og det kan være nyttigt at vide, hvor familien kommer fra, hvor længe de har boet her, om de har haft en god ferie osv. Sådanne spørgsmål kan man sagtens stille forældrene, og det viser interesse, som kan være med til at gøre, at de føler sig trygge.

Når der er skabt et mere tillidsfuldt samarbejde kan det også være fint at spørge, hvordan forældrene egentlig kom til Danmark, hvad de synes om at bo i Danmark osv. Det er selvfølgelig vigtigt, at du er bevidst om, at du er lærer og ikke terapeut og derfor ikke spørger ind til hvad som helst. Men så længe, der spørges på et plan, som blot viser interesse, vil det oftest blive modtaget positivt.

Andre måder at vise interesse på over for flygtningens baggrund kan være ved at markere højtider eller følge med og kommentere på nyheder fra deres hjemlande. Ved at følge med opnår man dels at vise respekt for forældrenes situation, men også at være på forkant med en potentiel konfliktsituation. Forværring af en krigssituation, naturkatastrofer, politiske ændringer m.m. kan påvirke forældrene og dermed børnene rigtigt meget. Det kan medføre dårlig eller ingen søvn, fordi forældrene følger med i TV eller ringer bekymrede hjem til slægtninge i hjemlandet. Så er lunten måske kortere end normalt, når man afleverer sit barn i institution næste morgen.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder

Jette Thulin, lærer og koordinator af støttecentret på Søndervangsskolen i Viby
Susanne Hamborg, Spiren

Sidst opdateret 5/9/2017

Forældremøder

En væsentlig forudsætning for, at forældrene møder op til forældremøderne, er at de føler, at de får noget ud af møderne. Nedenfor finder du nogle gode råd, der kan være med til at motivere forældrenes fremmøde:

  • Gør noget ud af forberedelsen og sørg for, at alle forældre kommer til orde gennem din planlægning.
  • Afhold møderne i lokaler med mødeborde, så alle kan se hinanden. Lav bordkort, så forældrene får talt sammen på kryds og tværs, og så der ikke er nogle forældre, der føler sig udenfor.
  • Sørg for at informere om forældremødet flere gange, både gennem skriftlige breve på forskellige sprog og om muligt gerne opfulgt af en telefonopringning.
  • Madlavning, børnepasning og besværlig transport kan forhindrer forældrene i at deltage. Kom så vidt muligt disse udfordringer i forkøbet ved for eksempel at starte mødet med fællesspisning.
  • Gør emnerne så konkrete som muligt. Vis for eksempel undervisningsmaterialer frem, som giver indblik i, hvad klassen arbejder med. Eller sæt et specifikt tema på dagsordenen som for eksempel forebyggelse af mobning eller sammenhængen mellem læring og trivsel, som I kan diskutere ud fra.   
  • Sørg for at inddrage forældrene ved for eksempel at spørge dem, hvad de synes er vigtigt at få med på dagsordenen til næste møde.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Børn af Krig og Fred – Flygtningebørn i folkeskolen. Et metodehæfte. Dansk Flygtningehjælp, 2011
Det gode skole-hjem samarbejde. Håndbog i skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, 2010

Sidst opdateret 6/9/2017

Skole-hjem samtaler

For alle forældre kan det virke som et pres, når en fagperson involverer sig i familiers liv. For traumatiserede forældre kan forældresamarbejdet være en ekstra udfordring. Det er derfor vigtigt som lærer at være afklaret med, hvad formålet med samtalen er, og at tage udgangspunkt i forældrenes forskellighed og den enkelte forælders ressourcer.    

I forbindelse med planlægning og gennemførelse af samtalen med forældre fra flygtningefamilier, som kan være traumatiseret, er det væsentligt at du:

  • Har undersøgt om forældrene behersker et dansk, der er godt nok til at tale om barnets gang og dagligdag i institutionen. Ellers bør du bruge tolk – det skaber tryghed for begge parter.
  • Sørger for at rammerne er i orden: Det vil sige at være opmærksom på, at døren ikke er låst, at rummet ikke skal være for lille og klaustrofobisk, at forældrene skal have mulighed for at sidde tæt ved døren, og at de bliver tilbudt et glas vand. Det skaber tryghed.
  • Præsenterer en samlet overskuelig forklaring af de emner, I skal drøfte, og holder fokus på barnets situation i skolen – både i forhold til faglig udvikling og social trivsel. 
  • Anerkender at forældrene har ressourcer og støtter deres indsats. Det kan godt være, at forældrene er analfabeter og har svært ved at støtte barnet i det sproglige, men så kan det være, at de er gode til at være i køkkenet sammen med deres barn. Ros er med til at understøtte, at forældrene kan skabe positive forandringer i familien ud fra deres forudsætninger.
  • Formidler positivt om barnets udvikling og styrkesider, uanset at det kan være en udfordring, hvis barnets situation er præget af alvorlige problemer.
  • Lytter til forældrene og skaber rum for, at de kommer til orde.
  • Tager de udfordringer op, der kan være i forhold til barnet, men at du prioriterer i udfordringerne og er konkret i dine beskrivelser af, hvornår og hvordan barnet har problemer med at indgå i undervisningen og konsekvenserne heraf, da forældrene kan have svært ved at rumme det.

Det er vigtigt, at læreren kommer med forslag til, hvordan der videre kan samarbejdes om barnets udvikling, da traumatiserede forældre i forvejen kan have en stor skyldfølelse over for deres børn. Undervejs er det selvfølgelig også vigtigt, at forældrene selv får lov til at komme med deres bud på, hvad de synes, der skal sættes i værk for at hjælpe deres barn. Bliver problemet til en konflikt, fordi forældrene har en anden opfattelse end dig, kan du hente gode råd under konflikthåndtering.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Charlotte Bie, Center for tosprogethed og interkulturalitet, Profesionshøjskolen UCC
Jette Thulin, lærer og koordinator af støttecentret på Søndervangsskolen i Viby
Zahra Dashti, leder af Børnehuset Atlantis

Sidst opdateret 6/9/2017

Hjemmebesøg

En god måde at skabe en tæt forældrekontakt og et tillidsforhold mellem skole og hjem kan være gennem hjemmebesøg. Langt de fleste forældre vil være imødekommende over for hjemmebesøg og se det som et udtryk for interesse fra skolens side.

De hjemlige rammer giver et andet udgangspunkt for samtalen, fordi den foregår på forældrenes hjemmebane, hvor lærerne er gæster. Det kan derfor også give anledninger til at snakke om forældrenes baggrund og historie. Du får at vide, hvor de kommer fra og hører måske, at de har haft et godt job i deres hjemland, og at de har mistet meget, fordi de er flygtet. Dermed kan hjemmebesøg både give skolen væsentlig information til bedre at forstå familien og give forældrene tillid til den skole, hvor deres barn kommer hver dag.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Det gode skole-hjem samarbejde: Håndbog i skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, 2010

Sidst opdateret 6/9/2017

Konflikthåndtering

Det er ikke ualmindeligt, at man som lærer kommer ud for, at der er stor forskel på, hvordan henholdsvis skolen og familien oplever et barns opførsel. Ofte opfører barnet sig også forskelligt ude og hjemme. Der kan for eksempel være tale om et barn, der klarer sig godt fagligt, men som er uroligt og derfor tit forstyrrer undervisningen i skolen, mens forældrene påpeger, at der ingen problemer er med deres barn derhjemme. I sådanne tilfælde kan både lærere og forældre føle, at deres version udfordres eller forkastes af den anden part, hvis der ikke er skabt åbenhed og respekt om hinandens synspunkter. Her er det vigtigt, at både lærere og forældre tager udgangspunkt i de observationer, de hver især har foretaget, for derigennem at nå frem til et samarbejde.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at indblanding udefra kan virke som et pres for alle forældre og særligt for traumatiserede flygtningeforældre, der i forvejen kan have en skyldfølelse over måske ikke at kunne yde den støtte og omsorg over for deres barn, som de ønsker. Derfor er det vigtigt, at læreren støtter og anerkender den indsats, forældrene lægger for dagen.

Skab forståelse for udfordringerne

Nedenfor finder du nogle opmærksomhedspunkter for, hvordan skolen kan forsøge at skabe en forståelse hos forældrene for de udfordringer, eleven står over for i skolen. Det er en god idé at:

  • Beskrive hvad eleven klarer godt fagligt, sprogligt og socialt.
  • Præcisere hvad lærerne opfatter som en forstyrrende adfærd, og hvilke forslag lærerne har til at forbedre situationen. Konkretiseringer, der tager udgangspunkt i observeret adfærd, er væsentlige.
  • Opstille forslag til, hvad skolen og forældrene kan samarbejde om vedrørende barnets adfærd. Inviter forældrene til at fortælle om barnets liv og opførsel hjemme og spørg til, hvilke metoder de bruger i deres opdragelse. Måske er der inspiration at hente.

Ved at vise hvilke konsekvenser barnets urolige adfærd har, vil forældrene bedre kunne forstå lærernes forslag til støtte (for eksempel psykologfaglig bistand). Samtidig får forældrene mulighed for at ytre deres mening om de ting, der skal sættes i værk. Dermed skabes der gennem dialog mulighed for, at forældrene kan få medejerskab af problemløsningen. Hvis forældrene har svært ved at forstå, hvad skolepsykologen kan, kan det være en god idé at invitere dem til en snak med skolepsykologen, så eventuelle myter afmonteres.

Underretningspligt

Er der tale om et barn, der mistrives eller har været involveret i vold eller lignende, skal en repræsentant fra skoleledelsen træde frem med den nødvendige myndighed og tage affære. Det er vigtigt at være klar på, hvordan man indberetter en hændelse med vold, trusler eller andet grænseoverskridende. Udarbejd derfor en bestemt procedure, hvor hændelsen nedskrives, og ledelsen orienteres. Dermed kan der træffes beslutninger om eventuelle tiltag som orientering af børne- og familieafdelingen i kommunen.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder

Jette Luna og Charlotte Bie, Center for tosprogethed og interkulturalitet, Professionshøjskolen UCC

Sidst opdateret 6/9/2017

Samarbejdspartnere

Et samarbejde på tværs af lærerne i de forskellige fag er væsentligt for at skabe et helhedsbillede af eleven og dermed skabe forståelse for, hvorfor og i hvilke situationer en elev fungerer godt eller ikke godt.

Undervisere i dansk som andetsprog

Er der tale om en elev, der skal fra modtagerklasse til undervisning i almindelig klasse, er det vigtigt, at alle informationer videregives vedrørende elevens faglige og sociale udvikling - eventuelt gennem en portefølje, der også giver oplysninger om elevens tidligere skolegang, modersmålet og viden om eventuelle traumatiske oplevelser. Undervisning i dansk som andetsprog foregår ofte på mindre hold, og læreren har derfor ofte en tættere kontakt med eleven. Derfor vil det ofte være her, eleverne åbner op for problemstillinger, de måtte finde svære. Der er det godt at være i tæt kontakt med denne lærer. Det giver også et sammenhængende undervisningsforløb, hvor der løbende bygges videre på det, eleven kan.

PPR

Hvis læreren mener, at det er nødvendigt at indstille et muligt traumatiseret barn eller et barn, der på anden vis har brug for hjælp, til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), kan der efter samråd med forældrene laves en indstilling. Hvis forældrene er imod en indstilling, afgør skolelederen i samråd med klasselæreren, om det anses for påkrævet, at der foretages en pædagogisk-psykologisk vurdering. Det kan være, hvis barnet er truet, og man derfor skal lave en underretning, eller det kan være med henblik på at belyse elevens eventuelle behov for specialundervisning.

Sundhedsplejersken

Sundhedsplejersken forestår de rutinemæssige undersøgelser af skolens elever. Ud over disse undersøgelser har sundhedsplejersken mulighed for at yde en særlig indsats over for børn og unge med særlige behov (for eksempel børn med tegn på fysisk eller psykisk vold, tilbagevendende sygelighed, psykosomatiske reaktioner og/eller hyppige forsømmelser). Børn med behov, der ikke kan afhjælpes ved det almindelige lokale samarbejde på skolen mellem lærere og sundhedsplejersker, kan gennem sundhedsplejersken henvises til kommunens tværfaglige gruppe.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder

Jette Luna og Charlotte Bie, Center for tosprogethed og interkulturalitet, Professionshøjskolen UCC

Sidst opdateret 6/9/2017

Kilder og litteratur

Kilder

Jette Thulin, lærer og koordinator af støttecentret på Søndervangsskolen i Viby
Charlotte Bie, cand.mag i religionssociologi, Center for tosprogethed og interkulturalitet
Jette Luna, master i sociologi og pædagogik, Center for tosprogethed og interkulturalitet

Personerne har været med til at udvikle den lærerfaglige tekst.

Litteratur

Litteraturlisten omfatter både den litteratur, der er anvendt i teksten og øvrige anbefalinger.

Birkedal : en torturbøddel og hans kvinder / Knudsen, Peter Øvig.
Gyldendal, 2004

Børn af Krig og Fred – Flygtningebørn i folkeskolen. Et metodehæfte.
Dansk Flygtningehjælp, 2011

Børn og unge med flygtningebaggrund : anbefalinger til professionelle / Montgomery, Edith; Linnet, Sidsel
København : Hans Reizels Forlag, 2012.

Det er o.k. at være ked af det / Guni, Martin.
Ørnens forlag, 1999  (børnebog)

Det gode skole hjem-samarbejde. Håndbog i skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, 2010

Det traumatiserede barn – symptomer, konsekvenser og behandling / Bovbjerg, Anne; Kahler, Espe Maria.  Frydenlund, 2007

Etniske minoritetsfamilier og socialt arbejde / Skytte, Marianne.
Hans Reitzels Forlag, 2. udgave, 2008

Frirum – en håndbog med viden, Metoder og inspiration til børnegrupper med børn i traumatiserede flygtningefamilier. Røde Kors, 2011

Gundevild i 1000årsskoven – en eventyrfortælling om kraft / Henriksen, Kis 
Forlagetkis, 2013

Krigsramte børn i eksil / Hedegaard, Marianne; Frost, Søren;  Larsen, Inger.
Klim, 2004

Når det almindelige bliver ualmindeligt vigtigt - en bog om børn med traumer / Lauritzen, Marianne (red); Nørregaard, Stinne Marie (red.).
Special-pædagogisk forlag, 2002

Pædagogisk arbejde med tosprogede børn / Mikkelsen, Peter (red.)
Dafolo, 2010

På bølgelængde- Metoder til dialog og samarbejde mellem tosprogede forældre og professionelle. Dansk Flygtningehjælp, 2008

Snak om det… med alle børn – en bog om angst, depression, stress og traumer / Glistrup, Karen
PsykINFO forlaget – psykinfomidt.dk, 2. udgave 2013. Findes også på engelsk: Talk about it… with every child - a book about anxiety, depression, stress and trauma, 1 edition 2013.

Sorg hos børn. En håndbog for voksne / Dyregrov, Atle.
København:  Dansk Psykologisk Forlag, 1999

Traumeproblematikken / Christiansen, Lars Koberg. Tema: Dansk som andetsprog.
Frikvarter nr. 32, 24-29, 2006

Undskyld, men det er min første krig. Om psykosocial træning under vanskelige forhold / Bang, Susanne;  Christiansen, Lars Koberg; Heap, Ken.
Dafolo, 1999.

Sidst opdateret 6/9/2017

Børns oplevelser

En traumatisk begivenhed er kendetegnet ved, at personen har været vidne til eller på anden måde er blevet konfronteret med en eller flere begivenheder, som har indebåret enten:

  • død eller trusler om død
  • alvorlige kvæstelser
  • eller trusler mod ens egen eller andres fysiske integritet

samt at personen reagerede med enten:

  • intens frygt
  • hjælpeløshed
  • eller rædsel

Ifølge UNICEF’s definition er følgende begivenheder yderst traumatiserende for et barn:

  • forældres eller nære slægtninges død
  • at være udsat for eller at overvære kamphandlinger
  • at måtte flygte
  • at måtte leve adskilt fra dets familie i længere tid
  • at være vidne til vold
  • at få fysiske skader
  • selv at deltage i krigshandlinger
  • at have oplevet fattigdom og nød på grund af krig

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge
Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri, Psykiatrisk Center Ballerup

Kilder

Eva Malte, psykolog
Grete Svendsen, socialrådgiver

Sidst opdateret 14/1/2014

Symptomer

Når et barn ikke trives godt, kan det være svært at finde ud af, hvad der skyldes henholdsvis traumatisering, sociale omstændigheder eller kulturelle forskelligheder. Da børn reagerer forskelligt, kan man ikke sige, at en bestemt adfærd  tyder på, at barnet har været udsat for traumatiske oplevelser. Visse symptomer kan dog være med til at rette ens opmærksomhed mod eventuelle traumer. Neden for listes en række symptomer.

Overordnet set er de psykiske traumer ens for børn og voksne. Forskellen er at barnet, også afhængig af dets alder og udviklingstrin, giver udtryk for symptomerne på andre måder end den voksne. Under traumatiske omstændigheder påvirkes barnet særligt kraftigt af det, det ser, hører, hvad det rører ved, og hvilke lugte- og sanseindtryk, det får. De stærke sanseindtryk indvirker på hele barnets psykiske funktion i længere tid.
Nogle børn viser få symptomer, mens svært traumatiserede børn har så kraftige symptomer, at de får diagnosen posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD-diagnosen). Når tilstanden ikke klinger af i løbet af den første måned efter den traumatiske hændelse, vil dette ofte være tilfældet.

Nogle typiske symptomer er:

Øget stress

Efter en traumatisk oplevelse kan barnet være i permanent alarmberedskab, og det reagerer som om faren kan vende tilbage, hvad øjeblik det skal være. Symptomerne kan være desorganiseret og urolig adfærd, koncentrationsbesvær eller søvnproblemer.

Genoplevelsesadfærd

Barnet kan opleve gentagende, invaderende og belastende erindringer i form af billeder, tanker med mere. Det er tit, når barnet skal sove, at erindringerne dukker op. Barnet vil ikke have at:

  • lyset slukkes
  • døren lukkes
  • eller forældrene forlader værelset.

Barnet er bange for at falde i søvn, fordi erindringer trænger ind i drømmene og giver mareridt.

Et symptom på genoplevelsen kan også være, at barnet igen og igen fortæller om det skete, på en måde der tyder på, at det tvangsmæssigt søger at få kontrol over sin egen angst .
Mindre børn kan tvangspræget repetere visse legesekvenser, der direkte eller indirekte omhandler det, der er sket. Det kaldes den monotone leg.
I den traumatiske leg, hvor temaer eller aspekter ved traumet udtrykkes, kan barnet ikke distancere sig fra det skete. Denne manglende distance opstår, både fordi barnet ikke kan indtage en anden rolle end sin egen, og fordi barnet gentager den traumatiske hændelse. Angsten vokser, fordi barnet sidder fast i den traumatiske oplevelse frem for at bearbejde den.

Undgåelsesadfærd

Barnet undlader meget ofte at fortælle om traumesymptomer, blandt andet  fordi det at tale om det hændte gør erindringerne mere nærværende. Hvis der fx er tale om tab af nære familiemedlemmer, så vil barnet undgå at tænke på det skete. Herved gøres barnets sorgproces vanskeligere, fordi tanker om tabet bringer traumatiske erindringer frem.
Når barnet  forsøger at undgå aktiviteter og situationer, der minder om det skete, kan det betyde, at barnet enten undgår bestemte lege, eller det kan trække sig bort fra andre menneseker.

Flashbacks

Der kan forekomme flashbacks, hvor erindringer fra episoder i fortiden, dukker op i nutiden. Det er dog usikkert,  hvilken alder man skal have, for at kunne opleve flashbacks, da denne evne forudsætter en vis grad af neurologisk modenhed. Unge mennesker kan dog opleve dem (Yule & Williams, Journal of Traumatic Stress, 3, 1990).

Fremtidspessimisme

Nogle undersøgelser viser, at nogle flygtningebørn præges af en fremtidspessimisme – de har mistet troen på, at de kan få et godt liv (Montgommery, 2000). En god illustration af symptomet er, når en traumatiseret 10-årig på sin fødselsdag, da talen falder på runde fødselsdage, siger, at han ikke forventer at blive 20 år.

Langvarige skader

Fordi traumer i barndommen kan have indvirkning på en række aspekter ved barnets udvikling (Dyregrov 1997), er det overordentligt vigtigt at være opmærksom på traumatiserede flygtningebørn. Traumer kan fx påvirke barnets:

  • personlighed og karakterudvikling
  • syn på tilværelsen
  • fremtidspessimisme
  • forhold til andre mennesker
  • moralopfattelse
  • biologiske udvikling
  • regulering af følelser
  • selvopfattelse, selvtillid
  • mestringsevne
  • indlæringskapacitet
  • erhvervsvalg, erhvervsfunktioner
  • fremtidig forældreevne

Listen understreger hvor vigtigt det er, at være opmærksom på og tilbyde maksimal støtte til de særligt belastede, primært traumatiserede børn, hvad enten de gør opmærksom på sig selv, eller de forsøger at falde i ét med tapetet.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge
Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri, Psykiatrisk Center Ballerup

Kilder

Eva Malte, psykolog
Grete Svendsen, socialrådgiver

 

Sidst opdateret 16/2/2016

Reaktioner

Når børn har været udsat for traumatiske oplevelser, reagerer de ikke ens, og det kan være svært at vurdere graden af traumatisering. Nogle børn:

  • tilpasser sig omgivelserne bedre end andre
  • skjuler deres angst bedre end andre
  • giver ikke udtryk for deres sorg

måske fordi de alt for længe har levet under voldelige omstændigheder, eller fordi det er svært at tale om problemer i familien.

Når familien har skabt sig en tilværelse i Danmark med passende struktur på hverdagen, så får nogle af børnene færre symptomer og falder til ro. Andre børn får dog flere problemer, og har brug for megen støtte fra fx forældre, pædagoger og sagsbehandlere. Atter andre børn er svært belastede, og har måske selv været ude for overgreb og har brug for egentlig behandling.

Mindre børn

Da et lille barn kan have svært ved at forstå endsige beabejde oplevelserne er småbørn meget sensitive over for traumatiske begivenheder. De føler sig hjælpeløse og er de børn, som har mest brug for hjælp fra omgivelserne. De små børn kan ikke sætte ord på deres følelser, og reagerer derfor adfærdsmæssigt og somatisk. Det kan være ved at:

  • klynge sig til forældrene
  • have gentagende mareridt
  • have en afbrudt søvn
  • hve let til gråd
  • let at blive ophidsede og vrede
  • være angste for mørke
  • være angste for at være alene
  • være angst for høje lyde
  • være urolige
  • være hyperaktivite

Børn i skolealdren

Disse børn har bedre mulighed for at forstå, hvad der foregår. Måske kan de også sprogligt formulere sig, men de mangler et begrebsapparat, der gør det muligt for dem at tale om traumerne og symptomerne. De føler sig fremmedgjorte både i forhold til sig selv og andre, og det resulterer ofte i en eksistentiel ensomhed. Ensomheden gør, at de opgiver at fortælle deres omverden, hvordan de har det, fordi de er sikre på, at ingen vil forstå, hvad de fortæller. Ofte har de:

  • koncentrationsbesvær
  • et øget alarmberedskab
  • angst for fremtiden
  • psykosomatiske symptomer

Unge

Unge kan reagere på traumatiske oplevelser ved at blive forvirrede omkring deres egen identitet og ved at tage et alt for stort ansvar i forhold til deres alder. De er ofte mere sårbare end skolebørnene, fordi de forstår konsekvenserne af begivenhederne. De er angste og kan forsøge at dæmpe angsten ved en uhensigtsmæssig adfærd og de er pessimistiske i forhold til fremtiden. Nogle unge opsøger bevidst farlige situationer, fordi de vil overbevise sig selv om, at de nu er i sikkerhed.
De unges udviklingskriser er oftest et resultat af:

  • den nye kulturs traditioner
  • de oplevelser de har med sig fra et krigshærget land
  • den loyalitetskonflikt, de kan havne i, når de både ønsker anerkendelse fra forældre og det nye samfund

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge
Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri, Psykiatrisk Center Ballerup

Kilder og litteratur

Grete Svendsen, socialrådgiver

Børn og traumer / Dyregrov, Atle. Hans Reitzels Forlag, 1997

Sidst opdateret 14/1/2014

Eksiltilværelsen

Selvfølgelig har traumatiske oplevelser i hjemlandet betydning for udvikling af traumer i det nye land, men livet i eksil har også en væstentlig rolle i forhold børnenes psykiske helbred.

En undersøgelse viser, at ved ankomsten til det nye land har 77% af flygtningebørnene mindst et af følgende problemer:

  • angst
  • søvnforstyrrelser
  • tristhed og nedtrykthed.

8-9 år efter ankomsten er 26% stadig ramt af mindst et af problemerne. Heldigvis mindskes omfanget af psykiske problemer over tid. Her har trygge rammer stor betydning og de er karakteristiske for de børn, det er gået godt for. Derimod er følgende risikofaktorer afgørende og belastende  for barnet:

  • forældrenes fysiske og psykiske problemer
  • fattigdom
  • gentagne oplevelser af diskrimination
  • mange flytninger (Montgomery 2011).

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge
Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri, Psykiatrisk Center Ballerup

Kilder og litteratur

Grete Svendsen, socialrådgiver

Trauma, exile and mental health in young refugees / Montgomery, Edith
Acta psychiatrica Scandinavica 124 (supplement s 440), 1-46, 2011

 

Sidst opdateret 4/9/2017

Flygtningefamilien

I familier, hvor et eller flere familiemedlemmer er traumatiserede, er det psykiske overskud begrænset. Man taler ofte ikke om det, der er gået forud. Derfor hviler fortiden som en dyster hemmelighed over familemedlemmerne, og børnene fornemmer, at der er ting, man ikke taler om, og ting de ikke ved besked om. Den slags hemmeligheder skaber angst og fantasier, og ofte påtager børnene sig noget af skylden for de vanskeligheder som familien har. Forældrene er ofte overdrevent angste for, at børnene kommer noget til. Det kan fx være angst for, at barnet bliver sygt eller angst for at lade barnet bevæge sig uden for synsvidde.
Baggrunden for angsten kan forstås således: Som følge af forfølgelse og flugt er familien kraftigt reduceret, man må passe på dem der er tilbage, og tanken om yderligere tab er ubærlig.

Sekundær traumatisering

I nogle tilfælde medfører forældrenes traumer, at børnene bliver sekundært traumatiserede. Barnet kan være så præget af forældrenes dårlige psykiske helbred, at barnet udviser nogle af de samme symptomer som forældrene, ofte dog i mildere form. Det kan dreje sig om:

  • angst
  • muskelspændinger
  • mavesmerter.

Det kan resultere i reaktionsmønstre, hvor barnet enten bliver undvigende eller klæbende, og sker som en reaktion på, at traumatiserede forældre kan have problemer med at etablere følelsesmæssig tilknytning til deres børn, og dermed har svært ved at etablere den støtte og nærvær, som barnet har brug for.

Det er ikke kun fortiden, som for eksempel krigen i hjemlandet eller flugten, der præger flygtningefamiliens psykiske helbred i negativ retning. Livet i eksil spiller også en væsentlig rolle. Det kan være svært at etablere sig i Danmark og klare omstillingsprocessen til et liv  med nyt sprog, nye og ukendte omgangsformer – og for de der er udenfor arbejdsmarkedet – en meget lille indkomst. Det påvirker børnene, som kan få det svært med at deltage i livet  udenfor familien, hivs det skal ske på lige fod med danske kammerater. Fx koster fritidsaktiviteter penge, som familien måske ikke har. På den måde bliver børnenes muligheder forringet for at deltage i et socialt samvær med andre børn og voksne. Og det samvær, har børnene hårdt brug for. Manglende socialt netværk er kun en af de post-migrationsfaktorer, som kan påvirke flygtningefamiliers psykiske helbred. Andre faktorer er langvarig adskillelse fra den familie, som stadig findes i hjemlandet samt en oplevelse af diskrimination i det nye land. Social støtte i form af tætte relationer kan trække i en positiv retning og kan være med til at sikre barnet livsmod og modstandskraft.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge
Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri, Psykiatrisk Center Ballerup

Kilder og litteratur

Grete Svendsen, socialrådgiver

Arbejdets betydning for flygtninge med traumer og andre forhold der spiller ind på det psykiske helbred / Johansen, Adam. Dansk Flygtningehjælp, 2008

Flygtningebørn – virkningsfulde indsatser : forskningsregistrant for børn og unge med flygtningebaggrund. Dansk Flygtningehjælp, 2011

Trauma, exile and mental health in young refugees / Montgomery, Edith
Acta psychiatrica Scandinavica 124(supplement s 440), 1-46, 2011

Sidst opdateret 4/9/2017

Visitation

Det er en kompleks opgave at visitere kursister med traumer til danskundervisning.

I de tilfælde, hvor kursisten er henvist med en formodning om eller afklaring af særlige indlæringsforhold som følge af traumatiske begivenheder, har visitationen ofte et andet fokus end normalt. Det vil da være den dansksproglige indplacering, der har lavest prioritet, og testningen af dansksproglige kompetencer kan være meget enkel.

De vigtigste formål med visitationen på sprogcentret kan så være at:

  • afdække kursistens almentilstand
  • præsentere et potentielt særligt undervisningstilbud, så kursistens forestillinger og behov bliver fremlagt og diskuteret
  • skabe en god og tillidsfuld kontakt mellem visitator/lærer og kursist
  • få samtykke til, at sagsbehandler, behandlere, lærere og vejledere indbyrdes udveksler informationer, som har betydning for undervisningsforløbet


"Best practice" for visitationen

Fysiske rammer: Omgivelserne skal være imødekommende, og visitator skal være være opmærksom på kursistens ønsker om placering i rummet.

Sagsbehandler deltager i visitationssamtalen: Sagsbehandleren er en kendt person for kursisten, og hans/hendes tilstedeværelse ved samtalen er derfor med til at gøre situationen mere tryg.

Rigelig tid: Det er vigtigt at holde pauser i visitationen og at afsætte god tid til visitationen.

Tolk: En tolk giver kursisten sikkerhed for, at han/hun bliver forstået og er med til at skabe tryghed.

Positivt samvær og rummelighed

Forventninger: Der skal ske en rolleafklaring, så det står klart for kursisten, at der er tale om en situation, hvor de i samarbejde skal afdække, i hvilket omfang vedkommende kan deltage i undervisning. Det skal også gøres klart, hvilke krav der stilles i tilbudet - og hvilke der ikke stilles.

Oplysninger og samtykke: Via samtalen bør der indhentes oplysninger om kursistens personlige forhold og søges samtykkeerklæring om udveksling af oplysninger mellem sagsbehandler, behandlere, undervisere m.fl.

Et sikkert sted

Visitationen bør finde sted i form af "et sikkert sted", dvs. være trygt og tillidsfremmende. Sørg derfor for at:

  • have god tid og uden synlig stress
  • vælge et lyst og luftigt rum med åbne vinduer og døre
  • lade kursisten selv vælge plads i lokalet
  • fokusere på dialog og ikke interview, fordi interviewstilen kan vække minder om forhør

Visitationen kan være så angstfremkaldende for nogle, at visitation i hjemmet er nødvendigt. Det kan være den afgørende faktor for, om kursisten kommer ud af sin isolation og tager sig mod til at komme til sprogundervisning.

Afdækning af kursistens almentilstand

Opgaven for visitator er at vurdere, om kursisten vil kunne drage nytte af det tilbud, den pågældende udbyder af danskuddannelse har.

Visitator kan og skal ikke stille diagnoser, men erfaringer viser, at det er en god ide at prøve at finde ud af, hvordan kursisten har det fysisk og psykisk. Alene sundhedstilstanden har afgørende betydning for kursisten evne til at lære og mulighed for at deltage i undervisningen. Afdækning kan ske i den almindelige visitation eller ved en særvisitation.

Spørgsmålene om almentilstand kan omfatte både fysiske og psykiske tilstande. Mange kursister vil gerne informere om nedenstående forhold og finder det ikke for privat, men tilbageholdenhed skal respekteres.

Man kan lade spørgsmålene tage udgangspunkt i:

  • velbefindende og helbred
  • søvn
  • spisevaner
  • smerter og medicinforbrug
  • familie og netværk
  • fritid og aktivering
  • fremtidsplaner og ønsker i Danmark
  • aktuelle eller tidligere behandlingskontakter

Redaktion

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark
Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Rambøll Management 2005. Styrket indsats i undervisningen af traumatiserede flygtninge og indvandrere

Sidst opdateret 6/9/2017

Pædagogiske rammer

Danskundervisning af traume- og torturoverlevere må ses i en bredere ramme, end når det gælder "almindelig" andetssprogsundervisning. En sådan undervisning kan være et middel til at hjælpe kursisten frem mod en situation, hvor sprogtilegnelse er mulig og kan blive et integreret led i den samlede rehabilitering.

Selve undervisningen af traumatiserede flygtninge og indvandrere foregår inden for pædagogiske rammer, som det kan være relevant at være sig bevidst om. Rammerne er opdelt i:

  • Nedsat indlæring
  • Bestemte fysiske rammer
  • Risiko for flashback
  • Regler og dispensationer
  • Eneundervisning, traumehold eller én traumatiseret på normalt hold

Forventninger

Forventningspres er også en ramme for undervisningen. Det er vigtigt, at der fra politisk og administrativ side er realistiske forventninger til de traumatiserede flygtninge og indvandreres integrationsproces, herunder at det kan være meget svært at opleve progression i forhold til modultestenes færdighedsmål.

Redaktion

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark
Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Sidst opdateret 9/4/2014

Pædagogiske redskaber

Undervisningens rehabiliterende mulighed

"Når man ser på tværs af undervisningens rammer, tilrettelæggelse og metoder, er der nogle gennemgående hensyn, som er det primært styrende for undervisningen. Det drejer sig om:

  • kursisternes behov for tryghed og forudsigelighed
  • kursisternes behov for accept og tillid
  • kursisternes behov for at blive parate til at lære

Disse hensyn afspejler det betydelige element af rehabilitering, der ligger i undervisningen af de traumatiserede kursister. Erfaringerne viser, at det i undervisningen af de traumatiserede kursister er nødvendigt at arbejde med at skabe det fundament for læring, der tages for givet i den ordinære sprogcenterundervisning.

En fordel der ofte drages frem af kursisterne selv er, at de i undervisningssituatioen netop er kursist og ikke patient. Her får de en struktureret hverdag, hvor alting ikke er centreret omkring sygdom eller behandling.

"Best practice" for undervisning

I evalueringsrapporten "Styrket indsats i undervisningen af traumatiserede flygtninge og indvandrere" (Rambøll Management 2005) gengives en best practice på baggrund af flere sprogcentres erfaring med undervisning af traumatiserede:

  • Fast (og mindre) lærerstab
  • Fast (og mindre) kursistgruppe/hold
  • Fysiske rammer, der indbyder til social interaktion og rummelighed (fleksible læringsrum)
  • Forudsigelighed og struktur i opgavetyper, arbejdsformer og skema fra dag til dag og uge til uge
  • Brug af tilbagevendende ritualer for at støtte forudsigelighed
  • Brug af metoder til at støtte og træne hukommelse og koncentration
  • Brug af metoder til at øge kropsbevidsthed og indsigt i egne fysiske symptomer
  • Brug af metoder til at støtte selvopfattelse og udvikling af personlige kompetencer
  • Brug af metoder til at opøve kursistens evne til at træffe valg
  • Testformer bør være tilpasset de traumatiserede kursister

Gode eller dårlige temaer i undervisningen

Er der nogen emner, jeg skal undgå, eller er der nogen, der er særligt gode, spørger mange lærere. Ved udvælgelsen af temaer bør læreren overveje:

  • Er dette relevant og vedkommende for kursisten lige nu?
  • Er der særlige forhold, der gør, at temaet eller aktiviteten kan være vanskelig for kursisten at deltage i?
  • Rummer temaet anledning til opmuntring, mestring eller forandring?

Planlagte emner eller øvelser kan vise sig umulige at afvikle pga. kursistens øjeblikkelige psykiske eller fysiske situation. Kursisten kan være præget af svingende helbred, energi og humør, og her kan læreren stå i et dilemma mellem den planlagte undervisning og "det der er muligt i dag".

Læreren har formodentlig en viden om, hvad kursisten kan, næsten kan og ikke kan. På kursistens dårlige dag vil det være nødvendigt at overveje, om kursisten skal arbejde med noget, han eller hun "kan" for derved at automatisere og undgå nederlag. Eller om vedkommende kan rumme aktiviteter, der ligger i feltet "kan næsten".

Hvis sprogskolen har mulighed for at samle de traumatiserede kursister på ét hold, kan man tillade sig tematisk at fokusere meget på det rehabiliterende aspekt. Men også på hold, hvor der kun sidder 1-2 traumatiserede kursister, kan man kombinere danskundervisningen med det rehabiliterende arbejde. Det kan man fx gøre ved sit emnevalg (fx reminiscensarbejde, ressourceprofilen m.m. ) og et øget fokus på undervisning i følelsessprog.

Et eksempel kunne være: kroppen som tema. Her skal alle typisk lære "en fod", "en arm" etc. Men man kan tage et andet udgangspunkt og lære om hvilke følelser, der knytter sig til de enkelte kropsdele, fx hjerte/kærlighed, mave/stress. Hermed lærer alle ordforråd om kropsdele, men får samtidig både et større ordforråd til at beskrive deres følelser samt mulighed for at tale om følelser. Dvs. man tilgodeser som lærer både den basale ordforrådsindlæring til alle og de traumatiserede kursisters behov for et ordforråd for deres følelser.

Redaktion

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark
Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Rambøll Management 2005: Styrket indsats i undervisningen af traumatiserede flygtninge og indvandrere

Sidst opdateret 8/9/2017

Læreren

Det stiller krav til både de faglige og de personlige kompetencer, når man underviser kursister med traumer. At gennemgå opkvalificering og kompetenceudvikling ud over kernefagligheden betyder, at man som lærer bevæger sig ud i nye og andre typer aktiviteter og derved erhverver sig ny viden og udvikler nye redskaber til at gennemføre den tilpassede  sprogundervisning.

Lærere siger bl.a. om arbejdet:

"Du skal ikke være bange for kursisterne, og du skal have tålmodighed"
"Du skal vide noget mere, end når du er almindelig andetsprogslærer - f.eks. om traumer og neurobiologi".
"Du skal kunne rumme, at kursisterne svinger fra dag til dag, så det, du har planlagt, ikke altid kan lade sig gøre"

Faglige kompetencer

Udover den faglighed der knytter sig til voksnes andetsprogstilegnelse, er der en række tilstødende fagområder, som kan få særlig relevans, når man underviser traume- og torturoverlevere.

Det kan f.eks. dreje sig om:

  • traumatologi
  • psykologi
  • neurobiologi og -pædagogik
  • special- og socialpædagogik
  • kommunikation
  • gymnastik og fysioterapi
  • socialt arbejde

Det kan være svært at opretholde faste grænser mellem fagene, for nogle fag indeholder metoder og modeller, som sprogundervisningen kunne drage fordel af. Derved kan der udvikles nye metoder og pædagogiske strategier, som kan støtte kursistens sprogtilegnelse.

En vigtig forudsætning for at undervise traume- og torturoverlevere er en villighed til løbende at udvide sin faglighed.

Personlige kompetencer

At arbejde med traumatiserede mennesker kan være både fagligt stimulerende, menneskeligt givende og meningsfyldt. Men det kan også være følelsesmæssigt hårdt og personligt udfordrende.

Lærernes lyst og vilje til at arbejde med denne gruppe kursister er en grundlæggende personlig kompetence. Det kræver menneskeligt nærvær, tålmodighed, fleksibilitet og indlevelsesevne, og det er nødvendigt med:

  • kendskab til egne styrker og svagheder
  • psykisk robusthed for at kunne rumme kursisternes eksistentielle kriser
  • omstillingsparathed og beslutningsdygtighed, når planlagte aktiviteter ikke kan afholdes
  • mod til at turde afprøve forskellige pædagogiske tiltag og forløb
  • evne til at kunne styre sin empati
  • positiv indstilling overfor supervision og efteruddannelse
  • samarbejdsvilje og -evne både internt og eksternt

Redaktion

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark
Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Sidst opdateret 11/9/2017

Eksternt samarbejde

Kursistens livssituation kan være præget af mange presserende udfordringer, fx helbredsmæssige, familiemæssige (familiesammenføring, sekundær traumatisering) og sociale (ensomhed), som betyder, at han eller hun i perioder har brug for kontakt til mange forskellige professionelle.

Kursisten har måske kontakt til sagsbehandler, egen læge, psykolog, psykiater, fysioterapeut, vejleder, jobkonsulent, specialskolelærer m.fl. Det betyder, at disse instanser står overfor at skulle finde en struktur for et muligt samarbejde.

Når den traumatiserede går til sprogundervisning, vil det ofte være sproglæreren, der har den tætteste kontakt til vedkommende, og det vil derfor opleves som en særlig udfordring for sprogskolen at skulle definere, koordinere og strukturere samarbejdet med de andre faggrupper.

For at imødekomme dette kan sproglæreren eller koordinatoren have særlig træffetid i forhold til vejledning og kontakt til fx psykolog, psykiater og sagsbehandler. Det vil spare tid, hvis der laves klare aftaler mellem sprogskole og kommune.

Måske har den traumatiserede kursist negative forventninger til de professionelle, fordi han eller hun har negative forventninger til autoriteter generelt. Når læreren eller behandleren imidlertid får skabt den nødvendige tillid, kan det ledsages af meget store forventninger, som kan blive en særlig udfordring at håndtere. Læreren kan blive "den gode" og sagsbehandleren "den onde". Det kan medføre risiko for uprofessionelle alliancer i samarbejdet, hvis det ikke er aftalt og sat i rammer.

Redaktion

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark
Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Sidst opdateret 11/9/2017

Holdsætning

At holdsætte og modulplacere en kursist med traumer kan være en proces, der strækker sig over en periode.

