Modtagelse af uledsagede mindreårige

Uledsagede mindreårige, der kommer til Danmark uden familie, er foruden de traumatiske oplevelser, de måtte have været udsat for før eller under flugten, også præget af eksilstress i forhold til savn af familie og alle de praktiske forhold, de i en ung alder skal forholde sig til.
En god modtagelse af uledsagede flygtningebørn kan ikke hindre mange nye informationer, nye boforhold, men kan, hvis den er organiseret i hensigtsmæssige rammer, hindre nogle af de oplevelser, som kan virke stressende og følger med, når man er nytilkommen i ny kommune.

Udover at det er vigtigt at have en god og klar organisering af modtagerarbejdet, som sikrer inddragelse af og koordinering af alle relevante aktører, er der en række ekstra forhold, som det er vigtigt at være opmærksom på i modtagearbejdet af uledsagede mindreårige.
Uledsagede mindreårige er som udgangspunkt ikke omfattet af introduktionsprogrammet, og indsatsen er derfor hovedsageligt placeret i børne- og familieafdelingen ud fra servicelovens bestemmelser. Det giver muligheder for at lave gode forløb for de uledsagede mindreårige, idet der ifølge servicelovens § 52 tildeles fuld statsrefusion indtil barnets 18. år og finansieringen derfor er fleksibel i forhold til forskellige udgifter. Efter barnets 18. år fratages refusionsmulighederne. Det betyder, at udgifterne kun dækkes, hvis der er tale om forhold, som vanskeliggør personens muligheder for at klare sig i fremtiden (aktivlovens § 81), ligesom det kun er muligt at få refusion for anbringelse, hvis den unge indenfor 12 måneder efter at have fået opholdstilladelse har varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne (servicelovens § 181, stk.3, nr.1).

I Ankestyrelsens rapport om modtagelsesarbejdet af uledsagede mindreårige i kommunerne, lægges der derudover op til:

  • At der tages hensyn til at modtage unge i grupper med hensyn til boligplacering, da det kan mindske de unges følelse af ensomhed og isolation.                
  • At der findes en midlertidig forældemyndighedsindehaver hurtigst muligt, da det giver tryghed for den unge, men også er nødvendigt for at få tilbud efter servicelovens regler om særlig støtte.
  • At man fra kommunal side er opmærksom på traumesymptomer, og at disse muligvis først viser sig et godt stykke tid efter den unges ankomst til kommunen, idet alt det praktiske den unge skal forholde sig til i starten kan overskygge alt andet.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Kilder og Litteratur

Ankestyrelsen (2010): Uledsagede mindreårige flygtninge - modtagelse og indsats i kommunerne

Sidst opdateret 12/9/2017