Ekstrem stress

PTSD-diagnosen har vist sig at være utilstrækkelig til at beskrive symptomerne hos mennesker, der har været udsat for omfattende og gentagende overgreb. Flygtninge, som i længere tid har levet under livstruende forhold, som det er tilfældet under krig, i fængsler og koncentrationslejre eller i regimer med totalitær kontrol, kan efterfølgende i mange år få kraftige posttraumatiske stressreaktioner og dertil andre problemer og symptomer, som ikke er indeholdt i beskrivelsen af PTSD, og som netop knytter sig til det forhold, at volden er forårsaget af andre mennesker. Der er derfor udarbejdet en beskrivelse af komplekse traumer under betegnelsen DESNOS, disorders of extreme stress not otherwise specified. I dag bruger man typisk betegnelsen kronisk og kompleks PTSD eller ekstrem stress.

Af symptomer på ekstrem stress kan nævnes:

• Kronicitet af symptomer.
• Paralleldiagnoser som for eksempel depression.
• Personlig lidelse, der ofte beskrives som et ”eksistentielt emotionelt syndrom”.
• Alvorlig affektregression med reduceret affekttolerence, anhedoni og alexithymi.
• Tilbøjelighed for nye traumatiseringer foranlediget af tilsyneladende ligegyldige hændelser.
• De indre repræsentationer er permanent påvirkede af elementære mønstre af aggression og viktimisering.
• Kognitive affektive skemata er tilsyneladende sovende, men dominerer interpersonelle relationer, specielt i forhold til samlevere, børn og terapeuter.

Centralt for den ekstremme stress, som adskiller den fra PTSD diagnosen, er temaet omkring eksistentielle dilemmaer. Dette giver også syndromet nogle diagnostiske vanskeligheder, fordi man overskrider de adfærdsmæssige og medicinske kriterier, som diagnoser ellers er baseret på.

Redaktion
Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og litteratur
Elsass, Peter (2003): Håndbog i kulturpsykologi, Gyldendal
 
Svendsen, Grete (2001): Traumatiserede flygtninge og socialt arbejde, Dansk flygtningehjælp

Sidst opdateret 4/9/2017