Kursistens indplacering på et hold kan bestemmes af andre forhold end det dansksproglige niveau, fx kan der være tale om at:

  • opfarende kursister kan skræmme mere tilbageholdende
  • familiemæssige relationer kan have en betydning
  • kursister med samme modersmål tilhørende forskellige rivaliserende etniske grupper må adskilles og sættes på forskellige hold, også selvom de dansksprogligt burde være sammen

Fleksibilitet i startperiode

I en introduktionsperiode kan et nedsat timetal og særlige mødetider hjælpe en kursist, som skal have en hverdag med undervisning og behandling til at fungere. Fleksibiliteten understøtter også kursistens motivation for undervisningstilbudet. Ved at tilbyde enetimer kan enkelte kursister desuden få den opmærksomhed og tid, der er nødvendig for, at de efterfølgende kan deltage i gruppesammenhænge.

Mange kursister har et stort behov for at komme ud af isolation og indgå i læringsfællesskaber, og derfor er eneundervisning ikke nødvendigvis det bedste tilbud.

Når en kursisten først er visiteret til den almindelige undervisning, men har problemer med at deltage eller ikke synes at profitere af undervisningen, må lærer(e) og vejleder evalauere forløbet og vurdere, hvilke mulige justeringer, der kan foretages, og om der evt. er behov for særlig afdækning evt. på en voksenspecialskole.

Hvis visitator i den almindelige visitation har indikationer på symptomer på PTSD, kan et observationsskema gives til kursistens lærer. Her nedskriver læreren observationer af kursistens indlæring, sociale relationer, fysisk og psykisk velbefindende og mulige tolkninger heraf. Herefter kan der aftales endnu en særlig visitationssamtale mellem vejleder, kursist og evt. lærer.

Frivillighed

Kursisten bør frivilligt indgå i særlige forløb og/eller behandling. Kontrol og tvang fungerer sjældendt godt for nogle - og slet ikke for traume og torturoverlevere. For at sikre at kursisten har et godt grundlag for at bestemme sig for et tilbud, må vejlederen give en grundig præsentation af undervisningstilbuddet inden start. Kursisten vil ofte ikke kende diagnosen PTSD eller vide, at der knytter sig særlige symptomer hertil og vil direkte adspurgt ikke kunne svare på, om han eller hun ønsker at deltage i et særligt forløb for traumatiserede. Kommunikation er derfor vigtig.

Kursisten kan have modstand mod den særligt tilrettelagte undervisning, og lærer eller visitator må have overvejet en passende respons herpå. Såfremt de argumenterer imod eller bagatelliserer kursisternes angst, forvirring eller skepsis, afviser de kursisternes oplevelse af situationen.

Ved at anerkende kursistens følelser viser læreren sin evne til at sætte sig ind i dem, tage kursisterne alvorligt og handle i overensstemmelse hermed. Anerkendelse er et skridt på vejen til rehabilitering.

Blandede hold

Det er ikke alle skoler, der har kursister nok til at danne et traumehold, eller alle kommuner, der ønsker at finansiere et.

Derfor placeres mange kursister med traumer på de almindelige. Det er ikke altid, at man som sproglærer helt sikkert ved, at man har en traumatiseret kursist i klassen, men man kan have mistanke om det på baggrund af fx meget fravær eller manglende progression.

Det kan give særlige udfordringer for den lærer, som skal undervise holdet fx

  • meget forskellig progressionshastighed på holdet
  • forskellige regler for opførsel, idet man ofte accepterer, at traumatiserede kursister kommer og går mere efter behov og fx også må ryge, selv om andre kursister ikke må
  • risiko for flashback eller vredesudbrud blandt de traumatiserede kursister til uro for de andre kursister

Individuelt fokus

I et sprogindlæringsforløb for en kursist med traumer skal undervisningen tilrettelægges ud fra de særlige indlæringsforudsætninger, kursisten har. Det gælder for alle kursister. Når det drejer sig om traumatiserede kursister, kan den pædagogiske udfordring være, at indlæringsforudsætningerne kan skifte fra dag til dag.

Nogle skoler tilbyder eneundervisning til kursister, der har det så dårligt, at de ikke kan klare at deltage i en gruppebaseret undervisningsaktivitet eller som pga. særlige forhold ikke kan transportere sig til undervisningsstedet.

Udfordringen ved en sådan undervisningsform er, at både kursisten og læreren 'er på' hele tiden, hvilket ikke giver den traumatiserde så let mulighed for at trække sig og efterfølgende evt. vende tilbage til undervisningen, som han eller hun kan have brug for. Derudover mister kursisten med trauemr de muligheder og ressourcer, der ligger i at deltage i en gruppes aktiviteter. Eneundervisning må derfor ses som en overgangs- eller indslusningsfase til de gruppebaserede aktiviteter.

Et gruppeorienteret fokus

En kursist kan være medlem af forskellige grupper i løbet af en dag, en uge eller et helt sprogindlæringsforløb.

Anvendelsen af gruppeorienterede metoder i undervisningen af traumatiserede kursister synes at kunne være med til at styrke kursisten i forhold til at:

  • bryde isolation
  • almengøre problemer
  • opnå kollektiv styrke/give mulighed for spejling
  • opnå større kontrol i sit eget liv
  • opbygge et socialt netværk
  • træne og afprøve intersprog med mange samtalepartnere
  • styrke evnen til at samarbejde med forskellige mennesker

Redaktion

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark
Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Sidst opdateret 6/9/2017

Nedsat indlæring

Indlæring er et af de vigtige funktionsområder, som ofte påvirkes af PTSD-symptomer. At kunne lære er afgørende for et normalt liv, og det er især vigtigt, når man kommer til et nyt land, hvor der kræves en kontinuerlig tilegnelse af nye færdigheder og kompetencer.

Kognitive forstyrrelser

Forskning inden for neurobiologi og kognition viser, at hjernen under stress producerer store mængder af stresshormonerne adrenalin og kortisol, som skal få krop og hoved til at yde noget ekstra. Det er for så vidt godt og hensigtsmæssigt.

Problemerne opstår, når stresstilstanden bliver kronisk, og produktionen af stofferne ikke falder til et naturligt niveau efter et passende stykkke tid. Derved får den store mængde adrenalin, noradrenalin og kortisol karakter af forgiftning. Dette kan give kognitive forstyrrelser, der har konsekvenser for indlæring, og som ikke kan styres med viljens kraft.

Der kan komme forstyrrelser i hukommelsesprocesserne, der vedrører associationer i form af følelser, der er knyttet til ting eller minder, som pludselig kan dukke op og forstyrre. Det kan også dreje sig om en svækket opmærksomhed og evne til at lægge andre tanker væk. Derudover er koncentrationsevnen mindsket, hvilket besværliggør ud- og vedholdenhed, ligesom evnen til at danne ledetråde i form af ord eller ting, der leder til en større viden, kan være svækket.

Den normale erindringsproces

Ved forarbejdning og lagring af en normal erindring er sanseindtryk, tanker og følelser forarbejdet på et sprogligt/bevidst niveau og lagret som en samlet bearbejdet erindring om en oplevelse. Personen er, under og umiddelbart efter en episode, i stand til og har ro til at overveje og fornemme og forholde sig til den samlede begivenhed.

På baggrund af denne samlede oplevelse af begivenheden kan personen reagere følelsesmæssigt på hændelsen, fx med glæde, taknemmelighed, forundring eller måske sorg eller vrede. Personen kan også, hvis der er behov, handle i forhold til situationen ved f.eks. at sætte grænser eller ved at undgå lignende situationer i fremtiden.

Det er denne type lagring af information, som vi alle sammen benytter os af hele tiden, uden at være os det bevidst.

Den traumatiske erindringsproces

Når vi som mennesker oplever en meget traumatisk situation af kortere eller længere varighed, sker der en ændring i den måde, vi forarbejder information på. Man kan sige, at vores psykiske prioritering ændres, den eneste prioritet er overlevelse, og alt sættes ind på dette ene. Dette får nogle hjernemæssige konsekvenser i forhold til brugen af ressourcer. Der er ikke kapacitet til at forarbejde og forholde sig til de ting, der sker. Det må vente til senere.

Det bevirker, at en række hukommelsesmæssige bearbejdningsled falder væk. Sanseindtryk, tanker og følelser bliver ikke koblet sammen, men i stedet lagres de umiddelbare sanseindtryk direkte. Der er ikke tid til at overveje, fortolke, føle og handle. Erindringsindholdet er ordløs sanseinformation og optræder som en livagtig sansemæssig erindring uden placering i tid og rum.

Når man er kommet i tilstrækkelig sikkerhed, svækkes forsvaret, og oplevelserne genafspilles med det formål at få afsluttet og bearbejdet begivenheden ud fra principperne for en normal erindringsproces. Ofte sker der det, at også når begivenheden genopleves, er det med sådan en kraft, at begivenheden fortsat opleves så truende og voldsom, at den normale erindringsproces ikke kan gennemføres.

Personen er fanget i en ond cirkel af invaderende sansemæssige genoplevelser af traumet og er på en evig flugt fra at skulle forhold sig til traumet og alt, hvad der kunne minde om dette.

Konsekvenser for indlæring

Ovennævnte forhold kan ligeledes komme til udtryk i en undervisningssituation. Ting, der bliver talt om, kan vække associationer til tidligere oplevelser, og de traumatiske erindringer genaktiveres med det resultat, at personen for en tid er i en anden verden, og slet ikke registrerer, hvad der foregår i undervisningen.

Et andet problem er, at personer, som vedbliver med at være i kontakt med meget traumatiske begivenheder, ligeledes vil fortsætte med at være meget på vagt. Dette bevirker, at den mindste lyd eller bevægelse kan opleves som en potentiel fare eller trussel. Vagtsomheden bevirker i første omgang, at personen konstant vil blive afbrudt i sin tankerække for at være nødt til at forholde sig til en evt. trussel. Dette kan foregå uden andre synlige reaktioner end, at personen måske ofte sidder og ser sig omkring, og det kan virke som om, at personen bare er nysgerrig og vil følge med i alting.

Vagtsomheden kan dog også komme mere tydelig til udtryk i form af ængstelse, mistro eller aggression, hvilket igen har åbenbare koncentrations- og hukommelsesmæssige konsekvenser.

Endelig kan personer, der er meget traumatiserede, bruge næsten al deres energi på at holde sammen på sig selv for at undgå at blive overvældet af et stærkt indre følelsesmæssigt pres. Dette kan betyde, at de ganske enkelt ikke er i stand til at forhold sig til noget andet, herunder heller ikke undervisning.

Der kan derfor være forskelligartede udfordringer, som gør det vanskeligt for kursisten at tilegne sig ny viden. Især kan det være vanskeligt for disse kursister at tilegne sig ny viden via undervisning fra en lærer. Der kan være behov for at have fokus på, at alle eleverne er med, og det kan være nødvendigt med en meget inddragende og involverende undervisning, hvor det er vanskeligere at glide ind i egne tanker.

Hvor dette ikke er tilstrækkeligt, kan der være behov for undervisning i mindre grupper og for i højere grad at tage hensyn til den enkeltes behov.

Sprogundervisning kan hjælpe

Sprogundervisning synes dog at kunne medvirke til at støtte kursisternes egne mestringsstrategier gennem en indsats, der fokuserer på at genoprette sammenhænge i kursistens liv, og ved at give kursisten koncentrationsredskaber og bevidste konstruktive handlemuligheder, når en svær situation forekommer.

Redaktion

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark
Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Sidst opdateret 6/9/2017

De fysiske rammer

Kursister med traumer har ofte behov for stabilitet, fleksibilitet og mulighed for tilbagetrækning fra andre. Hvis skolen har deciderede traumehold, er det muligt at være opmærksom på flere forhold i lokale-indretningen, der forbedrer indlæringsmulighederne.

  • Ved at have et fast lokale tilbyder man stabilitet og genkendelighed til kursisten
  • Ved at indrette med fx flytbare reoler og andre møbler opnår man fleksibilitet i forhold til kursistgruppen og undervisningsmåder
  • Ved at indrette fx et sofahjørne giver man kursisten mulighed for at trække sig tilbage fra undervisningen

Undersøgelser har vist, at kursister med traumer ikke ønsker et isoleret rum, når de har brug for at trække sig tilbage fra de andre kursister hhv. undervisningen. De ønsker blot et hjørne eller lignende, så de stadig føler, de er med i gruppen.

Indretning og funktion

På nogle sprogcentre har der været gode erfaringer med at indrette et eller to sammenhængende lokaler således:

Et sofahjørne med aviser og blade og en mobil tavle eller en flipover der, hvor lærer og kursister mødes og begynder undervisningen med at afklare dagens program. Kursister eller læreren skriver dagens program op, og alle får dermed overblik over aktiviteter og opgaver. Nogle kursister skiftes til at lave kaffe eller te til morgensamlingen.

I midten af lokalet står fx det fælles arbejdsbord med stole omkring og med en tavle i umiddelbar nærhed. Selvom en del af undervisningstiden anvendes til gruppe-, par- eller individuelt arbejde, er det her ved tavlen, at der laves planer og aftaler, og her der undervises i den udstrækning, kursisterne arbejder med det samme tema.

Klasseundervisning imødekommer mange kursisters forestilling om "skole", men fylder ikke mere end måske 1/3 af tiden, sådan at kursisterne får mulighed for selv at arbejde med stoffet.

Der er hjørner eller områder med enkeltmandsarbejdspladser eller med små borde, der er velegnede til, at to kan sidde i fred og ro og arbejde sammen. Reoler, der kan flyttes (evt. med hjul), og tavler kan bruges til hurtigt at skabe særlige rum for kursister, der har brug for det. Store gymnastikbolde til at sidde på ved computer eller som afveksling ved arbejdsbordet er gode for dem, der har ondt i ryggen.

Flere aktiviteter i samme lokale

I et større lokale kan man medtænke flere aktiviteter i samme lokale:

  • Computerhjørne
  • Det kreative hjørne med fx symaskine, tegnegrej m.m.
  • Fysisk træning med fx kondicykel, rullemadras, bolde, håndvægte m.m.
  • Musikhjørne
  • Pædagogisk værksted med papir, saks, lamineringsmaskine m.m.
  • Bibliotek med gratisaviser, pjecer, tidsskrifter, byttebøger m.m.
  • Årstidshjørne med ting vedrørende fx højtider
  • Museum med ting, der fortæller om kursisternes historie og hjemlande

Redaktion

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark
Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Sidst opdateret 8/9/2017

Risiko for flashback og vrede

Ord, dufte, ting og bestemte situationer kan fungere som trigger hos kursisten, dvs. udløse fx et flashback eller et vredesudbrud. Det kan være umuligt på forhånd at vide præcis, hvad der kan fungere som trigger. Læreren må overveje dette i forhold til de konkrete kursister og hans eller hendes viden om dem.

Det gælder i forbindelse med temaarbejder og i særdeleshed med ekskursioner, hvor visse rum (fx hospitaler eller hospitalslignende steder) og personer kan provokere stærke følelesesmæssige reaktioner hos kursister. Dette er blot en af mange grunde til, at det altid er godt at være to lærere, der arbejder sammen.

Reaktionsmuligheder

Lærere beretter om følgende mulige reaktioner, hvis en kursist er blevet meget vred eller har fået det meget dårligt. Læreren kan:

  • sørge for at der ikke sker fysisk skade på nogen
  • berolige den pågældende fx ved at trække vejret dybt sammen med ham eller hende eller ved at trampe i gulvet for at sikre "grounding" (giver bedre fornemmelse af, at det er her kursisten er - og ikke i fortiden)
  • undgå at berøre
  • tale med kursisten på et roligt sted
  • spørge kursisten om aktiviteten skal slutte
  • evt. tage en time out og lade kursisten alene et par minutter
  • ikke være bange for kursistens gråd, bare være der og rumme det
  • spørge om du kan hjælpe med at lave en aftale hos lægen
  • gøre sårbarheden til undervisningsmetode gennem gruppemetode og almengørelse
  • hjælpe kursisten med at sætte ord - på dansk - på følelser og reaktioner
  • lytte
  • tale med de andre kursister
  • følge op

Redaktion

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark
Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Sidst opdateret 8/9/2017

Rytmer og ritualer

Læringsrummets ikke-synlige dimension vedrører ro og stabilitet samt daglige rutiner og regler. På nogle sprogcentre omtales fire r'er:

  • ro
  • rammer
  • rytmer
  • ritualer

Faste lærere og evt. faste vikarer kan være en vigtig del af det stabile og sikre rum, hvor kursisterne trives og er motiverede for at lade sig udfordre.

Tilbagevendende rytmer kan fx være:

  • Dagen: morgensamling i sofahjørnet, klasseundervisning, selvstændigt arbejde, gruppearbejde, logbog
  • Ugen: mandag (fælles frokost), torsdag (eksursion), fredag (ekspert for en dag)
  • Evaluering: daglig evaluering (logbog), ugentlig evaluering (portfolio), månedlig evaluering (samtaler og plenum).

Ritualer giver struktur, og struktur giver tryghed. Det er derfor vigtigt at inddrage kursister i ritualer fx i forbindelse med velkomst af en ny kursist, afsked med en kursist, der skal udsluses, og når der er fødselsdag. Sproglige opgaver kan fx være at skrive et kort, organisere indkøb af en lille gave eller produktion af en fødselsdagskalender med billeder.

Redaktion

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark
Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Sidst opdateret 8/9/2017

Regler og dispensation

Særlig tilrettelagt undervisning

Da mange mennesker med traumer har store problemer med koncentration og hukommelse, kan en fuld uge være uoverskuelig. Et nedsat ugentlig timetal eller særlige aftaler om fleksibilitet i forhold til mødepligt kan være helt nødvendig.

Den særligt tilrettelagte undervisning skal finde sted ifølge aftale med kursistens sagsbehandler.

Testning

Traumatiserede kursister har brug for og krav på modultestning ligesom alle andre.

Ved planlægning og afvikling af modultestning kan der være brug for individuel hensyntagen i tilfælde af, at der er dokumenterede problemer for kursisten med at opfylde de almindelige testvilkår.

Tilpasningen kan bestå i at:

  • den undervisningstid, der bruges mellem modultestene bliver længere for den traumatiserede kursist end for andre
  • rammerne for selve testningen tilpasses individuelt, således at der tages højde for kursistens
  • indlæringsforudsætninger i forhold til koncentration og potentielle angstanfald
  • en lærer eller medkursist kan opholde sig sammen med kursisten under testen, hvis det øger muligheden for gennemførsel
  • testlokalet skal opfattes som trygt af kursisten og være uden uro
  • lade kursisten møde testeren først, sådan at der skabes større tryghed om testsituationen
  • kursisten kan have brug for at få teksten læst op i stedet for at den afspilles fra et bånd
  • splitte testen op på to eller flere dage eller indlægge pauser mellem de enkelte dele i testen

Til alle ændringer angående testning skal der søges dispensation hos forstanderen.

Redaktion

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark
Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Sidst opdateret 8/9/2017

Undervisningensmål

Individuel læringsplan

Udarbejdelse af en individuel læringsplan er et krav til alle udbydere af danskuddannelse ifølge danskuddannelsesloven. Den individuelle læringsplan er et værktøj til at:

  • afdække ressourcer og læringsbehov
  • opstille realiserbare mål
  • synliggøre den sproglige, vidensmæssige og psykosociale progression
  • strukturere undervisningsaktiviteterne og skabe overblik
  • evaluere den forgangne periode på basis af opnåede resultater

En individuel læringsplan kan etablere sammenhængende og meningsfulde aktiviteter - også for den meget trætte og plagede kursist. Den kan stimulere vedkommende til selv at tage et medansvar for læringen og kan fx udformes over en skabelon med tre kolonner eller tre cirkler. I cirklerne oplistes meget konkrete mål i forhold til, hvad kursisten kan, næsten kan og gerne vil kunne.

Inderst i cirklen skrives "jeg kan", som dækker over alle de ting, kursisten allerde mestrer. I en cirkel udenom skrives der "jeg kan næsten", hvor alle de ting, som kursisten næsten kan nedskrives. I den yderste cirkel skrives "jeg vil gerne kunne", som omfatter de fremadrettede mål, der kan arbejdes intensivt med i den efterfølgende periode.

Planen kan bruges i det daglige arbejde, hvor der på kursistens dårlige dage måske må arbejdes med "jeg kan" eller "jeg kan næsten"-målene. På gode dage udfordres inden for "jeg vil gerne kunne"-målene.

Læringsplanen tages frem ved evaluerings- eller statussamtaler, hvor opnåede mål flyttes fra den yderste eller mellemste cirkel mod midten.

Psykosociale mål

For traume og torturoverlevere kan der være relevante mål ud over de dansksproglige og vidensmæssige mål. Det drejer sig især om de mål, der vedrører det psykosociale område at:

  • bryde isolationen
  • tolerere stress i et vist omfang
  • samarbejde i forskellige grupper
  • håndtere konflikter

Redaktion

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark
Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Sidst opdateret 5/12/2012

Evaluering

Løbende intern evaluering med kursister, der har oplevet voldsomme traumatiske begivenheder, og som kan have hukommelses- og koncentrationsproblemer, er særlig vigtig. Problemerne kan søges genopbygget ved kontinuerligt at huske og reflektere, at placere aktiviteter i forhold til tid og sted, samt at værdisætte aktiviteter på baggrund af det oplevede.

Evaluering af undervisning omfatter netop det at huske og reflektere over, hvad der er arbejdet med hvor og hvornår, og hvad der er indlært, ligesom evaluering omfatter det at kunne vurdere eller værdisætte. Derfor kan der være et rehabiliterende element i at arbejde systematisk og vedholdende med løbende intern undervisningsevaluering, også selvom der er modstand fra kursisterne.

Små fremskridt

Nogle kursister har en langsom sproglig progression, og den manglende progression kan medvirke til opgivenhed og meningsløshed både hos kursisten og hos læreren. Det er derfor vigtigt at udvikle en evalueringsform, som synliggør selv små sproglige, vidensmæssige og psykosociale fremskridt. Små ting kan være udtryk for store fremskridt og bør synliggøres. Fx at:

  • møde til tiden hver dag
  • ringe afbud ved sygdom
  • kunne tage initiativ
  • hjælpe andre
  • turde noget nyt
  • tage ansvar for kaffebrygning eller blomstervanding

Ved at gøre evaluering til en fast og naturlig del af hverdagen øges kendskabet til og fortroligheden med denne form for refleksion og kritisk stillingtagen. Det kan betragtes som en relevant del af kultur- og samfundsforståelse og være en god forberedelse til udslusning til uddannelse eller arbejde.

Det kan være nyttigt at give kursisterne en udførlig introduktion til formålet med evalueringen og forberede dem på typen af spørgsmål og på lærerens forventninger til besvarelsernes form og længde. Man kan overveje at bruge tolk til dette.

Daglig evaluering

En simpel måde at foretage daglig evaluering på er ved at skrive dagens undervisning og aktiviteter op på en tavle eller en flipover, når undervisningen starter. Ved dagens afslutning repeterer eller kommenterer alle i fællesskab, hvad der blevet arbejdet med.

Man kan også arbejde med logbøger fx med smileys til at indikere, hvor god eller dårlig en dag har været.

En lærer fortæller: "Spørges der til kursisternes vurdering af dagen som helhed (har det været en god dag?) kan det for traumatiserede kursister blive til en vurdering af deres helbredsmæssige tilstand snarere end af dagens aktiviteter. Det kan fastholde kursistens sygdomsbillede på uhensigtsmæssig vis og flytte fokus væk fra undervisningen. Derfor er det vigtigt at spørge til de konkrete og gennemførte aktiviteter."

Ugentlig evaluering

Den ugentlige evaluering kan have samme form som den daglige og har ligeledes til hensigt at styrke hukommelsen, igangsætte en refleksion og sætte ord på følelser og oplevelser. Man kan fx bruge en halv time pr. uge.

Kvartalsvise evalueringer

De kvartalsvise evalueringer kan foregå som statussamtaler mellem kursist, lærer og sagsbehandler, hvor handleplaner og læringsplaner evalueres. Man kan på baggrund af kursistens daglige og ugentlige evalueringer diskutere kursistens progression, indlæringsmæssige præferencer og fremtidige ønsker. Til slut udarbejdes den næste individuelle læringsplan.

Halvårlige evalueringer med video

På et sprogcenter har man afholdt halvårlige videooptagede interviews med kursisterne for at synliggøre den sproglige progression og personlige fremtoning. Det har givet de kursister, som har deltaget, en positiv oplevelse af fremskridt og af hvor meget, kursisten har lært.

Kursisten får mulighed for - i et 10 minutters interview - at fortælle om sig selv, sine tanker, følelser eller oplevelser og derved vise sine mundtlige sproglige kompetencer. Ved evt. følgende halvårlige interview vises tidligere videooptagelser, hvorved det bliver synligt, at der er sket progression og fremgang.

Interviewene skal introduceres og forberedes grundigt, og frivillighed er en betingelse. Kursisten får udleveret videoen ved afslutning af sprogindlæringsforløbet.

Redaktion

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark
Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Sidst opdateret 8/9/2017

Udslusning

Kursister med traumer har lige så meget lyst til og behov for at kunne klare sig selv og forsørge sin familie som andre kursister. De har også mange ressourcer. De har samme behov for at blive udfordret og hjulpet ved udslusning, men deres udgangspunkt kan være et andet, og indsatsen skal for nogle kursisters vedkommende tilpasses særligt.

Særlig opmærksomhed ved besøg

Da nogle kursister kan være præget af angst, usikkerhed og mistillid, er det vigtigt at forberede kursisterne grundigt, når der skal laves virksomhedsbesøg eller introduceres gæstelærere.

Det er som regel en fordel, hvis læreren allerede kender virksomheden og stedet og dermed ved, hvad man kan forvente af potentielt klaustrofobiske rum, skingre lyde, ukendte mennesker, pludselige forandringer osv.

Et virksomhedsbesøg kan forberedes ved besøg af en gæstelærer fra virksomheden, og besøget kan tilrettelægges, så gæstelæreren kommer flere gange i sprogundervisningen.

Ved første besøg møder kursisterne gæstelæreren som menneske og indgår i en dialog om vedkommendes livsforløb, familie, uddannelse og dagligdag på jobbet. Ved andet besøg kommer gæstelæreren som professionel (fx politimand, sygeplejerske eller lign.) og holder et lille oplæg om sin profession. Ved trejde og sidste besøg er vedkommende sparringspartner, som kursisterne kan stille spørgsmål til.

Vejledningsforløb og praktikordninger

Et vejledningsforløb er individuelt for hver kursist, men grupper og par kan deltage i særlige vejlednings- og praktikaktiviteter, som kan danne overgang til andre tilbud efter den særligt tilpassede undervisning for traumatiserede. Vejlederen kan få en særlig rolle, som støtteperson eller brobygger over en længere periode end normalt.

Praktik bør tænkes fleksibelt og inddrages, hvor det er muligt. Praktik kan bestå af mange forskellige aktiviteter, hvis varighed rækker fra nogle timer til flere dage eller uger. Praktik må tilpasses den enkelte kursist, som måske i sit sprogindlæringsforløb kan indtegne sine praktikerfaringer i en "praktiktrappe", der peger mod udslusning.

I praktikken afprøver kursisten på egen hånd sine sproglige og øvrige kompetencer.

Praktikbegrebet bør introduceres grundigt som del af et sprogindlæringsforløb. Det er af afgørende betydning, at alle (kursist, arbejdsgiver, sagsbehandler og sproglærer) er indforståede med den praktikaftale, der indgås i forhold til formål, rammer, varighed, opgaver, forventninger og lign.

Man kan evt. sende to kursister i praktik sammen, hvis det øger trygheden. Det kan være en ide at lade kursisten udarbejde en lille introduktion af sig selv (fx navn, alder, nationalitet, varighed på ophold i Danmark m.m), således at kursisten altid har noget at sige eller læse op fra, hvis der er nogen, der spørger. Angsten for ikke at turde eller kunne sige noget kan derved afhjælpes.

Mentorordning

I udslusningsfasen og i forbindelse med praktikforløb kan der etableres en mentorordning med en medarbejder fra en kommende praktikplads. Vedkommende kan måske starte som gæstelærere i undervisningen og efterfølgende blive knyttet til den kursist, der skal i praktik.

Brugen af denne metode kan nedbringe angst og utryghed og give kursisten mulighed for faglig og personlig sparring. Udover de relevante faglige kvalifikationer er det vigtigt at sikre sig, at mentoren har den fornødne viden om traumer og besidder personlige kvalifikationer som tålmodighed, åbenhed, empati og tolerance.

Der skal lægges faste rammer om formål, opgaver, forventninger, kontakthyppighed osv., ligesom mentoren skal være indstillet på at yde feedback og anderkendelse.

Redaktion

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark
Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Sidst opdateret 8/9/2017

Reminiscensarbejde

I andetsprogsundervisningen af voksne er der en lang tradition for at arbejde med temaer, der let kan knyttes til kursistens fortid, fx "min familie" og "mit land".

Lærere, der underviser kursister med traumer, må dog være bevidste om, at fortiden indeholder begivenheder, der knytter sig til alvorlig krise, sorg og tab. Temaet "min familie" eller "min by" er derfor ikke nødvendigvis det bedste at starte med for disse kursister, med mindre det indsættes i en livshistoriesammenhæng.

At fremdrage erindringer kan bidrage til at styrke en kursists identitet og selvværd og at styrke den enkelte til at sige farvel til det, der binder kursisten til fortiden på godt og ondt. Alle flygtninge og mange indvandrere har mistet vigtige dele af deres identitet: arbejde, netværk, social status, karriere, mening, selvværd og måske familiemedlemmer eller slægtninge.

Formål med reminiscensarbejde

Formålet med reminiscensarbejde kan være at:

  • styrke identitet og selvværd
  • styrke hukommelse og koncentration
  • skabe kontinuitet mellem fortid, nutid og fremtid
  • få sagt farvel
  • skabe forandring
  • afdække ressourcer
  • være sammen med andre og blive hørt og forstået
  • styrke andetsprogstilegnelsen gennem arbejde med personligt relevante emner

Før man går i gang

Udarbejd et klart program til kursisterne og forklar formål og indhold - gerne med tolk

  • Forklar at der er tale om et særligt forløb, som afsluttes efter fx to ugers arbejde
  • Samarbejd med kolleger - gerne fra andre faggrupper (socialrådgivere, psykologer m.fl.)
  • Arbejd videre med viden og sprog i den almindelige sprogundervisning

Forslag til øvelser

Reminiscenskort

4-6 kategorier af spørgsmålskort i hver sin farve.

Gule kort indeholder fx spørgsmål af typen: Hvad kan jeg lide (fx mad, arbejde). Røde kort indeholder spørgsmål som: Hvad kan jeg huske (hvornår kom du i skole, hvornår fik du en lillebror). Blå kort rummer spørgsmål om: Fortæl om (fx en sommeraften, en god legekammerat).

Kursisterne arbejder i mindre grupper og skiftes til at trække et kort. Ingen må afbryde, men kun lytte og evt. stille uddybende spørgsmål. Det er altid tilladt at melde pas.

Netværksvinduer

Oversigt over netværk og familie.

I et kvadrat med fire lige store felter og jeg'et i midten indskrives de mennesker, kursisten kender. De fire grupper er:

  1. familie/slægt
  2. personer fra arbejde/uddannelse/fritid
  3. venner/bekendte
  4. professionelle

Det tydeliggøres herved, hvor mange eller hvor få kursisten har i sit netværk, men også hvor ressourcer og muligheder ligger gemt.

Livstræ

Kursisten tegner sit livstræ, hvori indgår fortid, nutid og fremtid. Kursisten fortæller de andre om sit træ og skriver evt. et digt i tilknytning til tegningen. Herunder kan tales om de positive minder, gode historier fra barndommer eller den bedste dag i mit liv.

Livslinjer

I 7 års perioder tegner og/eller beskriver kursisterne vigtige begivenheder. På den ene side af linien skrives de konkrete begivenheder/oplevelser. På den anden side af linien beskrives de tilhørende følelser. Kursisterne bestemmer selv, hvad der skal stå. Kursisterne fortæller hinanden deres historier.

Arbejdet giver fornemmelse af livet i sammenhæng, at der tages valg, og at livet efterlader spor, som man selv kan have indflydelse på.

Mindekuffert

Samling af ting (legetøj, slikpapir, blomster, stofrester, tebreve m.m.) lavet af læreren eller kursister.

Alle tager en ting og fortæller den historie, han eller hun kommer i tanke om. Dette skaber kontakt til sanser, og gør det nemmere at tale om sig selv, idet der tales ud fra en genstand, som alle kigger på (og ikke personen). Det er altid tilladt at melde pas.

Ryd op i skabene

Find ord der ender på -skab: venskab, borgerskab, ægteskab, pengeskab, naboskab, køleskab, klogskab osv. Gruppen udvælger et "-skab". Alle skriver på små sedler, hvad de forbinder med ordet. Sedlerne lægges i midten og efterhånden, som de læses op og skrives på tavlen, fremgår det, at man måske ikke er den eneste, der har det svært med det pågældende "-skab". Alle giver gode råd til, hvordan "-skabet" mestres.

Inviter evt. en gæstelærer, der er relevant i forhold til "-skabet".

Redaktion

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark
Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Sidst opdateret 8/9/2017

Følelsessprog

Forud for arbejdet med reminiscens og psykoedukation kan ligge temaer om at udtrykke sig om egne følelser og oplevelser både via ord og via kropssprog, mimik og stemmeføring.

Formålet er, at kursisterne skal:

  • arbejde henimod en større bevidsthed om egne følelser
  • blive bedre til at læse signaler fra andre
  • lære sprogfunktioner, der udtrykker følelser
  • lære de danske ord for emotioner og følelser

Der er altså både et rehabiliterende aspekt og et dansksprogligt aspekt i dette temaarbejde. Dertil kommer, at det sprog og den viden om sig selv og andre, som kursisterne får, kan være yderst relevant i forhold til at klare sig på en kommende arbejdsplads eller i en uddannelse. Der kan arbejdes med følelser som sorg, vrede, overraskelse, frygt, afsky, glæde, skyld og skam. Det er følelser, som er globale, og hvor ansigtsudtrykkene er de samme kloden rundt.

Konkrete aktiviteter

Med udganspunkt i "noget fælles tredje", som fx billeder, musik og sange, film, rollespil, digte og tegninger kan der arbejdes med en række aktiviteter, der giver gode muligheder for et par- eller gruppearbejde. Disse aktiviteter stimulerer og imødekommer kursisternes forskellige læringsstile og giver plads til at øve og automatisere det mundtlige sprog.

Læreren indleder med korte oplæg, der præsenterer følelsen og sætter fokus på, hvad netop denne følelse gør ved kroppen, og hvor og hvordan man kan mærke den.

Kursisterne kan arbejde med at:

  • lave små ordkort på dansk og på modersmål til billeder, der viser en tydelig følelse
  • skrive et digt eller en tekst om "dengang jeg blev meget glad" eller "engang jeg blev meget overrasket"
  • beskrive følelser i et pressefoto, skrive eller fortælle, hvad der er sket før, og hvad der sker efter
  • se en film (fx Chaplin, som tydeligt viser følelser og mimik) og samtale i grupper om den
  • tegne eller male en følelse, samtale om symboler, farver og figurer, der udtrykker stemninger og følelser
  • spille musik, der udtrykker en bestemt følelse, for hinanden
  • læse eventyr, digte og noveller

Redaktion

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark
Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Sidst opdateret 11/9/2017

Psykoedukation


Se filmen At leve med traumer, hvor fem flygtninge fortæller, hvordan de lever med følgerne af krig, fængsling og andre overgreb, og hvordan de voldsomme oplevelser påvirker familie- og arbejdslivet. Filmen er oversat til flere sprog og kan bruges til temaundervisning om traumer.

Psykoedukation handler om at få oplysninger om den lidelse, man har, og det er en metode, som anvendes i det psykiatriske behandlingssystem.

Psykoedukationsforløb handler således om viden, holdninger, mestringsstrategier og sprog i forhold til den del af fortiden, der vedrører krisen og det forfærdelige og eftervirkningerne i nutiden.

Når psykoedukation er kommet på dagsordenen i forbindelse med sprogundervisning af traumatiserede skyldes det bl.a. at:

  • den traumatiserede og hans eller hendes familie ofte ikke kender diagnosen PTSD og de dertil hørende symptomer og ikke kender andre med de samme symptomer og derfor måske bliver ekstra isolerede
  • den traumatiserede kan have brug for at forholde sig eksplicit til det, der vedrører det forfærdelige og evt. kunne tale om tanker, bekymringer og konkrete hændelser på dansk såvel som på modersmålet som et led i rehabilitering
  • den traumatiserede får mestringsstrategier i form af konkrete redskaber til at forbedre den daglige livskvalitet ved at forebygge og lindre symptomer på traumatisering

Men er det en opgave for sprogundervisning? Ja, det kan være. Temaer som krop og sundhed er klassikere i danskundervisningen, og i psykoedukationsforløbene får disse temaer blot en drejning, så de gøres særligt målrettede for en bestemt gruppe kursister. Der opbygges viden og sprog, som kan være vigtige forudsætninger for, at kursisten kan indgå i fremtidig læring og klare sig i det danske samfund.

To typer psykoedukationsforløb vil blive omtalt her. Begge er afprøvet på forskellige sprogcentre, og både lærere og kursister har vurderet forløb og resultater positivt.

Psykoedukation med tolk

Én type forløb, som er blevet gennemført flere gange, består af fire undervisningsgange med temaerne:

  • Normale reaktioner på unormale belastninger
  • Søvn og døgnrytme
  • Hukommelses- og koncentrationsproblemer
  • Smerter

Strukturen for hver undervisningsgang på tre lektioner er:

  • Introduktion/siden sidst
  • 1. oplæg (20-30 min)
  • Dialog i gruppe
  • 2. oplæg (20-30 min)
  • Dialog og øvelser i form af mindre opgaver eller fysiske øvelser
  • Opstilling af og dialog om mulige løsningsmodeller for den enkelte i forhold til dagens emne

Oplæggene holdes af enten en psykolog eller socialrådgiver og kan vedrøre søvnbehov, drømme, mareridt, glemsomhed og alder, hukommelse og læring, koncentration og fokusering og sammenhæng mellem krop og psyke.

Aktiviteter og øvelser indebærer at tegne sin døgnrytme i et skema, at tegne smerter ind på en figur og fortælle om dem, at lave en planche med forslag til gode fald-i-søvn ritualer eller træne åndedrætsøvelser og afspænding af skuldre og nakke.

Læreren forbereder og planlægger forløbene i samarbejde med enten en psykolog eller en socialrådgiver, og de afvikles i en mindre gruppe af deltagere, som taler det samme modersmål, og hvor der er en lærer og en tolk til stede ved alle undervisningsgangene.

I den almindelige danskundervisning kan der følges op med tekster, film og opgaver med henblik på at udvide, træne og forfine ordforråd og vendinger, der knytter sig til temaerne i psykoedukationen.

Læringseduktion - et eksempel på et forløb for alle i begynderundervisning

Tankegangen bag nedenstående forløb er, at alle kursister kan have brug for viden om, hvad der påvirker læringskapaciteten. Lærerne ønsker ikke at udpege de kursister, som har traumer, og målrette et psykoedukationsforløb specielt til dem.

Man har derfor valgt at afvikle et "tema om læring med vægt på søvn, hukommelse, koncentration og stress" og med fokus på at finde og stimulere individuelle forudsætninger for læring.

Formålene er at:

  • lære kursisterne om læring
  • give indsigt i sammenhæng mellem hukommelse, koncentration og læring
  • øge bevidstheden om at "jeg er ikke den eneste"
  • alle accepterer særlige hensyn til nogen
  • lærerne får bedre kendskab til kursister med traumer
  • øge dansksproglige kompetencer ved at træne genrer, som kursisterne skal bruge i modultestning i temaforløbet

Undervisningen afvikles på dansk uden tolk efter en forberedelsesfase, hvor lærerne i fællesskab udarbejder planer og en materialebank. Tidsforbrug på de enkelte hold kan variere efter kursisterne interesse og behov.

Opstil mål for forløbet, skriv dem ned og præsenter dem for kursisterne.

Vær forberedt på, at kursisterne i forløbet kan fortælle detaljeret og konkret om de traumatiske begivenheder og hav en strategi parat, hvis der opstår flashbacks.

Planlæg evt. opfølgende aktiviteter i den almindelige undervisning, der støtter i forhold til indhold og sproglige kompetencer.

Redaktion

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark
Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Sidst opdateret 11/9/2017

Krop og musik

Traumer har indvirkning på kroppen. Kroppen kan have taget skade af krig, flugt eller tortur. Selv om kroppen ikke har taget synlig skade, kan traumatiske oplevelser sætte sig som minder i kroppen hos kursisterne. Det betyder, at kroppen er i konstant alarmberedskab, og at der er tale om en konstant stresssituation.

Kroppen

Det kan derfor være hensigtsmæssigt at lade kropslige øvelser indgå i undervisningen. Derved kan man opnå:

  • afhjælpning af stress og fysiske spændinger
  • koncentration og aktivitetsniveau strykes
  • at kursister med indlæringspræferencer, der vedrører krop og følesans, imødekommes i deres tilegnelse af andetsproget

Den sproglærer, der har lyst til det, kan udvikle og igangsætte sprogpædagogiske undervisningsaktiviteter, der har elementer af gymnastik og fysioterapi i sig. Det anbefales at samarbejde med en fysioterapeut på en behandlingsinstitution eller med en gymnastiklærer. Det skal altid være frivilligt for kursisten at deltage.

Indretning og redskaber

For at lette og hjælpe kursister med skader på kroppen kan det fleksible læringsrum indrettes med enkle redskaber eller alternative møbler. Det kan dreje sig om:

  • store fysioterapeutiske bolde, som kan bruges som alternativ til stole, og som kan strække ryggen ud, når man ligger hen over dem
  • håndvægte og små bolde til træning og afspænding
  • kuglebælte til rygmassage
  • kondicykel

Tema om krop og sundhed - med et mestringsperspektiv

På et sprogcenter har man i en periode oprettet en slags idrætsværksted, som dels består af konkrete redskaber i undervisningslokalet, dels omfatter aktiviteter som pausegymnastik, cykling, svømning eller walk-and-talk. Kursisterne har benyttet idrætsværkstedet sideløbende med, at sprogindlæringen har haft krop og sundhed som tema. I forløbet var indlagt besøg til lokale idrætsforeninger og klubber, og medlemmer herfra indgik som gæstelærere. Herved blev der bygget bro til fritidsaktiviteter i lokalområdet.

