Tortur og somatik

Når flygtninge søger læge fremlægger de ofte almindelige klager, som for eksempel smerter i bevægeapparatet, hovedpine eller mavesmerter. Det er sjældent, at en flygtning på eget initiativ fortæller om tidligere torturoplevelser.

Hvis patienten kommer fra et land, hvor der forekommer tortur, kan lægen overveje en eventuel torturanamnese.

Man kan desuden få mistanke om, at en patient har været udsat for tortur, hvis symptompræsentationen af de ofte mange symptomer er ustruktureret/ufuldstændig og ofte vekslende fra gang til gang i en grad, der ikke kan forklares af sprogproblemer og kulturforskelle alene.

I Danmark ses sjældent friske skader efter tortur, idet disse ofte er helet før ankomst til Danmark. Sår og mærker efter tortur heler som regel inden for 6 uger. Det er således primært kroniske følger, man vil møde i almen praksis.

Mange former for tortur kan endvidere ikke konstateres ved undersøgelse, fordi man netop har valgt at benytte metoder, der efterfølgende ikke efterlader synlige spor.

En torturoverlever har behov for en grundig objektiv undersøgelse hos den praktiserende læge og ofte må såvel anamneseoptagelse som den objektive undersøgelse fordeles over flere konsultationer.

Der kan være indikation for henvisning til yderligere udredning/behandling hos andre specialister, som typisk kunne være øjenlæge, otolog, tandlæge, fysioterapeut, psykolog, rheumatolog, neurolog etc. Nogle steder er der mulighed for at henvise til et behandlingscenter for torturoverlevere.

Den objektive undersøgelse af torturoverleveren

Ved undersøgelsen skal man være opmærksom på, at afklædning og berøring kan fremkalde minder om torturen, også kendt som flashback. Patienten kan desensibiliseres ved, at kun dele af kroppen afklædes, og at undersøgelsen strækkes over flere gange. Samtidig forberedes patienten på, hvad der undersøges næste gang og hvordan.

CNS: Ofte beskrives hovedpine, nedsat hukommelse og koncentrationsbesvær. Dette kan være en del af postcommotionelt syndrom som følge af direkte slag mod hovedet. Differentialdiagnostisk skal man tænke på demens, depression og posttraumatisk stressforstyrrelse. En neurologisk undersøgelse og en neuropsykologisk vurdering kan i nogle tilfælde være relevant med henblik på at vurdere, om symptomerne skyldes organisk hjerneskade eller psykisk lidelse (sidstnævnte vil ofte være mere fluktuerende i symptomgraden).

Kranie: Ophængning i håret kan medføre en slags skalpering fra indersiden med blødning og bindevævsdannelse. Efter opheling vil patienten have svært ved at bevæge huden i forhold til det underliggende væv og kan f.eks. have smerter ved panderynken eller ved berøring af hovedbund. Fysioterapeutisk behandling vil kunne løsne adhærencerne.

Øjne: Eventuelt ses synlige læsioner af øjenæblet og øjenomgivelserne efter direkte traumer. Hvis hovedet tvinges ned i forurenet vand (f.eks. vand med blod eller fæces) kan der efterfølgende opstå kronisk conjunktivit. Udsættelse for langvarigt mørke kan give kronisk tåreflod/photophobia uden påviselig patologi. Ofte beskriver torturoverlevere dobbeltsyn, uklart syn og akkomodationsbesvær. Hvis øjenlægeundersøgelsen er normal, kan man overveje, om generne er en del af whiplash syndromet (typisk sløret syn).

Ører - næse: Samtidige slag på begge ører kan medføre sprængte trommehinder. Der kan være nedsat hørelse, tinnitus, svimmelhed og smerter i ørerne. Næsefractur/septumdeviation kan efter opheling medføre dårlig luftpassage gennem næsen. En otolog vil kunne behandle flere af disse lidelser.

Mund - tænder: Dårlig tandstatus/gingivitis kan skyldes manglende hygiejne og insufficient kost i forbindelse med fængselsopholdet. Slag og elektrisk tortur kan medføre ituslåede tænder. Nogle torturoverlevere har hovedpine og beskadigede tænder som følge af natlig tænderskæren og vil kunne have gavn af en bideskinne. Tandlægebesøg kan virke retraumatiserende på torturerede og kan kræve ekstra hensyntagen.

Hjerte - lunger: Langvarige påtvungne stillinger kan medføre skader på led og omliggende strukturer. F.eks. kan langvarig sammenkrøbet stilling skade columna med efterfølgende påvirkning af nerverne. Hvis det sympatiske nervesystem påvirkes, kan der opstå smerter fra visera, selvom den egentlige skade er lokaliseret til columna. Generne kan fuldstændig ligne hjerte- eller mavesmerter. Fysioterapeutisk behandling af ryggen kan evt. afhjælpe generne.

Mavetarmkanalen: Ofte ses epigastrielle smerter. Stressulcus kan opstå som følge af insufficient kost under fængselsopholdet. Gastroskopi bør udføres på vanlige indikationer. Differentialdiagnostisk kan forskudte smerter fra columna overvejes (se ovenfor).

Eventuelt ses obstipation og/eller diarré. Dette kan skyldes, at defækationsmønstret blev ødelagt i fængslet pga. påtvungne toilettider. Sexuel tortur kan give rectale symptomer og evt. defækationssmerter. Både mænd og kvinder udsættes for sexuel tortur.

Urinveje - underliv: En del torturoverlevere har asymptomatisk mikroskopisk hæmaturi. Dette udredes på vanlig vis. Oftest kan der ikke påvises nogen årsag til hæmaturien.

Slag på større muskelgrupper kan give myoglobinuri med nyreskade.

Kvindelige torturoverlevere har ofte menstruationsforstyrrelser og underlivssmerter. Symptomerne kan skyldes sexuel tortur.

Arme - ben: Ophængning i arme eller ben kan give varige ledskader med smerter. Ophængning i arme kan give såvel hypermobilitet som indskrænket bevægelighed sv.t. skulderbæltet og smerter i tilsvarende område. Smerterne kan ydermere stråle ud i armene. Sidstnævnte skyldes sandsynligvis, at nerverne er blevet overstrukket med efterfølgende bindevævsdannelse. Smerterne kan mistolkes som hjertesmerter.

Smerter og træthed svarende til muskler, led og knogler kan skyldes D-vitaminmangel.

Fødder: En hyppig torturform er slag under fødderne (falanga). Akut optræder ødem og på længere sigt ødelægges elasticiteten i fodsålen, hvilket giver smerter ved gang. Den dårlige gangfunktion og manglende stødabsorption kan medføre sekundære smerter/løshed i ankelled, lægsmerter, gener fra knæ/hofte/ryg. Behandles med stødabsorberende sko og skoindlæg (kan søges betalt over serviceloven § 97).

Afrivning af negle og beskadigelse af neglelejet kan give varige negledeformiteter.

Hud: Påfaldende ar på huden kan give mistanke om tidligere tortur.

Redaktion

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark

Kilder

Læge Lise Worm, DIGNITY

Sidst opdateret 19/9/2014