At nærme sig traumet

Sygeplejersken må

  • spørge ind til patientens aktuelle og tidligere historie med empati
  • spørge ind til, om patienten er flygtning

Når du ved, at patienten er flygtning, kan du spørge:

  • Hvordan sover du?
  • Hvordan er det for dig at falde i søvn?
  • Hvor ofte har du mareridt?
  • Kan du have mareridtslignende oplevelser i vågen tilstand?

Fortæl patienten hvorfor det er vigtigt for dig at vide, om patienten har været udsat for overgreb og vold. (Hvis du bruger ordet, traumer, så forklar, hvad det betyder). Fortæl også at patienten ikke skal fortælle om torturen/overgrebet i detaljer, men at du har brug for at vide, om patienten har været udsat for voldsomme oplevelser, som vil kunne fremkalde angst ift. det kommende pleje- og behandlingsforløb. 

Du kan fx sige:

  • Jeg ved, at folk, der bliver fængslet i det land, du kommer fra, ofte bliver udsat for tortur. Måske har du også været udsat for det. (Sig det gerne som en konstatering og ikke et spørgsmål, som patienten kan føle sig presset til at skulle svare på lige nu).

Denne måde at introducere temaet på, kan gøre patienten tryg ved at høre, at det er noget, du kender til i forvejen og kan betyde, at patienten får lettere ved at tale om det.

Du kan fortælle om symptomer på PTSD, såsom søvnbesvær, mareridt, flashbacks, angst, tendens til at fare sammen, fx ved en anderledes lyd, støjfølsomhed, koncentrations- og hukommelsesbesvær. Spørg patienten, om han kan genkende noget af dette. Svarer patienten bekræftende, bør du tale med dine samarbejdspartnere om, hvad du nu ved, og i fællesskab tilrettelægge pleje- og behandlingsforløbet så trygt for patienten som muligt under hensyntagen til hans tilstand og risiko for flashbackoplevelser.

Forsamtalen og jævnlige, løbende samtaler skal naturligvis være med professionel tolk, hvis patienten ikke taler et nuanceret dansk. Se Brug af tolk.

Redaktion

Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri, Psykiatrisk Center Ballerup

Kilder og litteratur

Sidst opdateret 4/9/2017