Danskundervisning og rehabilitering kan således tænkes sammen i et temaforløb om kroppen, hvor der indgår dansksproglige, vidensmæssige og psykosociale mål. Kursisterne har ofte brug for viden om kroppens opbygning, sund kost, stress, søvn og sammenhæng mellem psykiske og somatiske lidelser. De kan have glæde af at udveksle ideer og erfaringer i forhold til bedre at kunne klare fx søvnmangel og stress.

Det er motiverende og lindrende for nogle at kunne bevæge sig og at bruge bevægelse både i konkret og overført betydning i sprogindlæringsaktiviteter. Der kan udtænkes utallige aktiviteter. Et par eksempler gives her:

Fluesmækkeren

Læreren skriver en række gloser på tavlen. Kursisterne stiller eller sætter sig på to rækker foran tavlen, og den første kursist på hvert hold får en fluesmækker i hånden. Læreren forklarer betydningen af et ord, og den kursist, der først "smækker" det rigtige ord på tavlen, vinder point til sit hold.

Bikuben

Der tegnes en figur bestående af sekskantede kuber på tavlen. I hver kube skrives et bogstav. Kursisterne skal nu, individuelt eller i par, danne sætninger med ord, der alle begynder med bogstaverne i kuberne. Man må kun bevæge sig fra en kube til en anden, der ligger lige op ad.

Bikuben med bogstaver kan også tegnes på et stort papir og lægges på gulvet, således at kursisterne rent fysisk skal flytte sig fra kube til kube, når de finder ord og danner sætninger. Sætningerne kan vedrøre et bestemt emne.

Pausegymnastik

Et 10 minutters gymnastikprogram ved dagens start eller som en pauseaktivitet undestøtter muskeltræning og kropsbevidsthed og giver mulighed for at øve ordforråd i forhold til kroppen, retninger, tal og tempo. Frivillige kursister kan måske forestå instruktionen efter et stykke tid. For dem, der har ondt i ryg eller skuldre, kan stickbolde eller kuglebælter bruges i pauser og betyde, at de bedre kan klare at deltage i undervisningen.

Hvis der opstår ophidsede eller panikprægede situationer, kan det være godt, hvis både lærere og kursister på et sprogcenter har arbejdet med grounding- og vejrtrækningsøvelser, da disse øvelser kan være gode mestringsredskaber.

Musikken

Musik bruges i mange sammenhænge som et terapeutisk redskab med mennesker, der har det svært af den ene eller den anden årsag.

En pædagogisk rehabiliteringsinstitution har i en en længevarende periode afprøvet brugen af musik i sprogundervisningen af traumatiserede kursister, for derved at afgøre om musik kunne fremme de pædagogiske processer og sprogindlæring for kursister. Forløbet blev udviklet i samarbejde med en musikterapeut.

Formål:

  • Fysisk: musik kan afhjælpe fysiske smerter, spændinger og virke afstressende
  • Kognitivt: musik kan påvirke hjernens processer og fremme koncentrations- og hukommelsesevnen
  • Personligt: musikken kan skabe vej til den enkeltes ressourcer og følelser, styrke socialt samvær og skabe ro
  • Sprogligt: musikaktiviteter i grupper giver anledning til samtaletræning på dansk

Erfaringen viste, at der blev mindre uro, og at kursisternes koncentration blev skærpet. Lærerne oplevede også større overskud og ro i arbejdet.

På centret blev der skabt et lydmiljø i entre og på gange, som medvirkede til en atmosfære af ro, afspændthed, åbenhed og tryghed. Musikken blev spillet om morgenen ved ankomst, i pauser og om eftermiddagen og skabte en parathed hos kursisterne til at begynde undervisningen.

Gearskifte med musik

Forskellige typer musik blev inkorporeret i undervisningen bl.a. som gearskift, dvs. til at skifte tempo. At starte dagen med rolig musik understøttede kursisternes egen omstilling fra hjem til sprogcenter. Når der blev skiftet aktivitet fra stillesiddende til kropsligt arbejde, eller når der skulle holdes pause eller arbejdes kreativt, skiftede musikken, således at bestemte typer musik understøttede bestemte aktiviteter.

Hensigten var, at musikken efter et stykke tid ville kunne automatisere gearskiftet og bidrage til at skabe struktur og overblik over dagen.

Individuel brug af musik

Nogle mennesker arbejder godt til lyden af musik, og musik kan styrke deres koncentration og evne til opgaveløsning. Det kan derfor være en god ide at lade sådanne kursister få adgang til et musikanlæg med høretelefoner, så de kan arbejde selvstændigt med brug af musik uden at forstyrre andre.

Lyttegrupper

Kursisterne kan på skift medbringe musik hjemmefra, spille den for andre på holdet og forklare traditioner, historier og følelser, der knytter sig til musikken. Formålet er at styrke mundtlig kompetence på dansk i lyttegrupper og gennem denne brug af musik at fange kursisternes ressourcer på en konstruktiv måde. Der skabes og vises respekt for hinandens valg af musik og historie bag musikken.

Redaktion

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark
Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Sidst opdateret 11/9/2017

Praktiske aktiviteter

Nogle kursister kan udover psykiske problemer måske også have smerter efter fysiske skader (fx efter overgreb), andre sover meget lidt eller meget dårligt, og en undervisningsdag kan derfor synes svær at "løbe igang" pga. en tung stemning.

Udover faste rutiner og rytmer kan der være behov for aktiviteter, der letter stemningen, og som kan hjælpe kursiter til at komme i gang eller til at fortsætte en "træt" undervisningsdag.

At grine sammen, at spille spil sammen (fx Matador eller kort) og at bevæge sig sammen kan være eksempler på sådanne aktiviteter. Læreren må tænke individuelt og fleksibelt i forhold til at lade de kursister, der har brug for det, deltage og samtidig være opmærksom på, at det skal være frivilligt for kursisten at være med. Det fleksibelt indrettede læringsrum er en forudsætning for, at dette kan lade sig gøre.

Forslag til aktiviteter

Ture, værkstedsaktiviteter, madlavning og udstillinger bør indgå i sprogundervisningen flere gange om måneden.

Særlige aktiviteter i forbindelse med årstiderne, fx tilplantning og pasning af altankasse, juletræspyntning eller indretning af et årstidshjørne i klasselokalet kan give relevante opgaver for enkelte kursister. Aktiviteterne kan afføde mange sproglige udfordringer og autentiske opgaver for alle kursister.

Redaktion

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark
Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Sidst opdateret 11/9/2017

Sagsbehandlere

I forhold til rehabilitering af traumatiserede flygtninge og indvandrere er der ikke nogen stærk tradition for samarbejde. Nogle samarbejdsmuligheder kan være:

  • Tæt, direkte kontakt til sagsbehandleren
  • Udarbejdelse af dokumentation til sagsbehandleren
  • Fast kontaktperson og klar rollefordeling
  • Fokus på fælles mål

På SYNerGAIA Rehabilitering i Herning inviterer man fx de involverede sagsbehandlere til en slags fyraftensmøder, hvor man diskuterer og informerer hinanden om nye love, samarbejdsformen, cases, læring og problemer med dette m.m. Nogle gange kommer sagsbehandlerne i længere tid for at opleve SYNerGAIAs tilbud til kursisterne på egen krop.

På den måde opnår sagsbehandlere en bedre forståelse for klienternes situation, de tilegner sig teknikker til at klare situationer med klienterne, efter forløbet hos SYNerGAIA er slut, og samarbejdet SYNerGAIA og forvaltning imellem optimeres. Generelt mødes SYNerGAIA hver 3. måned med de involverede sagsbehandlere.

Mange traumatiserede har desuden en kontaktperson tilknyttet. Kontaktpersonen vil ofte kende til det sidste nye om behandling, aftaler med sagsbehandler og dagsformen. Skolen kan evt. indlede et uformelt samarbejde med denne person og dermed undgå fx misforståelser og i stedet højne informationsniveauet. Selvfølgelig efter accept fra kursisten, som Forvaltningsloven kræver det.

Redaktion

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark
Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Lene Knudsen, SYNerGAIA Rehabilitering
Styrket indsats i undervisningen af traumatiserede flygtninge og indvandrere / Rambøll Management 2005 

Sidst opdateret 11/9/2017

Frivillige

Alle mennesker med traumer har forhistorier, der rummer uudslettelige minder om flugt, tortur eller krig. En situation, der gør det svært for disse mennesker at tilegne sig det danske sprog.

Samtidigt har kursisterne med traumer pådraget sig forskellige psykiske problemer, som gør, at de frem for at søge kontakt søger ensomheden. Derved har mange på grund af deres skader aldrig haft en reel mulighed for at skabe en god kontakt til det danske samfund.

Det frivillige arbejde handler derfor både om sprogindlæring og om at bryde isolation og hjælpe kursisterne tilbage mod et normalt liv, i det omfang det overhovedet er muligt. Kursisterne kan få nye samtalepartnere, venner og sparringspartnere samt lektiehjælp. Samtidig kan lokalmiljøet få kendskab til kursisterne.

Indsatsen bliver gjort af almindelige mennesker, som i sagens natur stiller noget af deres tid gratis til rådighed. Sprogcentret kan overveje at indgå i et samarbejde med lokale venskabs- eller frivilligforeninger som fx Dansk Flygtningehjælp, der har stor erfaring med frivilligt arbejde, og som forestår uddannelse af frivillige.

Traumatiserede mennesker vil en gang imellem reagere meget anderledes end forventet og på en måde, der i nogle tilfælde vil give anledning til indre uro hos andre. Derfor stiller det særlige krav at være sammen med svært traumatiserede mennesker gennem en længere periode.

Som frivillig er det også vigtigt at vide, at man skaber en forventning hos den eller de personer, man bliver knyttet til. Derfor er det vigtigt, at sproglæreren gør sig nogle tanker om, hvor meget og hvad man beder den frivillige om at deltage i, inden man starter. Ellers risikerer man at havne i en situation, hvor den frivillige har sagt ja til for meget og får behov for at bakke ud igen.

Redaktion

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark
Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Sidst opdateret 11/9/2017

Diagnosekriterier for PTSD

Vurdering af PTSD-symptomer sker ud fra diagnosesystemerne ICD-10 og DSM-IV.

ICD-10

ICD-10 er et diagnosesystem udformet af WHO og står for International Classification of Deseases. ICD-10 anvendes i det danske sundhedssystem.

ICD-10 diagnoser, som dækker målgruppen ved de specialiserede behandlingstilbud, vil hyppigt være:
• F 43.0 Akut belastningsreaktion
• F 43.1 Posttraumatisk belastningsreaktion
• F 43.2 Tilpasningsreaktion
• F 62.0 Personlighedsændring efter katastrofeoplevelse
• F 44 Dissociative tilstande eller forstyrrelser (konversionstilstande)
• F 45 Somatoforme tilstande
• F 23.x1 Akutte og forbigående psykoser. Se ICD-10 diagnoselisten
• F 34.1 Dysthymi

Klienterne vil også hyppigt falde ind under DSM-IV kriterierne for PTSD og DESNOS-kriterierne.

DSM-IV

DSM-IV er det amerikanske diagnosessystem udformet af the American Psychiatric Association (APA) og står for Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, 4th Edition.

I DSM-IV diagnosekriterierne indeholder definitionen på traume både objektive og subjektive aspekter.

De objektive aspekter ved traume er observerbare og målbare af andre (hvordan en begivenhed ser ud udefra), og de subjektive aspekter indeholder personens individuelle indre oplevelser (hvordan begivenheden føles og bearbejdes indvendigt).

For at opfylde diagnosekriterierne må personen have et bestemt antal symptomer fra hver kategori.

I DSM-IV defineres en traumatisk begivenhed som en, i hvilken personen oplevede eller var vidne til en begivenhed, som indebar aktuel eller truende død eller alvorlige skader eller en trussel mod egen eller andres fysiske integritet (den objektive del), og som indebar intens frygt, hjælpeløshed eller rædsel (den subjektive del).

Traumatiske begivenheder er ud fra denne definition sammenfaldet mellem de objektive og de subjektive kriterier.

Generelle principper

Af disse definitioner kan man udlede de to afgørende generelle principper:

• Den subjektive erfaring og oplevelse af de objektive begivenheder konstituerer traumet.
• Årsagerne kan ikke udledes af symptomerne. Ikke alle symptomer kommer fra traumet.

Diagnosesystemernes ensartede og fælles beskrivelse af symptomer er uundværlig, når vi skal kommunikere mellem og på tværs af faggrupper. De siger imidlertid ikke noget entydigt om funktion, struktur og behandlingstype.

Komorbide diagnoser

Hyppige komorbide diagnoser er angstlidelser, depression, misbrug, Obsessive Compulsive Disorder (OCD), Borderline personality disorder (BPD) og Antisocial personality disorder (ASPD).

Redaktion

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark

Sidst opdateret 1/9/2017

Udredning og visitation

Udredning og visitation på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere

Udredningsforløbet er helt centralt, idet den systematiske udredning og vurdering af patienten er afgørende for at kunne tilrettelægge en differentieret, relevant og effektiv behandling.

Udredningsforløbet på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere omfatter udredning af symptomer og en afdækning af traumebaggrund, det sociale, psykiske og fysiske funktionsniveau samt biopsykosociale ressourcer. Vurderingen af symptomer foretages ud fra kliniske interviews med patienten over flere seancer.

Til vurdering af symptomer anvendes følgende test:

• Harvard Trauma Questionnaire (HTQ-R)
• SCL-90, somatiseringsdel

Til vurdering af de biopsykosociale ressourcer anvendes følgende test:

• Reading the Mind in the Eyes (RME)
• Level of Emotional Awareness Scale (LEAS)
• Ekmanns billeder

Biopsykosociale ressourcer
Resultaterne fra de forskellige elementer i udredningen danner baggrund for indplacering af patienterne i tre grupper. Denne inddeling af patienterne har til formål at differentiere og målrette behandlingstilbuddet til den enkeltes behov og ressourcer.

Gruppe 1: patienter med høje biopsykosociale ressourcer
Gruppe 2: patienter med mellemhøje biopsykosociale ressourcer
Gruppe 3: patienter med lave biopsykosociale ressourcer

Den biopsykosociale vurdering omfatter beskrivelsen af tilstedeværelse, fravær og grad af PTSD-symptomer og de hyppigste komorbide tilstande til PTSD. Vurdering af PTSD-symptomerne sker ud fra diagnosesystemerne ICD-10 og DSM-IV.

Indplaceringen i grupper er udtryk for et øjebliksbillede af patientens tilstand. På baggrund af henvisningen og resultaterne fra udredningen beslutter visitationsmyndigheden på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, om patienten skal visiteres til individuel behandling, gruppebehandling eller behandling i eget hjem.

Patienten udredes over en periode på maksimalt fire uger. Udredningen varetages primært af psykolog, socialrådgiver og fysioterapeut. Speciallæge kan indgå ved
behov.

Læs mere på www.traumeogtorturoverlevere.dk om konceptet for udredning og behandling af mennesker med PTSD.


Udredning og visitation i Oasis - Behandling og rådgivning for flygtninge 

Oasis følger samme tværfaglige udrednings- og visitationsforløb som Afdeling for Traume- og Torturoverlevere. På baggrund af henvisningen og visitationen placeres patienterne derefter enten i individuel, gruppe-  eller familiebehandling.

Familiebehandlingen påbegyndes umiddelbart efter visitationen, som også involverer andre samarbejdspartnere, fx. sagsbehandlere, lærere og pædagoger samt hele familien. Visitationen foregår mellem 4-8 uger og indbefatter samtaler med forældre og børn samt møder med det professionelle netværk. 

De øvrige henviste visiteres til individuel tværfaglig behandling. Patienter, der vurderes at kunne profitere af psykoedukation i gruppe, tilbydes dette umiddelbart efter visitationen. 

Læs mere om visitation, udredning og behandlingsfaserne på www.oasis-rehab.dk


Visitation i DIGNITY - Dansk Institut Mod Tortur

Begyndelsen på et rehabiliteringsforløb hos DIGNITY sker som regel ved, at klienten henvises af sin praktiserende læge. Omkring 20% af klienterne skønnes ved visitationen at kunne klare sig med en monofaglig indsats (psykoterapi og/eller fysioterapi). Disse henvises til andre behandlingssteder. Selve rehabiliteringsforløbet indledes med en grundig undersøgelse hos psykoterapeut, læge, fysioterapeut og socialrådgiver. Efter de indledende undersøgelser mødes det tværfaglige team for at lave en fælles rehabiliteringsplan, og denne diskuteres og færdiggøres i samarbejde med klienten.

Læs mere på DIGNITYs hjemmeside http://www.dignityinstitute.dk/

Redaktion

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark
Oasis
DIGNITY

Sidst opdateret 1/9/2017

Behandling

Behandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere

Den relevante behandling sættes i gang umiddelbart efter endt udredning og visitation. Ud fra resultaterne af udredningen tilbydes patienterne følgende behandling:

  • Patienter med høje biopsykosociale ressourcer tilbydes indledende mentaliseringsbaseret psykoedukation efterfulgt af individuel terapi.
  • Patienter med mellemhøje biopsykosociale ressourcer tilbydes mentaliseringsbaseret og symptomfokuseret gruppebehandling.
  • Patienter med lave biopsykosociale ressourcer tilbydes grundlæggende psykoedukation og ressourceopbyggende behandling.

Hvis der er behov for det, bliver patienten tilbudt særligt tilrettelagte behandlingsforløb på tværs af disse behandlingstilbud.

Behandling af patienter med høje biopsykosociale ressourcer
Patienter med høje biopsykosociale ressourcer tilbydes primært individuel tværfaglig behandling med henblik på at sætte patientens traumatiske oplevelser og symptomer i perspektiv samt sætte fokus på mestring af nutiden.

Der vil i psykoterapien primært være tale om traumefokuseret, individuel og kulturelt tilpasset mentaliseringsbaseret terapi. Derudover tilbydes fysioterapeutisk behandling og behandling ved socialrådgiver, enten i gruppe eller individuelt. Indledende bliver patienten også tilbudt mentaliseringsbaseret psykoedukation i gruppe.

Det samlede behandlingsforløb har en varighed af seks til tolv måneder efterfulgt af opfølgning tre og seks måneder efter endt behandling.

Behandling af patienter med mellemhøje biopsykosociale ressourcer
Patienter med mellemhøje biopsykosociale ressourcer bliver tilbudt et mentaliseringsbaseret psykoedukationsforløb i gruppe efterfulgt af mere symptomfokuseret mentaliseringsbaseret gruppebehandlingsforløb. Parallelt med psykologbehandlingen tilbydes fysioterapi og specialiseret socialrådgivning individuelt eller i gruppe.

For at skabe en sammenhængende og udviklende gruppedynamik sammensættes behandlingsgrupperne så vidt muligt efter fælles sprog og udredt relationsmønster for at sikre en homogen gruppe.

Hvis patienten har behov for det, suppleres gruppebehandling med et mindre antal særligt tilrettelagte forløb med individuel behandling.

Gruppebehandlingen strækker sig over seks måneder og følges op tre og seks måneder efter endt behandling.

Behandling af patienter med lave biopsykosociale ressourcer
Patienter med lave biopsykosociale ressourcer tilbydes elementær psykoedukation samt støttende og ressourceopbyggende behandling. Selve behandlingsrelationen og fokus på patientens netværk er afgørende. Behandlingen af denne patientgruppe foregår typisk i deres eget hjem.

Gennem dagligdags og meningsgivende handlefærdigheder og vaner stabiliseres sygdommen. Med tiden vil de dysregulerede emotionelle tilstande blive mere regulerede. Tilsvarende vil de desorganiserede relationer stabiliseres over tid.

Behandlingsindsatsen for denne gruppe vil typisk vare to til fire måneder, efterfulgt af
en mere permanent kommunal indsats, evt. med hjælp/supervision fra centrene.

Læs mere på www.traumeogtorturoverlevere.dk om konceptet for udredning og behandling af mennesker med PTSD.


Tværfaglig behandling i Oasis - Behandling og rådgivning for flygtninge

Alle visiterede patienter tilbydes tværfaglig behandling i form af psykoterapi, fysioterapeutisk/psykomotorisk terapi, socialrådgivning samt evt. somatisk/psykiatrisk behandling. Behandlingen er enten indviduel, i gruppe eller med hele familien. I ventetiden efter visitationen tilbydes psykoedukation i gruppe til de patienter, som det vurderes kan indgå i et gruppeforløb. De øvrige begynder umiddelbart  efter visitationen, hvis de er visiteret til familiebehandling. Da de fleste tilbydes individuel behandling, er der som regel ventetid. I ventetiden kan de ventende tilbydes psykiatrisk medicinering, hvis det er blevet vurderet nødvendigt i visitationen.

Patienten i centrum
Den tværfaglige behandling er også et rehabiliteringsforløb. Hele strukturen i Oasis er indrettet omkring patienternes behov for at blive mødt med respekt og forståelse. Opbygning af tillid er centralt, og der lægges vægt på at møde den enkelte patient og lytte til dennes behov, inden der i samarbejde tilrettelægges behandling. Da problemerne ofte er komplekse og varierende fra patient til patient, er det terapeutiske udgangspunkt  multidisciplinært og multimetodisk.

Mål for rehabiliteringsarbejdet

  • Hjælpe patienten med at bearbejde psykiske, fysiske og sociale problemer
  • Styrke patientens ressourcer og funktionsniveau
  • Medvirke til at traumatiserede og deres familier opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv i Danmark.
Målene søges opnået gennem:
  • Tværfaglig og effektiv individuel og/eller gruppebehandling samt familiebehandling
  • En multidisciplinær tilgang til behandlingen tilpasset den enkelte patient/families behov
  • Fokus på den tværkulturelle dimension i behandlingen
  • Anvendelse af tolke med lang erfaring inden for behandlingsfeltet
  • Sammenhængende tværfaglige forløb med tværsektorielt samarbejde med læge og kommune
  • Inddragelse af pårørende

Den psykoterapeutiske behandling 
Den psykologiske behandling er tilrettelagt efter Judith Hermans fasemodel. Der anvendes flere forskellige behandlingsmetoder tilpasset den enkelte patient og der udarbejdes en rehabiliteringsplan med mål for behandlingen.

Den psykologiske behandling formes af følgende tre faser:

  1. Stabilisering: I denne fase arbejdes der med at stabilisere den henviste via
  • Etablering af en tryg arbejdsalliance
  • Psykoedukation
  • Mestringsstrategier
  • Behandling af komorbiditet
  1. Bearbejdning: I bearbejdningsfasen arbejder psykologen med at bearbejde de traumatiske oplevelser og i relevant omfang med eventuelle vanskeligheder med tilknytning og relationer. Det gennemgående fokus er på
  • At nedbringe patientens undgåelsesadfærd
  • At arbejde med intrusionssymptomer
  • At nedbringe hyperarousal
  • Fortsat arbejde med mestringsstrategier
  1. Afslutning: I den sidste fase af behandlingen er fokus på
  • Konsolidering af mestringsstrategier
  • Personlighedsmæssig reintegration og rehabilitering
  • Sociale relationer og netværk

De psykologiske metoder
I den psykoterapeutiske behandling benyttes en multimetodisk tilgang, tilpasset den enkelte patient, og der anvendes en bred vifte af anerkendte terapeutiske metoder:

  • Psykodynamisk terapi
  • Somatic Experiencing
  • Kognitiv adfærdsterapi
  • Acceptance and Commitment Therapy
  • Narrativ terapi
  • Systemisk terapi

Læs mere om fasemodellen og metoderne på Oasis' hjemmeside.


Tværfaglig rehabilitering på DIGNITY

Alle klienter på DIGNITY er tilknyttet et tværfagligt team med psykolog, fysioterapeut, socialrådgiver og læge. Løbende sætter behandlingsteamet mål sammen med klienten. Behandlernes arbejde foregår ikke parallelt, men koordineres udførligt på teammøder. Alle taler med én stemme og går ind og støtter op omkring det, som er vigtigt lige nu, f.eks. søvn. Psykologen finder ud af, hvordan familien fungerer, så der kan skabes rum for søvnen. Lægen giver indsigt i søvnens betydning og undersøger, om der er behov for medicin. Socialrådgiveren tager fat om økonomiske problemstillinger, der kan nedbringe bekymringerne. Fysioterapeuten hjælper klienten med at graduere træningen af daglige aktiviteter og underviser i kropsbevidsthed og afspænding. Behandlerne sørger også for, at indsatserne er timet i forhold til hinanden. Under eksponerende traumebearbejdning skal klienten f.eks. ikke også sendes i arbejdsprøvning.

Behandlingsmål
Rehabiliteringen er løsningsorienteret og bestræber sig på at hjælpe klienten videre til et bedre liv med fokus på funktion, deltagelse og livskvalitet. Et mål er at genoprette klientens tro på sig selv og andre og hans/hendes evne til at fungere personligt og i relation til andre, f.eks. familie, omgangskreds og arbejde.

Behandlingstilbud
Klienter på DIGNITY kan tilbydes et af følgende forløb:

  • Individuel rehabilitering
  • Gruppebehandling
  • Familieterapi

Gruppebehandlingen gives ofte i tillæg til individuel terapi.

Den psykoterapeutiske tilgang
DIGNITYs psykoterapeuter og psykologer arbejder overordnet med klientens selvopfattelse, de traumatiske begivenheder og den betydning, disse har for hans/hendes tilværelse i dag.  Behandlerne anvender overvejende Kognitiv Adfærdsterapi (Cognitive Behaviour Therapy) i deres arbejde.  Det kan f.eks. være eksponeringsmetoden ”systematisk desensibilisering”. Eksponeringsbehandlingen medvirker til en reduktion af symptomerne og en bearbejdning af de traumatiske erindringer, således at de kan integreres i klientens aktuelle billede af sig selv og omverdenen. Det er som regel ikke muligt at blive helt af med symptomerne, men terapien kan styrke klientens selvaccept og selvtillid, åbne for nye handlemuligheder og øge livskvalitet og funktionsevne.

Eye Movement Desensitisation and Reprocessing (EMDR) og Somatic Experiencing (SE) er to alternative behandlingsmetoder, som DIGNITYs behandlere benytter.  Ved EMDR kombineres eksponering af minder med forskellige former for rytmiske øjenbevægelser. Ved SE kombineres eksponering med, at klienten trænes i at kunne bringe sig i en angstinkompatibel tilstand.  Læs mere om Psykoterapeutisk behandling af PTSD hos torturoverlevere på DIGNITY [LINK]

Redaktion

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark
Oasis
DIGNITY

Sidst opdateret 1/9/2017

Kilder og litteratur

Kilder

Lene Knudsen, SYNerGAIA Rehabilitering

Hovedparten af teksten er baseret på bogen Undervisning af traumatiserede flygtninge og indvandrere : dansk som andetsprog med et rehabiliterende perspektiv af Charlotte Bie og Jette Skadhauge for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration,  2005.

Litteratur

Listen omfatter både den litteratur, der er anvendt i teksten og øvrige anbefalinger.

Det gælder om at rydde sten af vejen Undervisning af kursister med særlige undervisningsbehov i danskuddannelser og i samarbejde med specialundervisning – status og inspiration / Bie, Charlotte; Skadhauge, Jette. Videncenter for tosprogethed og interkulturalitet (UC2), 2008

I voldens kølvand / Herman, Judith Lewis. Hans Reitzels forlag, 2004

Når det almindelige bliver ualmindeligt vigtigt - en bog om børn med traumer / Lauritzen, Marianne (red); Nørregaard, Stinne Marie (red.). Special-pædagogisk forlag, 2002

Rørt, ramt og rystet. Supervision og den sårede hjælper / Bang, Susanne, Gyldendal, 2008

Styrket indsats i undervisningen af traumatiserede flygtninge og indvandrere : evaluering af udviklingsprojekt 2003-2005. Rambøll Management, 2005

Størst er friheden - fem beretninger om mennesker på flugt / Bork, Erik. Lyngby-Tårbæk kommune, 2004

Traumatiserede flygtninge og socialt arbejde / Svendsen, Grete. Dansk Flygtningehjælp, 2001

Undervisning af traumatiserede. Temanummer af Sprog og Integration, nr. 2 1995

Undervisning af traumatiserede flygtninge og indvandrere : dansk som andetsprog med et rehabiliterende perspektiv / Bie, Charlotte; Skadhauge, Jette. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, 2005

Væk tigeren : helbredelse af traumer : den naturlige evne til at forvandle overvældende oplevelser / Levine, Peter A. Borgens forlag, 1998

 

Sidst opdateret 11/9/2017

Case

Jeg startede som støtte-kontaktperson hos en stærkt traumatiseret mand for 3 år siden. Han var flygtet fra borgerkrig og var skadet både fysisk og psykisk. Meget af sin tid tilbragte han i sengen, hvor han isolerede sig totalt. På grund af sin PTSD havde han ikke formået at lære det danske sprog. Han var plaget af flashbacks og angst og kunne ikke finde glæde ved noget som helst.

De første mange gange, jeg besøgte ham, var han utilfreds med noget: ventetiden på hospitalet, afslag på ansøgninger i kommunen, behandling, trafikken, noget, han havde set i tv – alt. Han fortalte om det på en råbende og opfarende måde og bankede i bordet.

Han havde en adfærd og en fremtoning som gjorde, at han virkede usympatisk og til tider skræmmende, så han kom ofte i konflikt med andre. Men jeg hæftede mig ved, at han altid gav mig et fast håndtryk, når jeg sagde goddag og farvel. Jeg tror, han var vant til at skræmme folk væk og var overrasket over, at jeg blev ved med at komme og snakke med ham – at jeg kunne klare mosten.

Vi var ude at se et værested og et undervisningstilbud, og det gik fint. Men det var ikke noget, han var interesseret i at fortsætte med, og det er ikke min opgave at presse mine klienter til noget, men at præsentere dem for tilbud, de kan benytte sig af.

Efter et års tid kendte vi hinanden bedre. Jeg havde set billeder fra hele hans liv, hørt hans historier og oplevet, at der bag hans facade også var humor og varme. Nu vidste jeg også, at der ikke skulle så meget til for at stresse ham: et brev, en uventet regning eller hvis jeg eller tolken var nogle minutter forsinkede.

Han har et lavt selvværd, så han tror, at han generelt får en dårligere behandling end alle andre. At fordi han ingen uddannelse har, ikke taler sproget og heller ikke er velhavende, så bliver han ikke respekteret.

Vores kontakt er nu trappet ned til ca. 1 besøg om måneden. Jeg skriver altid til ham med tidspunkt for, hvornår jeg kommer. Det er et af de få breve, han forstår uden problemer, fordi det altid er de samme ord og skrevet ultrakort: Kære … Jeg vil gerne besøge dig … venlig hilsen …
Kun tidspunket er forskelligt.

Han ringer også af og til, hvis noget uforudset indtræffer, men ellers får vi en god snak, hvor han kan få løsnet op for det, der lige nu fylder mest. Og jeg blev faktisk rigtig glad, da jeg en dag så ham tilfældigt i byen og han hilste, vinkede og smilede.

Redaktion

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark

Kilder

Annette Lillemor Hansen, Bostøtten Kolding

Sidst opdateret 14/1/2014

Diagnoser

PTSD- og DESNOS-diagnoserne er de hyppigst anvendte diagnoser i den lægefaglig tilgang til behandling af svære psykiske traumer blandt flygtninge og indvandrere.

PTSD er forkortelse for WHO-standarden posttraumatisk belastningsreaktion, der indgår i WHO-diagnosesystemet ICD-10.

DESNOS er en forkortelse for Disorders of extreme stress not otherwise specified. DESNOS er en standard, som indgår i det amerikanske diagnosesystem DSM-IV.

"Den posttraumatiske lidelse er på en gang en psykologisk og en biologisk lidelse.

Kroppen er i et kronisk alarmberedskab. Personen kan ikke længere skelne mellem farlige og ufarlige stimuli. De traumatiske erindringer generaliseres til at omfatte en mængde uskyldige stimuli, som med et øjebliks varsel kan udløse en panikreaktion: En lyd på gaden. Et barns råben. En uskyldig berøring. Et tonefald. Der er ingen ende på muligheder for igen at blive højaktiveret, og reaktionerne kan oftest ikke forudses.

Forskningen viser i dag, at den udpining, der sker af systemet, har den virkning, at celler ødelægges, og områder af basale hjernestrukturer dør. Dette kan være medvirkende til symptomer som koncentrationsbesvær og dårlig hukommelse samt manglende impulskontrol." (www.oasis-rehab.dk)

Redaktion

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark

Kilder og litteratur

PTSD - en psykologisk og neurobiologisk lidelse, http://www.oasis-rehab.dk/index.php?id=501

Sidst opdateret 1/9/2017

Screening

Ved at gennemgå listen med de fire spørgsmål nederst på siden sammen med patienten kan man konstatere, om en person har været udsat for en traumatisk begivenhed eller er blevet traumatiseret som følge heraf.

Det kan være vanskeligt at gennemskue, når svære traumer er årsagen til en somatisk tilstand hos patienten. En somatisk tilstand, der uden tilstedeværelse af et eller adskillige traumer, typisk ville blive diagnosticeret som depression eller angst.

Det skyldes dels, at patienten kun sjældent uopfordret fortæller om de begivenheder, der har medført traumerne. I mange tilfælde er det for patienten forbundet med stor smerte, fortvivlelse og skam at tage hul på emner, som omhandler tortur eller krigsoplevelser.

Nogle patienter sætter ikke selv de traumatiske oplevelser i forbindelse med de gener, de henvender sig til lægen for at få hjælp til.

Den traumatiserede krigs- og torturoverlever vil typiske henvende sig med et komplekst sygdomsbillede, hvor diffuse smerter og/eller søvnproblemer ofte indgår. Patienten vil i nogle tilfælde foretage gentagne henvendelser. Det vil måske fremgå, at patienten har nedsat hukommelse, som kan være en følge af traumatisering.

Spørgsmål til screeningsinterview

Har du nogensinde i dit liv haft en oplevelse, der var så skræmmende, eller har oprørt dig så meget, at du indenfor den sidste måned har:

  1. Haft mareridt om oplevelsen eller tænkt på den uden at ville det? Ja/nej
     
  2. Prøvet at undgå at tænke på det eller forsøgt at undgå situationer, der minder dig om det? Ja/nej
     
  3. Været konstant på vagt, årvågen eller faret let sammen? Ja/nej
     
  4. Følt dig "følelsesløs" eller afsondret fra andre mennesker, aktiviteter eller dine omgivelser? Ja/nej

Screeningen anses for positiv ved to positive svar eller alene ved positiv besvarelse af spørgsmål 3 om vagtsomhed.

Redaktion

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark

Kilder og litteratur

Læge Helena Galina Nielsen

The Primary Care PTSD Screen (PC-PTSD) : paper presented at the 15th annual meeting of the International Society for Traumatic Stress Studies, Miami, Florida / Prins, A.; Kimerling, R.; Cameron, R.; Oumiette, P. C.; Shaw, J.;  Thrailkill, A.; Sheikh, J.; Gusman, F. , 1999

Sidst opdateret 1/9/2017

PTSD

Prædiktorer og diagnostisk oversigt

Umiddelbart efter en alvorlig traumatisk hændelse vil de fleste mennesker udvikle en akut stressreaktion.

I nogen tid efter kan vi være ude af det med kaotiske følelser, en blanding af angst, sorg og vrede. Der kan være tale om en akut posttraumatisk stressforstyrrelse.

I starten opfatter man problemerne som en stressreaktion, hvor balancen i krop og sind er blevet forstyrret, men nu blot skal genoprettes.

Der findes sygdomme, man forbinder med langvarig og belastende stresspåvirkning, kronisk stress. Posttraumatisk stressforstyrrelse er kvalitativt anderledes. Det, der adskiller, er især de invaderende ukontrollerbare skræmmende erindringer, der melder sig på vilkårlige tidspunkter, uden at der umiddelbart findes forklaring herpå. Personer, der er udsat for dette, spekulerer ofte på og er bange for, at de er blevet sindssyge.

Traumatiske stressorer

  • Krig
  • Tortur, fængsling, gidseltagning eller flygtningestatus
  • Vold og voldtægt
  • Incest, seksuelt misbrug, fysiske overgreb eller omsorgssvigt i barndom
  • Trafikulykker og naturkatastrofer
  • At være vidne til en traumatisk begivenhed
  • At miste en nær pårørende
  • Alvorlig livstruende sygdom

Nogle begivenheder er så alvorlige og voldsomme, at ethvert menneske vil kunne udvikle en vedvarende stressforstyrrelse. Mange mennesker gennemlever dog traumatiske begivenheder uden tilsyneladende at få varige mén.

Hvordan en given hændelse påvirker det enkelte menneske, vil således afhænge af traumets alvor i forhold til personens psykiske og fysiske styrke. Det har betydning, hvornår i personens liv traumatiseringen finder sted, om der er tilbagevendende påvirkninger, og hvorvidt det forekommer i interpersonelle forhold.

I nogle tilfælde af langvarigt interpersonelt traumatiserende misbrug vil ofrene udvikle andre og mere alvorlige psykiske problemer, samtidigt med at de har PTSD. Det kaldes enten Kompleks posttraumatisk stressforstyrrelse (3) eller Ekstrem stressforstyrrelse (4). Personer, der opfylder kriterierne for kompleks PTSD, har brug mere vidtgående behandlingstiltag, end de patienter, der alene opfylder kriterierne for PTSD.

Diagnostiske kriterier for PTSD

(ICD10: Post Traumatic Stress Disorder)

A: Personen har været udsat for en traumatisk begivenhed, hvor personen har oplevet, været vidne til eller stået over for en eller flere begivenheder, som involverer aktuel eller truende død eller alvorlig skade, eller en trussel på egen eller andres fysiske integritet. Personens reaktion involverede intens angst, hjælpeløshed og rædsel.

B: Den traumatiske oplevelse genopleves på en eller flere af følgende måder:

  • Tilbagevendende og påtrængende forstyrrende erindringer om begivenheden med billeder, tanker eller sansninger
  • Tilbagevendende forstyrrende drømme om begivenheden, evt. som mareridt
  • Den traumatiske begivenhed gentager sig ved genoplevelse, illusioner, hallucinationer, dissociative såkaldte flashbacksIntens psykisk ubehag ved udsættelse af indre eller ydre stimuli, der symboliserer eller ligner noget fra den traumatiske begivenhed
  • Fysiologisk reaktivering ved udsættelse for indre eller ydre stimuli, der symboliserer eller ligner aspekter af den traumatiske begivenhed

C: Vedvarende forsøg på undgåelse af stimuli associeret med traumet og en følelsessløvhed eller nedsat evne til at reagere med følelser, der ikke før var til stede. Symptomerne viser sig ved, at personen:

  • Forsøger at undgå tanker og følelser forbundet med traumet
  • Forsøger at undgå aktiviteter, steder og folk, der kan give erindringer om traumetIkke er i stand til at genkalde sig vigtige aspekter af traumet
  • Har mærkbart nedsat interesse for eller deltagelse i vigtige aktiviteter
  • Lever med en følelse af at være blevet afsondret og eller fremmedgjort fra andre
  • Har begrænset råderum for følelser, eksempelvis svært ved at håndtere kærlige følelser
  • Har fornemmelse af en forkortet fremtid - forventer ikke at kunne få en karriere, ægteskab, børn, normal livstid

D: Vedvarende symptomer på øget stress og/eller hyperreaktivitet (hyperarousal), der ikke var til stede før traumet, indikeret ved mindst to af følgende symptomer:

  • Besvær med at falde i søvn eller sover afbrudt
  • Irritabilitet og udbrud af vrede
  • Koncentrationsbesvær
  • Øget vagtsomhed
  • Farer sammen ved minimale stimuli (overreaktion på forskrækkelse = startle response)

E: Forstyrrelsen skal have varet mere end én måned (symptomerne i B,C og D )

F: Forstyrrelsen forårsager klinisk signifikant ubehag eller giver en betydelig forringelse af det sociale liv eller beskæftigelse

Redaktion

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark

Kilder og litteratur

Læge Helena Galina Nielsen
ICD-10 : Classification of mental and behavioural disorders : clinical descriptions and diagnostic guidelines. Geneve : World Health Organization

 

Sidst opdateret 11/2/2016

DESNOS

Prædiktorer og diagnostisk oversigt

I forhold til mennesker, der i længere tid har været udsat for organiseret vold, inklusive fængsling og tortur, har den klassiske PTSD-lidelse i mange tilfælde vist sig at være ufuldstændig som forståelsesmodel.

Et er at blive udsat for en ulykke, der medfører tab og sorg, noget andet er at blive udsat for andre menneskers overlagte, systematiske ondskab. Noget sådant komplicerer reaktionerne og gør dem sværere siden at bearbejde og forstå for den ramte person.

Ved meget svær psykotraumatisering er der som regel heller ikke tale om en eller flere enkeltstående udløsende begivenheder, men om at personen i længere tid - varende fra måneder til år - har levet under livstruende forhold og herved pådraget sig multiple traumer.

Der arbejdes fortløbende på en opdateret kategorisering af reaktioner på baggrund af multiple traumer i det amerikanske diagnosesystem DSM-IV under betegnelsen: Disorders of extreme stress not otherwise specified - i daglig tale DESNOS.

Diagnosen DESNOS anses for at være det mest velegnede diagnoseredskab i forbindelse med patienter med multiple traumer.

DESNOS er associeret med

  • Tidlige barndomstraumer og deltagelse i krig
  • Ekstremt højt niveau af invaderende erindringer med genoplevelse af traumet
  • Forstyrret kontaktevne til andre mennesker
  • Stort behov for psykiatriske tilbud

Den ekstreme stressforstyrrelse

Eksempler på mennesker der er diagnosticeret med DESNOS omfatter gidsler, krigsfanger, overlevende fra koncentrationslejre og visse religiøse sekter. Der kan også være tale om mennesker, der har været underkastet totalitære systemer i deres seksualliv og i hjemmet, inklusive ofre for vold i hjemmet, fysiske eller seksuelle overgreb i barndommen og organiseret seksuel udnyttelse.

