Narrativ tilgang

Narrativer betyder fortællinger og historier. At fortælle sin historie og sine oplevelser skaber mening og styrker patientens identitet, som kan være skadet pga. traumer. Sygeplejersken kan med fordel bruge elementer fra den narrative tilgang, hvor en af grundstenene er anerkendelse. Netop anerkendelse er vigtig i plejen af den traumatiserede patient, som også har en anden etnisk baggrund, og begge dele kan gøre patienten ekstra sårbar. Patienten har brug for at opleve sig anerkendt i forhold til sin kultur, religion, værdier etc. Anerkendelse er ikke det samme som at forstå, og i anerkendelsen skal vi ikke vurdere, men netop anerkende og respektere, hvad patienten fortæller os.

Hvis den traumatiserede patient ikke oplever sig anerkendt, kan han gå i forsvarsposition, reagere med vrede eller afbryde behandlingen, fordi han føler, at han alligevel ikke får den hjælp, han har forventet.

Anerkendelse er vigtig for at kunne skabe et tillidsforhold og for at give rum til forandring og den gode alliance med patienten.

Ud fra den narrative tilgang spørger vi ind til patientens livshistorie, også til den tid, som måske har været den vigtigste del af hans liv, nemlig tiden før krig og flugt. Vi får på den måde mulighed for at høre om hans tidligere ressourcer, håb og gode oplevelser, som patienten efter traumatiseringen kan have glemt. Dette kan medvirke til at give patienten nyt håb og styrke den del af hans identitet, som ligger uden for hans traumer og sygdom.

Redaktion

Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri, Psykiatrisk Center Ballerup

Kilder og litteratur

Sidst opdateret 10/2/2016