Kan traumatiserede flygtninge arbejde?

For de fleste af os betyder det meget at have et arbejde. Det gælder selvfølgelig også flygtninge med traumer. For mennesker, der har været udsat for så omfattende usikkerhed og kaos, kan arbejde endda være særligt vigtigt. 

At gå på arbejde har stor betydning for den traumatiseredes selvværd og er med til at strukturere og skabe forudsigelighed i hverdagen. Gennem arbejdet kan flygtningen også få kontakt med andre mennesker og blive bedre til at tale dansk. I det hele taget kan en aktiv tilværelse være med til at bringe nye ressourcer frem og fjerne fokus fra sygdomssymptomerne. 

Meget forskning viser også, at traumatiserede flygtninge, der er i arbejde, har en bedre livskvalitet og færre symptomer end de flygtninge, der ikke har et arbejde. Det kan du læse mere om under Forskning om arbejdets betydning.

Fokusér på ressourcerne

Når du sammen med flygtningen skal finde frem til, hvilke muligheder han eller hun har på arbejdsmarkedet, må I fokusere på vedkommendes ressourcer og eksisterende arbejdsevne. I må altså koncentrere jer om de ting, flygtningen kan, frem for på det, han eller hun ikke kan.

For eksempel er det relevant at undersøge, hvordan flygtningen klarer sin daglige tilværelse, og hvilke muligheder personen har for at udvikle sine kompetencer.

Det er også vigtigt at finde ud af, hvad traumerne konkret betyder for flygtningens arbejdsevne. Har flygtningen for eksempel svært ved at overskue flere opgaver på en gang? Eller bliver han eller hun hurtigt træt? Sådanne begrænsinger i arbejdsevnen skal formuleres som konkrete skånebehov. Det kan for eksempel være afgrænsede og veldefinerede arbejdsopgaver eller hyppige pauser.

Det er ikke relevant, hvilke konkrete traumatiske begivenheder flygtningen har været udsat for. Det kan virke retraumatiserende at spørge uddybende. Men omtaler flygtningen selv, at han  fx. ikke kan arbejde under en autoritet eller med rengøring, er det nødvendigt at finde ud af, om det er traumerelateret eller baseret på erfaringer opnået i Danmark. Hvis det er det første må man få så mange detaljer som nødvendigt ift. konkrete jobfunktioner, men uden at vedkommende fortæller hele sin traumehistorie. Det er ofte et spørgsmål om fornemmelse og afgræsning. Man kan evt. undersøge det nærmere via det behandlingscenter flygtningen evt. er tilknyttet. Hvis det er erfaringer opnået i Danmark, kan man roligt spørge ind til detaljer og ofte vil det vise sig, at det er enkeltstående tilfælde, som flygtningen kommer til at generalisere ud fra sin angst for ikke at slå til.

At en person har fået diagnosen PTSD er altså ikke ensbetydende med, at vedkommende er udelukket fra arbejdsmarkedet. Flygtninge kan godt have arbejdsevne trods PTSD-symptomer. I øvrigt kan symptomerne ændre sig over tid.

Indsatsen skal være målrettet

Hvis det skal lade sig gøre for flygtninge med traumer at lære et nyt sprog og komme ud på arbejdsmarkedet, er det nødvendigt med målrettet støtte. Ofte er det hensigtsmæssigt at lave nogle særlige forløb, der kombinerer for eksempel hensynstagende danskundervisning, træning af sociale kompetencer, praktik, med videre.

Nogle kommuner har selv sådanne særligt tilrettelagte tilbud eller køber sig til det hos andre aktører. Andre steder kan det være nødvendigt at sammensætte et forløb af flere forskellige tilbud. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at du og de andre involverede fagpersoner koordinerer jeres indsatser, så alle trækker i samme retning. Ressourceforløb tilrettelagt og indstillet af rehabiliteringsteams kan være en løsning for de flygtninge, som har en begrænset, men ikke varigt nedsat arbejdsevne. 

Nogle flygtninge er nødt til at blive pensionerede før tid

Der er flygtninge, der end ikke med målrettet støtte eller via skræddersyede, individuelt tilrettelagte ressourceforløb kan komme ind på arbejdsmarkedet - heller ikke i form af fleksjob. Der er intet udviklingspotentiale og arbejdsevnen kan helt åbenbart ikke forbedres. Derfor må de indstilles til førtidspension.

Men det er vigtigt, at de ikke bliver glemt - både af hensyn til dem selv, men især i forhold til deres familier. Så vidt muligt må det undgås, at den traumatiserede flygtning isolerer sig i hjemmet og kun har sparsom kontakt til omverdenen. Derfor må der iværksættes tiltag, som kan støtte familien i at leve et liv så nær det normale som muligt.

For eksempel kan det være relevant at undersøge, om personen trods betydeligt nedsat arbejdsevne har lyst til og mulighed for at komme ud på en arbejdsplads med et skånejob for førtidspensionister.

Vedkommende kan også visiteres til et værested eller aktivitetstilbud, hvor han eller hun har adgang til et socialt netværk og mulighed for at styrke sine sociale kompetencer. Andre kan have glæde af at deltage i frivilligt arbejde eller få besøg af en besøgsven.

I forhold til familien kan der være tale om forskellige former for støtte i hjemmet.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge
OASIS

 

Sidst opdateret 11/9/2017