Diagnostiske karaktaristika for DESNOS

1. Ændringer i affektregulering, der kan vise sig ved:

  • Vedvarende dysfori
  • Kronisk optagethed af selvmordstanker
  • Selvbeskadigelse
  • Eksplosiv eller ekstremt tilbageholdt vrede (kan veksle)
  • Tvangsmæssig eller ekstremt hæmmet seksualitet (kan veksle)

2. Ændringer i bevidsthed, der kan vise sig ved:

  • Amnesi eller hyperamnesi med hensyn til traumatiske begivenheder
  • Forbigående dissociative episoder
  • Depersonalisation/derealisation
  • En ændret oplevelse af begivenheder

3. Ændringer i selvopfattelse, der kan vise sig ved:

  • En følelse af hjælpeløshed eller handlingslammelse
  • Skamfølelse
  • En følelse af at være blevet besudlet eller stigmatiseret
  • En følelse af at være totalt anderledes end alle andre (kan omfatte en følelse af at være noget specielt)

4. Ændringer i opfattelsen af gerningsmanden eller krænkeren, der kan vise sig ved:

  • Optagethed af forholdet til gerningsmanden eller krænkeren (inklusive optagethed af hævntanker)
  • En urealistisk tro på at gerningsmanden eller krænkeren har total magt
  • Idealisering eller paradoksal taknemmelighed
  • En følelse af et specielt eller overnaturligt forhold
  • Accept af gerningsmandens eller krænkerens anskuelser eller efterrationaliseringer

5. Ændringer i forholdet til andre, der kan vise sig ved:

  • Isolation og tilbagetrækning
  • Afbrydelse af intime forhold
  • Gentagen søgen efter en redningsmand (kan veksle med isolation og tilbagetrækning)
  • Vedvarende mistillid
  • Gentagne mislykkede forsøg på at beskytte sig selv

6. Ændringer i betydningssystemer, der kan vise sig ved:

  • Tab af tro og tillid
  • Følelse af håbløshed og fortvivlelse

Organiseret vold

Ovenstående er primært en beskrivelse af reaktioner hos mennesker, der i længere tid har været i en tilstand af fysisk eller psykisk tilfangetagelse. Som er blevet misbrugt, mishandlet eller tortureret. Det er imidlertid også sådan, at samfund, der er præget af, hvad man kalder organiseret vold, kan fremkalde reaktioner af lignende karakter.

Organiseret vold er blevet beskrevet som "tortur flyttet ud i gaderne". Der er tale om regimers brug af magtstrategier, der bygger på rå vold og trusler om vold.

Det, man ser i denne diagnose, er i øvrigt, at symptomer og personlighedsforandringer væver sig ind i hinanden, hvilket naturligvis har indflydelse på, hvad man realistisk kan forvente sig af en behandlingsindsats.

Udvidelsen af PTSD til DESNOS rummer imidlertid fortsat ingenlunde den virkelighed, der handler om at være flygtning, fordi der i forbindelse hermed føjer sig en problemstilling til, der handler om at være tvunget væk fra sine oprindelige sociale, kulturelle og etniske rødder og strukturer.

Man taler om kulturel sørgen og eller eksistentiel smerte ved tab af:

  • sociale strukturer
  • kulturelle værdier
  • identitet/rolle

At være flygtning er at gennemleve massive og omfattende tab. En sorgproces, der afhængig af den pågældendes kultur kan udtrykke sig på mange måder. Hyppigt er den eksistentielle smerte, der er tale om, udtrykt i et kropsligt sprog og symptomer, fordi det er det eneste, der er tilgængeligt eller accepteret af ens omgivelser.

Redaktion

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark

Kilder og litteratur

Læge Helena Galina Nielsen 

 

 

Sidst opdateret 1/9/2017

Traumatisk stress

Før diagnosen post traumatisk stressforstyrrelse blev en del af det amerikanske diagnosesytem (DSM-III), var der gået mange år med forskning i stress og stressforstyrrelser.

Det skulle vise sig, at denne diagnose er vigtig - også for praktiserende læger - da mange patienter i almen praksis med f.eks. patologisk sorg, langvarige krisereaktioner, angst, depression, misbrug med eller uden somatiseringstendens kan forstås i lyset af PTSD.

At kende diagnosen kan også være medvirkende til at undgå sekundær traumatisering.

Stress

Stress kan forstås som en påvirkning såvel som en reaktion fra kroppen. I 1974 definerede hans Selye fænomenet stress som en uspecifik reaktion fra kroppen, når den udsættes for en påvirkning, der kræver tilpasning.

Stress er en reaktion hos alle levende væsener. Alle levende organismer er udstyret med et medfødt stress-alarmreaktionsberedskab, som gør organismen i stand til at klare sig effektivt i sit miljø.

Selvopholdelse og forplantning kan ikke fungere uden de iboende stressmekanismer i organismen.

Derfor kan man sige, at stress er den tilstand, som eksisterer, når ydre eller indre påvirkninger får os til at fornemme en forskel mellem de krav, der stilles i situationen, og de ressourcer, der findes i vores system, hvad enten forskellen er reel eller ej.

Stressfaktorer kan være fysiske, psykiske eller sociale. Det kan være påvirkninger udefra: kemiske, fysiske, interpersonelle - eller indefra: tanker og forestillinger, følelser og fornemmelser.

Enhver form for stresspåvirkning fører til en reaktion i kroppen. Kroppen bestræber sig på tilpasning, således at systemet vender tilbage til eller tilstræber at opnå en normaltilstand, nemlig den mindst energikrævede ligevægtstilstand.

Dette sker ved, at der i stress-situationer i kroppen aktiveres en adrenergt respons via binyremarven, hvilket efterfølgende giver øgning i adrenalinniveau og glucoseindhold i blodet.

Disse forhold etablerer en humoral påvirkning med aktivering af ACTH, hypofyse og hypothalamus. Foruden dette sker der også en nervøs aktivering. I subcortex iværksættes en stimulation af kontrolcentret for det autonome nervesystem, som medfører aktivering bl.a. af det sympatiske nervesystem ved stress.

Via hypothalamus oversættes neurologiske stimuli til endokrine processer. Det handler om et funktionsspil af overordentligt komplicerede selvrelaterende organiske systemer. Stressreaktioner er i sig selv ikke skadelige, men tværtimod igangsættende og udviklingsbefordrende.

Men hvis stresspåvirkningerne bliver for langvarige, uklare, eller når der kommer flere påvirkninger på en gang, så kan systemet blive overbelastet med udtrætning til følge, og det kan blive vanskeligt for organismen at reetablere sin normale ligevægtstilstand.

Grundlaget for stressbetonede symptomer eller sygdomme er da til stede. Man kan på den måde forestille sig, at de såkaldte stresslidelser opstår under vedvarende, gentagne eller voldsomme psykiske, fysiologiske eller sociale belastningssituationer.

Hvordan belastningssituationerne vurderes, og hvilke følelsesmæssige reaktioner de giver hos den enkelte, har stor betydning for, hvorvidt det lykkes at tilpasse sig (adaptiv) og mestre situationerne eller ej (maladaptiv).

Traumatisk stress

Traumatisk stress kan være særligt skadevoldende for sindet. Stressfaktorerne er oftest angstfremkaldende og de giver en fornemmelse af alvorlig trussel mod liv eller personlig integritet.

Oplevelsen af afmagt og hjælpeløshed i en given situation kan have betydning for, hvor invaliderende påvirkningen bliver sidenhen.

Traumatiske stressfaktorer er omstændigheder, som er i stand til at nedbryde menneskers evne til at skabe mening, selvfølelsen og troen på andre mennesker.

Ved traumatisering kræver restituering ofte mere end almindelig tilpasning og mestring.

Det er kendetegnende for svære traumer efter traumatisk stress, at de ikke kan glemmes, at de ikke bliver fortrængt. De vil - påtrængende og uophørligt - vende tilbage i bevidstheden på forskellig vis. Ofte som plagsomme mareridt eller flashbacks.

Den slags invaderende erindringer kan melde sig hos den truamatiserede selv mange år efter primærtraumet.

Sundhedsministeriet angiver i 2001 forekomsten af traumer i forskellige populationer således:

"Det fremgår af forskellige undersøgelser, at udbredelsen af PTSD blandt ofre efter forskellige typer af belastning varierer, således at udbredelsen af PTSD er næsten 100 % blandt ofre for koncentrationslejre, ca. 50 % blandt ofre for tortur, ca. 15-35 % blandt ofre for krigsoplevelser, ca. 10 % blandt ofre for naturkatastrofer og ca. 1 % blandt ofre for ulykkestilfælde." (Kilde: Rapport fra arbejdsgruppen om rehabilitering af traumatiserede flygtninge, 2001)

Redaktion

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark

Kilder og litteratur

Læge Helena Galina Nielsen

Rapport fra arbejdsgruppen om rehabilitering af traumatiserede flygtninge
Sundhedsministeriet, 2001

Traumatic Stress :  the effects of overwhelming experience on mind, body, and society / van der Kolk, Bessel A. (red); McFarlane, Alexander C. (red); Weisaeth, Lars (red). New York :  The Guilford Press, 1996

Stress without distress / Hans Selye. Philadelphia :  Lippincott, 1974

 

 

Sidst opdateret 16/2/2016

Farmakologi

Behandling med fokus på kompliance

En række andre forhold kan være afgørende for medicinsk behandling af en traumatiseret indvandrer. Der kan bl.a. være tale om:

- Lægens forståelse af patientens forestillinger om sygdommens karakter, inklusive forestillinger om den i hans øjne rigtige behandling.

- Hvis læger har deltaget i torturen kan patienten have svært ved at have tillid til læger generelt.

- Kompliance hos torturoverlevere er ofte lav. Dette kan bl.a. skyldes lav tolerance over for bivirkninger og en forventning om hurtig effekt af behandling. Grundig information om den medikamentelle behandlings virkninger og bivirkninger sammen med hyppige kontroller ved start på ny medicin øger kompliance.

- For at styrke kompliance kan det overvejes at informere og involvere ægtefælle eller andre familiemedlemmer i formålet med behandlingen og behandlingens gennemførelse.

- Dosis bør nøje overvejes, om muligt bør serummonitorering anvendes. Start altid med lave medicindoser (f.eks. halvdelen af den normalt anvendte dosis) og trap langsomt op (gerne over flere uger). Nogle torturoverlevere har en lavere tolerance over for bivirkninger pga. deres manglende psykiske overskud, ligesom der findes biologiske og etnisk relaterede forskelle i medicinomsætning. Langsom optrapning sænker risikoen for bivirkninger og øger derved kompliance.

- Patienten bør udspørges om forbrug af medicin (inkl. naturmedicin) og de relevante interaktionsmuligheder bør overvejes. Ofte ses en generel mistillid til vestlig medicin. Mange har større tiltro til læger fra den del af verden, hvor de selv kommer fra, og får f.eks. ofte tilsendt medicin fra hjemlandet (husk at spørge om dette).

- Torturoverlevere har ofte svært ved at huske, og en doseringsæske kan være til stor hjælp. I nogle tilfælde er det nødvendigt med dosering ved hjemmesygeplejerske.

Redaktion

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark

Kilder og litteratur

Læge Lise Worm, DIGNITY

Transkulturel psykofarmakologi / Nørregaard, Christian, pp. 370-388
I: Transkulturel psykiatri / Alberdi, Francisco (red), Nørregaard, Christian (red); Katrup, Marianne (red); Kristensen, Majken (red). København : Hans Reitzels Forlag, 2002

 

 

 

Sidst opdateret 1/9/2017

Præparater

Egnede præparater i behandlingen af PTSD og komorbid depression

Der er evidens for, at farmakoterapi kan være en effektiv behandling af posttraumatisk stressforstyrrelse, især ved komorbiditet med depressive lidelser.

Da traumatiserede ofte fremviser et komplekst symptombillede vil det ofte være relevant at forsøge behandling med antidepressiva.

Antidepressiva kan ud over at virke på depression og PTSD også afhjælpe tvangstanker/handlinger, angst, impulsadfærd og kroniske smerter.

Som antidepressiv behandling har amitriptylin og imipramin ofte været anvendt, men også ofte med en utilfredsstillende kompliance grundet disse stoffers bivirkninger.

SSRI præparater er i stigende grad anvendt ved post traumatisk stressforstyrrelse og har vist en signifikant bedring af symptomerne. Betydningen af serotonins rolle i stress-patofysiologien gør denne type antidepressiva særlig relevante.

  • SSRI er førstevalgspræparat
  • Derefter kan tricycliske antidepressiva overvejes
  • Benzodiazepiner bør kun bruges kortvarigt

OBS: Patienten udspørges om forbrug af medicin og urtemedicin og de relevante interaktionsmuligheder overvejes.

Særligt om depression

Der anvendes vanlige indikationer for start på antidepressiv behandling.

Redaktion

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark

Kilder og litteratur

Læge Lise Worm, DIGNITY

Flygtninges psykiske lidelser / Báez, Armando; Kastrup, Marianne, pp. 294-313
I: Transkulturel psykiatri / Alberdi, Francisco (red), Nørregaard, Christian (red); Katrup, Marianne (red); Kristensen, Majken (red). København : Hans Reitzels Forlag, 2002
 

Sidst opdateret 1/9/2017

Tortur og somatik

Når flygtninge søger læge fremlægger de ofte almindelige klager, som for eksempel smerter i bevægeapparatet, hovedpine eller mavesmerter. Det er sjældent, at en flygtning på eget initiativ fortæller om tidligere torturoplevelser.

Hvis patienten kommer fra et land, hvor der forekommer tortur, kan lægen overveje en eventuel torturanamnese.

Man kan desuden få mistanke om, at en patient har været udsat for tortur, hvis symptompræsentationen af de ofte mange symptomer er ustruktureret/ufuldstændig og ofte vekslende fra gang til gang i en grad, der ikke kan forklares af sprogproblemer og kulturforskelle alene.

I Danmark ses sjældent friske skader efter tortur, idet disse ofte er helet før ankomst til Danmark. Sår og mærker efter tortur heler som regel inden for 6 uger. Det er således primært kroniske følger, man vil møde i almen praksis.

Mange former for tortur kan endvidere ikke konstateres ved undersøgelse, fordi man netop har valgt at benytte metoder, der efterfølgende ikke efterlader synlige spor.

En torturoverlever har behov for en grundig objektiv undersøgelse hos den praktiserende læge og ofte må såvel anamneseoptagelse som den objektive undersøgelse fordeles over flere konsultationer.

Der kan være indikation for henvisning til yderligere udredning/behandling hos andre specialister, som typisk kunne være øjenlæge, otolog, tandlæge, fysioterapeut, psykolog, rheumatolog, neurolog etc. Nogle steder er der mulighed for at henvise til et behandlingscenter for torturoverlevere.

Den objektive undersøgelse af torturoverleveren

Ved undersøgelsen skal man være opmærksom på, at afklædning og berøring kan fremkalde minder om torturen, også kendt som flashback. Patienten kan desensibiliseres ved, at kun dele af kroppen afklædes, og at undersøgelsen strækkes over flere gange. Samtidig forberedes patienten på, hvad der undersøges næste gang og hvordan.

CNS: Ofte beskrives hovedpine, nedsat hukommelse og koncentrationsbesvær. Dette kan være en del af postcommotionelt syndrom som følge af direkte slag mod hovedet. Differentialdiagnostisk skal man tænke på demens, depression og posttraumatisk stressforstyrrelse. En neurologisk undersøgelse og en neuropsykologisk vurdering kan i nogle tilfælde være relevant med henblik på at vurdere, om symptomerne skyldes organisk hjerneskade eller psykisk lidelse (sidstnævnte vil ofte være mere fluktuerende i symptomgraden).

Kranie: Ophængning i håret kan medføre en slags skalpering fra indersiden med blødning og bindevævsdannelse. Efter opheling vil patienten have svært ved at bevæge huden i forhold til det underliggende væv og kan f.eks. have smerter ved panderynken eller ved berøring af hovedbund. Fysioterapeutisk behandling vil kunne løsne adhærencerne.

Øjne: Eventuelt ses synlige læsioner af øjenæblet og øjenomgivelserne efter direkte traumer. Hvis hovedet tvinges ned i forurenet vand (f.eks. vand med blod eller fæces) kan der efterfølgende opstå kronisk conjunktivit. Udsættelse for langvarigt mørke kan give kronisk tåreflod/photophobia uden påviselig patologi. Ofte beskriver torturoverlevere dobbeltsyn, uklart syn og akkomodationsbesvær. Hvis øjenlægeundersøgelsen er normal, kan man overveje, om generne er en del af whiplash syndromet (typisk sløret syn).

Ører - næse: Samtidige slag på begge ører kan medføre sprængte trommehinder. Der kan være nedsat hørelse, tinnitus, svimmelhed og smerter i ørerne. Næsefractur/septumdeviation kan efter opheling medføre dårlig luftpassage gennem næsen. En otolog vil kunne behandle flere af disse lidelser.

Mund - tænder: Dårlig tandstatus/gingivitis kan skyldes manglende hygiejne og insufficient kost i forbindelse med fængselsopholdet. Slag og elektrisk tortur kan medføre ituslåede tænder. Nogle torturoverlevere har hovedpine og beskadigede tænder som følge af natlig tænderskæren og vil kunne have gavn af en bideskinne. Tandlægebesøg kan virke retraumatiserende på torturerede og kan kræve ekstra hensyntagen.

Hjerte - lunger: Langvarige påtvungne stillinger kan medføre skader på led og omliggende strukturer. F.eks. kan langvarig sammenkrøbet stilling skade columna med efterfølgende påvirkning af nerverne. Hvis det sympatiske nervesystem påvirkes, kan der opstå smerter fra visera, selvom den egentlige skade er lokaliseret til columna. Generne kan fuldstændig ligne hjerte- eller mavesmerter. Fysioterapeutisk behandling af ryggen kan evt. afhjælpe generne.

Mavetarmkanalen: Ofte ses epigastrielle smerter. Stressulcus kan opstå som følge af insufficient kost under fængselsopholdet. Gastroskopi bør udføres på vanlige indikationer. Differentialdiagnostisk kan forskudte smerter fra columna overvejes (se ovenfor).

Eventuelt ses obstipation og/eller diarré. Dette kan skyldes, at defækationsmønstret blev ødelagt i fængslet pga. påtvungne toilettider. Sexuel tortur kan give rectale symptomer og evt. defækationssmerter. Både mænd og kvinder udsættes for sexuel tortur.

Urinveje - underliv: En del torturoverlevere har asymptomatisk mikroskopisk hæmaturi. Dette udredes på vanlig vis. Oftest kan der ikke påvises nogen årsag til hæmaturien.

Slag på større muskelgrupper kan give myoglobinuri med nyreskade.

Kvindelige torturoverlevere har ofte menstruationsforstyrrelser og underlivssmerter. Symptomerne kan skyldes sexuel tortur.

Arme - ben: Ophængning i arme eller ben kan give varige ledskader med smerter. Ophængning i arme kan give såvel hypermobilitet som indskrænket bevægelighed sv.t. skulderbæltet og smerter i tilsvarende område. Smerterne kan ydermere stråle ud i armene. Sidstnævnte skyldes sandsynligvis, at nerverne er blevet overstrukket med efterfølgende bindevævsdannelse. Smerterne kan mistolkes som hjertesmerter.

Smerter og træthed svarende til muskler, led og knogler kan skyldes D-vitaminmangel.

Fødder: En hyppig torturform er slag under fødderne (falanga). Akut optræder ødem og på længere sigt ødelægges elasticiteten i fodsålen, hvilket giver smerter ved gang. Den dårlige gangfunktion og manglende stødabsorption kan medføre sekundære smerter/løshed i ankelled, lægsmerter, gener fra knæ/hofte/ryg. Behandles med stødabsorberende sko og skoindlæg (kan søges betalt over serviceloven § 97).

Afrivning af negle og beskadigelse af neglelejet kan give varige negledeformiteter.

Hud: Påfaldende ar på huden kan give mistanke om tidligere tortur.

Redaktion

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark

Kilder

Læge Lise Worm, DIGNITY

Sidst opdateret 1/9/2017

Behandling af smerter

Behandling af smerter og udredning af årsager

Mange torturoverlevere har kroniske smerter. Smerterne kan skyldes:

  • Skader opstået som direkte følge af fysisk tortur
  • Generel stresstilstand med muskelspændinger, dårlig søvn, uhensigtsmæssig brug af kroppen etc.

Smertebilledet kan desuden være præget af manglende psykisk overskud.

Ofte findes diskrepans mellem de fysiske smerteklager og de objektive fund, og symptomerne skønnes psykosomatiske. Mange af disse såkaldte psykosomatiske symptomer skyldes sandsynligvis en langvarig stresstilstand.

Smertebilledet er ofte komplekst og udredningen af dette indebærer en helhedsorienteret vurdering. Lægens kendskab til torturoverleverens kulturelle baggrund og de typiske følgevirkninger af psykisk og fysisk tortur kan være med til at sikre relevant udredning og behandling.

Vurdering af smertebilledet indbefatter en smerteanamnese med beskrivelse af:

  • Smerternes lokalisation og karakter. Der kan anvendes en smertetegning
  • Smertens aktuelle intensitet. Hertil kan anvendes visuel-analog skala (VAS skala)
  • Smerternes varighed og ændring over tid
  • Lindrende og forværrende faktorer
  • Tidligere smertebehandling og effekt af denne
  • Smerternes påvirkning af funktionsniveauet

Ved den objektive undersøgelse vurderes om smerterne er nociceptive eller neurogene. Torturoverlevere med kroniske smerter kan have både nociceptive og neurogene smerter. Neurogene smerter er påvist som følge af usystematiske slag, falanga (slag under fodsålerne), ophængning (for eksempel i armene, såkaldt palæstinensisk ophængning) og forcerede stillinger (for eksempel længerevarende ophold sammenkrøbet i lille bur).

Nociceptive smerter er smerter opstået ved skade på f.eks. knogler, muskler, bindevæv og hud.

Neurogene smerter er initieret af en primær læsion eller dysfunktion i det perifere eller centrale nervesystem. Smerterne beskrives ofte som dybe murrende smerter, jagende stærke smerter eller overfladiske brændende smerter. Smerterne kan være udløst af let kulde/varme eller let berøring. Blot det at have tøj på kan være smertefuldt.

Objektivt findes:

  • Føletab (stik, berøring, temperatur)
  • Hyperalgesi (øget følsomhed for stik)
  • Allodyni (smerter ved let berøring, kulde eller varme)
  • Eventuelt ændret svedsekretion og trofiske forandringer

I lægeligt regi vil smertebehandlingen typisk bestå i at give patienten en forståelse af smertens natur, en forståelse af egen krop og en forståelse af torturens følger. Eventuelt suppleres med smertestillende medicin.

Behandling af nociceptive smerter

  • Milde analgetika (paracetamol, NSAID)

Ved behov for yderligere smertebehandling se nedenfor.

Behandling af neurogene smerter

  • Tricycliske antidepressiva (TCA) har dokumenteret effekt på neurogene smerter. Hvis TCA anvendes til natten kan samtidig opnås bedring af søvnen pga. den sløvende effekt. Optrappes langsomt med individuel dosering afhængig af effekt.
  • Ved manglende effekt af TCA kan anticonvulsiva forsøges. Gabapentin har dokumenteret effekt på neurogene smerter.
  • Anvendelsen af opoider bør overvejes nøje ligesom ved andre kroniske ikke-maligne smerter pga. risikoen for tolerance og afhængighed.

Neurogene smerter sv.t. arme og ben kan i nogle tilfælde lindres med bandager, støttestrømper eller støttebind, der giver et jævnt fast tryk.

Effekten af akupunktur på kroniske smerter hos torturoverlevere er ikke undersøgt. Ligesom ved anden behandling skal man ved akupunktur være opmærksom på risikoen for at retraumatisere patienten og fremkalde flashbacks. Nogle torturoverlevere kender akupunktur fra deres egen kultur og opfatter det som en naturlig del af behandlingen.

Smertebehandlingen suppleres evt. med fysioterapi, hvor der kan arbejdes med afspændingsøvelser, aktive øvelser, øvelser i varmtvandsbassin etc. Ved neurogene smerter kan desuden forsøges behandling med TNS (transcutan nervestimulering).

Det er væsentligt, at patienten får de rette hjælpemidler såsom støttekorset, hensigtsmæssig seng og madras, stødabsorberende sko, skoindlæg etc.

Redaktion

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark

Kilder

Læge Lise Worm, DIGNITY

 

 

 

Sidst opdateret 1/9/2017

Seksuel tortur

I en række studier har man vist, at 61-76% af torturoverleverne har været udsat for seksuel tortur. Denne torturform er så udbredt en metode, fordi den medfører svære traumer med et minimum af synlige spor. Hertil kommer, at ofret som ved anden tortur får sin identitet ødelagt, seksualiteten forstyrret og kærlighedslivet dermed ødelagt.

Seksuel tortur udøves både som fysisk og psykisk tortur og ofte som en kombination.

Eksempler på fysisk seksuel tortur

  • Vold mod kønsorganerne i form af slag
  • Elektrisk tortur
  • Indførelse af diverse genstande, inkl. mus og edderkopper, i vagina og anus

Desuden kan der være tale om diverse former for voldtægt udført af bl.a:

  • Bødlerne
  • Medfanger under tvang
  • Specialtrænede hunde
  • Massevoldtægter i form af krigsvoldtægt, et våben, der anvendtes i borgerkrigen i Eksjugoslavien

Eksempler på psykisk seksuel tortur

  • Tvungen nøgenhed, seksuelle ydmygelser og trusler
  • Tortur af homoseksuel karakter hvorunder manden fortælles, at han nu er homoseksuel
  • Ofret trues på sin reproduktionsevne, idet han/hun får at vide, at han/hun aldrig vil kunne få børn
  • Frygt for at få deforme børn på baggrund af trusler herom kan medføre ønske om sterilisation

Psykisk seksuel tortur findes ofte særlig belastende.

Til trods for at de fleste seksuelle torturformer vil have nogenlunde samme effekt i forskellige kulturer, er der kulturelle og religiøse forskelle, der kan udnyttes af bøddelen.

For eksempel vil fjernelse af en muslimsk kvindes tørklæde kunne opfattes som seksuel tortur og ligeledes give reaktioner som efter seksuel tortur. Ligeledes kan tvungen nøgenhed være mere traumatisk for ofret i en muslimsk kultur end eksempelvis i en europæisk kultur.

Flere undersøgelser tyder på, at både seksuel tortur og ikke-seksuel tortur kan fremkalde seksuel dysfunktion, men at der dog er større kausal sammenhæng mellem seksuel dysfunktion og seksuel tortur end mellem seksuel dysfunktion og ikke-seksuel tortur.

Agger et al argumenterer for, at såfremt man forstår seksuel dysfunktion ud fra den biopsykosociale model, bør seksuel dysfunktion ikke ses som en direkte følge af seksuel tortur. Man kan således heller ikke slutte, at seksuel tortur medfører seksuel dysfunktion.

Diagnostisk kendetegn på seksuel tortur

I ICD10 defineres seksuelle funktionsforstyrrelser som "non-organisk seksuel forstyrrelse af ønsket seksuel aktivitet".

Symptomerne, der nævnes, er følgende:

  • Manglende libido, manglende seksuel lystfølelse
  • Seksuel aversion
  • Mangelfuld genital reaktion (impotens)
  • Hæmmet orgasme
  • Præmatur ejakulation
  • Vaginisme og dyspareuni (6)

Denne definition er dog ikke fuldkommen, da symptomerne hos torturofre ikke nødvendigvis er ikke-organisk betinget, og seksuel aktivitet ikke nødvendigvis er ønsket.

Lunde et al beskriver seksuel dysfunktion på følgende, mere udførlige måde:

  • Hos mænd ses erektiv og ejakulativ dysfunktion
  • Hos kvinder vaginisme og mangel på lubrikation
  • Begge køn oplever manglende libido
  • Manglende orgasme
  • Ingen nydelse af orgasmen trods orgasme i fysiologisk forstand
  • Væmmelse ved seksuel aktivitet
  • Genoplevelse under samleje af torturen
  • Smerter i kønsorganerne under samleje
  • Væmmelse ved egen krop
  • Frygt for at kønsorganerne er blevet læderet
  • Frygt for at mangle evnen til at få børn og frygt for at få misdannede børn

Forekomst af seksuel tortur

Prævalensen af seksuel dysfunktion efter tortur angives i forskellige studier at være fra 10 % til 51 % (1, 7, 8) (Proceedings fra Third European Conference on Trauma Stress, 1993, Bergen). Prævalensopgivelserne er forbundet med stor usikkerhed på grund af variationer i definitioner og undersøgelsesmetoder. Der er ofte tendens til underrapportering fra torturofre, når der er tale om seksuel dysfunktion (2). Dette skyldes, at seksuel dysfunktion og den tortur, der har fremkaldt den, er forbundet med megen tabu, skam og lidelse (2).

Redaktion

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark

Kilder og litteratur

Seksuel dysfunktion hos torturofre / Theilade, Lotte D. Arlø
Ugeskrift for Læger 164(41), 4741 pp, 2002

Changed identity, low self-esteem, depression and anxiety in 148 torture victims treated at the RCT - relation to sexual torture /  Lunde, I.;  Ortmann, J.  Den Haag : Ministry of Welfare, Health and Cultural Affairs, 1992.

Sexual torture of men in the war / Loncar, M., pp, 212-217
I:   War violence, trauma and the coping process : armed conflict in Europe and survivor response / Arcel, Libby Tata (red). København: IRCT, 1998: 212-7. 6 )

ICD10, F52 / World Health Organization. København: Munksgaard, 1994. 

Prevalence and sequelae of sexual torture / Lunde, I.; Ortmann, J.
Lancet  336, 289-291, 1990

Den potentielle ydmygelse - seksuel tortur af mandlige politiske fanger : nedbrydningsstrategier over for mandlig potens /  Agger, I.; Jensen, S. B.
Nordisk sexologi 6: 27-54, 1988.

Lunde, I.; Ortmann, J. Seksuel tortur og seksuelle problemer efter tortur samt behandling heraf. København : CEPAR, 1992.

Sexual torture and the treatment of its consequences / Lunde, I, Ortmann J., pp. 310-29.
I: Basoglu, M. (red) Torture and its consequences : current treatment approaches. Cambridge: Cambridge University Press, 1992

Victims of sexual violence, male victims / Van der Veer, G.  London: Wiley, pp 225-227, 1992

Psychotherapeutic understanding of women exposed to sexual violence in political detention /  Axelsen, E.; Sveass, N.
Nordisk sexologi 10, 1-10, 1994

Sexual torture of male victims / Van Tienhoven, H.
Torture 3, 133-135, 1993

Sexual torture of women as a weapon of war - the case of Bosnia-Herzegovina / Arcel, Libby Tata, pp 183-211
I:  War violence, trauma and the coping process: armed conflict in Europe and survivor response / Arcel, Libby T. (red). København : IRCT, 1998

Prejudice expected / Jørgensen, L.
Torture 3,  56-57, 1993

European consultation "Care and rehabilitation of victims of rape, torture and other severe traumas of war in the republics of Ex-Yugoslavia". Utrecht : UNHCR, 17. - 19. juni, 1993.

Prevalence of sexual torture in political dissidents /  Meana,  J. J.; Morentin, B.; Idoyaga,  M. I.;  Callado, L. F. Lancet 345, 1307, 1995.

Torturen i verden - den angår os alle / Genefke, Inge K.. København : Hans Reitzels Forlag, 1986.

Torturoverlever - traume og rehabilitering /  Jacobsen, L.; Smidt-Nielsen, K. København : IRCT, 1996.

The psychosexual trauma of torture / Agger, I., Jensen,  S. B., pp. 685-702
I:  Wilson, J. P. (red); Raphael, B. (red)  International handbook of traumatic stress syndromes.  New York: Plenum Press, 1993

Behandling af traumatiserede flygtninge med følger efter seksuel tortur / Agger, I.; Jensen,  S. B.
Nordisk  Psykiatrisk Tidsskrift 43, 429-436, 1989.

 

Sidst opdateret 1/9/2017

Konsultation

Traumer og kulturforveksling

"Jeg har ofte i hospitalsjournaler set oplagt patologisk adfærd omtalt som: "Det er nok kulturelt betinget " eller set adfærd, der i hjemlandet er normal, omtalt som patologisk.
Mange behandlere lader sig tilsyneladende forvirre så meget af de mange umiddelbart uforståelige elementer i patientens tilstand, at de mister overblikket." (Transkulturel Psykiatri, Christian Nørregaaard s. 324)

Relation i konsultationen

Grundlæggende betingelser som tillid og sikkerhed er essentielle for ethvert læge-patientforhold. Men de er ofte ikke til stede, når det drejer sig om traumatiserede patienter i almindelighed og torturoverlevere i særdeleshed, der er kommet til Danmark på baggrund af flugt.

Selvom personen er kommet til et sikkert land, kan der være mange grunde til, at vedkommende ikke kan oparbejde en tryghedsfølelse her i landet.

Usikkerheden hos patienten kan bl.a. vise sig ved afvigende adfærd og manglende samarbejdsvilje under konsultation og kan nemt forvekles med kulturbetingede reaktionsmønstre hos patienten.

Samtidig er det er en kendsgerning, at sygdomme beskrives meget forskelligt fra kultur til kultur, hvilket kan vanskeliggøre den diagnostiske proces for lægen i arbejdet med patienter fra andre kulturer.

En forveksling af traumereaktioner med manglende samarbejdsvilje betinget af kultur kan medvirke til at skabe et klima af gensidig skepsis mellem læge og patient.

Et sådant klima kan hos en traumatiseret person, der i forvejen optræder meget tilbageholdende, mange gange forstærke mistroen til lægen.

For at få klarhed over de forhold, der kan have ført til en traumatisering og det medfølgende sygdomsbillede, kan det være en forudsætning at iværksætte:

Anamnese evt. over flere gange, om nødvendigt med assistence af tolk

  • Fysiurgisk specialundersøgelse
  • Neurologisk undersøgelse
  • Øre-næse-hals undersøgelse
  • Tandlægeundersøgelse

Det kan være hensigtsmæssigt, hvis konsultationen ligger sidst på dagen, da det giver mere ro, hvis der ikke er et fyldt venteværelse. Til sidst skal det bemærkes, at det er særdeles vigtigt både for patienten og eventuel familie at sætte fokus på de psykologiske og sociale følger, som traumerne ofte har for de nære sociale sammenhænge.

Her tænkes især på, at svær traumatisering kan medføre nedsat funktionsniveau svarende til niveauet hos patienter med psykotiske lidelser, hvorfor de nære pårørende og i særdeleshed børnene er udsatte for overlast - herunder sekundær traumatisering.

Redaktion

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark

Kilder og litteratur

Læge Helena Galina Nielsen

Kommunikation og tolkning i det diagnostiske og terapeutiske arbejde med fremmesprogede patienter / Nørregaard, Christian, pp. 313-331
I: Transkulturel psykiatri / Alberdi, Francisco (red), Nørregaard, Christian (red); Katrup, Marianne (red); Kristensen, Majken (red). København : Hans Reitzels Forlag, 2002

 

Sidst opdateret 1/9/2017

10 gode råd til arbejdspladsen

Kollegerne kan også have glæde af informationerne her på siden. De er samlet i kort form i pjecen Til dig, der har en kollega med traumer

Her finder du en række råd til, hvordan du bedst muligt arbejder sammen med en person med traumer. Måske kan du bruge dem alle sammen, måske kan du kun bruge et enkelt eller et par stykker.

Informationerne udgør ikke en facitliste. Hvordan I på arbejdspladsen bedst kan tage hensyn til medarbejderen afhænger helt af, hvem han eller hun er.

Traumatisering kan komme forskelligt til udtryk fra person til person. Derfor er det vigtigt at finde ud af, hvordan du bedst muligt tager hensyn til præcis de skånebehov, medarbejderen kan have. Det gør du ved at spørge og være nysgerrig i forhold til, hvad det betyder for hende eller ham at have et traume.

  1. Tal med medarbejderen om særlige hensyn
  2. Informér øvrige medarbejdere om særlige hensyn
  3. Hjælp medarbejderen med at sætte grænser
  4. Lav en plan for oplæringsperioden
  5. Lav fleksible men tydelige aftaler
  6. Tal enkelt og forståeligt
  7. Giv grundig introduktion til det sociale fællesskab på arbejdspladsen
  8. Udpeg en kontaktperson
  9. Spørg hvis du undrer dig
  10. Giv anerkendelse og ros

1. Tal med medarbejderen om særlige hensyn

Medarbejderen er eksperten i sit eget liv og lever til dagligt med sine traumer. Hun eller han er den person, der har størst indsigt i sine evner og begrænsninger. Sørg for at anerkende det og spørg så om, hvordan vedkommende mener at kunne magte den pågældende arbejdsfunktion.

Når du taler med medarbejderen om traumet, så gør det med fokus på, hvordan vedkommende bedst kan klare arbejdsdagen.

Skriv særlige hensyn ned og planlæg arbejdsdagen sådan, at der kan tages hensyn til dem. Måske skal medarbejderen ikke være i et støjende miljø eller skal undgå lukkede rum, hvis det kan fremkalde angst eller andre reaktioner.

Vær ikke berøringsangst, men brug heller ikke lang tid på at diskutere traumet og begrænsninger.

Eksempler på særlige hensyn:

  • Undgå støjende miljøer
  • Undgå lukkede rum som kældre eller elevatorer
  • Undgå fysiske belastninger, for ikke at få smerter
  • Indret medarbejderens arbejdsplads og brug fysiske hjælpemidler, der kan afhjælpe eventuelle smerter
  • Spontane pauser, hvis angst eller smerte giver sig til kende
  • Pauser, hvis personen har svært ved at holde koncentrationen i længere tid ad gangen
  • Senere mødetider, hvis personen har svært ved at sove om natten

2. Informer øvrige medarbejdere om særlige hensyn

Med accept fra medarbejderen kan du fortælle de øvrige medarbejdere om de særlige hensyn, der skal tages til vedkommende. Hvis kollegaen er bange for pludselige bevægelser, kan det være nødvendigt at fortælle resten af personalet, at de skal være opmærksomme på eksempelvis ikke at prikke ham/hende på skulderen bagfra.

Ved at informere, undgår du også, at kollegerne bliver misundelige eller misforstår behovet for de særlige hensyn, der måske bevirker, at medarbejderen holder flere pauser, møder senere, arbejder færre timer, ikke må udføre tunge løft osv.

3. Hjælp medarbejderen med at sætte grænser

Som medarbejder ønsker man at give et godt indtryk af sin arbejdspræstation. Det kan betyde, at den nye medarbejder somme tider ikke får sagt fra over for opgaver, der kan fremprovokere angst, udmattelse og smerte.

Når I på arbejdspladsen er klar over, hvad de særlige hensyn er, er det jeres opgave at støtte medarbejderen til ikke at påtage sig disse opgaver. Hvis vedkommende for eksempel er angst for at komme i kælderen, så vær opmærksom på, at det ikke sker.

4. Lav en plan for oplæringsperioden

Personer med traumer kan have vanskeligt ved at forstå og huske mange meddelelser og nye indtryk. Derfor er det fornuftigt at introducere arbejdsopgaver og arbejdspladsen lidt ad gangen.

Lav en tydelig plan for oplæringsperioden, hvor blandt andet arbejdsopgaver og mødetider gøres klart. Planen kan skrives ned og vendes på et møde, for eksempel en gang om ugen i de første tre måneder. Mødet behøver ikke at tage lang tid. Ti minutter kan være tilstrækkeligt. På den måde kan nogle misforståelser måske undgås.

I processen er det også vigtigt at sætte klare mål og markere, når der er en positiv udvikling.

5. Lav fleksible, men tydelige aftaler

For at medarbejderen kan være til stede på fornuftig vis på arbejdspladsen, bør jeres aftaler være fleksible. Nogle gange opstår uforudsete behov, som gør, at en aftale ikke kan overholdes. Det kan også være, at kollegaen med tiden kan klare en arbejdsopgave, som vedkommende ellers var fritaget fra.

Uanset hvilke aftaler du laver med medarbejderen, så sørg så vidt mulig for at undgå usikkerhed om, hvad aftalen handler om.

Adskiller aftalen sig fra generelle aftaler med virksomhedens øvrige personale, så husk at informere personalet om det, så mistillid og misundelse undgås. Det gælder for eksempel, hvis medarbejderen har behov for at kunne holde spontane pauser.

6. Tal enkelt og forståeligt

Enkle og begrænsede meddelelser er den bedste måde at hjælpe medarbejderen med arbejdet, da han eller hun kan have nedsat evne til at huske, koncentrere sig og lære nyt. Ofte har medarbejderen også begrænsede danskkundskaber, som kan gøre det svært at forstå en besked.

Tal i et tydeligt og nemt forståeligt sprog, når du instruerer om arbejdsopgaver. Giv ikke for mange nye informationer samtidigt og vis eventuelt tingene frem for at beskrive dem. Vær desuden forsigtig med indforstået sprogbrug såsom ironi og sarkasme.

Når du laver aftaler eller generelt informerer, så vær sikker på, at den nye medarbejder har forstået og er enig. Understreg, at medarbejderen altid kan spørge, hvis han eller hun er i tvivl.

7. Giv grundig introduktion til det sociale fællesskab på arbejdspladsen

Traumer kan gøre det svært for medarbejderen at have tillid til andre mennesker. Derfor kan det tage længere tid, før medarbejderen finder sig til rette på arbejdspladsen end normalt. Oplys om dette til kollegerne, sådan at den nye medarbejder kan føle sig velkommen på arbejdspladsen, selvom vedkommende ikke er den hurtigste til at finde ind i det sociale fællesskab.

Vær ekstra grundig med at fortælle om sociale arrangementer og fællesskaber på arbejdspladsen. Du må gerne lægge et kærligt pres på den nye medarbejder for at deltage. Husk også at være opmærksom på, at medarbejderen deltager i faste pauser i løbet af dagen og især frokostpausen.

Fortæl eksempelvis om:

  • Uskrevne regler og omgangsformer. Eksempelvis at alle deltager i at spise onsdagssnegle eller at pausen kl. 10 helst skal overholdes.
  • Hvis arbejdspladsen har en grov, men kærlig omgangstone.
  • Om en lukket dør ind til kontoret betyder, at vedkommende ikke vil forstyrres, og at der skal bankes på, eller om arbejdspladsen omvendt har en åben-dørs-politik.

8. Udpeg en kontaktperson

For at medarbejderen finder sig godt til rette i virksomheden er det en god idé, at der udpeges en kontaktperson for vedkommende. Kontaktpersonen kan hjælpe med alle de kollegiale rutiner og normer. Samtidig kan kontaktpersonen stå til rådighed for at svare på spørgsmål. Her er det vigtigt at være åben overfor, at de samme spørgsmål kan blive stillet mange gange.

Det er en god idé med jævne mellemrum at afsætte 10-15 minutter i kalenderen, hvor kontaktpersonen og kollegaen mødes.

