Fysiske symptomer ved PTSD

Læs mere om traumer og PTSD-diagnosen under Viden om traumer

I dette afsnit kan du læse om fysiske symptomer hos mennesker med traumer og om, hvad du som fysioterapeut kan gøre i mødet med den traumatiserede.

Flygtninge med PTSD har psykiske og adfærdsmæssige symptomer, som knytter sig til selve diagnosen, f.eks. invaderende minder, flashbacks og mareridt. Samtidig oplever de ofte en lang række gener fra kroppen, som er i en tilstand af mere eller mindre konstant alarmberedskab. Det ytrer sig blandt andet ved forhøjet årvågenhed (arousal). Den traumatiserede er dermed mere modtagelig for og reagerer ofte stærkere på sanseindtryk som f.eks. uventede lyde, larm, lugte, hurtige bevægelser og uventet berøring. Også det muskulære system har en øget parathed, hvilket kan vise sig i anspændthed og manglende evne til at finde ro og hvile. Den høje arousal kan gøre, at den traumatiserede har svært ved at falde i søvn og vågner let. Desuden påvirkes koncentrationen og humøret, hvor personen måske lettere mister tråden under en samtale og let bliver irritabel eller vred. Den traumatiseredes symptomer ligner det, vi ser ved stress.

De akutte stresssymptomer udløses ofte i situationer, hvor den traumatiserede oplever angst, og viser sig som regel fysisk ved:

  • Hjertebanken
  • Åndenød
  • Koldsved
  • Rysten på hænderne
  • Svimmelhed

For den traumatiserede flygtning har symptomerne ofte stået på i en årrække. I kombination med andre stressrelaterede faktorer (f.eks. migration, tab af arbejde og økonomisk tryghed, dødsfald af nærstående, skilsmisse eller sygdom) kan symptomerne udvikle sig til en kronisk tilstand af stress, hvor en række fysiske og psykiske symptomer forstærkes.

Den kroniske stresstilstand kan kropsligt ytre sig ved:

  • Brystsmerter som følge af muskelspændinger
  • Anspændthed og indre uro
  • Hovedpine og spændinger i nakke og skulderåget
  • Kvælningsfornemmelser
  • Andre vegetative reaktioner som svedeture, problemer med fordøjelsen og hyppig vandladningstrang

De psykiske og adfærdsmæssige symptomer kan f.eks. være ulyst, rastløshed, irritabilitet, appetitløshed, søvnbesvær, angst og depression.

Hvad kan fysioterapeuten gøre? 

I fysioterapeutens møde med den traumatiserede flygtning er det vigtigt at observere og spørge til de fysiske symptomer, som kan relatere sig til høj arousal og stress, da det kan få stor betydning for tilgangen og indholdet i den fysioterapeutiske behandling. Med baggrund i de oplysninger, fysioterapeuter får, kan fysioterapeuten også undersøge, om den traumatiserede er i anden og adækvat behandling hos f.eks. læge, kiropraktor eller psykolog og kan eventuelt tage initiativ til et tværfagligt samarbejde, hvis dette ikke er etableret endnu.

Fysioterapeuten kan i sin undersøgelse og behandling gøre følgende:

Observere om patienten

  • virker nervøs, er motorisk urolig og rastløs
  • er på vagt og farer sammen ved uventede lyde
  • har vegetative reaktioner som svedeture, rysten på hænderne, bleghed og let bliver svimmel
  • virker anspændt, har svært ved at give slip, og benytter lille kontaktflade (nedsat jordforbindelse)
  • har tilbageholdt eller overfladisk vejrtrækning

Spørge ind til

  • om patienten den seneste tid har oplevet at have hjertebanken og åndenød, har følt sig bange eller nervøs (symptomer på høj arousal og angst)
  • om patienten tit føler sig anspændt og på vagt
  • om patienten lider af andre vegetative forstyrrelser som f.eks. svedeture, hyppig vandladningstrang, svimmelhed eller kolde og rystende hænder
  • har symptomer på langvarig stress f.eks. hyppig hovedpine, muskelspændinger og vedvarende søvnproblemer

Informere patienten om

  • at symptomerne er naturlige reaktioner på ekstreme og langvarige belastninger, som overstiger de ressourcer, der er til rådighed
  • at symptomerne ikke nødvendigvis er tegn på alvorlig fysisk eller psykisk sygdom
  • at symptomerne kan nedbringes med den rette behandling, og at behandlingen oftest vil være tværfaglig

Arbejde med

  • at bevidstgøre patienten om egne kropslige stressreaktioner og modvirke katastrofiserende tanker om kroppen gennem grundig information om PTSD
  • at give konkrete redskaber til håndtering af akutte stress- og angstreaktioner og øge patientens kontrol af sin angst f.eks. ved direkte eller indirekte åndedrætsøvelser og grounding
  • at modvirke kropslige følgevirkninger af langvarig stress og forebygge yderligere sygdomsudvikling ved eksempelvis Body Awareness Therapy, kredsløbstræning, forskellige former for afspænding, afspændende og bevidstgørende massage.

Redaktion

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark

Kilder og litteratur

Fysioterapeut Anette Klahr, DIGNITY

Afspænding, ro og berøring : om oxytocins lægende virkning i kroppen / Moberg, Kerstin Uvnäs. Akademisk Forlag, 2006

Et helhedsperspektiv – fremtidens fysioterapi / Roxendal, Gertrud. Hans Reitzels Forlag, 1995

Stress : individet, samfundet, organisationen, molekylerne / Ekman, Rolf (red); Arnetz, Bengt (red). Gyldendals Bogklubber, 2006

Stress – når kroppen siger fra /  Damsgaard-Sørensen, Katrine (red); Madsen, Birgit (red). Kroghs Forlag, 2003

Sidst opdateret 1/9/2017