Søvnproblemer

Søvnproblemer

Et typisk problem hos den traumatiserede flygtning er søvnproblemer, som viser sig ved, at patienten:

  • har vanskeligt ved at falde i søvn,
  • vågner ofte pga. mareridt, kan ske gentagne gange hver nat,
  • derfor kun sover få timer af gangen,
  • har vanskeligt ved at falde i søvn igen efter mareridt.

Konsekvenserne af denne korte og afbrudte søvn vil være psykisk og fysisk udmattelse, manglende lyst til sociale relationer og til seksuel aktivitet. Ofte magter patienten end ikke at deltage i familiens liv.

Patientens mareridt handler ofte om de oplevede traumer eller har et uhyggeligt indhold, der kan referere til de tidligere oplevelser.

Når patienten vågner op, kan han være forvirret og bange og muligvis ikke med det samme orientere sig om, hvor han er henne.

Sygeplejersken kan:

  • fortælle patienten, hvor han er, og hvem du er;
  • tale til patienten for at bringe ham tilbage til virkeligheden;
  • lade patienten fortælle om mareridtet, hvis han selv vil;
  • udtrykke forståelse for den smertelige erindring;
  • bede patienten om at tage et par dybe åndedrag;
  • tilbyde patienten noget at drikke;
  • tilbyde patienten en stol i vagtstuen, til patienten falder til ro
  • eller blive hos patienten, indtil han falder til ro;
  • lade svagt lys være tændt på stuen;
  • lade døren stå åben ud til gangen;
  • evt. tilbyde sovemedicin næste aften.

Hvis patienten ikke er indlagt, kan du tale med ham om, hvordan han kan skabe ro, inden han går i seng, nemlig at:

  • undgå fjernsynsudsendelser med voldsomt indhold, herunder Nyhederne;
  • lytte til stille musik;
  • undgå kaffe o.l. inden sengetid;

have noget typisk dansk på sit natbord, sådan at patienten hurtigt ser og husker, hvor han er nu.

Redaktion

Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri

Kilder og litteratur

Sidst opdateret 10/2/2016