Funktionen som kontaktperson kan være udfordrende og er meget vigtig for det gode samarbejde med medarbejderen. Anerkend derfor kontaktpersonens indsats.

9. Spørg hvis du undrer dig

Generelt er det langt bedre at spørge om det, man er i tvivl om i forhold til den nye medarbejder, end at holde mund. Hvis man ikke spørger, om medarbejderen kan det ene eller det andet, kan det føre til misforstået hensynstagen, hvor hun eller han ikke anerkendes for at kunne løse en opgave, men snarere fritages fra den. På samme måde kan irritation over noget, medarbejderen gør, vokse, frem for at der findes en løsning.

Når du forsøger at løse en udfordring i samarbejde med medarbejderen, skal du selvfølgelig også tage hensyn til vedkommendes personlige grænser. Som tommelfingerregel bør jeres samtale om traumet kun finde sted, hvis det har betydning for løsningen af arbejdsopgaverne. Hvis medarbejderen siger fra over for at besvare arbejdsrelaterede spørgsmål om traumet, så forsøg så vidt muligt at respektere det.

Oplever du, at medarbejderen reagerer med angst, vrede eller tristhed, så husk, at reaktionerne ikke er farlige hverken for dig eller for medarbejderen. De fleste mennesker er glade for, at der bliver vist interesse for dem. Spørg derfor ind til, hvordan det går, og om du eventuelt kan gøre noget for hende/ham, hvis du oplever humørsvingningerne.

10. Giv anerkendelse og ros

Som langt de fleste på arbejdspladsen har medarbejderen brug for at få at vide, at vedkommende gør sit arbejde rigtigt og godt. Særligt den nye medarbejder, der i nogen henseende måske løser arbejdsopgaverne på en anden måde end resten af kollegerne, og hvor der kan gælde særlige hensyn til opgaveløsningen, har brug for et klap på skulderen. Den psykiske skrøbelighed hos medarbejderen kan gøre skulderklappet endnu mere vigtigt.

Vær opmærksom på medarbejderen og find muligheder for at rose løsningen af opgaven. Måske opdager du ligefrem, at vedkommende kan noget, der er ekstraordinært eller anderledes i forhold til de øvrige kolleger.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Sidst opdateret 4/9/2017

I arbejde med traumer

For de fleste af os betyder det meget at have et arbejde. For mennesker med traumer, kan arbejde endda være særligt vigtigt. At gå på arbejde er med til at strukturere og skabe forudsigelighed i hverdagen, man får kontakt med andre mennesker og kan også blive bedre til at tale dansk. Det betyder selvfølgelig også meget, at man kan blive økonomisk uafhængig. For mange er det også vigtigt at være en rollemodel for sine børn og give tilbage til det samfund, der har taget imod en.
 
Faktisk ved vi fra flere undersøgelser, at traumatiserede flygtninge, der er i arbejde, har det bedre end dem, der ikke har et arbejde. De har bedre livskvalitet, større selvværd og færre fysiske og psykiske symptomer.

Muligheder for støtte i lovgivningen

Nogle personer med traumer vil med den rette støtte kunne klare et almindeligt fuldtidsarbejde. For mange er det mere realistisk med færre timer om ugen, eksempelvis som et fleksjob.

Der findes forskellig lovgivning, der kan støtte personer med traumer i at komme ind på en arbejdsplads og blive fastholdt der. Det er for eksempel tilbud som mentorordningen. Her får virksomheden penge fra kommunen til at frikøbe en medarbejder eller en person udefra til at hjælpe en ny medarbejder med introduktion og oplæring, som ligger ud over det sædvanlige. 

Der er også mulighed for at få støtte til personlig assistance og hjælpemidler, der kan hjælpe medarbejderen med at klare opgaver.
 
Alle de tilbud kan du tale med jobcenteret om. Du kan også læse mere på CABI’s hjemmeside.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Sidst opdateret 4/9/2017

Traumer hos børn

Også børn reagerer på voldsomme oplevelser. Børn er dygtige til at tilpasse sig og vil ofte skjule, hvordan de har det, for ikke at belaste deres forældre med yderligere problemer. Alligevel kan børn udvise symptomer, som viser, at også de er prægede af deres egne eller hele familiens oplevelser.

  • Er dit barn ofte ked af det?
  • Er dit barn meget stille?
  • Driller dit barn ofte andre børn og kommer i konflikt?
  • Er dit barn meget uroligt?
  • Har dit barn ofte mareridt?
  • Har dit barn svært ved at komme i kontakt med andre børn?
  • Bliver dit barn nemt forskrækket?
  • Har dit barn ofte ondt i maven eller hovedet?

Hvis du genkender de tilstande hos dit barn, kan det være tegn på, at barnet har problemer og trænger til hjælp. Du kan tale med dit barns lærer, pædagog eller sundhedsplejerske, som kan henvise til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i kommunen. Barnets læge kan henvise til børnepsykiatrien.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Sidst opdateret 4/9/2017

Tolkning

Du kan få en tolk, hvis dit danske sprog ikke rækker til at føre en samtale og forstå en information, når du er til samtale hos kommunen, hos lægen eller på sygehuset. Det er vigtigt med tolkning, så der ikke opstår fejl og misforståelser.

Det er lægen eller kommunen, der bestiller en tolk. Tolkebistanden er gratis for dig.

Tolken er neutral og har tavshedspligt

Samtaler hos kommunen eller hos lægen er fortrolige, og tolken skal kunne forstå og oversætte samtalen rigtigt. Derfor er det vigtigt at bruge en professionel tolk og ikke bekendte eller familiemedlemmer. En professionel tolk er neutral og har tavshedspligt. Det vil sige, at tolken ikke må forsøge at påvirke samtalen og ikke må give oplysninger fra samtalen videre til andre personer eller myndigheder.

Børn må ikke tolke

Børn må aldrig bruges som tolke hos myndigheder eller hos lægen. Det er et alt for stort ansvar for et barn, som ikke skal involveres så dybt i forældrenes sygdom eller andre problemer.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

 

Sidst opdateret 4/9/2017

Frivilligt integrationsarbejde

Frivilligt socialt arbejde karakteriseres almindeligvis ved, at personer med engagement og overskud vælger at yde en indsats over for andre mennesker, som behøver omsorg, kontakt eller støtte. Der er tale om en mellemmenneskelig indsats og dermed noget andet end det, det offentlige system kan tilbyde.

Det gælder også for den frivillige integrationsindsats. De frivillige hverken kan eller skal erstatte det offentliges forpligtelser på integrationsområdet, men udgør en selvstændig aktivitet på sin egen grund. Det er netop i kraft af de frivilliges ikke-professionelle indfaldsvinkel, at deres indsats er så værdifuld.

Såvel professionelle som frivillige må være opmærksomme på og respektere, at de har forskellige roller – og med de roller forskellige muligheder og begrænsninger. Overordnet kan man sige, at de frivillige repræsenterer det normale i hverdagen og tilbyder et ligeværdigt kontaktforhold, mens de professionelle tager sig af de lovbestemte opgaver og derfor er i en magtposition i forhold til flygtningen.

De frivilliges indsats i integrationsarbejdet

Den frivillige indsats er et tilbud til flygtninge om en almindelig medmenneskelig og ligeværdig kontakt, hvor begge parter har mulighed for at udveksle tanker, lære af hinanden og lave aktiviteter sammen.

Som frivillig kan man støtte flygtninge med traumer i deres hverdagsliv ved at:

  • Møde flygtningen med tillid og respekt
  • Bidrage til at skabe større indsigt i det samfund, de lever i
  • Hjælpe med at udvikle konkrete færdigheder, ikke mindst sproglige
  • Tilbyde støtte og vejledning
  • Åbne døre til lokalsamfundet
  • Etablere og indgå i forskellige aktiviteter for børnene i flygtningefamilierne

Den professionelle integrationsindsats

Det offentlige system har til opgave at varetage myndighedsopgaven i forhold til modtagelse og integration af flygtninge og indvandrere. Det skal sikre de rammer, som det politisk er blevet besluttet skal være til stede for at muliggøre flygtninge og indvandreres integration i Danmark.

Det er også de professionelle, der har ansvar for at sikre og organisere de lovgivningsmæssige rammer om asylansøgeres ophold i landets asylcentre.

Den professionelle integrationsindsats indebærer blandt andet:

  • Boligplacering
  • Sikring af et økonomisk sikkerhedsnet
  • Rådgivning og vejledning
  • Psykosociale indsatser over for den enkelte og familien
  • Behandling af traumer
  • Danskundervisning og introduktion til danske samfundsforhold
  • Afklaring af kompetencer, uddannelsesbehov og arbejdsmuligheder

Indsatsen involverer en række fagpersoner på tværs af fagområder og sektorer: rådgivere, undervisere, jobkonsulenter, sundhedspersonale med flere. Især når man har at gøre med flygtninge med traumer og andre særligt udsatte flygtningegrupper, involverer integrationsindsatsen adskillige fagpersoner. Det skyldes de komplekse problemstillinger, som flygtninge med traumer typisk står over for.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Sidst opdateret 12/2/2016

Den frivilliges rolle i helingsprocessen

Uanset om en flygtning med traumer modtager professionel behandling eller ej, kan helingen ikke finde sted i isolation, men skal ske i samarbejde med andre. Det er netop i relationerne til andre mennesker, at den traumatiserede person kan genskabe den tillid og de sociale kompetencer, der er blevet beskadiget af den eller de traumatiske oplevelser.

For overhovedet at komme videre er det nødvendigt for flygtninge med traumer at møde tillid og respekt fra andre. Og det er netop de frivilliges fornemmeste opgave. I samværet med de frivillige kan flygtningene på ny genvinde tilliden til sig selv og andre mennesker og dermed begynde at bryde den isolerede tilværelse, de ofte lever i.

At opbygge en tillidsfuld relation til en traumatiseret person er altså i sig selv en del af helingsprocessen – også selvom man ikke taler om de hændelser, der har udløst traumerne. Derudover kan de frivillige bidrage til helingen ved at:

  • Give nærvær og omsorg
  • Skabe et frirum, hvor flygtningen kan slappe af og få nogle gode oplevelser
  • Være med til at træne sproglige færdigheder
  • Tage sig tid til at lytte
  • Hjælpe med at bryde isolationen
  • Give flygtningen, der ofte omgives af mange professionelle og skiftende sagsbehandlere, en følelse af kontinuitet

Det er bidrag, som er vigtige for, at personen med traumer igen kan få kontrol over sit eget liv og genvinde sine psykiske og sociale kompetencer.

Det er også påvist, at regelmæssig aktivitet har en positiv effekt på flygtninges symptomniveau. De frivillige kan etablere en sådan regelmæssighed, eksempelvis i form af fast aftalte besøg eller aktiviteter. Det kan være med til at strukturere hverdagen og skabe en vis grad af forudsigelighed, der er vigtig for mennesker, der har været udsat for omfattende usikkerhed og kaos.

Både på behandlingsinstitutioner og i asylcentre oplever personalet således, at den omsorg og opmærksomhed, de frivillige kan tilbyde, gør en stor forskel. De er en vigtig del af helingsprocessen.

Gensidig forståelse for de frivilliges indsats og den professionelle behandling

Den nære og personlige relation mellem frivillig og flygtning understøtter altså den professionelle individuelle behandling. Men de to ting må ikke forveksles. Fordelen ved de frivillige er netop, at de ikke er involverede i eventuelle behandlingsplaner.

I de tilfælde, hvor frivillige er tilknyttet en institution, der tilbyder behandling til flygtninge med traumer, forudsættes derfor en stor gensidig forståelse for de roller, som de frivillige og behandlerne har. Her kan det – af hensyn til både flygtningen og den frivillige – være hensigtsmæssigt tydeligt at markere, at der er forskel mellem den frivillige og professionelle indsats. Det vil blandt andet sige, at uanset om de frivillige kommer med en uddannelsesmæssig baggrund som socialrådgiver eller psykolog, er opgaven først og fremmest at være frivillig.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Sidst opdateret 4/9/2017

Særlige udfordringer

Frivillige, der er i kontakt med flygtninge med traumer, kan opleve vanskeligheder, som frivillige, der deltager i andet frivilligt integrationsarbejde, ikke støder på – eller oplever så udtalt.

Har man været frivillig i en kortere eller længere periode, undrer man sig måske over:

  • Hvorfor tager det så lang tid at vinde flygtningens tillid?
  • Hvorfor er der kun sparsom tilslutning til forskellige arrangementer?
  • Hvorfor er flygtningens humør så svingende?
  • Hvordan forholder jeg mig til flygtningens fortid? Skal jeg spørge om, hvad vedkommende har oplevet?
  • Hvad stiller jeg op, hvis flygtningen pludselig overvælder mig med sin historie?
  • Hvorfor føler jeg mig utilpas sammen med én flygtning og ikke med en anden?
  • Bør jeg invitere flygtningen hjem privat eller tage imod flygtningens invitation?
  • Hvad gør jeg, når jeg selv føler, at der må gøres noget særligt, fordi flygtningen bliver uretfærdigt behandlet her i Danmark?

Det er naturligt at stille sig de spørgsmål, når man har med flygtninge med traumer at gøre. For mange flygtninge kan være i svingende eller meget dårligt humør i lange perioder. Og efter de første møder med flygtningen kan det være svært for den frivillige at afgøre, om møderne er til glæde for flygtningen.

Som det er tilfældet i al anden kontakt mellem mennesker, spiller kemien mellem flygtningen og den frivillige en rolle. Manglende eller dårlig kemi kan føre til, at en relation opgives. Men det er vigtigt at huske, at vanskelighederne langt oftere skyldes forhold, som har med flygtningens traumatiske historie at gøre og med de udfordringer, han eller hun står over for i sin integrationsproces og i sit møde med Danmark.

Tålmodighed og stabilitet

Det er også vigtigt at være opmærksom på, at det tager tid at opbygge en tillidsfuld relation til et menneske, der lever med psykiske traumer. Perioder, hvor der tilsyneladende ikke sker fremskridt i kontakten, er ofte nødvendige skridt på vejen til at opnå et tillidsfuldt forhold.

For den frivillige kan det dog føles som stilstand, og man kan blive i tvivl om, hvad ens opgave er. Man begynder måske også at tvivle på, om man gør det frivillige arbejde godt nok, og om der overhovedet er interesse for kontakten fra flygtningens side.

Kontakten med flygtninge med traumer forudsætter derfor tålmodighed og stabilitet. Flygtningens liv vil som oftest være præget af store omvæltninger og møder med mange mennesker på godt og ondt. Den frivillige må væbne sig med en god portion tålmodighed og blive ved med at tro på, at indsatsen giver mening. Stabiliteten i kontakten over tid er af afgørende betydning for, at flygtningen tør tro på den frivilliges intentioner om en ligeværdig relation.

Selvom kernen i det frivillige arbejde er, at den frivillige og flygtningen møder hinanden som ligeværdige, må den frivillige altså være indstillet på at skulle tage initiativet i en kortere eller længere periode uden at miste modet.

Kontakten med flygtninge med traumer er således også mere forpligtende end andre former for frivilligt integrationsarbejde. Det skal man som frivillig være ordentligt forberedt på, ligesom man til at starte med må gøre sig nogle tanker om, hvor meget man kan deltage i. Ellers risikerer man at havne i en situation, hvor man får sagt ja til for meget og må bakke ud.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Sidst opdateret 10/9/2016

Hvor tæt skal man gå?

Når man kommer i tæt kontakt med mennesker, der har været udsat for voldsomme og ubegribelige hændelser, kan man nemt blive i tvivl om, hvordan man skal forholde sig.

  • Skal man spørge til, hvordan flygtningen har det?
  • Skal man spørge til vedkommendes oplevelser i hjemlandet?
  • Risikerer man at sætte noget i gang, som man ikke kan følge op på, hvis man gør det?
  • Og hvordan reagerer man selv, hvis flygtningen begynder at fortælle om de traumatiske oplevelser?

Det er spørgsmål, som det er helt naturligt at stille sig, men som ikke kan besvares entydigt.

At holde sig til nutiden og spørge til, hvordan en flygtning, der en dag ser særligt ked ud af det eller måske er særligt glad, har det, er at vise almen menneskelig interesse. Det bliver de fleste mennesker glade for. Ud over historien fra hjemlandet lever flygtningen jo også i Danmark med gode og dårlige oplevelser i familielivet, i kontakten med andre borgere og med myndighederne. De oplevelser kan det være vigtigt for flygtningen at drøfte med den frivillige.

Hvis en flygtning vælger at fortælle den frivillige om svære oplevelser og følelser, er det vigtigt for den frivillige at huske på, at man netop er frivillig. Man er med andre ord hverken rådgiver, der skal komme med gode råd, eller behandler, der skal forholde sig på en særlig måde til flygtningen og flygtningens historie.

Den frivillige kan lytte og eventuelt efterfølgende tale med flygtningen om, hvorvidt der er behov for yderligere støtte hos professionelle. Det er vigtigt, at flygtningen føler sig hørt, men ikke nødvendigvis at samtalen om de traumatiske oplevelser fortsætter ved næste kontakt.

Respekt for egne grænser

Frivillige er forskellige. Nogle kan lægge øre til meget, mens andre hurtigt bliver overvældede og rådvilde. Det allervigtigste er at huske på, at man som frivillig må kende og respektere sine egne grænser.

Føler man, at en flygtning ønsker at tale om ting, som man ikke er parat til at høre, er det ingen skam at sige fra. For at flygtningen kan føle sig hørt og ikke afvist, er det dog vigtigt at sige, at man kan høre behovet for at tale om de ting, og at man er parat til at hjælpe vedkommende med kontakt til eksempelvis sagsbehandleren herom.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Sidst opdateret 12/2/2016

Hjælp til selvhjælp

Det er vigtigt, at frivillige, der er i kontakt med flygtninge med traumer, er opmærksomme på ikke at påtage sig opgaver eller ansvar, som flygtningen selv bør varetage. De frivillige kommer tæt på flygtningene og bliver ofte påvirkede af de vanskeligheder, de kæmper med – både personligt og i forhold til myndighederne. Det er naturligt for den frivillige at ville hjælpe, og det kan være snublende nært at komme til at påtage sig et ansvar, der bør ligge hos flygtningen selv.

Det udelukker ikke, at den frivillige kan hjælpe flygtningen med eksempelvis at få adgang til relevante informationer og komme med gode råd og opbakning. Men det er vigtigt, at flygtningen bevarer ansvaret for eget liv. Helingsprocessen går netop ud på, at flygtningen skal genvinde myndigheden over sit eget liv.

Tilsvarende er det vigtigt, at flygtningenes ansvar som forældre ikke overtages, når frivillige laver aktiviteter, der involverer børnene i de pågældende familier. De frivillige kan fungere som rollemodeller for børnene og give dem en masse gode oplevelser, men det er vigtigt at anerkende forældrenes ansvar som forældre.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Sidst opdateret 12/2/2016

Behov for støtte

Det kan være hårdt at blive indviet i de psykiske og sociale vanskeligheder, som traumatiserede flygtninge lever med. Den frivillige er derfor sjældent uberørt af mødet. Det kan også være et pres for den frivillige at være vidne til et meget stort behov for hjælp og deltagelse og samtidig vide, at man er en af kun meget få sociale relationer. Det kan gøre det svært at få sat de rigtige grænser for, hvad man vil inddrages i.

Drivkraften for det frivillige arbejde er først og fremmest lyst og engagement. De frivillige går ind i arbejdet med en masse ressourcer og får også meget igen. Men det store engagement kan brænde ud, hvis man som frivillig ikke har adgang til de nødvendige redskaber og støtte.

Derfor er det vigtigt, at de frivillige bliver introduceret ordentligt til det arbejde, de påtager sig. Således har de organisationer, der koordinerer frivilligt arbejde i forhold til traumatiserede flygtninge, et ansvar for at klæde de frivillige på. De skal kende til deres opgave og flygtningenes reaktionsmønstre. Det er også afgørende, at de frivillige løbende har adgang til støtte og sparring. Dels kan de bruge hinanden, og dels kan de trække på de tilbud, som organisationerne kan tilbyde.

Brug andre frivillige

Frivillige har som regel stor glæde af at lære hinanden at kende, udveksle erfaringer og inspirere hinanden. De kan også bruge hinanden til at drøfte de udfordringer, skuffelser og svære oplevelser, som den frivillige indsats til tider kan rumme.

I mange former for frivilligt arbejde er der en naturlig kontakt med andre frivillige. Som kontaktperson eller besøgsven kan man opleve at være mere alene.

Men uanset hvordan arbejdet er organiseret, er det en stor fordel, hvis de frivillige indgår i en form for netværk. Organisationerne, der tilrettelægger det frivillige arbejde, sørger som regel for, at de frivillige med jævne mellemrum har mulighed for at mødes. Men de frivillige kan også selv tage initiativ til at samles i netværk.

På netværksmøder, som typisk afholdes to til fire gange årligt, har de frivillige mulighed for at sparre og erfaringsudveksle indbyrdes. Somme tider er det også relevant med et fagligt indlæg.

Kontakt personale eller frivilligkonsulenten

Foregår det frivillige arbejde i en behandlingsinstitution, på et asylcenter eller lignende, er det en mulighed at henvende sig til personalet på stedet, hvis man som frivillig har brug for at vende en oplevelse med nogen.

Personalet kender netop brugerne eller beboerne og de problematikker, der kan opstå. Personalet og de frivillige må aftale, i hvilken udstrækning personalet står til rådighed for de frivillige.

Det er dog ikke altid, at rammen om det frivillige arbejde indebærer muligheden for at henvende sig til professionelt personale, der kender flygtningene. Hvis der i så fald opstår problemer, som man føler sig alene med, kan man i stedet kontakte frivilligkonsulenten i den organisation, der koordinerer det frivillige arbejde, man er involveret i.

Frivilligkonsulenten kender til andres erfaringer med frivilligt arbejde og har indblik i de problematikker, de frivillige oplever. Frivilligkonsulenten kan tilbyde støttende samtaler og herunder hjælpe den frivillige med at gøre sig sine muligheder og sin rolle klar.

Supervision

Ofte vil det være tilstrækkeligt for den frivillige at drøfte sine oplevelser med andre frivillige, med personale eller frivilligkonsulenten. Men der kan også være situationer, hvor man har brug for kvalificeret supervision.

Det kan være særligt relevant i de tilfælde, hvor en frivillig føler sig trådt for nær eller er blevet psykisk eller fysisk forulempet.

Supervision hos en person, der er uddannet til det formål, kan være en afgørende hjælp til at genvinde tilliden til sig selv som frivillig, at blive mere opmærksom på sine grænser og i det hele taget passe bedre på sig selv og sit eget private liv.

Nogle organisationer har et stående tilbud om supervision til frivillige, der er i kontakt med traumatiserede flygtninge. Man kan drøfte mulighederne for supervision med frivilligkonsulenten.

Typisk er det også frivilligkonsulenten, man skal henvende sig til, hvis man har været udsat for en situation, der kræver decideret krisehjælp hos en psykolog.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Sidst opdateret 12/2/2016

Aktiviteter

Det er en gennemgående erfaring fra frivilligt integrationsarbejde, at det er hensigtsmæssigt, hvis flygtninge og frivillige mødes om konkrete aktiviteter. Sproglige barrierer kan vanskeliggøre kontakten, ligesom samtaleemnerne hurtigt kan blive udtømt. At foretage sig noget sammen er derfor en god måde at lære hinanden at kende på.

Når man tilrettelægger aktiviteterne, må man tage hensyn til den enkelte flygtnings situation og behov. Traumatisering kan have konsekvenser for en persons evne til at koncentrere sig om flere ting ad gangen. For eksempel kan det være svært for en flygtning med traumer at indgå i en samtale, mens vedkommende er i gang med at lave mad eller spille et spil, også selvom vedkommende normalt forstår og taler dansk.

Det kan også være relevant at gøre sig overvejelser over, hvor aktiviteterne skal finde sted. I nogle tilfælde kan det for eksempel være en god idé at mødes et sted, hvor flygtningen føler sig tilstrækkelig tryg, for eksempel på behandlingsstedet. I andre situationer kan der være helt andre hensyn at tage.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur

Sidst opdateret 12/2/2016

Kilder og litteratur

Kilder

Rie Græsborg, konsulent i Frivillignet - en del af Dansk Flygtningehjælp
Grete Svendsen, socialrådgiver og psykoterapeut

Litteratur

Litteraturlisten omfatter både den litteratur, der er anvendt i teksten, og øvrige anbefalinger.

Bovbjerg, Anne & Espe Maria Kahler. Det traumatiserede barn. Symptomer, konsekvenser og behandling. Frydenlund, 2007.

Bækgaard, Bente. Tålmodighed er det vigtigste. I: Frivilligbladet 02:2006, Dansk Flygtningehjælp.

Dansk Flygtningehjælp. Netværksfamilier til flygtninge og indvandrere. Dansk Flygtningehjælp, 2012.

Herman, Judith Lewis. I voldens kølvand. Om psykiske traumer og deres heling. Hans Reitzels Forlag, 1992.

Larsen, Birgitte Romme. Ind i Danmark. Skabelse af sted og tilhørsforhold blandt nyankomne flygtningefamilier bosat i mindre danske lokalsamfund. Ph.d.-afhandling ved Institut for Antropologi, Københavns Universitet, 2011.

Svendsen, Grete. Traumatiserede flygtninge og socialt arbejde. Dansk Flygtningehjælp, 2001.

Vitus, Kathrine & S. Smith Nielsen (red.). Asylbørn i Danmark. En barndom i undtagelsestilstand. Hans Reitzels Forlag, 2011.

Sidst opdateret 4/9/2017

Medborgere

Teksterne her er til dig, der møder flygtninge med traumer i det civile liv. Det kan være besøgsvenner eller andre, der laver frivilligt socialt arbejde. Og det kan være en leder eller kontaktperson på arbejdspladsen. Meningen med teksterne er ikke at gøre det til en videnskab at være i kontakt med flygtninge, som er mærkede af traumatiske oplevelser. De er først og fremmest medmennekser, kolleger osv. Men for mange kan forestillingen om traumer være skræmmende, og det kan være hjælpsomt at få svar på nogle af de spørgsmål, du måske stiller dig selv.

Personer, der har traumer inde på livet – enten på egen krop eller hos deres pårørende – kan finde inspiration under teksten Flygtninge og pårørende.

Sidst opdateret 12/2/2016

Forberedelse

Når man bliver tilbudt en tolkeopgave, er det vigtigt at sikre sig, at man er i stand til at gennemføre opgaven på en fagligt og etisk optimal måde. Det skal ske, før opgaven påbegyndes. Særligt i forhold til traumatiserede flygtninge, hvor voldsomme følelser kan komme til udtryk under en tolkesession, er det vigtigt, at man er med til at skabe så gnidningsfrit et forløb som muligt. Du bør undersøge tre forhold:

Sprog og dialekt

Mange tolkebrugere har vanskeligt ved at sætte sig ind i, præcist hvor meget to beslægtede sprog – eller dialekter af det samme sprog – kan afvige fra hinanden. Blandt andet derfor er det vigtigt, at man ser med kritiske øjne på de tolkeopgaver, man får. Også selvom man måske først indser sine begrænsninger i forhold til det sprog, der tolkes til eller fra, under selve tolkesessionen. Det er bedre at melde fra end at lade misforståelserne råde.

Habilitet

Et centralt symptom hos mange traumatiserede er mistillid til andre mennesker. Derfor er det afgørende, at man som tolk ikke kan mistænkes for at have forudfattede meninger. Har du haft med den traumatiserede at gøre på forhånd – det kan være nok så indirekte, i hjemlandet såvel som Danmark – indebærer det en risiko for, at han vil stille spørgsmålstegn ved dine motiver og din evne til at opretholde tavshedspligten. I sådanne tilfælde er det bedst at afslå tolkeopgaven.

Baggrundsviden

Det er vigtigt, at man kender den sammenhæng, man som tolk kommer til at indgå i. Skal man eksempelvis indgå i et terapeutisk behandlingsforløb, bør man have en fornemmelse for terapeutisk terminologi og arbejdsmetode. Mere generelt er det vigtigt, at man som tolk har et grundlæggende indblik i både tolkebrugerens og den traumatiseredes kultur, så man er i stand til at formidle det kulturmøde, en tolkesession også er.

Forberedelse af andre

Før man begynder en tolkesession, er det en god idé at sikre sig, at alle parter er klar over, hvad tolkens rolle i forløbet er. LAK/HK anbefaler i folderen ”Tolkning og tolkeetik” at give parterne følgende oplysninger:

  • Alt, hvad der bliver sagt, vil blive tolket. Hvis man vil sige noget, der ikke skal tolkes, skal man undlade at sige det.
  • Tolken vil ikke komme med sine egne forklaringer
  • Er der noget, den ene part ikke forstår, bedes vedkommende spørge tilbage via tolken
  • Det er vigtigt, at parterne taler til hinanden og ikke til tolken. Derfor vil tolken tolke i 1. person
  • Tolken har tavshedspligt

Redaktion

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark
Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge
Dignity - Dansk Institut Mod Tortur

Sidst opdateret 17/1/2014

Tolkeetik

Som tolk for en traumatiseret kommer man nemt i berøring med særdeles følsomme oplysninger. Man kan blive et afgørende mellemled i samtaler, hvor den traumatiserede gør sig sårbar ved at fortælle dybt personlige ting om sig selv. Det sætter behovet for at overholde de tolkeetiske spilleregler på spidsen. Både i omgangen med den traumatiserede og den viden, man får om ham.

Tavshedspligt

Mange traumatiserede har været udsat for krænkelser, der er tabuiserede i deres hjemland – eksempelvis seksuelle overgreb – og frygter omverdenens fordømmelse, hvis deres historier bliver almindeligt kendte. Derfor er det endnu mere afgørende end vanligt, at man som tolk er meget omhyggelig med at overholde sin tavshedspligt. Helst skal man helt undlade at tale om, hvem man har tolket for.

Eneste undtagelse fra tavshedspligten er, hvis man som tolk bliver bekendt med forbrydelser af ”særlig farlig karakter” (straffelovens §152) eller ”får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år (…) lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare” (servicelovens §36). I så fald bør man som tolk underrette den traumatiseredes kommune.

Habilitet og neutralitet

Når man skal tolke for traumatiserede er det afgørende, at man fremstår habil og neutral. Mange traumatiserede har været udsat for situationer, hvor andre mennesker med fuldt overlæg har påført dem smerte. Undervejs er meget af deres grundlæggende tillid til andre mennesker gået tabt. Derfor er det helt afgørende, at den traumatiserede ikke kan komme i tvivl om ens indstilling som tolk.

Har man på forhånd en form for relation eller kendskab til den traumatiserede, hans familie eller omgangskreds, bør man ideelt set ikke tolke for ham. Risikoen for at fremstå inhabil vil være stor.

Det er også vigtigt at være opmærksom på, om man undervejs i en eller flere tolkesessions udvikler markante negative eller positive følelser for den traumatiserede. Det kan i værste fald påvirke ens evne til at fremstå neutral og få en til at farve eller fordreje tolkede udsagn på en måde, man måske ikke engang selv er bevidst om. Derfor er det også bedst, hvis man som tolk minimerer den tid, man bruger sammen med den traumatiserede før og efter tolkesessioner.

Redaktion

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark
Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge
Dignity - Dansk Institut Mod Tortur

Sidst opdateret 5/9/2017

Tolkens rolle

Som tolk bør man tilstræbe at være så diskret et bindeled i de samtaler, man tolker, som overhovedet muligt. Samtalens parter bør sidde over for hinanden og tiltale hinanden direkte, mens man som tolk sidder på sidelinien og koncentrerer sig om at få dialogen til at flyde. Har en af parterne eksempelvis svært ved at forstå noget, den anden siger, bør tolken ikke forklare, men stille spørgsmålet videre.

Derved adskiller tolkning for traumatiserede sig principielt ikke fra tolkning i al almindelighed. Alligevel kan de almene principper, man som tolk arbejder efter, få en særlig betydning, når man tolker for en traumatiseret, for eksempel hos en sagsbehandler eller i et behandlingsforløb. Her vil det ofte være afgørende, at der opbygges et tillidsforhold mellem samtalens parter – noget en traumatiseret kan have vanskeligt ved. Det kræver med andre ord en tolk, der forstår at være en lydhør fødselshjælper for et konstruktivt samtaleforløb.

Loyalitet

Først og fremmest skal man som tolk oversætte parternes ord loyalt. Det indebærer at få alle nuancer med, ikke mindst tonen ordene er fremsat i. Det indebærer også at tolke alt, hvad der bliver sagt, også selvom det ikke umiddelbart virker relevant eller fremmende for samtalens forløb – for eksempel bandeord eller vrede udbrud.

For at målet om loyalitet skal nås, er det vigtigt, at man som tolk instruerer samtalens parter i at tale klart, tydeligt og i korte sætninger – med mindre det på forhånd er aftalt, at der simultantolkes eller at tolken godt må opsummere. Samtidig forløber samtalen bedst, hvis man som tolk løbende briefer parterne om, hvor samtalen står. Bliver man for eksempel nødt til at gentage et spørgsmål til den ene part, er det en god ide at lade den anden part vide, hvad der foregår.

Kulturformidling

Traumatiserede mennesker er fundamentalt set mennesker, der har fået deres grænser overskredet på den ene eller anden måde. Mange af disse grænser er universelle – eksempelvis vil det til hver en tid være grænseoverskridende for et sundt, velfungerende individ at se andre mennesker dø eller selv at være i overhængende livsfare. Men nogle grænser og tabuer er mere lokalt definerede og forstås bedst med udgangspunkt i den sociale og kulturelle sammenhæng, den traumatiserede kommer fra.

Derfor er rollen som kulturformidler særligt vigtig, når man tolker for traumatiserede. Udfordringen er at skabe forståelse mellem samtalens parter på tværs af en kulturkløft, der undertiden kan være ganske stor. Her kan idealet om loyalitet godt komme i klemme, for direkte oversættelse giver ikke altid den bedste forståelse. De ord, vi bruger, afspejler vores sociale og kulturelle baggrund – og det samme ord kan have vidt forskellige bibetydninger og værdiladninger forskellige steder i verden.

Som tolk må man aktivere den baggrundsviden, man har om parternes kulturelle baggrund og den ramme, man tolker i, og bruge den til at skabe forståelse parterne imellem. Det er ikke kun ordlyd, der skal tolkes, men også meningen med ordene. Balancegangen består i ikke at overfortolke, men at være loyal med omtanke. Endelig skal man ikke være bleg for at gøre opmærksom på, hvis samtalen ligger i et forkert leje – eksempelvis hvis tolkebrugeren taler hen over hovedet på den traumatiserede.

Redaktion

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark
Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge
Dignity - Dansk Institut Mod Tortur

Sidst opdateret 5/9/2017

Belastninger i arbejdet

At tolke for en traumatiseret – eksempelvis i en behandlingssituation – kan give et dybt indblik i de overgreb, han har oplevet og de ofte vanskelige problemer, han står i. Hvis man kommer fra samme land som den traumatiserede og måske selv genkender situationer i hans lidelseshistorie, kan man som tolk blive stærkt berørt af det, man oversætter. Måske vækker den traumatiseredes oplevelser endda ubehagelige erindringer fra ens egen fortid.

Sekundær traumatisering

Som mellemled mellem den traumatiserede og for eksempel en behandler eller sagsbehandler har man ingen kontrol over samtalen. Man kan ikke forholde sig til det sagte og samtidig leve op til tolkerollens professionelle krav, og det kan være særdeles frustrerende. Som tolk har man med andre ord ingen ventil for de følelser, den traumatiseredes beretning kan vække.

Resultatet kan i værste fald blive, at man begynder at få nogle af de samme symptomer, som den traumatiserede har – såkaldt sekundær traumatisering. Det kunne være fysiske symptomer som mareridt, hovedpine, mavepine og søvnbesvær, men også nedsat kontrol over egne følelser som angst og vrede samt mistillid til omverdenen. Risikoen for sekundær traumatisering er størst, hvis man ofte tolker for traumatiserede.

Forebyggelse

For at undgå sekundær traumatisering er det vigtigt, at man har mulighed for at få luft for sine erfaringer og tale med andre om særligt belastende oplevelser i tolkerollen. Det kan være på et kollegialt plan, hvor tolke støtter tolke, men også i form af egentlig supervision.

Tolker man på et behandlingscenter for traumatiserede, vil der typisk være mulighed for supervision i huset. Ellers har Landsforeningen for Kommunikation (LAK) fokus på problemstillingen. Under alle omstændigheder er det vigtigt at være opmærksom på risikoen for sekundær traumatisering. Konsekvensen af ikke at dele sine oplevelser med andre kan blive ligegyldighed, kynisme, irritation og manglende arbejdslyst.

Konflikthåndtering

Traumatiserede kan have svært ved at reagere hensigtsmæssigt, især i en situation, hvor de føler sig magtesløse. Deres alarmberedskab er konstant i gang, og det er ikke altid behagelige budskaber, tolke bliver betroet at overlevere.

Konfronteret med for eksempel en sagsbehandlers idéer om aktivering kan den traumatiserede reagere vredt og udfarende. I sådan en situation er det vigtigt at huske, at det er tolkebrugerens ansvar at få ro på gemytterne. Som tolk kan man dog bidrage til processen ved at være ekstra opmærksom på at bevare sin neutralitet og professionelle tilgang.

Redaktion

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark
Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge
Dignity - Dansk Institut Mod Tortur

Sidst opdateret 5/9/2017

Eksilstress

I forsøget på at begribe flygtningens problemstillinger, er det også relevant at være opmærksom på, at et alt for ensidigt fokus på PTSD-diagnosen kan reducere flygtningens ofte meget komplekse situation. Flygtningenes helbred kan ikke reduceres til en følge af en eller flere enkeltstående traumatiske hændelser. Flygtningens liv i eksil spiller selvsagt også en stor rolle, for eksempel boligforhold, om man har forskellige aktiviteter i sin dagligdag og om man har familie og socialt netværk omkring sig. Om man kan få økonomien til at løbe rundt, om man kan begå sig på dansk, og om man i det hele taget føler sig velkommen i Danmark.

Faktisk ved vi fra forskningen, at livet her i Danmark kan have langt større betydning for flygtninge end de begivenheder – krig, fængsling med videre – de må have været udsat for, inden de kom hertil. Det er på mange måder forstemmende. Men samtidig giver det muligheder. For mens vi ikke kan gøre noget ved, hvad der er sket i fortiden, kan vi i Danmark støtte flygtninge i at skabe en bedre tilværelse her. For eksempel kan vi støtte dem i at skabe et socialt netværk og få foden indenfor på arbejdsmarkedet.

Usikkerheden og ventetiden som asylansøger er belastende for det psykiske helbred, ligesom arbejdsløshed, manglende netværk og sprogvanskeligheder påvirker den enkeltes livskvalitet. Traumer påvirker hele personens liv, og det kan være svært at klare dagligdagen og integrationsprocessen. For eksempel har mange besvær med at huske og koncentrere sig, og de får ikke sovet om natten. For dem kan det virke uoverstigeligt at skulle sidde på skolebænken og lære et nyt sprog eller passe et arbejde. Flygtninge med traumer har også en tendens til at isolere sig for omverdenen og har svært ved at omgås andre mennesker – også deres egen familie.
 
Redaktion
Dansk flygtninghjælp, Center for Udsatte Flygtninge
 
Kilder og litteratur
Carlsson et.al (2005): Follow-up study of mental health and health-related quality of life in tortured refugees in multidisciplinary treatment. The Journal of Nervous and Mental Disease Vol. 193, No 10:651-657
 
Carlsson, Jessica M. (2005): Mental health and health-related quality of life in tortured refugees. PhD thesis, Rehabilitation and Research Centre for Torture Victims & University og Copenhagen
 
Dansk Flygtningehjælp (2009): Status på fakta og udfordringer i arbejdet med flygtninge med traumer i Danmark
 
Svendsen, Grete (2001): Traumatiserede flygtninge og socialt arbejde, Dansk flygtningehjælp

Sidst opdateret 4/9/2017

Rehabilitering

Ifølge WHO defineres rehabilitering som:

• En målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk.
Formålet er:
• at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv.
Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger 
Rehabilitering består af:
• En koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats


Hvorfor rehabilitering?

Formålet med rehabilitering for den enkelte borger er at:

• Bevare eller fremme livskvalitet og bearbejde psykiske, fysiske og sociale problemer
• Genvinde det tidligere funktionsniveau eller opnå højest mulig funktionsevne
• Forebygge tilbagefald, senfølger eller yderligere reducering af funktionsevnen
• Kunne leve med varige funktionsnedsættelser eller kronisk sygdom
• Fremme sundhed ved at kunne mestre sin situation
• Opnå ligestilling med øvrige borgere med hensyn til personlig frihed i hverdagslivet og deltagelse i  samfundslivet.
• Understøtte større tillid til andre mennesker, myndigheder og livet generelt


Rehabilitering af flygtninge

Flygtninge har, gennem de oplevelser de har været ude for, ofte mistet den grundlæggende tillid til andre mennesker. Ofte har de selv været udsat for eller været vidner til umenneskelig behandling, som de har været handlingslammede over for. Dette gør, at de isolerer sig fra andre mennesker. Derfor bygger al behandling og rehabilitering på først at opnå kontakt og opbygge tillid. Når den er opnået, kan en egentlig behandling påbegyndes og siden rehabiliteringen. Ofte har den enkelte flygtning oplevet mange skift i sin tilværelse, i sin identitet og mistet tilliden til myndigheder. Derfor vil vejen mod rehabilitering være at genetablere tilliden til de forskellige instanser, den enkelte er i kontakt med. I processen vil der blive etableret et samarbejde med sagsbehandlere i det sociale system samt andre aktører.


Redaktion

OASIS


Kilder og litteratur

Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet
Marselisborgcentret, 2004. - 72 sider

Sidst opdateret 4/9/2017

Ekstrem stress

PTSD-diagnosen har vist sig at være utilstrækkelig til at beskrive symptomerne hos mennesker, der har været udsat for omfattende og gentagende overgreb. Flygtninge, som i længere tid har levet under livstruende forhold, som det er tilfældet under krig, i fængsler og koncentrationslejre eller i regimer med totalitær kontrol, kan efterfølgende i mange år få kraftige posttraumatiske stressreaktioner og dertil andre problemer og symptomer, som ikke er indeholdt i beskrivelsen af PTSD, og som netop knytter sig til det forhold, at volden er forårsaget af andre mennesker. Der er derfor udarbejdet en beskrivelse af komplekse traumer under betegnelsen DESNOS, disorders of extreme stress not otherwise specified. I dag bruger man typisk betegnelsen kronisk og kompleks PTSD eller ekstrem stress.

Af symptomer på ekstrem stress kan nævnes:

• Kronicitet af symptomer.
• Paralleldiagnoser som for eksempel depression.
• Personlig lidelse, der ofte beskrives som et ”eksistentielt emotionelt syndrom”.
• Alvorlig affektregression med reduceret affekttolerence, anhedoni og alexithymi.
• Tilbøjelighed for nye traumatiseringer foranlediget af tilsyneladende ligegyldige hændelser.
• De indre repræsentationer er permanent påvirkede af elementære mønstre af aggression og viktimisering.
• Kognitive affektive skemata er tilsyneladende sovende, men dominerer interpersonelle relationer, specielt i forhold til samlevere, børn og terapeuter.

Centralt for den ekstremme stress, som adskiller den fra PTSD diagnosen, er temaet omkring eksistentielle dilemmaer. Dette giver også syndromet nogle diagnostiske vanskeligheder, fordi man overskrider de adfærdsmæssige og medicinske kriterier, som diagnoser ellers er baseret på.

Redaktion
Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur
Elsass, Peter (2003): Håndbog i kulturpsykologi, Gyldendal
 
Svendsen, Grete (2001): Traumatiserede flygtninge og socialt arbejde, Dansk flygtningehjælp

Sidst opdateret 4/9/2017

PTSD-diagnosens begrænsninger

Hvor diagnosen PTSD giver os en ramme til at forstå de reaktioner, som flygtninge kan have, har den også sine begrænsninger. Især er det blevet problematiseret, at den er blevet til i en vestlig kontekst, og at den dermed ikke nødvendigvis er anvendelig i andre kulturelle, sociale og politiske sammenhænge. Dels adskiller de typer af begivenheder, der i en vestlig sammenhæng giver anledning til traumer, sig fra de former for begivenheder, for eksempel etnisk udrensning og organiseret vold, der finder sted i andre dele af verden. Dels kan der være forskellige kulturelle normer for, hvordan man tilpasser sig en traumatisk oplevelse.

Symptombilledet er altså ikke nødvendigvis så universelt, som diagnosen lægger op til. Undersøgelser peger i retning af, at der nok findes en universel biologisk reaktion på traumatiske begivenheder med en tilknyttet klinisk symptomatologi. Specielt ser det ud, som om symptomerne på genoplevelse er universelle mens undgåelsesreaktioner, for eksempel følelseslammelse og forsøg på at undgå steder, der er forbundet med den traumatiske oplevelse, og symptomer på øget vagtsomhed, for eksempel frygt, irritabilitet og følelsesmæssig ustabilitet, i høj grad er påvirket af kulturelle faktorer. Flere andre studier peger på, at netop undgåelsesadfærd, som i vestlig psykiatrisk tænkning er usundt, i andre kulturelle sammenhænge snarere opfattes som en hensigtsmæssig mestringsstrategi. At bære sin smerte i stilhed kan for eksempel vidne om en personlig styrke, ønsket om at glemme og give slip på den traumatiske begivenhed eller slet og ret, at det er farligt at tale om.

PTSD-diagnosen kritiseres også for, at den med sin vestlige individuelle tilgang til menneskelig lidelse og helbredelse patologiserer flygtninge. Hvor diagnosen på den ene side kan give adgang til et relevant behandlingstilbud, er den altså samtidig med til at stemple flygtningen som syg. Det giver ikke nødvendigvis mening for overlevere af politisk undertrykkelse og tortur, som oplever det, de har været udsat for som en samfundsmæssig uretfærdighed. Sygdomsstemplet risikerer at umyndiggøre og stigmatisere flygtningen. Kritiske ryster advarer også i et større samfundsperspektiv om, at et sådant fokus på individet og behandlingsbehovet risikerer at fjerne opmærksomheden fra de forhold, der har været anledning til lidelsen.
 
Redaktion
Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge
 
Kilder og Litteratur
Kirmayer et al. (red.) (2007): Understanding trauma: integrating biological, clinical, and cultural perspectives, Cambridge University Press
 
Nordanger, Mjaaland og Lie (2008): PTSD oh konfrontering av traumer i et kulturelt perspektiv, Tidsskrift for Norsk Psykologforening 1: 1292-1299
 
Svendsen, Grete (2001): Traumatiserede flygtninge og socialt arbejde, Dansk flygtningehjælp

Sidst opdateret 4/9/2017

Ændret familiedynamik

Læs mere om børns symptomer på traumer her

Flygtningefamilier er forskellige. Men fælles for dem er, at de har forladt deres hjemlande og skal etablere sig på ny i eksil i Danmark. Familierne skal skabe deres tilværelse her under helt nye forhold og uden støtte fra deres sædvanlige netværk som forældre, søskende, bedsteforældre, venner, arbejdskolleger med videre.

Det er i sig selv en stor udfordring og kræver mange kræfter. Men nogle flygtninge – børn såvel som voksne – har levet under så ekstremt vanskelige forhold, at det præger familiens liv fremover. Konsekvensen heraf er, at disse familier har færre ressourcer til at klare omstillingsprocessen og integrationen i det danske samfund.

Flygtningefamiliens oplevelser i hjemlandet, hvor familiens vigtigste opgave til sidst var at opretholde livet, har lagt et stærkt pres på familiesystemet. Det betyder, at familiens forventninger til livet og familielivet i Danmark er tårnhøje: når blot de får asyl, skal alt blive godt.

Nedturen kan dukke op, når de oplever den sociale isolation, de kommer til at leve i. Forældre og børn lever måske nok tættere sammen, men ofte nu i en gensidig afhængighed, hvor grænserne mellem børn og voksne bliver uklare og kompetencerne ligeså.
 
Redaktion
Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge
 
Kilder og litteratur
Grete Svendsen
 
Svendsen, Grete (2001): Traumatiserede flygtninge og socialt arbejde, Dansk flygtningehjælp

Sidst opdateret 4/9/2017

OASIS

Sidst opdateret 15/10/2012

Kilder og litteratur

Billeddiagnostik i udredning af torturofre / Modvig, Jens;  Amris, Kirstine
Ugeskrift for læger 163(33), 4328-4332, 2001

Broken spirits : the treatment of traumatized asylum seekers, refugees, war and torture  victims / Wilson, John P. (red); Drozdek, Boris (red)
New York : Brunner-Routledge, 2004

Dokumentation af tortur : om metoder og begreber / Worm, Lise
Psyke og logos 25(1), 251-264, 405-406, 2004

Falanga torture : diagnostic considerations, assessment and treatment / Amris, Kirstine; Prip, Karen
Copenhagen : IRCT & RCT, 2003

Flygtning og udsat for tortur / Nielsen, Helena; Jensen, Jean L. Hald
Månedsskrift for praktisk lægegerning 79(3), 355-72, 2001

Istanbul Protocol : Manual on the effective investigation and documentation of torture and other cruel, inhuman or degrading treatment or punishment - rev. ed. / UN. Office of the High Commissioner for Human Rights
New York : United Nations, 2004
(Professional training series ; no. 8/Rev.1)
Læs Manual on the effective investigation and documentation of torture and other cruel, inhuman or degrading treatment or punishment

Kroniske smerter hos torturofre : psyke eller soma? / Amris, Kirstine
Linjer  13, 4-8, 2003

Medical investigation and documentation of torture : a handbook for health professionals / Peel, Michael;  Lubell, Noam; Beynon, Jonathan
Colchester : University of Essex. Human Rights Centre, 2005
Download Medical investigation and documentation of torture

Prevalent pain in refugees previously exposed to torture. Thesis (Ph.D.) / Olsen, Dorte Reff
Århus : University of Aarhus. Faculty of Health Sciences; RCT. Rehabilitation and Research Centre for Torture Victims, 2006

Torturoverleveren : 10 Kliniske minutter / Nielsen, Helena Galina;  Jensen, Jean L. Hald
Ugeskrift for læger 166(10),  901, 2004

Traumatisk stress / Nielsen, Helena Galina
Månedsskrift for praktisk lægegerning 80(6), 867-77, 2002

Sidst opdateret 1/9/2017

Redskaber og ordninger

Her præsenterer vi de redskaber, som kommunerne kan bruge for at hjælpe flygtninge med traumer og andre mennesker på kanten af arbejdsmarkedet i arbejde:

  • Arbejdsevnemetoden er det overordnede redskab, der bruges til at vurdere flygtningens evne til at begå sig på arbejdsmarkedet.
  • De midlertidige beskæftigelsestilbud bruges, når flygtningen har behov for opkvalificering eller afklaring i forhold til job eller pension.
  • De permanente jobordninger anvendes, når flygtningen ikke kan opnå en ordninær ansættelse gennem opkvalificering eller afklaring.
  • Derudover findes der en række øvrige tilbud, der kan understøtte traumatiserede flygtninges beskæftigelse.

Læs mere
retsinformation.dk og CABI's hjemmeside kan du læse mere om de forskellige beskæftigelsestilbud- og jobordninger.
Du kan finde relevante blanketter på Jobnet og KL's hjemmeside.
Arbejdsmarkedsstyrelsen giver yderligere information om Jobcentrenes indsats for integration.

Redaktion
Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge
OASIS
 

Sidst opdateret 11/9/2017

Jobformidling

Gode råd om jobformidling

For dig, der har til opgave at bringe flygtninge ud på en arbejdsplads, har vi her samlet en række gode råd, som du kan lade dig inspirere af.

Handlingsparat

Det er vigtigt, at du laver en klar aftale, som både virksomheden og flygtningen forstår. Det kan du gøre ved at sikre, at flest mulige fakta om virksomhedspraktikken (eller andet tilbud) er på plads, inden den starter.

Mødetider, transport til arbejdspladsen, pausetider, praktikkens længde, kontaktperson på virksomheden, skånebehov, lovgivning med videre er sådanne fakta.

Det er mindst lige så vigtigt at kunne skabe handling. Du må således gøre op med dig selv, hvornår behovet for handling er størst, og hvornår behovet for fakta er størst.

For meget snak betyder, at vejen mod aktiv deltagelse på en arbejdsplads kan forekomme for lang, mens for hurtig handling kan føre til unødvendige nederlag og barrierer for både virksomhed og flygtning.

Det er op til dig, hvornår den rette balance er opnået og handlingen kan sættes ind.

Klar arbejdsdeling

En god tommelfingerregel er, at administrationen af kommunale ordninger er kommunens, ikke virksomhedens ansvar.

Du bør så vidt muligt sørge for at varetage udfyldelse af blanketter. Derfor er det en god ide at lave en tjekliste med punkter, som skal afklares med virksomheden i forbindelse med indgåelse af aftale. Listens punkter kan du herefter skrive i blanketterne.

Det er også en god idé at lave en forventningsafstemning. Her skrives for eksempel tre forventninger til samarbejdet fra flygtningens, fra virksomhedens og fra din side af. Forventningsafstemningen bruges i forbindelse med opfølgningsbesøg.

Her kan forventningerne justeres, bekræftes eller afkræftes.

Tæt opfølgning

Vær til rådighed med meget kort varsel for både flygtningen og virksomheden. Der opstår ofte udfordringer i samarbejdet, som kræver en hurtig reaktion.

Handler det om samarbejdsproblemer på virksomheden, bør du kunne rykke ud til virksomheden samme dag eller senest dagen efter. Det er afgørende i hvert fald at reagere telefonisk på en henvendelse fra den ene eller anden part med det samme.

I forbindelse med samarbejde med virksomheder bør der aftales hyppige opfølgningsmøder på virksomheden, for eksempel en eller flere gange om ugen.

Det er selvfølgelig altid en individuel afvejning fra jobformidlerens side, men hellere tage en gang for meget ud på virksomheden frem for en gang for lidt. Et virksomhedsbesøg, hvor alt er i orden, behøver ikke tage mere end fem minutter.

Én kontaktperson og koordinator

Det er ofte gentaget, at én kontaktperson i kommunen er at foretrække, og det er med god grund:

Jobformidling kræver stringens og klare svar.

Når virksomheden eller flygtningen henvender sig til kommunen, skal de præcist vide, hvem de kan rette deres spørgsmål eller kommentarer til, og hvem der er den ansvarlige person for jobformidlingen. Det er for sikre, at parterne hurtigt og tydeligt kan få kompetent svar på deres henvendelse.

En koordinerende jobformidler skaber tryghed og sikrer, at motivationen ikke forsvinder i kommunalt bureaukrati.

Ressourcer og skånehensyn

Du bør i klare vendinger informere arbejdsgiver om flygtningens ressourcer og eventuelle skånehensyn.

Samtalen om skånehensyn kan betragtes som en konstatering af, at visse arbejdsopgaver ligger uden for flygtningens evner og, at visse hensyn kan være nødvendige at tage fra virksomhedens side. Det kan sammenlignes med, at personer med dårlig ryg ikke skal udføre tunge løft.

Undgå så vidt muligt at forklare årsager til skånehensyn, men konstatér, at flygtningen for eksempel har brug for tydelige arbejdsinstrukser eller at kunne holde en spontan pause, hvis han eller hun skulle få et angstanfald.

Det er mindst lige så vigtigt at hjælpe flygtningen til at viderebringe et billede af sig selv, der som alle andre har interesser, erfaringer og kompetencer. Det er den ressourcefyldte side af flygtningen, som danner grobund for et længerevarende samarbejde og eventuel ansættelse på virksomheden.

Derfor er det afgørende at få flygtningen til at fremstå, som alt andet og meget mere end sine eventuelle fysiske eller psykiske lidelser.

Læs mere

CABI's hjemmeside kan du få flere gode råd til jobformidlingen.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge
OASIS
 

Sidst opdateret 11/9/2017

Kan traumatiserede flygtninge arbejde?

For de fleste af os betyder det meget at have et arbejde. Det gælder selvfølgelig også flygtninge med traumer. For mennesker, der har været udsat for så omfattende usikkerhed og kaos, kan arbejde endda være særligt vigtigt. 

At gå på arbejde har stor betydning for den traumatiseredes selvværd og er med til at strukturere og skabe forudsigelighed i hverdagen. Gennem arbejdet kan flygtningen også få kontakt med andre mennesker og blive bedre til at tale dansk. I det hele taget kan en aktiv tilværelse være med til at bringe nye ressourcer frem og fjerne fokus fra sygdomssymptomerne. 

Meget forskning viser også, at traumatiserede flygtninge, der er i arbejde, har en bedre livskvalitet og færre symptomer end de flygtninge, der ikke har et arbejde. Det kan du læse mere om under Forskning om arbejdets betydning.

Fokusér på ressourcerne

Når du sammen med flygtningen skal finde frem til, hvilke muligheder han eller hun har på arbejdsmarkedet, må I fokusere på vedkommendes ressourcer og eksisterende arbejdsevne. I må altså koncentrere jer om de ting, flygtningen kan, frem for på det, han eller hun ikke kan.

For eksempel er det relevant at undersøge, hvordan flygtningen klarer sin daglige tilværelse, og hvilke muligheder personen har for at udvikle sine kompetencer.

Det er også vigtigt at finde ud af, hvad traumerne konkret betyder for flygtningens arbejdsevne. Har flygtningen for eksempel svært ved at overskue flere opgaver på en gang? Eller bliver han eller hun hurtigt træt? Sådanne begrænsinger i arbejdsevnen skal formuleres som konkrete skånebehov. Det kan for eksempel være afgrænsede og veldefinerede arbejdsopgaver eller hyppige pauser.

Det er ikke relevant, hvilke konkrete traumatiske begivenheder flygtningen har været udsat for. Det kan virke retraumatiserende at spørge uddybende. Men omtaler flygtningen selv, at han  fx. ikke kan arbejde under en autoritet eller med rengøring, er det nødvendigt at finde ud af, om det er traumerelateret eller baseret på erfaringer opnået i Danmark. Hvis det er det første må man få så mange detaljer som nødvendigt ift. konkrete jobfunktioner, men uden at vedkommende fortæller hele sin traumehistorie. Det er ofte et spørgsmål om fornemmelse og afgræsning. Man kan evt. undersøge det nærmere via det behandlingscenter flygtningen evt. er tilknyttet. Hvis det er erfaringer opnået i Danmark, kan man roligt spørge ind til detaljer og ofte vil det vise sig, at det er enkeltstående tilfælde, som flygtningen kommer til at generalisere ud fra sin angst for ikke at slå til.

At en person har fået diagnosen PTSD er altså ikke ensbetydende med, at vedkommende er udelukket fra arbejdsmarkedet. Flygtninge kan godt have arbejdsevne trods PTSD-symptomer. I øvrigt kan symptomerne ændre sig over tid.

Indsatsen skal være målrettet

Hvis det skal lade sig gøre for flygtninge med traumer at lære et nyt sprog og komme ud på arbejdsmarkedet, er det nødvendigt med målrettet støtte. Ofte er det hensigtsmæssigt at lave nogle særlige forløb, der kombinerer for eksempel hensynstagende danskundervisning, træning af sociale kompetencer, praktik, med videre.

Nogle kommuner har selv sådanne særligt tilrettelagte tilbud eller køber sig til det hos andre aktører. Andre steder kan det være nødvendigt at sammensætte et forløb af flere forskellige tilbud. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at du og de andre involverede fagpersoner koordinerer jeres indsatser, så alle trækker i samme retning. Ressourceforløb tilrettelagt og indstillet af rehabiliteringsteams kan være en løsning for de flygtninge, som har en begrænset, men ikke varigt nedsat arbejdsevne. 

Nogle flygtninge er nødt til at blive pensionerede før tid

Der er flygtninge, der end ikke med målrettet støtte eller via skræddersyede, individuelt tilrettelagte ressourceforløb kan komme ind på arbejdsmarkedet - heller ikke i form af fleksjob. Der er intet udviklingspotentiale og arbejdsevnen kan helt åbenbart ikke forbedres. Derfor må de indstilles til førtidspension.

Men det er vigtigt, at de ikke bliver glemt - både af hensyn til dem selv, men især i forhold til deres familier. Så vidt muligt må det undgås, at den traumatiserede flygtning isolerer sig i hjemmet og kun har sparsom kontakt til omverdenen. Derfor må der iværksættes tiltag, som kan støtte familien i at leve et liv så nær det normale som muligt.

For eksempel kan det være relevant at undersøge, om personen trods betydeligt nedsat arbejdsevne har lyst til og mulighed for at komme ud på en arbejdsplads med et skånejob for førtidspensionister.

Vedkommende kan også visiteres til et værested eller aktivitetstilbud, hvor han eller hun har adgang til et socialt netværk og mulighed for at styrke sine sociale kompetencer. Andre kan have glæde af at deltage i frivilligt arbejde eller få besøg af en besøgsven.

I forhold til familien kan der være tale om forskellige former for støtte i hjemmet.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge
OASIS

 

Sidst opdateret 11/9/2017

Finansiering


Finansiering af integrations- og beskæftigelsesindsatsen
 

Her får du et overblik over de statstilskud og refusioner, kommunen kan få i forbindelse med integrations- og beskæftigelsesindsatsen.

Grundlæggende er det en økonomisk fordel for kommunen at bringe flygtninge i uddannelse og beskæftigelse, da staten betaler langt mere for en aktiv indsats end for passiv forsørgelse.

Grundtilskud og udligningsbeløb

Uanset om flygtningen er aktiv på arbejdsmarkedet eller ej, modtager kommunen et grundtilskud fra staten i henhold til Integrationsloven. Grundtilskuddet bliver opgjort pr. person pr. måned.

Herudover modtager kommunen et årligt udligningsbeløb pr. udlænding, som også ydes ud over den treårige integrationsperiode.

Refusion i aktive og passive perioder

Når kommunen iværksætter aktiviteter for flygtninge under introduktionsprogrammet, stiger refusionen fra staten betragteligt. Det er aktiviteter som danskuddannelse, vejledende og opkvalificerende forløb, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud.

Det samme gælder for flygtninge, der ikke længere er under introduktionsprogrammet, men som flyttes fra passiv til aktiv under Lov om aktiv beskæftigelsesindsats.

Udgifter til hjælp i særlige tilfælde (som særlige forløb og psykolog mv.) kan kommunen også modtage en høj refusion til i henhold til integrationsloven. 

Resultattilskud

Særligt for personer under introduktionsprogrammet yder staten resultattilskud til kommunen.

Hvis flygtningen er kommet i ordinær beskæftigelse eller er startet på en kompetencegivende uddannelse inden for rammen af det treårige introduktionsprogram og har fastholdt dette i en sammenhængende periode af seks måneder, udløser det et resultattilskud fra staten. Hvis den stabile beskæftigelse ikke opnås, bortfalder resultattilskuddet.

Hvis flygtningen har bestået sin danskprøve i løbet af introduktionsprogrammet, udløser det også et resultattilskud.

Det er værd at bemærke, at alle tre tilskud (beskæftigelse, uddannelse og danskprøve) kan hjemtages for den samme flygtning.

Læs mere

Du kan læse mere om finansieringen af kommunernes integrationsindsats på Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets hjemmeside.

KL's hjemmeside kan du læse mere om finansiering af udgifter efter integrationsloven.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Oasis

Sidst opdateret 11/9/2017

Forskning om arbejdets betydning

Flygtninge med traumer har bedre af at gå på arbejde end at sidde derhjemme bag nedrullede gardiner. Det kan de fleste beskæftigelsesmedarbejdere blive enige om.

Nyere forskning peger i samme retning. Det viser en gennemgang af 24 studier om helbred og livskvalitet blandt flygtninge med traumer, som Dansk Flygtningehjælp har lavet. Men studierne viser også, at det ikke er ligegyldigt, hvilket arbejde flygtningene får.

Her på siden kan du læse nogle af de vigtigste pointer fra studierne. Du kan læse hele sammenfatningen og resumé af de 24 studier i Arbejdets betydning for flygtninge med traumer (2008).

Arbejde fremmer det psykiske helbred

Mange studier viser, at de traumatiserede flygtninge, der er i arbejde, har et bedre psykisk helbred og et lavere symptomniveau end dem, der ikke arbejder.

I flere af studierne er der tale om egentligt lønarbejde, mens andre har en bredere definition af arbejde, der også omfatter sprogundervisning og aktivering.

Forholdet mellem årsag og virkning kan ikke entydigt slås fast ud fra det statistiske materiale, som hovedparten af studierne baserer sig på. Det kan altså være svært at gennemskue, om flygtningene har fået det bedre på grund af deres arbejde, eller om det er de flygtninge, der i forvejen havde det bedst, som er kommet i arbejde.

Kvalitative interviews med flygtninge i flere af studierne taler dog kraftigt for, at arbejdet har en positiv virkning, og at passivitet bidrager til en forværret psykisk tilstand.

Flere studier peger også på, at det for flygtningene er forbundet med skam og stigmatisering at være forsørget af det offentlige. Det er i sig selv en følelsesmæssig belastning.

Arbejdet skal give mening

Arbejdslivet er ikke forbundet med bedre livskvalitet for alle flygtninge. Flere studier viser, at nogle flygtninge endda opfatter deres arbejde som en trussel mod helbredet. De oplever, at arbejdet ikke giver mening for dem og snarere er kilde til stigmatisering, isolation og tab af status.

Den positive sammenhæng mellem at være i arbejde og have et bedre psykisk helbred forudsætter altså, at arbejdet giver mening for den enkelte flygtning.

Der er flere eksempler på, hvad det indebærer, at et arbejde er meningsfuldt for flygtningene. Det kan for eksempel være, at lønnen fører til økonomisk uafhængighed, eller at flygtningen føler, at han eller hun kan give tilbage til det samfund, som har taget imod vedkommende.

For mange er det afgørende, at de gennem deres arbejde kommer i kontakt med andre mennesker. For andre indebærer et meningsfuldt arbejde, at de selv har indflydelse på arbejdets karakter, og at opgaverne svarer til deres kompetenceniveau.

Livet i Danmark er nøglen til rehabilitering

Et gennemgående tema i studierne er, at flygtningenes dårlige psykiske helbred og lave livskvalitet ikke kan forklares ud fra enkeltstående traumatiske begivenheder. En lang række forhold knyttet til livet i eksil har tilsvarende betydning for deres psykiske velbefindende og livskvalitet:

  • Arbejdsløshed og deraf følgende bekymringer om økonomien
  • Skam over ikke at kunne forsørge sig selv og sin familie
  • Skam over ikke at have noget meningsfyldt at tage sig til

Andre forhold knyttet til livet i eksil, der har en negativ virkning på flygtningenes psykiske helbred kan være:

  • Manglende socialt netværk
  • Vanskeligheder med at begå sig på værtslandets sprog
  • Dårlige boligforhold,
  • Oplevelse af diskrimination
  • Langvarig adskillelse fra og bekymringer om den tilbageblevne families forsørgelse.

Flere studier retter en kritik af PTSD-diagnosen, der reducerer flygtningenes helbred til en følge af enkeltstående traumatiske hændelser. Nogle flygtninge oplever diagnosen som sygeliggørende, og det kan blokere for deres arbejdsidentitet.

Kilde

"Arbejdets betydning for flygtninge med traumer - og andre forhold i eksiltilværelsen, der spiller ind på deres psykiske helbred," Adam Johansen, Dansk Flygtningehjælp, 2008

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge
OASIS

 

 

 

Sidst opdateret 11/9/2017

Arbejdsevnemetode

Som ordet antyder, handler arbejdsevnemetoden om at sammenstykke en vurdering af borgeres evne til at begå sig på arbejdsmarkedet.

Grundstammen i metoden er ressourceprofilen. Dens navn er heller ikke tilfældig. Fokus i ressourceprofilen er netop det, borgeren kan, i langt højere grad end det, han eller hun ikke kan.

Følgende 12 elementer i profilen skal i større eller mindre grad afdækkes hos borgeren:

  • Uddannelse
  • Arbejdsmarkedserfaring
  • Interesser
  • Sociale kompetencer
  • Omstillingsevne
  • Indlæringsevne
  • Arbejdsrelevante ønsker
  • Præstationsforventninger
  • Arbejdsidentitet
  • Bolig og økonomi
  • Sociale netværk
  • Helbred

Læs mere om arbejdsevnemetoden her (Publikation om arbejdsevnemetoden, Beskæftigelsesministeriet 2001).

Ressourcer hos flygtninge

Når du hjælper flygtninge med traumer, er det vigtigt, at I diskuterer de ressourcer, flygtningen besidder, og som kan komme flygtningen og arbejdspladsen til gavn.

Nogle flygtninge har uddannelser, de kan gøre brug af i Danmark. Flygtningen kan i den forbindelse have brug for hjælp til at få anerkendt uddannelsen gennem Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Andre flygtninge har erhvervserfaring fra hjemlandet, som de kan gøre brug af i Danmark.

Måske passer de interesser, flygtningen har, fint sammen med en særlig jobfunktion. Det kan også være, at mange børn i husholdningen har bidraget til, at flygtningen har en særlig evne til at koordinere, planlægge og løse huslige gøremål.

Kendskab til hjemlandets sprog og traditioner kan også vise sig at være en fordel for arbejdspladsen.

Skånehensyn hos flygtninge

Når ressourcerne er på plads, er det vigtigt også at konstatere, hvilke særlige skånehensyn flygtningen kræver. Traumet påvirker ofte de sociale og psykiske aspekter af arbejdsevnen.

Nogle flygtninge oplever for eksempel søvnbesvær. Det kan have indflydelse på, hvornår vedkommende kan møde på arbejde.

Humørsvingninger kan kræve ekstra rummelighed på arbejdspladsen.

Der kan være brug for at afhjælpe smerter gennem særlige fysiske hjælpemidler på arbejdspladsen.

Angstanfald kan kræve særlig opmærksomhed og indretning af arbejdsdagen.

Koncentrationsbesvær, nedsat indlæringsevne og begrænsede danskkundskaber kan afhjælpes ved, at arbejdspladsen er opmærksom på at give tydelige instruktioner gennem enkelt, konkret og tydeligt verbalt sprog og kropssprog samt ved brug af professionel tolk.

 

Læs mere om afklaring af flygtninge med traumer i forhold til arbejdsmarkedet i publikationen Kompetenceafklaring af flygtninge med skader efter tortur og traumer (Videnscenter Midt-Vest 2006).

Redaktion

Dansk Flygningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge
OASIS

 
Sidst opdateret 11/9/2017

Midlertidige tilbud

De midlertidige beskæftigelsestilbud skal bruges, når flygtningen har behov for opkvalificering eller afklaring i forhold til job eller pension.

Det er først og fremmest de tre redskaber til aktivering samt mentorordningen og revalideringsbestemmelserne.

Vejledning og opkvalificering

Tilbuddet afdækker og udvikler flygtningens faglige, sociale eller sproglige kompetencer med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedsmarkedet. Der er tale om et korterevarende forløb (op til 6 uger), som kan omfatte:

  1. Korte vejlednings- og afklaringsforløb
  2. Særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, herunder praktik under uddannelsesforløbet samt danskundervisning
  3. Ordinære uddannelsesforløb

LAB, Kap. 10, § 32-41

Virksomhedspraktik

Flygtninge, der har behov for at få afklaret, hvad deres mål er på arbejdsmarkedet, kan komme i virksomhedspraktik. Tilbudet kan også bruges, hvis flygtningen på grund af mangelfulde faglige, sproglige eller sociale kompetencer har vanskeligt ved at opnå beskæftigelse på normale løn- og arbejdsvilkår.

Der er tale om et ulønnet forhold. I praktikperioden forsætter flygtningen med at modtage sin kommunale ydelse. Vedkommende kan også få udbetalt et mindre beskæftigelsestillæg og få dækket udgifter til transport og arbejdsredskaber. 

Varigheden af praktikken kan være op til 13 uger med mulighed for forlængelse. Under praktikken kan der tilbydes en mentorordning.

LAB, Kap. 11, § 42-50

Ansættelse med løntilskud

Flygtninge, der har behov for at oplære eller genoptræne faglige, sociale eller sproglige kompetencer, kan få tilbud om at blive ansat med løntilskud. Ansættelse med løntilskud kan også bruges til at opnå eller fastholde beskæftigelse og til at indsluse langtidsledige handicappede personer med minimum en mellemlang uddannelse (18 måneder) på arbejdsmarkedet.

Der kan gives løntilskud i op til et år. For revalidender og førtidspensionister kan ansættelse med løntilskud dog strækkes sig ud over et år.

Flygtningen bliver ansat i en virksomhed, og kommunen følger og sikrer samarbejdet med virksomheden.

Kommunens tilskud til virksomheden reguleres jævnligt og varierer efter ansættelsesforholdet. Det kompenserer som regel arbejdsgiveren i et rimeligt omfang, nogle gange i op til halvdelen eller lidt over halvdelen af lønudgiften. Lønnen skal være afstemt efter den gældende overenskomst på arbejdsområdet.

I nogle tilfælde kan flygtningen tilbydes at få dækket transportomkostninger og udgifter til arbejdsredskaber, samt få bevilliget en mentor.

LAB, Kap. 12, § 51-68

Mentor

Flygtninge med behov for en særlig grundig introduktion på en arbejdsplads eller uddannelsesinstitution, kan der gives støtte til en mentor. Det er enten en ansat person på arbejdspladsen eller uddannelsesinstitutionen, eller en ekstern konsulent.

Mentorens opgave er at introducere, oplære eller vejlede flygtningen og det er en betingelse, at det sker i et omfang, som ligger ud over hvad virksomheden sædvanligvis forventes at varetage. En anden betingelse for at yde støtte til en mentor er, at det er afgørende for, at flygtningen kan deltage i det beskæftigelsesrettede tilbud eller den ustøttede ansættelse.

Ud fra en vurdering af behov og forudsætninger hos flygtningen, fastsættes et timetal for mentorfunktionen i samarbejde med arbejdsgiveren. Det er timetallet der gives støtte til. Det vil sige, at arbejdsgiveren får betalt medarbejderens løn svarende til det antal timer, der er afsat til mentorfunktionen. I tilfældet med en ekstern konsulent gives honorar for de aftalte timer.

Der kan bevilliges tilskud til køb af uddannelse, hvis det kan forbedre medarbejderens muligheder for at varetage mentorfunktionen.

LAB, Kap. 14, § 78-81

Foreningen Nydanskers hjemmeside er der viden og gode råd at hente om mentorordningen.

Revalidering

Revalidering består af erhvervs- og uddannelsesrettede aktiviteter og økonomisk hjælp, der kan bidrage til, at personer med begrænsninger i arbejdsevnen, herunder flygtninge med traumer, fastholdes eller kommer ind på arbejdsmarkedet.

Tilbud om revalidering er betinget af, at aktiviteter efter anden lovgivning ikke er tilstrækkelige til, at den pågældende kan klare sig selv.

Revalidering kan bestå af en eller flere af følgende aktiviteter:

  • Arbejdsprøvning
  • Erhvervsmodnende eller afklarende aktiviteter (for-revalidering*)
  • Uddannelse
  • Optræning hos arbejdsgivere
  • Hjælp til selvstændig virksomhed

* For-revalidering er de aktiviteter, som borgeren gennemfører, før det erhvervsmæssige sigte er afklaret. Der er tale om aktiviteter med et erhvervsmodnende eller afklarende sigte.

Revalidering kan iværksættes som virksomhedsrevalidering. Virksomhedsrevalidering foregår primært på virksomheder i form af arbejdsprøvning, erhvervsmodnende eller afklarende aktiviteter, optræning eller oplæring.

LAS, Kap. 6, § 46-65

Kilder

Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats (LAB), Lov om Aktiv Socialpolitik (LAS) på Retsinformation.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge
OASIS

Sidst opdateret 11/9/2017

Permanente jobordninger

De permanente jobordninger er dem, som flygtningen kan modtage, når vedkommende ikke kan opnå en ordinær ansættelse gennem opkvalificering eller afklaring.

Fleksjob

For flygtninge, som vurderes at have en varig nedsættelse af arbejdsevnen, kan der tilbydes et fleksjob. Det er en betingelse, at arbejdsevnen er nedsat i en grad, der ikke gør det muligt at opnå fuldtids- eller deltidsansættelse uden økonomisk hjælp fra kommunen.

Tanken er, at arbejdsgiveren betaler løn for den arbejdsindsats, flygtningen kan præstere, og kommunen kompenserer arbejdsgiveren økonomisk for den tabte arbejdsfortjeneste.

Kommunens tilskud til arbejdsgiveren udgør 1/2 eller 2/3 af den mindste overenskomstmæssige løn. Hvorvidt flygtninge modtager løn for fuldtidsarbejde eller deltidsarbejde afhænger af, om vedkommende som sit seneste job har haft et fuldtids- eller deltidsarbejde. Flygtningen kan også selv vælge deltidsansættelse. I fleksjob på deltid kan der ikke modtages supplerende offentlige ydelser.

Ansættelse i fleksjob er tidsubegrænset.

Flygtninge, der er vurderet som egnet til fleksjob, kan i visse tilfælde vælge at deltage i uddannelse i op til 6 ugers varighed, mens de venter på ansættelse.

I visse tilfælde kan der ydes tilskud til transport, arbejdsredskaber og mindre kurser.
LAB, Kap. 13, § 69-75
 

Job med løntilskud til førtidspensionister

For flygtninge, som er førtidspensionister og har behov for en mindre arbejdsmæssig aktivitet, kan der tilbydes job med løntilskud. I denne type job udfører flygtningen en beskeden arbejdsopgave.

Lønnen aftales mellem arbejdsgiveren og arbejdstageren i samarbejde med den faglige organisation. Den kan godt være mindre end mindstelønnen inden for området. Der er ingen krav til arbejdstid eller ansættelsesforholdets længde.

LAB, Kap. 12, § 51-53, 57,59-60,62-65,67-68
 

Læs mere
retsinformation.dk og CABI's hjemmeside kan du læse mere om de forskellige jobordninger.

Du kan finde relevante blanketter på Jobnet og KL's hjemmeside.

På CABI´s hjemmeside kan du også læse mere om reglerne for fleksjob og andre bestemmelser, der kan have betydning for personer i fleksjob.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge
OASIS

Sidst opdateret 11/9/2017

Øvrige tilbud

Der findes en række andre tilbud til at understøtte beskæftigelse, som kan tilbydes flygtninge med handicap eller kroniske lidelser.
Et af disse tilbud er de såkaldte fem handikapkompenserende ordninger:

  • Personlig assistance til praktisk hjælp  
  • Personlig assistance ved efteruddannelse
  • Hjælpemidler
  • Isbryderordning for nyuddannede
  • Fortrinsadgang ved ansættelser

Hensigten med ordningerne er, at handicappede får samme muligheder for at arbejde som personer uden handicap.
 
Lov om kompensation til handicappede i erhverv mv., LAB, Kap. 14, § 76
 
Du kan læse mere om de handicapkompenserende ordninger hos Specialfunktionen Job & Handicap.
 

Tilskud til hjælpemidler
Et andet tilbud er tilskud til udgifter til hjælpemidler samt kortvarige kurser. Der kan gives tilskud til undervisningsmaterialer, arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger.
LAB, Kap. 13 § 74, Kap. 14, §76
 

Tilskud til afholdte udgifter og administration
Et tredje tilbud er, at virksomheder kan få tilskud til afholdte udgifter og administration, såfremt kommunen har indgået en partnerskabsaftale med virksomheden.
LAB, Kap. 14, § 81a
 

§ 56 aftale
Et fjerde tilbud er den såkaldte § 56 aftale. Aftalen indebærer, at virksomheder kan modtage sygedagpengerefusioner fra første sygedag, hvis de har ansat en person med med langvarige eller kroniske lidelser og heraf følgende forhøjet risiko for mindst ti sygefraværsdage inden for et års ansættelse. Det forudsættes, at fraværet skyldes den sygdom, som aftalen omfatter.
Lov om sygedagpenge, Kap. 21, § 56-58
 

Læs mere
retsinformation.dk og CABI's hjemmeside kan du læse mere om de forskellige jobordninger.
Du kan finde relevante blanketter på Jobnet og KL's hjemmeside.

Redaktion
Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge
OASIS
 

    Sidst opdateret 11/9/2017

    Fysiske symptomer ved PTSD

    Læs mere om traumer og PTSD-diagnosen under Viden om traumer

    I dette afsnit kan du læse om fysiske symptomer hos mennesker med traumer og om, hvad du som fysioterapeut kan gøre i mødet med den traumatiserede.

    Flygtninge med PTSD har psykiske og adfærdsmæssige symptomer, som knytter sig til selve diagnosen, f.eks. invaderende minder, flashbacks og mareridt. Samtidig oplever de ofte en lang række gener fra kroppen, som er i en tilstand af mere eller mindre konstant alarmberedskab. Det ytrer sig blandt andet ved forhøjet årvågenhed (arousal). Den traumatiserede er dermed mere modtagelig for og reagerer ofte stærkere på sanseindtryk som f.eks. uventede lyde, larm, lugte, hurtige bevægelser og uventet berøring. Også det muskulære system har en øget parathed, hvilket kan vise sig i anspændthed og manglende evne til at finde ro og hvile. Den høje arousal kan gøre, at den traumatiserede har svært ved at falde i søvn og vågner let. Desuden påvirkes koncentrationen og humøret, hvor personen måske lettere mister tråden under en samtale og let bliver irritabel eller vred. Den traumatiseredes symptomer ligner det, vi ser ved stress.

    De akutte stresssymptomer udløses ofte i situationer, hvor den traumatiserede oplever angst, og viser sig som regel fysisk ved:

    • Hjertebanken
    • Åndenød
    • Koldsved
    • Rysten på hænderne
    • Svimmelhed

    For den traumatiserede flygtning har symptomerne ofte stået på i en årrække. I kombination med andre stressrelaterede faktorer (f.eks. migration, tab af arbejde og økonomisk tryghed, dødsfald af nærstående, skilsmisse eller sygdom) kan symptomerne udvikle sig til en kronisk tilstand af stress, hvor en række fysiske og psykiske symptomer forstærkes.

    Den kroniske stresstilstand kan kropsligt ytre sig ved:

    • Brystsmerter som følge af muskelspændinger
    • Anspændthed og indre uro
    • Hovedpine og spændinger i nakke og skulderåget
    • Kvælningsfornemmelser
    • Andre vegetative reaktioner som svedeture, problemer med fordøjelsen og hyppig vandladningstrang

    De psykiske og adfærdsmæssige symptomer kan f.eks. være ulyst, rastløshed, irritabilitet, appetitløshed, søvnbesvær, angst og depression.

    Hvad kan fysioterapeuten gøre? 

    I fysioterapeutens møde med den traumatiserede flygtning er det vigtigt at observere og spørge til de fysiske symptomer, som kan relatere sig til høj arousal og stress, da det kan få stor betydning for tilgangen og indholdet i den fysioterapeutiske behandling. Med baggrund i de oplysninger, fysioterapeuter får, kan fysioterapeuten også undersøge, om den traumatiserede er i anden og adækvat behandling hos f.eks. læge, kiropraktor eller psykolog og kan eventuelt tage initiativ til et tværfagligt samarbejde, hvis dette ikke er etableret endnu.

    Fysioterapeuten kan i sin undersøgelse og behandling gøre følgende:

    Observere om patienten

    • virker nervøs, er motorisk urolig og rastløs
    • er på vagt og farer sammen ved uventede lyde
    • har vegetative reaktioner som svedeture, rysten på hænderne, bleghed og let bliver svimmel
    • virker anspændt, har svært ved at give slip, og benytter lille kontaktflade (nedsat jordforbindelse)
    • har tilbageholdt eller overfladisk vejrtrækning

    Spørge ind til

    • om patienten den seneste tid har oplevet at have hjertebanken og åndenød, har følt sig bange eller nervøs (symptomer på høj arousal og angst)
    • om patienten tit føler sig anspændt og på vagt
    • om patienten lider af andre vegetative forstyrrelser som f.eks. svedeture, hyppig vandladningstrang, svimmelhed eller kolde og rystende hænder
    • har symptomer på langvarig stress f.eks. hyppig hovedpine, muskelspændinger og vedvarende søvnproblemer

    Informere patienten om

    • at symptomerne er naturlige reaktioner på ekstreme og langvarige belastninger, som overstiger de ressourcer, der er til rådighed
    • at symptomerne ikke nødvendigvis er tegn på alvorlig fysisk eller psykisk sygdom
    • at symptomerne kan nedbringes med den rette behandling, og at behandlingen oftest vil være tværfaglig

    Arbejde med

    • at bevidstgøre patienten om egne kropslige stressreaktioner og modvirke katastrofiserende tanker om kroppen gennem grundig information om PTSD
    • at give konkrete redskaber til håndtering af akutte stress- og angstreaktioner og øge patientens kontrol af sin angst f.eks. ved direkte eller indirekte åndedrætsøvelser og grounding
    • at modvirke kropslige følgevirkninger af langvarig stress og forebygge yderligere sygdomsudvikling ved eksempelvis Body Awareness Therapy, kredsløbstræning, forskellige former for afspænding, afspændende og bevidstgørende massage.

    Redaktion

    Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark

    Kilder og litteratur

    Fysioterapeut Anette Klahr, DIGNITY

    Afspænding, ro og berøring : om oxytocins lægende virkning i kroppen / Moberg, Kerstin Uvnäs. Akademisk Forlag, 2006

    Et helhedsperspektiv – fremtidens fysioterapi / Roxendal, Gertrud. Hans Reitzels Forlag, 1995

    Stress : individet, samfundet, organisationen, molekylerne / Ekman, Rolf (red); Arnetz, Bengt (red). Gyldendals Bogklubber, 2006

    Stress – når kroppen siger fra /  Damsgaard-Sørensen, Katrine (red); Madsen, Birgit (red). Kroghs Forlag, 2003

    Sidst opdateret 1/9/2017

    Det første møde

    Det er vigtigt at skabe et trygt rum som grobund for en tillidsvækkende kontakt ved det første møde med patienten. Det kan være i form af en forsamtale i rolige og uforstyrrede omgivelser.

    De fleste flygtninge vil ikke umiddelbart give udtryk for deres angst og fortælle om, at de har været udsat for traumer, herunder tortur, fordi det ofte er skamfuldt for dem.

    Som sygeplejerske er det vigtigt at vide, om patienten lider af Posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) for at kunne give en optimal pleje og behandling uden unødig angst og flashbackoplevelser for patienten. Her kan du læse om PTSD-diagnosen

    Ved diagnosen PTSD kan patienten have symptomer som flashbacks, hvor han genoplever traumet/torturen i vågen tilstand. Disse flashbacks kan fremprovokeres af oplevelser, der minder om traumet. Det kan være lyde, lugte og forskellige former for berøring af eller stik i huden; alt sammen fænomener, der kan forekomme på hospitalet, hos konsultationssygeplejersken eller ved besøg af primærsygeplejersken.

    Redaktion

    Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri, Psykiatrisk Center Ballerup

    Kilder og litteratur

     

    Sidst opdateret 4/9/2017

    At nærme sig traumet

    Sygeplejersken må

    • spørge ind til patientens aktuelle og tidligere historie med empati
    • spørge ind til, om patienten er flygtning

    Når du ved, at patienten er flygtning, kan du spørge:

    • Hvordan sover du?
    • Hvordan er det for dig at falde i søvn?
    • Hvor ofte har du mareridt?
    • Kan du have mareridtslignende oplevelser i vågen tilstand?

    Fortæl patienten hvorfor det er vigtigt for dig at vide, om patienten har været udsat for overgreb og vold. (Hvis du bruger ordet, traumer, så forklar, hvad det betyder). Fortæl også at patienten ikke skal fortælle om torturen/overgrebet i detaljer, men at du har brug for at vide, om patienten har været udsat for voldsomme oplevelser, som vil kunne fremkalde angst ift. det kommende pleje- og behandlingsforløb. 

    Du kan fx sige:

    • Jeg ved, at folk, der bliver fængslet i det land, du kommer fra, ofte bliver udsat for tortur. Måske har du også været udsat for det. (Sig det gerne som en konstatering og ikke et spørgsmål, som patienten kan føle sig presset til at skulle svare på lige nu).

    Denne måde at introducere temaet på, kan gøre patienten tryg ved at høre, at det er noget, du kender til i forvejen og kan betyde, at patienten får lettere ved at tale om det.

    Du kan fortælle om symptomer på PTSD, såsom søvnbesvær, mareridt, flashbacks, angst, tendens til at fare sammen, fx ved en anderledes lyd, støjfølsomhed, koncentrations- og hukommelsesbesvær. Spørg patienten, om han kan genkende noget af dette. Svarer patienten bekræftende, bør du tale med dine samarbejdspartnere om, hvad du nu ved, og i fællesskab tilrettelægge pleje- og behandlingsforløbet så trygt for patienten som muligt under hensyntagen til hans tilstand og risiko for flashbackoplevelser.

    Forsamtalen og jævnlige, løbende samtaler skal naturligvis være med professionel tolk, hvis patienten ikke taler et nuanceret dansk. Se Brug af tolk.

    Redaktion

    Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri, Psykiatrisk Center Ballerup

    Kilder og litteratur

    Sidst opdateret 4/9/2017

    Kommunikation

    Sygepleje handler om kommunikation, om at være nysgerrig, lytte og aflæse patientens signaler. Hvis du ikke forstår betydningen af det, du ser eller hører, så spørg patienten i stedet for at drage forhastede konklusioner med mulige misforståelser og mistillid til følge.

    Det er vigtigt at spørge patienten om, hvad lige netop hans kultur og baggrund betyder for ham i relation til hans sygdom og jeres samarbejde. Samtidig er det vigtigt at fortælle patienten om planer for undersøgelser, behandling og plejeopgaver. På den måde bliver patienten medinddraget og får så meget kontrol i situationen som muligt. Patienten har i fængslet oplevet kontroltab i ekstrem grad og kan reagere voldsom, hvis han igen oplever, at der bliver bestemt over ham og gjort noget ved ham, uden at han er informeret og har givet sin accept.

    Patienten, der lider af PTSD, er i en konstant stresstilstand. Når du taler med patienten skal du være opmærksom på, at patienten kan have koncentrationsbesvær, og derfor ikke hører alt, hvad du siger. Derfor er det en god idé, at du

    • er tålmodig og giver dig god tid,
    • fortæller, hvad der skal ske og hvordan,
    • gentager informationen flere gange, gerne på forskellige tidspunkter,
    • tjekker, om patienten har hørt og forstået, hvad du har sagt,
    • giver tid til spørgsmål,
    • giver plads til patientens reaktioner på informationen,
    • udleverer information på skrift hvis muligt.

    Tværkulturel sygepleje handler om at udvikle en kulturel sensitivitet, en særlig nysgerrighed og åbenhed for at forstå patientens kulturelle baggrund, og hvad det betyder for lige netop denne patient.    

    Redaktion

    Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri, Psykiatrisk Center Ballerup

    Kilder og littteratur

    Sidst opdateret 10/2/2016

    Narrativ tilgang

    Narrativer betyder fortællinger og historier. At fortælle sin historie og sine oplevelser skaber mening og styrker patientens identitet, som kan være skadet pga. traumer. Sygeplejersken kan med fordel bruge elementer fra den narrative tilgang, hvor en af grundstenene er anerkendelse. Netop anerkendelse er vigtig i plejen af den traumatiserede patient, som også har en anden etnisk baggrund, og begge dele kan gøre patienten ekstra sårbar. Patienten har brug for at opleve sig anerkendt i forhold til sin kultur, religion, værdier etc. Anerkendelse er ikke det samme som at forstå, og i anerkendelsen skal vi ikke vurdere, men netop anerkende og respektere, hvad patienten fortæller os.

    Hvis den traumatiserede patient ikke oplever sig anerkendt, kan han gå i forsvarsposition, reagere med vrede eller afbryde behandlingen, fordi han føler, at han alligevel ikke får den hjælp, han har forventet.

    Anerkendelse er vigtig for at kunne skabe et tillidsforhold og for at give rum til forandring og den gode alliance med patienten.

    Ud fra den narrative tilgang spørger vi ind til patientens livshistorie, også til den tid, som måske har været den vigtigste del af hans liv, nemlig tiden før krig og flugt. Vi får på den måde mulighed for at høre om hans tidligere ressourcer, håb og gode oplevelser, som patienten efter traumatiseringen kan have glemt. Dette kan medvirke til at give patienten nyt håb og styrke den del af hans identitet, som ligger uden for hans traumer og sygdom.

    Redaktion

    Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri, Psykiatrisk Center Ballerup

    Kilder og litteratur

    Sidst opdateret 10/2/2016

    Somatikken

    I den fysiske sygepleje og behandling kan der være opgaver og procedurer, som kan være særligt belastende og angstprovokerende for torturoverleveren og reaktivere minder om de traumatiske oplevelser.

    Det kan være:

    • Blodprøvetagning
    • EKG-optagelse
    • Gastro-, cysto- og rectoskopi
    • Røntgenundersøgelse og scanning
    • Gynækologisk undersøgelse
    • Operative indgreb
    • Indsovnings- og opvågningsfasen i forbindelse med anæstesi
    • Ophold i små rum, fx i en elevator
    • Synet af og anvendelse af medicinsk udstyr
    • Tandlægeundersøgelse og –behandling.

    For at mindske patientens angst og risiko for flashbackoplevelser kan du:

    • Give grundig orientering om, hvad der skal ske og hvordan, og give tid til spørgsmål
    • Spørge patienten om, hvad der kunne give ham mest tryghed i netop denne situation
    • aftale, at patienten kan give et aftalt signal, hvis han ønsker en pause i undersøgelsen eller at stoppe undersøgelsen, hvis patienten bliver meget angst
    • Aftale, at en pårørende (hvis muligt) eller en fra plejegruppen, som patienten er særlig tryg ved, følger med til undersøgelsen.

    Ovenstående kan hjælpe patienten til at bevare kontrollen i den pågældende situation, hvilket er særligt vigtigt for torturoverleveren. Aftaler skal naturligvis overholdes; ellers vil patienten miste tilliden til dig.

    Andre behandlere, der er involveret i undersøgelsen skal være indforstået med de aftaler og særlige hensyn, som du har aftalt med patienten. Det kan drøftes med lægen, om:

    • patienten kan få angstdæmpende medicin før undersøgelsen
    • undersøgelsen kan foregå i fuld anæstesi, fx ved gastro-, cysto- eller rectoskopi

    - og patienten skal naturligvis medinddrages i disse beslutninger.

    Redaktion

    Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri, Psykiatrisk Center Ballerup

    Kilder og litteratur

    Sidst opdateret 10/2/2016

    Anæstesi

    Forslag til, hvad anæstesisygeplejersken kan spørge patienten om inden operationen, gerne dagen før, hvis muligt.

    • Jeg ved, at du har været udsat for tortur tidligere i dit liv. Hvad kan særligt påvirke dig på den baggrund?
      • fx lyde, lugte?
      • har du haft smerter/gener i kroppen af den grund?
      • er der steder på din krop, hvor du let oplever ubehag?hvordan har du det med berøring af en som mig?
      • er der noget, vi særligt skal være opmærksomme på i forbindelse med bedøvelsen og operationen?
    • er du blevet opereret før?
      • hvis ja, hvordan var det for dig?
      • Hvordan var det for dig at komme ned til operationsgangen?
      • Hvordan var det at blive bedøvet? At få iltmaske på? At få lagt drop?
      • Hvis nej, hvordan har du det med at skulle opereres?
    • Er du religiøs?
      • Er der noget, du særligt har brug for, eller vi særligt skal være opmærksomme på i forhold til din religion ved bedøvelsen og operationen?
    • Patienten oplever flashbacks, hvor han
      • måske går i angrebsposition
      • krummer sig sammen
      • eller råber op
    • Hvis patienten dissocierer,
      • kan han blive helt fjern
      • svarer han ikke på det, vi spørger om
      • hører han måske stemmer

    Redaktion

    Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri, Psykiatrisk Center Ballerup

    Kilder og litteratur

    Sidst opdateret 10/2/2016

    Flashbacks

    Pludselig kan patienten opleve flashback, hvor han fx kan gå i angrebsposition, råbe op eller blive fjern. Som sygeplejerske skal du blive hos patienten og optræde roligt:

    • tal roligt til patienten, og mind ham om, hvor han er, og at du passer på ham
    • bed patienten om at se på dig eller at trykke dig i hånden, for at få ham tilbage til 'her og nu'
    • vejled patienten i at trække vejret stille og roligt
    • styrk patientens egenkontrol så meget som muligt i situationen
      • fortæl i detaljer, hvad der skal ske
      • spørg til, hvad patienten har brug for

    Vær opmærksom på patientens blufærdighed i relation til operation og undersøgelser. Det kan fx være grænseoverskridende og angstprovokerende for patienten at skulle have tøjet af og for en kvinde tillige at skulle have sit tørklæde af. Det kan minde patienten om overgreb. Lad patienten selv tage så meget af som muligt.

    I dagene inden operationen kan du bede patienten om at finde et sted i fantasien eller fra virkeligheden, som er trygt for ham. Bed ham om at beskrive stedet så detaljeret som muligt inklusiv lyde, dufte og farver. Fortæl patienten, at han kan vende tilbage til dette sted, når han oplever, at situationen bliver utryg for ham.

    Du kan også lave enkle afspændingsøvelser, som ofte giver patienten megen ro og samtidig smertelindring. Se afsnit om behandling af fysioterapeuter.

    Redaktion

    Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri, Psykiatrisk Center Ballerup

    Kilder og litteratur

    Sidst opdateret 16/2/2016

    Søvnproblemer

    Et typisk problem hos den traumatiserede flygtning er søvnproblemer, som viser sig ved, at patienten:

    • har vanskeligt ved at falde i søvn,
    • vågner ofte pga. mareridt, kan ske gentagne gange hver nat,
    • derfor kun sover få timer af gangen,
    • har vanskeligt ved at falde i søvn igen efter mareridt.

    Konsekvenserne af denne korte og afbrudte søvn vil være psykisk og fysisk udmattelse, manglende lyst til sociale relationer og til seksuel aktivitet. Ofte magter patienten end ikke at deltage i familiens liv.

    Patientens mareridt handler ofte om de oplevede traumer eller har et uhyggeligt indhold, der kan referere til de tidligere oplevelser.

    Når patienten vågner op, kan han være forvirret og bange og muligvis ikke med det samme orientere sig om, hvor han er henne.

    Sygeplejersken kan:

    • fortælle patienten, hvor han er, og hvem du er;
    • tale til patienten for at bringe ham tilbage til virkeligheden;
    • lade patienten fortælle om mareridtet, hvis han selv vil;
    • udtrykke forståelse for den smertelige erindring;
    • bede patienten om at tage et par dybe åndedrag;
    • tilbyde patienten noget at drikke;
    • tilbyde patienten en stol i vagtstuen, til patienten falder til ro
    • eller blive hos patienten, indtil han falder til ro;
    • lade svagt lys være tændt på stuen;
    • lade døren stå åben ud til gangen;
    • evt. tilbyde sovemedicin næste aften.

    Hvis patienten ikke er indlagt, kan du tale med ham om, hvordan han kan skabe ro, inden han går i seng, nemlig at:

    • undgå fjernsynsudsendelser med voldsomt indhold, herunder Nyhederne;
    • lytte til stille musik;
    • undgå kaffe o.l. inden sengetid;

    have noget typisk dansk på sit natbord, sådan at patienten hurtigt ser og husker, hvor han er nu.

    Redaktion

    Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri

    Kilder og litteratur

    Sidst opdateret 4/9/2017

    Kilder og litteratur

    Kilder

    Marianne Østerskov, psykiatrisk sygeplejerske og supervisor. Videnscenter for transkulturel Psykiatri, Psykiatrisk Center Ballerup

    Lone Jacobsen, sygeplejerske og psykoterapeut.  DIGNITY

    Litteratur

    Annual report : the state of the world's human rights / Amnesty International
    Den nyeste udgave kan downloades fra Amnesty Internationals hjemmeside

    At overleve vold - om psykisk traumatisering, mestring og behandling / Jørgensen Ulrik;  Matiasen Stephen S. (red.)
    Klim : Århus, 1998. 261 sider

    Billeddiagnostik i udredning af torturofre / Modvig Jen;  Amris Kirstine
    Ugeskrift for læger 163(33), 4328-4332, 2001

    Krop og religion : Kulturværdier og religion i plejen af den etniske ældre / Ehlers, Anne; Mandrup, Grethe Hjul
    Århus : Stiftsudvalget for kristendom og islam, 2009. - 140 sider

    Listening for the sound of silence : a nursing consideration of caring for the politically tortured / Racine-Welch Twilla ; Welch Mark

    Medical investigation and documentation of torture : a handbook for health professionals / Peel, Michael;  Lubell, Noam; Beynon, Jonathan
    Colchester : University of Essex. Human Rights Centre, 2005. - 122 sider
    Download Medical investigation and documentation of torture

    Mødet med torturoverleveren på en hospitalsafdeling : identifikation af torturoverleveren - opbygning af tillid i relation til torturoverleveren / Andersen,  Ronnie Siegumfeldt
    Århus : Sygeplejeskolen i Århus, 2003. - 52 sider

    Narrativ praksis  / White, Michael
    København: Hans Reitzels Forlag, 2006

    Sygepleje til den sindslidende med anden etnisk baggrund / Østerskov, Marianne
    I: Psykiatrisk Sygepleje : Lærebog for sygeplejestuderende,  229-251
    København : Munksgaard,  2011

    Torturoverlever- traume og rehabilitering / Jacobsen, Lone; Smidt-Nielsen,  Knud
    København : Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre, 1996 - 153 sider.

    War violence, trauma and the coping process : armed conflict in Europe and survirvor response / Arcel, Libby Tata  (red)
    København : International Rehabilitation Council for Torture Victims (IRCT) : University of Copenhagen. Institute of Clinical Psychology, 1998. - 398 sider

    Sidst opdateret 4/9/2017

    Flere film

    "Projekt Skoleparathed" forbereder socialt udsatte to-sprogede børn til skolestart ved at styrke deres kompetencer gennem leg og musik. Få mere viden gennem inspirationsfilm fra børnegrupperne.
     
     

    Projekt Fokuseret PTSD-indsats har produceret to film, hvor drenge på 10-14 år fra Gellerup lærer om at håndtere følelser og adfærd.

    Den gode far

    www.dengodefar.dk fortæller forskellige nydanskere i ti små film om, hvad der kan være svært for en far, når han er ny i Danmark. Du kan blandt andet se, hvordan traumer påvirker familien.

    De sammenhængende bånd

    De sammenhængende bånd er et integrationsfagligt film- og undervisningsmateriale, som henvender sig til studerende på social- og integrationsfaglige uddannelser og til integrationsmedarbejdere, som arbejder med integration i praksis. De sammenhængende bånd består af 7 film, som kredser om centrale begreber i integrationsarbejdet, blandt andet traumer.

    Grønne Aktiver

    Projekt Grønne Aktiver er et unikt og alternativt rehabiliterings- og beskæftigelsestilbud målrettet borgere med traumer, angst og depression samt psykosociale vanskeligheder. Formålet er rehabilitering og udvikling af ressourcer til arbejdsmarkedet gennem haveaktiviteter. Aktiviteterne i haven kan flytte borgernes fokus fra helbredsmæssige udfordringer, og de kan genfinde eller opdage nye ressourcer i forhold til arbejdsmarkedet. 

    Metodefilmen viser projektets metodiske redskaber og resultater. Projektet er støttet af TrygFonden. 

    Sidst opdateret 4/9/2017

    Arbejdsidentitet

    Mange flygtninge har høj arbejdsidentitet, men føler det meget skamfuldt og tabubelagt, at de ikke er i stand til at leve op til egne og andres forventninger om at kunne forsørge sig selv og deres familie. Det tager også tid at erkende, at man har psykiske problemer, da det er endnu mere tabubelagt og skamfuldt end at modtage offentlige ydelser. Derfor fortæller mange ikke, at de har symptomer på PTSD og siger måske ligefrem ja til at arbejde, selvom de umiddelbart ikke er i stand til at arbejde.
     

    Det sociale system er siden kommunalreformen i 2007 blevet opdelt i forskellige specialiserede forvaltningsenheder, hvilket besværliggør det tværsektorielle samarbejde, og i værste fald får overblikket til at forsvinde. Denne søjletænkning og specialisering rammer i særlig grad traumatiserede flygtninge, som er kendetegnede ved ikke have tillid til andre mennesker og ikke kunne overskue deres komplekse problemer. Bagsiden af opsplitningen er, at den enkelte flygtning sendes rundt i systemet til vurdering hos mange forskellige faglige enheder – ofte flere gange til speciallæger i psykiatri og arbejdsprøvninger i sager om fx afklaring af arbejdsevne i forbindelse med førtidspension.


    Redaktion

    OASIS

    Sidst opdateret 19/9/2017

    Komplekse problemer

    Kombinationen af komplekse problemer, mange faglige enheder og den enkelte flygtnings tendens til isolation og mistillid til myndigheder og andre mennesker, kan gøre det meget vanskeligt at få et samlet billede af den enkeltes situation. Dertil kommer, at det kan virke retraumatiserende for flygtningen at skulle genfortælle sin traumehistorie til flere forskellige instanser og fagpersoner. Derfor er det meget vigtigt med tværfagligt og tværsektorielt samarbejde, hvor de forskellige aktører afklarer roller og trækker i samme retning. Dette kan virke rehabiliterende i sig selv. Rehabiliteringscentrene har derfor tværfagligt sammensatte behandlingsteams, hvor socialrådgiveren typisk har en tovholderfunktion som den koordinerende og helhedsorienterede fagperson. Behandlingen udføres i et tæt samarbejde mellem psykologer, fysioterapeuter og psykomotoriske terapeuter, socialrådgivere, psykiatrisk og somatisk lægekonsultation. Den samlede behandling koordineres og formidles til de øvrige samarbejdspartnere uden for centrene. En så tidlig behandlingsindsats som muligt er også vigtig. Så snart den enkelte flygtning er henvist og påbegyndt behandling, vil det være relevant at indhente sagsakter fra diverse samarbejdspartnere og indkalde til samarbejdsmøde.

     

    Redaktion

    OASIS

     

    Sidst opdateret 19/9/2017

    Socialrådgivning

    Socialrådgiveren på et tværfagligt behandlingscenter vil ikke udspørge den henviste om traumebaggrunden. Hun vil typisk koncentrere sig om at spørge til den henvistes dagligdag og fremtidsplaner: Fx hvem klarer de praktiske opgaver i hjemmet, hvordan er rytmen i hverdagen, har der været nye sociale begivenheder siden ankomsten til Danmark osv. Metoder som bl.a. kan tage udgangspunkt i en ressource- og en løsningsfokuseret tilgang.
     

    Herefter vil samarbejdet og motivationsarbejdet begynde. Når den tværfaglige behandling er på vej mod sin afslutning, vil socialrådgiveren arbejde intensivt med fremtidsafklaring if. til arbejde, uddannelse eller anden form for social netværks- eller fritidsudslusning. Dette sker altid i tæt samarbejde med sagsbehandlere fra jobcentret, socialforvaltningen eller børnefamilieafdelingen, med hvem der lægges en rehabiliteringsplan.

    Derudover vil den henvisende læge modtage et afslutningsnotat med vurdering og anbefaling af videre foranstaltninger. Mod anmodning om status eller afslutnings-/speciallægeerklæring sendes dette til den myndighed, der ønsker det.

    Læs mere om tværfaglig rehabilitering her


    Redaktion

    OASIS

     

    Sidst opdateret 19/9/2017

    Psykoterapi

    Der anvendes flere forskellige behandlingsmetoder tilpasset den enkelte flygtning i den psykologiske behandling, og der udarbejdes en rehabiliteringsplan med mål for behandlingen. Judith Hermans fasemodel er ofte anvendt i tilrettelæggelsen af behandlingen. 

    Den psykologiske behandling formes af følgende tre faser:

    1. Stabilisering 

    I denne fase arbejdes der med at stabilisere den henviste via:

    • Etablering af en tryg arbejdsalliance
    • Psykoedukation
    • Mestringsstrategier
    • Behandling af komorbiditet

    2. Bearbejdning

    I bearbejdningsfasen arbejder psykologen med at bearbejde de traumatiske oplevelser og i relevant omfang med eventuelle vanskeligheder med tilknytning og relationer. Det gennemgående fokus er på:

    • At nedbringe flygtningens undgåelsesadfærd
    • At arbejde med intrusionssymptomer
    • At nedbringe hyperarousal
    • Fortsat arbejde med mestringsstrategier

    3. Afslutning

    I den sidste fase af behandlingen er fokus på:

    • Konsolidering af mestringsstrategier
    • Personlighedsmæssig reintegration og rehabilitering
    • Sociale relationer og netværk


    Psykologens metoder

    I den psykoterapeutiske behandling benyttes en multimetodisk tilgang, tilpasset den enkelte flygtning, og der anvendes en bred vifte af anerkendte terapeutiske metoder:

    • Psykodynamisk terapi
    • Somatic Experiencing
    • Kognitiv adfærdsterapi
    • Acceptance and CommitmentTherapy
    • Narrativ terapi
    • Systemisk terapi

    Læs mere om rehabilitering og psykologis​k behandling i flere centre her

    Redaktion

    OASIS

    Kilder og litteratur

    I voldens kølvand : psykiske traumer og deres heling /  Hermann, Judith Lewis
    København : Hans Reitzels Forlag, 1995. - 333 sider

    Sidst opdateret 19/9/2017

    Metoder

    I den psykoterapeutiske behandling benyttes en multimetodisk tilgang, tilpasset den enkelte flygtning, og der anvendes en bred vifte af anerkendte terapeutiske metoder:

    • Psykodynamisk terapi
    • Somatic Experiencing
    • Kognitiv adfærdsterapi
    • Acceptance and CommitmentTherapy
    • Narrativ terapi
    • Systemisk terapi

    Sidst opdateret 5/12/2012

    Fysioterapi og psykomotorisk terapi

    Fysioterapeuterne og de psykomotoriske terapeuter er specialiserede i behandling af følgerne efter traumer og tortur, langvarig stress og eksilproblemer. De arbejder alle ud fra en ressourceorienteret tilgang. Der arbejdes med regulering af arousalniveau, såsom stress- og affektregulering, kropsbevidsthed, træning af kropslige og respiratoriske ressourcer, smertelindring og behandling af skader efter tortur. Søvnhygiejne, træning af mestringsstrategier og fokus på KRAM-faktorer (kost, rygning, alkohol, motion), er også en væsentlig del af behandlingen hos kropsbehandlerne.

    Fysioterapeutiske og psykomotoriske metoder

    I de fleste rehabiliteringscentre er der ansat en blanding af fysioterapeuter og psykomotoriske terapeuter (også kendt som afspændingspædagoger). Begge faggrupper går ofte under betegnelsen kropsbehandlere.

    De arbejder med en bred vifte af metoder:

    • Fysioterapeutisk metode
    • Psykomotorisk terapi
    • Somatic Experiencing
    • Akupunktur; NADA og akupressur
    • Neurofysiologisk edukation

    Manuel behandling, øvelsesinstruktion og vejledning er en gennemgående tilgang i kropsbehandlingen.

    Læs mere om fysio- og psykomotorisk terapi med traumatiserede flygtninge her

    Redaktion

    OASIS

    Sidst opdateret 19/9/2017

    Metoder

    På de fleste rehabiliteringscentre er der ansat en blanding af fysioterapeuter og psykomotoriske terapeuter (også kendt som afspændingspædagoger). Begge faggrupper går ofte under betegnelsen kropsbehandlere. De arbejder med en bred vifte af metoder:

    • Fysioterapeutisk metode
    • Psykomotorisk terapi
    • Somatic Experiencing
    • Akupunktur; NADA og akupressur
    • Neurofysiologisk edukation

    Manuel behandling, øvelsesinstruktion og vejledning er en gennemgående tilgang i kropsbehandlingen.

    Sidst opdateret 5/12/2012

    Psykiatrien

    Kommunikation er det vigtigste redskab i psykiatrisk sygepleje, hvor den narrative tilgang er særlig anvendelig for at få indblik i patientens historie og baggrund, som jo netop har betydning for at kunne afdække, om patienten har traumatiske oplevelser bag sig.

    I psykiatrien møder vi mange traumatiserede patienter med PTSD, og ofte også tilpasningsreaktion, depression eller angstlidelser. Det er vigtigt for sygeplejersken at kende symptomerne på PTSD og konsekvenserne af disse  både psykisk, fysisk og socialt. Denne viden danner baggrund for, at sygeplejersken kan være klædt på til at møde patienten med anerkendelse, empati og forståelse for netop denne patients særlige sårbarhed. For at få yderligere kendskab til patientens kulturelle baggrund og patientens egen forståelse af sin situation, må sygeplejersken være positivt nysgerrig.

    Redaktion

    Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri, Psykiatrisk Center Ballerup

    Kilder og Litteratur

    Sidst opdateret 10/2/2016

    Kulturel spørgeguide

    Den kulturelle spørgeguide er et arbejdsredskab, som kan anvendes af alle faggrupper, og som er tænkt som en hjælp til at:

    • udforske patientens kulturelle, religiøse og sociale baggrund og den betydning, som disse elementer har for patienten
    • udforske patientens sygdomsopfattelse og -udtryk
    • optimere vurdering af, om en adfærd eller et symptom er kulturelt eller patologisk funderet
    • få viden om patientens forventninger til behandlingen
    • styrke patientens identitet ved at se andre sider af patientens liv
    • skabe en anerkendende og tillidsfuld kontakt og behandlingsalliance

    Spørgeguiden, som er omfattende, skal ses som en inspiration, hvor spørgsmålene kan omformuleres, så de falder godt for dig – og passer til den patient, du taler med.

    Den kulturelle spørgeguide er udviklet til brug i psykiatrien, men kan naturligvis også anvendes i somatikken, hvor du kan ændre spørgsmålene, så de svarer til den kontekst, du arbejder i.

    Redaktion

    Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri, Psykiatrisk Center Ballerup

    Kilder og Litteratur

    Sidst opdateret 10/2/2016

    Kilder og litteratur

    Reform af fleksjob og førtidspension : sammenlign lovgivning 2012 med ændringer pr. 2013. Arbejdsmarkedsstyrelsen. Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats, CABI,  2012

    Arbejdsevnemetode : dialog og samarbejde. Arbejdsmarkedsstyrelsen, 2002.

    På kanten af arbejdsmarkedet : spørgsmål og svar om indsatsen : pjec til beskæftigelsesmedarbejderen. Arbejdsmarkedsstyrelsen. Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats, CABI, 2005.

    Få tilskud til en mentor – det ender med at blive en god investering. Landsorganisationen i Danmark; Dansk Arbejdsgiverforening; KL; Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration; Arbejdsmarkedsstyrelsen, 2006.

    Rørt, ramt og rystet : supervision og den sårede hjælper / Bang, Susanne. Gyldendal, 2008

    Målrettede jobforløb for udsatte grupper af start- og kontanthjælpsmodtagere :  13 beskrivelser af eksempler på virkningsfulde, målrettede jobforløb : tilgange og metoder, redskaber, forløbsbeskrivelser, organisering og samarbejde, resultater og fremdriftskræfter. Arbejdsmarkedsstyrelsen. Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats, CABI, 2006.

    Mental health and health-related quality of life in tortured refugees / Carlsson, Jessica M.  Ph.D. Thesis, University of Copenhagen. Faculty of Health Sciences : RCT,  Rehabilitation and Research Centre for Torture Victims, 2005

    Jobkonsulentens samarbejde med virksomhederne – et spørgsmål om tillid : Projekt Virksomhedsrettet Integration. Dansk Arbejdsgiverforening; Kommunernes Landsforening; Landsorganisationen i Danmark,  2005. - Gode ideer 3.

    Mentoren – når du skal være mentor for en ny kollega : Projekt Virksomhedsrettet Integration. Dansk Arbejdsgiverforening; Kommunernes Landsforening; Landsorganisationen i Danmark,  2006. - Gode ideer 5

    Integration uden omveje : erfaringer med kompetenceafklaring for flygtninge og indvandrere. Dansk Flygtningehjælp, 2004.

    Flygtninge med traume : finansiering af den beskæftigelsesrettede indsats. Dansk Flygtningehjælp, 2006.    

    Vejen til arbejdsmarkedet – når flygtninge har traumer. Dansk Flygtningehjælp, 2006.

    Mentor i beskæftigelsesindsatsen / Finkelstein, Jens; Kristensen, Anders K. Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut. - FOKUS-NYT 28, 2004

    I voldens kølvand : psykiske traumer og deres heling / Herman, Judith Lewis. Hans Reitzels Forlag, 1995.

    Integrator : erfaringer med integration af mennesker med nedsat funktionsevne på arbejdsmarkedet.  MarselisborgCentret, 2002.

    Rehabilitering i Danmark : hvidbog om rehabiliteringsbegrebet.  Rehabiliteringsforum Danmark; MarselisborgCentret; Socialministeriet, Den Almindelige Danske Lægeforening; Kræftens Bekæmpelse; Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet; Ergoterapeutforeningen; Danske Fysioterapeuter; Dansk Sygeplejeråd, 2004.

    Family, activity and stress reactions in exile / Sveaas, Nora; Lie, Birgit; Eilertsen, Dag Erik
    Community, work and family 7(3), 327-350, 2004

    Traumatiserede flygtninge og socialt arbejde / Svendsen, Grete. Dansk Flygtningehjælp, 2001

    Kompetenceafklaring af flygtninge med skader efter tortur og traumer, Videnscenter Midt-Vest, 2006.

    Kompetenceafklaring - er en ny chance til alle. Videnscenter Midt-Vest, 2006.

    Sidst opdateret 25/5/2016

    Smerter efter tortur

    Der er stor sandsynlighed for, at du som fysioterapeut vil møde flygtninge som har været udsat for tortur, da mere end  80 % af dem har langvarige smerter fra bevægeapparatet og derfor vil søge hjælp i sundhedssystemet. De vil typisk dukke op i klinikken med for eksempelvis diffuse nakke-skuldersmerter, i kommunal genoptræning for kroniske rygsmerter eller på hospitalet i forbindelse med udredning og indlæggelse på somatiske eller psykiatriske afsnit.

    I det følgende kan du læse om, hvordan smertebilledet ofte ser ud hos flygtninge, der har været udsat for tortur, og hvilke smertemekanismer der kan være i spil.

    Smerter hos traumatiserede flygtninge er i nogle sammenhænge blevet tolket som udtryk for psykosomatiske manifestationer på psykisk sygdom, eller populært sagt ”psykiske smerter”. I andre sammenhænge er der lagt mere vægt på det kulturelle aspekt, hvor begrebet ”etniske smerter” er blevet brugt. Begge begreber hentyder til, at den, der giver udtryk for smerten, overdriver, eller ikke fejler noget ”alvorligt”. Men med den foreliggende forskning på smerteområdet giver det ikke mening at bruge disse forklaringsmodeller og udtryk. Det er et bedre udgangspunkt for behandlingen at tolke smerterne ud fra en sensorisk, kognitiv og emotionel dimension.

    Smertebilledet

    Torturoverlevere kan tit erindre, at de har haft smerter helt tilbage fra fængslingen og torturen, men at smerterne i perioder i deres liv har været mindre eller af ubetydelig grad. I forbindelse med forskellige former for belastninger i eksillandet, kan smerterne atter blusse op og spredes til større områder i kroppen.

    Hyppige klager er:

    • hovedpine
    • spredte led- og muskelsmerter
    • regionale smerter fra nakke og skuldre, ryg, bækken, knæ og fødder
    • stikkende, prikkende eller krampende smerter
    • diffuse, jagende og brændende smerter
    • sovende fornemmelser i hænder og fingre eller i underben og fødder

    Generelt giver det ved kroniske smertesyndromer ikke mening at prøve at spore en entydig sammenhæng mellem smerte og vævsskade. Dette gør sig til en vis grad også gældende for torturoverlevere. De vævsskader, der engang blev påført, er helet, og fysioterapeuten må ikke umiddelbart opfatte de smerter, som torturoverleveren præsenterer, som akut smerte. Men selvom det er rimeligt at tale om et generaliseret kronisk smertesyndrom,  skal man være opmærksom på, at der er fundet  sammenhænge mellem visse fysiske torturformer og lokale smerteområder:

    • Falanga (systematiske slag under fødderne) og smerter i underben og fødder
    • Slag mod hovedet og hovedpine
    • Ophængning i armene og smerter og nedsat funktion i skuldrene
    • Seksuel tortur og lænde- eller bækkensmerter

    Smertemekanismer

    Hvis man skal forstå, hvilke bagvedliggende mekanismer der forårsager og vedligeholder smerterne hos torturoverleveren, kan man med fordel inddrage smertens tre dimensioner i sin fysioterapeutiske undersøgelse, da der højst sandsynligt er flere smertemekanismer på spil.

    1. Den sensoriske dimension

     Det er ikke svært at forestille sig, at brutal fysisk tortur såsom slag mod kroppen, fastbinding, ophængning og tvangsstillinger mv. kan medføre vævsskader, som på sigt giver varige skader pga. arvæv, fejlstillinger og kompensatoriske bevægemønster.  Også nervevævet kan få varige skader, hvilket kan give neuropatisk smerte.  Mange torturoverlevere har bevidnet og hørt andre blive torturerede, hvilket har forstærket smerteoplevelsen. 

    Den voldsomme og vedvarende smertepåvirkning, som fysisk tortur er, øger også risikoen for skader i de centrale dele af nervesystemet (rygmarv og hjerne).  Den så kaldte centrale sensitivering spiller sandsynligvis en væsentlig rolle i smertebilledet hos torturerede flygtninge.

    2. Den kognitive dimension

    De tanker og forestillinger, torturoverleveren har om sine smerter, påvirker smerteoplevelsen. Mange har svært ved at forstå, at de kan have så ondt i kroppen, uden at de fejler noget alvorligt. Røntgenbilleder og skanninger har oftest ikke påvist diskusprolapser eller tumorer, og en gradvis forværring i smerterne uden adækvate forklaringer kan gøre, at personen tror, at lægen har overset noget. Katastrofetanker og bekymringer forværrer smerten og forstærker opmærksomheden på den, hvilket medfører øgede smerter.

    3. Den emotionelle dimension

    Der er ekstrem angst forbundet med tortur, da den torturerede er truet på liv og helbred og hverken kan flygte eller kæmpe.  Smerter senere i livet kan derfor blive en påmindelse om den tortur, som personen har gennemlevet, og kan derved trigge angsten. Det aktiverer kroppens stresshormoner og forstærker smerteoplevelsen.

    Torturoverleveren kan være bange for, at smertetilstanden forværres i en grad, så han/hun ender med at blive invalideret. Dette kan medføre en generel angst for smerterne og igen aktivere stresshormoner.  Andre stressfaktorer som bekymring for fremtiden, økonomiske bekymringer og depressive tanker medfører yderligere stress og smerte.

    Torturoverleveren har ud over smerter sansynligvis symptomer på PTSD, hvilket medfører høj aurosal og svære søvnforstyrrelser. Begge dele forværrer smerterne.

    Hvad kan fysioterapeuten gøre?

    Behandling af den torturerede flygtning kræver ofte en tværfaglig indsats. Tit er følgevirkningerne af tortur, krig og flugt så omfattende, at der er brug for at tilrettelægge et rehabiliteringsforløb. I rehabilitering er fokus ikke rettet mod helbredelse fra sygdom. Målet er, at torturoverleveren opnår et så selvstændigt, værdigt og meningsfyldt liv som muligt. Her spiller fysioterapeuten en vigtig rolle og vil i særdeleshed på smerteområdet have meget at bidrage med, både ved udredning og behandling.

    Fysioterapeuten kan i sin undersøgelse og behandling af kronisk smerte gøre følgende:

    Overveje

    • om forskellige torturformer, patienten har været udsat for, kan bidrage til at forklare noget af smertebilledet f.eks. ophængning i arme, slag under fødderne eller mod hovedet, rygbelastende tortur
    • om patienten er sufficient udredt hos relevante specialister
    • hvilke fagpersoner det kunne være relevant at samarbejde med

    Spørge ind til

    • smerternes debut og udvikling, lokalisation og udbredelse. Her kan en smertetegning  være et godt klinisk redskab.
    • smerternes intensitet og variation, og hvad der øger og mindsker smerterne. F.eks. har dårlig søvn stor indvirkning på smerter, hvorfor det kan være vigtigt at spørge til søvnen
    • symptomer som følelsesløshed eller øget følsomhed over for berøring og tryk, hvilket kan pege i retning af neuropatisk smerte
    • smerternes karakter. Hvis smerterne er brændende, jagende og diffuse, kan der være tale om neuropatisk smerte
    • om smerterne optræder uforudsigeligt og spontant, er overdrevent lette at provokere og vedvarer væsentlig længere end forventet, hvilket indikerer central sensitivering
    • smerternes indflydelse på hverdagen f.eks. arbejde, daglige aktiviteter, søvnen, humøret og forholdet til familie og omgangskreds
    • hvordan patienten håndterer og mestrer sine smerter, herunder aktivitetsniveau og undgåelsesadfærd (fear-avoidance)
    • patientens forestillinger og tanker om sine smerter (pain beliefs). Hvilken indsigt har patienten i sin tilstand? Er der katastrofetanker?
    • om patienten har tegn på depression f.eks. tristhed , ulyst og manglende energi.
    • om patienten har symptomer på PTSD. Læs mere under opslaget Fysiske symptomer og  Hvad er traumer?

    Undersøge

    • patientens funktionsevne på aktivitet- og deltagelsesniveau
    • relevante muskuloskeletale og neurologiske forhold, herunder hypo- og hypersensitivitet, som kan være tegn på neuropatisk smerte, evt. ved hjælp af måleinstrumentet LANSS Pain Scale (The Leeds assessment of neuropathic Symptoms and Signs Pain Scale).
    • patientens kropslige ressourcer som åndedræt, afspændingsevne, grounding og nærvær. Eksempelvis kan BAS/ BARS (Body Awareness Scale/Body Awareness Rating Scale) eller ressourceorienteret kropsundersøgelse (ROK) bruges.

    Arbejde med

    • at bevidstgøre patienten om de faktorer, som har indflydelse på den enkeltes smerter, og uddanne patienten i kronisk smerte og praktisk smertehåndtering
    • at forbedre patientens kropslige ressourcer f.eks. ved kropsbevidthedstræning og  gradueret træning
    • at rådgive om aktivitetsdosering og struktur i hverdagen
    • at afklare behovet for hjælpemidler som f.eks. individuelt tilpassede fodindlæg eller hjælpemidler i hjemmet
    • smertelindring og bevidstgørelse gennem manuelle behandlinger og afspændingsmetoder

    Redaktion

    Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark

    Kilder og litteratur

    Fysioterapeut Anette Klahr, DIGNITY

    Chronic pain in survivors of torture / Amris, Kirstine, de C. Williams, Amanda C.
    Pain : clinical updates, 15(7), 6pp., 2007

    Clinical findings in men with chronic pain after falanga torture / Prip, Karen; Persson, Anna, L.
    Clinical journal of pain, 24(2), 135-141, 2008

    Fysioterapi til kroniske smertepatienter / Thøgersen K;  Lindahl; M.
    I: Smerter – en læreborg, Jensen, T. S (red), Dahl, J. B. (red); Arendt-Nielsen; L. (red.)
    København : FADLs forlag, 2003

    Neuropatiske smerter / Jensen; T. S; Sindrup, S. H.
    I: Smerter – en læreborg, Jensen, T. S (red), Dahl, J. B. (red); Arendt-Nielsen; L. (red.)
    København : FADLs forlag, 2003

    Pain and the neuromatrix in the brain / Melzack , R.
    Journal of dental education 65 (12), 1378-1382, 2001

    Pain from torture / de C. Williams, Amanda C.; Amris, Kirstine
    Pain 133 (1-3), 5-8, 2007

    Persistent pain in survivors of torture : a cohort study /  de C. Williams, Amanda C.; Pena, Cristian R.; Rice, Andrew S. C.
    Journal of pain and symptom management 40(5), 715-1722, 2010

    Politically-motivated torture and its survivors: a desk study review of the literature / Quiroga, Jose; Jaranson, James M.
    Torture, 16(2-3), 112 pp., 2005

    Rehabilitering af torturofre / Amris, Kirstine; Prip, Karen
    I: Klinisk reumatologi for ergoterapeuter og fysioterapeuter/  Danneskiold-Samsøe, B.(red);  Lund, H.(red); Avlund, K. (red.)
    København : Munksgaards Forlag, 2002 . - s. 755-768

    Sensory functions in the feet soles in victims of generalized torture, in victims also beaten under the feet (falanga) and nhealthy controls : a blinded study using quantitative sensory testing / Prip, Karen; Persson, Ann L.; Sjölund, Bent H.
    BMC international health and human rights 12(39), 11 pp., 2012

    Smerter / Klahr, Anette;  Sjöberg, Niels Erik
    I: Lærebog i massage / Linde, Nanna (red); Borg, Jytte (red)
    København : Munksgaard, 2009

    Undersøgelse og behandling af patienter med refererede symptomer / Andersen, Hjeppe Thue
    Fysioterapeuten, 1, 2013

    Sidst opdateret 4/9/2017

    Modtagelse af uledsagede mindreårige

    Uledsagede mindreårige, der kommer til Danmark uden familie, er foruden de traumatiske oplevelser, de måtte have været udsat for før eller under flugten, også præget af eksilstress i forhold til savn af familie og alle de praktiske forhold, de i en ung alder skal forholde sig til.
    En god modtagelse af uledsagede flygtningebørn kan ikke hindre mange nye informationer, nye boforhold, men kan, hvis den er organiseret i hensigtsmæssige rammer, hindre nogle af de oplevelser, som kan virke stressende og følger med, når man er nytilkommen i ny kommune.

    Udover at det er vigtigt at have en god og klar organisering af modtagerarbejdet, som sikrer inddragelse af og koordinering af alle relevante aktører, er der en række ekstra forhold, som det er vigtigt at være opmærksom på i modtagearbejdet af uledsagede mindreårige.
    Uledsagede mindreårige er som udgangspunkt ikke omfattet af introduktionsprogrammet, og indsatsen er derfor hovedsageligt placeret i børne- og familieafdelingen ud fra servicelovens bestemmelser. Det giver muligheder for at lave gode forløb for de uledsagede mindreårige, idet der ifølge servicelovens § 52 tildeles fuld statsrefusion indtil barnets 18. år og finansieringen derfor er fleksibel i forhold til forskellige udgifter. Efter barnets 18. år fratages refusionsmulighederne. Det betyder, at udgifterne kun dækkes, hvis der er tale om forhold, som vanskeliggør personens muligheder for at klare sig i fremtiden (aktivlovens § 81), ligesom det kun er muligt at få refusion for anbringelse, hvis den unge indenfor 12 måneder efter at have fået opholdstilladelse har varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne (servicelovens § 181, stk.3, nr.1).

    I Ankestyrelsens rapport om modtagelsesarbejdet af uledsagede mindreårige i kommunerne, lægges der derudover op til:

    • At der tages hensyn til at modtage unge i grupper med hensyn til boligplacering, da det kan mindske de unges følelse af ensomhed og isolation.                
    • At der findes en midlertidig forældemyndighedsindehaver hurtigst muligt, da det giver tryghed for den unge, men også er nødvendigt for at få tilbud efter servicelovens regler om særlig støtte.
    • At man fra kommunal side er opmærksom på traumesymptomer, og at disse muligvis først viser sig et godt stykke tid efter den unges ankomst til kommunen, idet alt det praktiske den unge skal forholde sig til i starten kan overskygge alt andet.

    Redaktion

    Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

    Kilder og Litteratur

    Ankestyrelsen (2010): Uledsagede mindreårige flygtninge - modtagelse og indsats i kommunerne

    Sidst opdateret 12/9/2017

    Uledsagede flygtningebørn

    Uledsagede flygtningebørn, der kommer til Danmark uden familie, er foruden de traumatiske oplevelser, de måtte have været udsat for før eller under flugten, også præget af eksilstress i forhold til savn af familie og alle de praktiske forhold, de i en ung alder skal forholde sig til. Uden støtte fra deres nære står de over for først en kompliceret asylprocedure og dernæst, såfremt de får opholdstilladelse i Danmark, den store opgave at skulle finde deres ben i et nyt og fremmed samfund. Tilmed har børnene ofte en voldsom flugthistorie bag sig, som kan have varet i op til flere år, og det er ikke ualmindeligt, at de undervejs er blevet udsat for overgreb og udnyttet til tiggeri eller farligt arbejde for at skaffe penge til mad og til at betale menneskesmuglerne.

    Symptomer og styrker

    Flugten og de oplevelser, børnene har haft i deres hjemland, sætter selvsagt deres spor. Flere har symptomer på traumatisering, for eksempel udtalte søvnvanskeligheder. De savner deres forældre og søskende og gør sig mange bekymringer om deres ve og vel. Savnet og følelsen af ensomhed er ofte ganske overvældende og præger børnene dybt, og den manglende forbindelse til deres kultur og familiebaggrund kan gøre det særligt svært for dem at udvikle deres identitet og en sammenhængende livshistorie. Det bliver yderligere vanskeliggjort ved, at nogle af børnene i løbet af deres flugt- og asylproces har følt sig nødsaget til enten at undlade eller tilføje forhold om deres baggrund og flugthistorie, og den fortælling kan efterfølgende være svær at opretholde og leve med. Nogle oplever også, at det er et pres at leve op til de forestillinger, som de selv og deres familie har gjort sig om et liv i Vesten.

    Alle de forhold gør, at UNHCR betegner de uledsagede flygtningebørn som en af de mest sårbare flygtningegrupper (Dickenson & Vangsbo 2012). Samtidig vidner det om en enorm styrke, at børnene på egen hånd har overlevet den lange flugt til Danmark. Tilsvarende oplever sagsbehandlere, at uledsagede flygtningebørn er meget målrettede og motiverede for at komme i gang med deres integration, herunder især at komme i gang med en uddannelse. Uledsagede flygtningebørn er altså på den ene side meget sårbare og på den anden side selvstændige og motiverede. Det stiller særlige krav til de professionelle, der møder netop den gruppe flygtninge.

    Særlige behov og forhold

    Børn og unge, der er flygtet hertil alene, har grundlæggende brug for det samme som børn, der er kommet sammen med deres forældre:

    • være i fysisk og psykisk sikkerhed  
    • tryghed og struktur i hverdagen

    Fagpersoner som sagsbehandlere, lærere, pædagoger og kontaktpersoner, der er i kontakt med børnene, kan gøre meget for at give dem den sikkerhed og struktur, for eksempel ved at sikre en så overskuelig modtagelse som muligt med én tovholder, der har den primære kontakt med barnet.

    I Ankestyrelsens rapport om modtagelsesarbejdet af uledsagede mindreårige i kommunerne, lægges der derudover op til:

    • At der tages hensyn til at modtage unge i grupper med hensyn til boligplacering, da det kan mindske de unges følelse af ensomhed og isolation.                
    • At der findes en midlertidig forældemyndighedsindehaver hurtigst muligt, da det giver tryghed for den unge, men også er nødvendigt for at få tilbud efter servicelovens regler om særlig støtte.
    • At man fra kommunal side er opmærksom på traumesymptomer, og at disse muligvis først viser sig et godt stykke tid efter den unges ankomst til kommunen, idet alt det praktiske den unge skal forholde sig til i starten kan overskygge alt andet

    Redaktion

    Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

    Kilder og Litteratur

    Traumatiserede flygtninge og socialt arbejde /,,
    Hans Reitzels Forlag, 2013. - 176 sider,  (2. udgave)

    Uledsagede mindreårige flygtninge - modtagelse og indsats i kommunerne
    Ankestyrelsen, 2010. - 123 sider

    Sidst opdateret 16/2/2016

    Uledsagede flygtningebørn

    Uledsagede flygtningebørn, der kommer til Danmark uden familie, er foruden de traumatiske oplevelser, de måtte have været udsat for før eller under flugten, også præget af eksilstress i forhold til savn af familie og alle de praktiske forhold, de i en ung alder skal forholde sig til. Uden støtte fra deres nære står de over for først en kompliceret asylprocedure og dernæst, såfremt de får opholdstilladelse i Danmark, den store opgave at skulle finde deres ben i et nyt og fremmed samfund. Tilmed har børnene ofte en voldsom flugthistorie bag sig, som kan have varet i op til flere år, og det er ikke ualmindeligt, at de undervejs er blevet udsat for overgreb og udnyttet til tiggeri eller farligt arbejde for at skaffe penge til mad og til at betale menneskesmuglerne.

    Symptomer og styrker

    Flugten og de oplevelser, børnene har haft i deres hjemland, sætter selvsagt deres spor. Flere har symptomer på traumatisering, for eksempel udtalte søvnvanskeligheder. De savner deres forældre og søskende og gør sig mange bekymringer om deres ve og vel. Savnet og følelsen af ensomhed er ofte ganske overvældende og præger børnene dybt, og den manglende forbindelse til deres kultur og familiebaggrund kan gøre det særligt svært for dem at udvikle deres identitet og en sammenhængende livshistorie. Det bliver yderligere vanskeliggjort ved, at nogle af børnene i løbet af deres flugt- og asylproces har følt sig nødsaget til enten at undlade eller tilføje forhold om deres baggrund og flugthistorie, og den fortælling kan efterfølgende være svær at opretholde og leve med. Nogle oplever også, at det er et pres at leve op til de forestillinger, som de selv og deres familie har gjort sig om et liv i Vesten.

    Alle de forhold gør, at UNHCR betegner de uledsagede flygtningebørn som en af de mest sårbare flygtningegrupper (Dickenson & Vangsbo 2012). Samtidig vidner det om en enorm styrke, at børnene på egen hånd har overlevet den lange flugt til Danmark. Tilsvarende oplever sagsbehandlere, at uledsagede flygtningebørn er meget målrettede og motiverede for at komme i gang med deres integration, herunder især at komme i gang med en uddannelse. Uledsagede flygtningebørn er altså på den ene side meget sårbare og på den anden side selvstændige og motiverede. Det stiller særlige krav til de professionelle, der møder netop den gruppe flygtninge.

    Særlige behov og forhold

    Børn og unge, der er flygtet hertil alene, har grundlæggende brug for det samme som børn, der er kommet sammen med deres forældre:

    • være i fysisk og psykisk sikkerhed  
    • tryghed og struktur i hverdagen

    Fagpersoner som sagsbehandlere, lærere, pædagoger og kontaktpersoner, der er i kontakt med børnene, kan gøre meget for at give dem den sikkerhed og struktur, for eksempel ved at sikre en så overskuelig modtagelse som muligt med én tovholder, der har den primære kontakt med barnet.

    I Ankestyrelsens rapport om modtagelsesarbejdet af uledsagede mindreårige i kommunerne, lægges der derudover op til:

    • At der tages hensyn til at modtage unge i grupper med hensyn til boligplacering, da det kan mindske de unges følelse af ensomhed og isolation.                
    • At der findes en midlertidig forældemyndighedsindehaver hurtigst muligt, da det giver tryghed for den unge, men også er nødvendigt for at få tilbud efter servicelovens regler om særlig støtte.
    • At man fra kommunal side er opmærksom på traumesymptomer, og at disse muligvis først viser sig et godt stykke tid efter den unges ankomst til kommunen, idet alt det praktiske den unge skal forholde sig til i starten kan overskygge alt andet

    Redaktion

    Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

    Kilder og Litteratur

    Svendsen, Grete (2013): Traumatiserede flygtninge og socialt arbejde, Dansk Flygtningehjælp, 2.udgave (1. udgave 2001).

    Ankestyrelsen (2010): Uledsagede mindreårige flygtninge - modtagelse og indsats i kommunerne.

    Sidst opdateret 10/2/2016

    Uledsagede flygtningebørn

    Uledsagede flygtningebørn, der kommer til Danmark uden familie, er foruden de traumatiske oplevelser, de måtte have været udsat for før eller under flugten, også præget af eksilstress i forhold til savn af familie og alle de praktiske forhold, de i en ung alder skal forholde sig til. Uden støtte fra deres nære står de over for først en kompliceret asylprocedure og dernæst, såfremt de får opholdstilladelse i Danmark, den store opgave at skulle finde deres ben i et nyt og fremmed samfund. Tilmed har børnene ofte en voldsom flugthistorie bag sig, som kan have varet i op til flere år, og det er ikke ualmindeligt, at de undervejs er blevet udsat for overgreb og udnyttet til tiggeri eller farligt arbejde for at skaffe penge til mad og til at betale menneskesmuglerne.

    Symptomer og styrker

    Flugten og de oplevelser, børnene har haft i deres hjemland, sætter selvsagt deres spor. Flere har symptomer på traumatisering, for eksempel udtalte søvnvanskeligheder. De savner deres forældre og søskende og gør sig mange bekymringer om deres ve og vel. Savnet og følelsen af ensomhed er ofte ganske overvældende og præger børnene dybt, og den manglende forbindelse til deres kultur og familiebaggrund kan gøre det særligt svært for dem at udvikle deres identitet og en sammenhængende livshistorie. Det bliver yderligere vanskeliggjort ved, at nogle af børnene i løbet af deres flugt- og asylproces har følt sig nødsaget til enten at undlade eller tilføje forhold om deres baggrund og flugthistorie, og den fortælling kan efterfølgende være svær at opretholde og leve med. Nogle oplever også, at det er et pres at leve op til de forestillinger, som de selv og deres familie har gjort sig om et liv i Vesten.

    Alle de forhold gør, at UNHCR betegner de uledsagede flygtningebørn som en af de mest sårbare flygtningegrupper (Dickenson & Vangsbo 2012). Samtidig vidner det om en enorm styrke, at børnene på egen hånd har overlevet den lange flugt til Danmark. Tilsvarende oplever sagsbehandlere, at uledsagede flygtningebørn er meget målrettede og motiverede for at komme i gang med deres integration, herunder især at komme i gang med en uddannelse. Uledsagede flygtningebørn er altså på den ene side meget sårbare og på den anden side selvstændige og motiverede. Det stiller særlige krav til de professionelle, der møder netop den gruppe flygtninge.

    Særlige behov og forhold

    Børn og unge, der er flygtet hertil alene, har grundlæggende brug for det samme som børn, der er kommet sammen med deres forældre:

    • være i fysisk og psykisk sikkerhed  
    • tryghed og struktur i hverdagen

    Fagpersoner som sagsbehandlere, lærere, pædagoger og kontaktpersoner, der er i kontakt med børnene, kan gøre meget for at give dem den sikkerhed og struktur, for eksempel ved at sikre en så overskuelig modtagelse som muligt med én tovholder, der har den primære kontakt med barnet.

    I Ankestyrelsens rapport om modtagelsesarbejdet af uledsagede mindreårige i kommunerne, lægges der derudover op til:

    • At der tages hensyn til at modtage unge i grupper med hensyn til boligplacering, da det kan mindske de unges følelse af ensomhed og isolation.                
    • At der findes en midlertidig forældemyndighedsindehaver hurtigst muligt, da det giver tryghed for den unge, men også er nødvendigt for at få tilbud efter servicelovens regler om særlig støtte.
    • At man fra kommunal side er opmærksom på traumesymptomer, og at disse muligvis først viser sig et godt stykke tid efter den unges ankomst til kommunen, idet alt det praktiske den unge skal forholde sig til i starten kan overskygge alt andet

    Redaktion

    Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

    Kilder og Litteratur

    Svendsen, Grete (2013): Traumatiserede flygtninge og socialt arbejde, Dansk Flygtningehjælp, 2.udgave (1. udgave 2001).

    Ankestyrelsen (2010): Uledsagede mindreårige flygtninge - modtagelse og indsats i kommunerne.

    Sidst opdateret 10/2/2016

    Uledsagede flygtningebørn

    Uledsagede flygtningebørn, der kommer til Danmark uden familie, er foruden de traumatiske oplevelser, de måtte have været udsat for før eller under flugten, også præget af eksilstress i forhold til savn af familie og alle de praktiske forhold, de i en ung alder skal forholde sig til. Uden støtte fra deres nære står de over for først en kompliceret asylprocedure og dernæst, såfremt de får opholdstilladelse i Danmark, den store opgave at skulle finde deres ben i et nyt og fremmed samfund. Tilmed har børnene ofte en voldsom flugthistorie bag sig, som kan have varet i op til flere år, og det er ikke ualmindeligt, at de undervejs er blevet udsat for overgreb og udnyttet til tiggeri eller farligt arbejde for at skaffe penge til mad og til at betale menneskesmuglerne.

    Symptomer og styrker

    Flugten og de oplevelser, børnene har haft i deres hjemland, sætter selvsagt deres spor. Flere har symptomer på traumatisering, for eksempel udtalte søvnvanskeligheder. De savner deres forældre og søskende og gør sig mange bekymringer om deres ve og vel. Savnet og følelsen af ensomhed er ofte ganske overvældende og præger børnene dybt, og den manglende forbindelse til deres kultur og familiebaggrund kan gøre det særligt svært for dem at udvikle deres identitet og en sammenhængende livshistorie. Det bliver yderligere vanskeliggjort ved, at nogle af børnene i løbet af deres flugt- og asylproces har følt sig nødsaget til enten at undlade eller tilføje forhold om deres baggrund og flugthistorie, og den fortælling kan efterfølgende være svær at opretholde og leve med. Nogle oplever også, at det er et pres at leve op til de forestillinger, som de selv og deres familie har gjort sig om et liv i Vesten.

    Alle de forhold gør, at UNHCR betegner de uledsagede flygtningebørn som en af de mest sårbare flygtningegrupper (Dickenson & Vangsbo 2012). Samtidig vidner det om en enorm styrke, at børnene på egen hånd har overlevet den lange flugt til Danmark. Tilsvarende oplever sagsbehandlere, at uledsagede flygtningebørn er meget målrettede og motiverede for at komme i gang med deres integration, herunder især at komme i gang med en uddannelse. Uledsagede flygtningebørn er altså på den ene side meget sårbare og på den anden side selvstændige og motiverede. Det stiller særlige krav til de professionelle, der møder netop den gruppe flygtninge.

    Særlige behov og forhold

    Børn og unge, der er flygtet hertil alene, har grundlæggende brug for det samme som børn, der er kommet sammen med deres forældre:

    • være i fysisk og psykisk sikkerhed  
    • tryghed og struktur i hverdagen

    Fagpersoner som sagsbehandlere, lærere, pædagoger og kontaktpersoner, der er i kontakt med børnene, kan gøre meget for at give dem den sikkerhed og struktur, for eksempel ved at sikre en så overskuelig modtagelse som muligt med én tovholder, der har den primære kontakt med barnet.

    I Ankestyrelsens rapport om modtagelsesarbejdet af uledsagede mindreårige i kommunerne, lægges der derudover op til:

    • At der tages hensyn til at modtage unge i grupper med hensyn til boligplacering, da det kan mindske de unges følelse af ensomhed og isolation.                
    • At der findes en midlertidig forældemyndighedsindehaver hurtigst muligt, da det giver tryghed for den unge, men også er nødvendigt for at få tilbud efter servicelovens regler om særlig støtte.
    • At man fra kommunal side er opmærksom på traumesymptomer, og at disse muligvis først viser sig et godt stykke tid efter den unges ankomst til kommunen, idet alt det praktiske den unge skal forholde sig til i starten kan overskygge alt andet

    Redaktion

    Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

    Kilder og Litteratur

    Svendsen, Grete (2013): Traumatiserede flygtninge og socialt arbejde, Dansk Flygtningehjælp, 2.udgave (1. udgave 2001).

    Ankestyrelsen (2010): Uledsagede mindreårige flygtninge - modtagelse og indsats i kommunerne.

    Sidst opdateret 12/2/2016

    Uledsagede flygtningebørn

    Uledsagede flygtningebørn, der kommer til Danmark uden familie, er foruden de traumatiske oplevelser, de måtte have været udsat for før eller under flugten, også præget af eksilstress i forhold til savn af familie og alle de praktiske forhold, de i en ung alder skal forholde sig til. Uden støtte fra deres nære står de over for først en kompliceret asylprocedure og dernæst, såfremt de får opholdstilladelse i Danmark, den store opgave at skulle finde deres ben i et nyt og fremmed samfund. Tilmed har børnene ofte en voldsom flugthistorie bag sig, som kan have varet i op til flere år, og det er ikke ualmindeligt, at de undervejs er blevet udsat for overgreb og udnyttet til tiggeri eller farligt arbejde for at skaffe penge til mad og til at betale menneskesmuglerne.

    Symptomer og styrker

    Flugten og de oplevelser, børnene har haft i deres hjemland, sætter selvsagt deres spor. Flere har symptomer på traumatisering, for eksempel udtalte søvnvanskeligheder. De savner deres forældre og søskende og gør sig mange bekymringer om deres ve og vel. Savnet og følelsen af ensomhed er ofte ganske overvældende og præger børnene dybt, og den manglende forbindelse til deres kultur og familiebaggrund kan gøre det særligt svært for dem at udvikle deres identitet og en sammenhængende livshistorie. Det bliver yderligere vanskeliggjort ved, at nogle af børnene i løbet af deres flugt- og asylproces har følt sig nødsaget til enten at undlade eller tilføje forhold om deres baggrund og flugthistorie, og den fortælling kan efterfølgende være svær at opretholde og leve med. Nogle oplever også, at det er et pres at leve op til de forestillinger, som de selv og deres familie har gjort sig om et liv i Vesten.

    Alle de forhold gør, at UNHCR betegner de uledsagede flygtningebørn som en af de mest sårbare flygtningegrupper (Dickenson & Vangsbo 2012). Samtidig vidner det om en enorm styrke, at børnene på egen hånd har overlevet den lange flugt til Danmark. Tilsvarende oplever sagsbehandlere, at uledsagede flygtningebørn er meget målrettede og motiverede for at komme i gang med deres integration, herunder især at komme i gang med en uddannelse. Uledsagede flygtningebørn er altså på den ene side meget sårbare og på den anden side selvstændige og motiverede. Det stiller særlige krav til de professionelle, der møder netop den gruppe flygtninge.

    Særlige behov og forhold

    Børn og unge, der er flygtet hertil alene, har grundlæggende brug for det samme som børn, der er kommet sammen med deres forældre:

    • være i fysisk og psykisk sikkerhed  
    • tryghed og struktur i hverdagen

    Fagpersoner som sagsbehandlere, lærere, pædagoger og kontaktpersoner, der er i kontakt med børnene, kan gøre meget for at give dem den sikkerhed og struktur, for eksempel ved at sikre en så overskuelig modtagelse som muligt med én tovholder, der har den primære kontakt med barnet.

    I Ankestyrelsens rapport om modtagelsesarbejdet af uledsagede mindreårige i kommunerne, lægges der derudover op til:

    • At der tages hensyn til at modtage unge i grupper med hensyn til boligplacering, da det kan mindske de unges følelse af ensomhed og isolation.                
    • At der findes en midlertidig forældemyndighedsindehaver hurtigst muligt, da det giver tryghed for den unge, men også er nødvendigt for at få tilbud efter servicelovens regler om særlig støtte.
    • At man fra kommunal side er opmærksom på traumesymptomer, og at disse muligvis først viser sig et godt stykke tid efter den unges ankomst til kommunen, idet alt det praktiske den unge skal forholde sig til i starten kan overskygge alt andet

    Redaktion

    Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

    Kilder og Litteratur

    Svendsen, Grete (2013): Traumatiserede flygtninge og socialt arbejde, Dansk Flygtningehjælp, 2.udgave (1. udgave 2001).

    Ankestyrelsen (2010): Uledsagede mindreårige flygtninge - modtagelse og indsats i kommunerne.

    Sidst opdateret 7/8/2013

    Ældre og traumer

    Antallet af ældre med ikke vestlig baggrund forventes at stige markant de kommende år. Ud af den samlede ældrebefolkning i Danmark forventes det, at andelen af ældre fra ikke vestlige lande vil stige fra lige under to procent i 2012 til 8 procent i 2050.

    En del af denne ældregruppe er arbejdsmigranter, mens andre er flygtninge og familiesammenførte, som kan have svære oplevelser i bagagen og særlige eksilproblematikker. 

    Som tallet viser, vil ældre med anden etnisk baggrund stadig i år 2050 udgøre en lille del af den samlede ældrebefolkning i Danmark. Men ikke desto mindre er det, pga. den store stigning, blevet væsenligt at få fokus på plejen af denne gruppe ældre, fordi der kan være helt særlige forhold, der gør sig gældende her.

    Redaktion

    Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

    Kilde

    Danmarks Statistik, statistikbanken 2013 (FOLK1).

     

     

     

    Sidst opdateret 10/2/2016

    Ældre med minoritets- og flygtningebaggrund

    I ældreplejen er det også vigtigt at benytte tolkning, så den ældre får en større forståelse af plejen. Du kan læse mere under afsnittet om brug af tolk.

    Generelt om det at blive ældre

    Det at blive ældre er en naturlig udvikling, der for de fleste giver grobund til eftertænksomhed ift. hvordan man vil tilbringe den sidste del af livet. Samtidig er det også en omstændighed, der kan betyde, at man gradvist mister kontrol over eget liv, da alderdommen for de fleste påvirker økonomi, helbred, sociale muligheder mv. Det økonomisk ændrede livsvilkår indebærer for nogle en nedgang fra almindelig løn til folkepension og pensionsordning, hvilket kan være en væsentlig økonomisk nedskæring. Det kan være en udfordring, at skulle leve for langt mindre end man har været vant til i de sidste mange år.

    Derudover er der nogle generelle udfordringer, som de ældre må stå overfor, når helbredet gennem alderdommen gradvist begynder at svigte. For det første opstår der gradvist en risiko for isolation og ensomhed, når den ældres netværk lidt efter lidt går tabt pga. sygdom og død. Andre ældre har gennem livet generelt haft et fattigt/begrænset netværk og kan opleve et tiltagende behov, når helbredet svækkes og mulighederne svinder ind. For det andet øges risikoen for forringelse af funktionsevnen ved eksempelvis nedsat hørelse og syn, demens samt andre fysiske og psykiske sygdomme.

    For nogle kan disse forandringer være svære, at håndtere, hvilket kan føre til isolation, indelukkethed eller et større indtag af alkohol ift. Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Qua funktionsnedsættelsen kan der opstå et savn af ”tid til hinanden” blandt ægtefælder, der ikke længere har de samme muligheder pga. den nedsatte funktionsevne. I forlængelse heraf kan frygten for at flytte på plejehjem være dominerende, fordi det kan være en beslutning, der er forbundet med angst for isolation og tab af kontrol over livet.

    Ældre med minoritets- og flygtningebaggrund

    Opfattelsen af det at være ældre varierer fra land til land. Studier viser, at en del personer med anden etnisk baggrund har tegn på alderdom tidligere end etniske danskere. Dette kan være en konsekvens af svære livsvilkår, hårdt fysisk arbejde, en voldsom flugthistorie, sygdom og traumer etc. Men samtidig kan det også skyldes forskellige kulturelle baggrunde og traditioners syn på og definition af alderdom. Derfor er det ikke unormalt at personer med anden etnisk baggrund opfatter sig selv som ældre omkring de 50 år.

    Udover de generelle problematikker, som kan opstå i alderdommen, følger ofte endnu en række udfordringer for ældre med etnisk minoritetsbaggrund. De bliver ældre i et land eller kommer til et land, hvor de måske ikke kender til normerne omkring det at være ældre. Samtidig kan det billede, som den ældre har skabt omkring tilværelsen som pensionist, være forskellig fra alderdommen i Danmark. For eksempel kan den ældre være opvokset med en kultur, hvor det generelt er de voksne børns ansvar at tage sig af den ældre. Specielt i et land som Danmark, hvor begge køn almindeligvis arbejder 37 timer om ugen, kan det være svært at yde den pleje, som der ellers er tradition for i andre lande.

    Manglende netværk og afsavn

    Den ældre med minoritetsbaggrund kan opleve at være særligt sårbar i kraft af et manglende socialt netværk og en storfamilie i Danmark, som typisk ville være til stede i hjemlandet og sandsynligvis havde været behjælpelig med pleje og de sociale behov. Dette kan føre til, at de ældre føler sig isolerede også selvom de sjældent er fysisk alene. Det er oplevelsen af at være fremmed, ikke føle sig anerkendt eller genkendt i sociale sammenhænge, der kan fremkalde en følelse af ensomhed og isolation, hvilket kan give hjemve og afsavn. Her kan der opstå en drøm om at vende tilbage og leve sin alderdom i hjemlandet, men for de fleste bliver denne drøm ikke opfyldt.

    Den ældre kan derfor føle sig splittet samt få en følelse af et manglende tilhørsforhold til begge lande – en følelse der kan blive forstærket, hvis den ældre besøger sit hjemland, fordi gensynet med hjemlandet kan bringe minder og følelser om fortid op. Denne forstærkede følelse af manglende rodfæste kan give en øget eftertænksomhed ift. hvilket land der føles størst tilknytning til og efterfølgende hvor den ældre helst vil tilbringe sin alderdom. Dette kan føles som et tab af kontrol over eget liv samt give bekymringer i forhold til ønsker og muligheder ved egen død og begravelse.

    Redaktion 

    Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

    Litteratur

    Dansk Flygtningehjælp (2012): ”At flytte fra et hjemland til et andet”. Evalueringsrapport, Asyl, repatriering og Au Pair Support.

    Information (2001): ”Usikker alderdom for ældre indvandrere”. Information.dk: 18.07.2001

    Kristensen, Marianne K. (2000): ”Kommunerne svigter ældre indvandrere”. Information.dk

    Mûhlhausen, Berit (1999): ”Gammel i et fremmed land”; ”Myten om et netværk”; ”Fra Punjab til Vesterbro”; ”Århus som det gode eksempel”. Information, 1999-11-18. p. 6.

    Yonus, Zenia Ab (2013): ”Ældre flygtninge i Danmark”. Notat udarbejdet for Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp, København.

    Ældreforum (2013): Ældre med anden etnisk baggrund – viden og inspiration til indsats, tryk team Svendborg A/S, ISBN: 978-87-90651-72-5.
     

    Sidst opdateret 4/9/2017

    Ældre flygtninge med traumer

    Ældre flygtninge kan også have behov for traumebehandling og kan henvises hertil. Du kan læse mere om behandlingstilbud under afsnittet henvisningsmuligheder.

    Ældre flygtninge har ofte oplevet voldsomme begivenheder i forbindelse med krig og flugt, hvor flere er blevet udsat for tortur, forfølgelse, vold eller andre voldsomme oplevelser som kan medføre traumer. Dette bevirker, at mange ældre flygtninge kan være traumatiseret og have andre psykiske lidelser, som først kommer til udtryk fysisk og psykisk i alderdommen.

    Nogle kan efter et velfungerende liv i Danmark opleve, at de voldsomme oplevelser presser sig på i pensionsalderen, når dagligdagen pludselig bliver en anden uden for eksempel hjemmeboende børn og arbejde. Her kan traumerne blusse op og symptomerne på PTSD komme frem. 

    Når det gælder ældre flygtninge med traumer, vil den sproglige indlæring ofte være udfordret yderligere end beskrevet under afsnittet sygdom og sprog. At leve med en ofte traumatiserende flygtningebaggrund kan være hæmmende for indlæringsevnen, da traumer kan nedsætte koncentrationsevnen samt hukommelsen markant. Dette kan medføre, at tillæringen af det danske sprog næsten er umuligt eller at den ældre glemmer det tillærte sprog hurtigere end sit modersmål.

    Redaktion 

    Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

    Litteratur

    Dansk Flygtningehjælp (2012): ”At flytte fra et hjemland til et andet”. Evalueringsrapport, Asyl, repatriering og Au Pair Support.

    Information (2001): ”Usikker alderdom for ældre indvandrere”. Information.dk:18.07.2001

    Kristensen, Marianne K. (2000): ”Kommunerne svigter ældre indvandrere”. Information.dk

    Mûhlhausen, Berit (1999): ”Gammel i et fremmed land”; ”Myten om et netværk”; ”Fra Punjab til Vesterbro”; ”Århus som det gode eksempel”. Information, 1999-11-18. p. 6.

    Yonus, Zenia Ab (2013): ”Ældre flygtninge i Danmark”. Notat udarbejdet for Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp, København.

    Ældreforum (2013): Ældre med anden etnisk baggrund – viden og inspiration til indsats, tryk team Svendborg A/S, ISBN: 978-87-90651-72-5.

    Sidst opdateret 4/9/2017

    Sygdom og Sprog

    Sygdom og sundhedssystemet

    Når helbredet gradvist svigter, vil tilknytningen til sundhedsvæsenet som regel stige i takt hermed. Kommunikation med og behandling af ældre med etnisk minoritetsbaggrund i sundhedssystemet medfører ofte misforståelser om sygdom og sundhed. Der kan være et mismatch i forhold til normerne i det danske sundhedssystem og forståelsen af sygdom og død i nogle familier med anden etnisk baggrund. For eksempel bygger behandlingen i det danske sundhedssystem ofte på en sammentænkning af det fysiske velvære og de somatiske symptomer. Dette kan være fremmed for patienten, der kan have en anden opfattelse af sammenhængen mellem krop og sind. Når der ikke er tradition for denne forståelse, kan der også være en forskel i, hvordan man tænker den ældre med ind i et eventuelt sygdomsforløb. Hvor det i Danmark generelt er tilgangen at oplysning og medtænkning af den syge eller ældre er bedst for alle parter, kan der i andre kulturer være en opfattelse af det helt modsatte. Her er det udtryk for omsorg og næstekærlighed, hvis man opretholder et håb hos den syge, ved ikke at inddrage personen i egen sygdomshistorie.

    Denne tilgang kan samtidig betyde, at den syge eller gamle som oftest får sin vilje og passiveres af omsorgsfuld praktisk hjælp i god tro om, at vedkommende skal have det bedst muligt, i den tid der er tilbage. Dette kan dog medføre en forringelse, helt eller delvist, af funktionsevnen og heraf følgende af livskvaliteten. Her oplever den ældre ikke det ”kærlige skub”, der ofte skal til, for at aktivere kroppen og bevare funktionsevnen bedst muligt.

    Den sproglige udfordring

    Arbejdet med ældre med anden etnisk baggrund kan ligeledes være udfordret af en sprogbarriere. Ikke alle ældre med etnisk minoritetsbaggrund mestrer det danske sprog eller kender til ord, som omhandler typiske sundhedsproblemer. Dette har ikke nødvendigvis en relation til alderdom, men kan være fordi, de ældre ikke har følt behovet for, at lære dansk igennem deres liv i Danmark. Det kan enten have været for svært, at gennemføre en danskuddannelse, for uoverskueligt at have blik for de konsekvenser for fremtiden, som manglende danskkundskaber kan resultere i eller måske er sproget ikke blevet holdt ved lige og opdateret gennem deres liv i Danmark.

    Tab af det danske sprog kan også skyldes en manglende kompetence på grund af alder, da ældre tit mister evnen til at favne kompleksitet. Her kan det være svært, at opretholde evnen til at mestre flere forskellige sprog, hvorfor modersmålet bliver det centrale og som oftest det eneste talte. Derudover kan den ældre også glemme det danske sprog for eksempel som følge af demens. Når ældre med etnisk minoritetsbaggrund kun behersker deres modersmål hæmmes kommunikationen og gør det svært, at fastslå den ældres ønsker og/eller forventninger til plejen.

    Derudover kan det være problemfyldt at klarlægge eventuel demens eller andre funktionsnedsættelser, når kommunikationen er tilstrækkeligt besværet og når den ældre generelt føler, at plejen føles fremmed og i nogle tilfælde som et overgreb. Plejepersonalet får også betydeligt sværere ved, at fortælle den ældre om hvorfor de gør, som de gør, om sygdomsforløbet, om hverdagens gøremål eller blot give den anerkendelse og genkendelse der er ved almindelig samtale.

    Redaktion 

    Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

    Litteratur

    Dansk Flygtningehjælp (2012): ”At flytte fra et hjemland til et andet”. Evalueringsrapport, Asyl, repatriering og Au Pair Support.

    Information (2001): ”Usikker alderdom for ældre indvandrere”. Information.dk: 18.07.2001

    Kristensen, Marianne K. (2000): ”Kommunerne svigter ældre indvandrere”. Information.dk

    Mûhlhausen, Berit (1999): ”Gammel i et fremmed land”; ”Myten om et netværk”; ”Fra Punjab til Vesterbro”; ”Århus som det gode eksempel”. Information, 1999-11-18. p. 6.

    Yonus, Zenia Ab (2013): ”Ældre flygtninge i Danmark”. Notat udarbejdet for Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp, København.

    Ældreforum (2013): Ældre med anden etnisk baggrund – viden og inspiration til indsats, tryk team Svendborg A/S, ISBN: 978-87-90651-72-5.

    Sidst opdateret 4/9/2017

    At leve med traumer

    I At leve med traumer fortæller fem flygtninge, hvordan de lever med følgerne af krig, fængsling og andre overgreb, og om hvordan de voldsomme oplevelser påvirker familie- og arbejdslivet. Fortiden kan ikke slettes, men fælles for flygtningene er, at de har lært at leve med deres traumer og skabt sig et godt liv på trods af de svære odds.

    Filmen kan rekvireres gratis på en dvd med alle sprogversioner eller med fem andre film om flygtninge og traumer på udsatte@drc.dk.
    At leve med traumer findes med speak på farsi, arabisk, somali, nepali og burmesisk, og med undertekster på dansk, albansk, bosnisk og fransk. Du kan finde filmen i de forskellige sprogversioner på oversigten over film på traume.dk.

    Sidst opdateret 18/10/2014

    Traumer i familien

    Traumer i familien viser, hvordan det kan påvirke børn at vokse op i et hjem, hvor en eller begge forældre er traumatiserede. Lærere, pædagoger og andre fagpersoner, der arbejder med børn, kan her få et billede af børns mulige reaktioner og dermed et skærpet blik for, hvilke børn der kan have brug for ekstra støtte.

    Filmen kan rekvireres gratis på en dvd med fem andre film om flygtninge og traumer på udsatte@drc.dk

    Sidst opdateret 18/10/2014

    Flygtning i Danmark

    Hvordan er det at flygte fra sit hjem og begynde helt forfra i et fremmed land? Det fortæller en bosnisk kvinde om i filmen Flygtning i Danmark. Filmen giver også svar på, hvilke vilkår der gælder for mennesker, der søger og får asyl i Danmark.

    Filmen kan rekvireres gratis på en dvd med fem andre film om flygtninge og traumer på udsatte@drc.dk

    Sidst opdateret 18/9/2014

    Traumer i hjernen

    Traumer i hjernen er en populærvidenskabelig gennemgang af hjernens reaktioner på traumatiske hændelser.

    Filmen kan rekvireres gratis på en dvd med fem andre film om flygtninge og traumer på udsatte@drc.dk

    Sidst opdateret 18/10/2014

    Hvad er traumer?

    Hvad er traumer? introducerer til, hvad det vil sige at være traumatiseret. Filmen gennemgår de væsentligste symptomer på diagnosen posttraumatisk belastningsreaktion og fokuserer særligt på flygtninges ofte meget komplekse traumer.

    Filmen kan rekvireres gratis på en dvd med fem andre film om flygtninge og traumer på udsatte@drc.dk

    Sidst opdateret 18/10/2014

    Den gode samtale med flygtninge

    Som sagsbehandler i jobcenteret kan det være svært at vide, hvor meget man skal gå ind i flygtningens svære historie, og hvor meget man kan skubbe på for at få folk i arbejde. Det giver Den gode samtale med flygtninge et bud på. Filmen præsenterer seks konkrete teknikker, som kan bruges i samtaler med flygtninge med traumer.

    Filmen kan rekvireres gratis på en dvd med fem andre film om flygtninge og traumer på udsatte@drc.dk

    Sidst opdateret 18/9/2014

    Det er bedst at tale åbent om tingene

    Karimmi er ansat i fleksjob hos Beredskabsstyrelsen. Han er flygtning fra Afghanistan og har både fysiske skavanker og psykiske traumer. Filmen viser, hvordan arbejdspladsen kan støtte Karimmi og andre ansatte med traumer.

    Filmen er lavet af CABI med støtte fra Egmont Fonden.

    Sidst opdateret 4/9/2017

    Branko er i dag en højt værdsat medarbejder

    Branko er 41 år og traumatiseret flygtning fra krigen i Bosnien. Han troede ikke, han var i stand til at arbejde, men i dag har han et fleksjob og er en højt værdsat medarbejder hos ejendomsfirmaet Wihlborgs.

    Filmen er lavet af CABI.

    Sidst opdateret 4/9/2017

    Nawzad

    Børge Kok & Co. har ansat Nawzad som kantinemedarbejder i et fleksjob på trods af traumer.
     
    Filmen er lavet af CABI med støtte fra Egmont Fonden.

    Sidst opdateret 4/9/2017