Forskning om arbejdets betydning

Flygtninge med traumer har bedre af at gå på arbejde end at sidde derhjemme bag nedrullede gardiner. Det kan de fleste beskæftigelsesmedarbejdere blive enige om.

Nyere forskning peger i samme retning. Det viser en gennemgang af 24 studier om helbred og livskvalitet blandt flygtninge med traumer, som Dansk Flygtningehjælp har lavet. Men studierne viser også, at det ikke er ligegyldigt, hvilket arbejde flygtningene får.

Her på siden kan du læse nogle af de vigtigste pointer fra studierne. Du kan læse hele sammenfatningen og resumé af de 24 studier i Arbejdets betydning for flygtninge med traumer (2008).

Arbejde fremmer det psykiske helbred

Mange studier viser, at de traumatiserede flygtninge, der er i arbejde, har et bedre psykisk helbred og et lavere symptomniveau end dem, der ikke arbejder.

I flere af studierne er der tale om egentligt lønarbejde, mens andre har en bredere definition af arbejde, der også omfatter sprogundervisning og aktivering.

Forholdet mellem årsag og virkning kan ikke entydigt slås fast ud fra det statistiske materiale, som hovedparten af studierne baserer sig på. Det kan altså være svært at gennemskue, om flygtningene har fået det bedre på grund af deres arbejde, eller om det er de flygtninge, der i forvejen havde det bedst, som er kommet i arbejde.

Kvalitative interviews med flygtninge i flere af studierne taler dog kraftigt for, at arbejdet har en positiv virkning, og at passivitet bidrager til en forværret psykisk tilstand.

Flere studier peger også på, at det for flygtningene er forbundet med skam og stigmatisering at være forsørget af det offentlige. Det er i sig selv en følelsesmæssig belastning.

Arbejdet skal give mening

Arbejdslivet er ikke forbundet med bedre livskvalitet for alle flygtninge. Flere studier viser, at nogle flygtninge endda opfatter deres arbejde som en trussel mod helbredet. De oplever, at arbejdet ikke giver mening for dem og snarere er kilde til stigmatisering, isolation og tab af status.

Den positive sammenhæng mellem at være i arbejde og have et bedre psykisk helbred forudsætter altså, at arbejdet giver mening for den enkelte flygtning.

Der er flere eksempler på, hvad det indebærer, at et arbejde er meningsfuldt for flygtningene. Det kan for eksempel være, at lønnen fører til økonomisk uafhængighed, eller at flygtningen føler, at han eller hun kan give tilbage til det samfund, som har taget imod vedkommende.

For mange er det afgørende, at de gennem deres arbejde kommer i kontakt med andre mennesker. For andre indebærer et meningsfuldt arbejde, at de selv har indflydelse på arbejdets karakter, og at opgaverne svarer til deres kompetenceniveau.

Livet i Danmark er nøglen til rehabilitering

Et gennemgående tema i studierne er, at flygtningenes dårlige psykiske helbred og lave livskvalitet ikke kan forklares ud fra enkeltstående traumatiske begivenheder. En lang række forhold knyttet til livet i eksil har tilsvarende betydning for deres psykiske velbefindende og livskvalitet:

  • Arbejdsløshed og deraf følgende bekymringer om økonomien
  • Skam over ikke at kunne forsørge sig selv og sin familie
  • Skam over ikke at have noget meningsfyldt at tage sig til

Andre forhold knyttet til livet i eksil, der har en negativ virkning på flygtningenes psykiske helbred kan være:

  • Manglende socialt netværk
  • Vanskeligheder med at begå sig på værtslandets sprog
  • Dårlige boligforhold,
  • Oplevelse af diskrimination
  • Langvarig adskillelse fra og bekymringer om den tilbageblevne families forsørgelse.

Flere studier retter en kritik af PTSD-diagnosen, der reducerer flygtningenes helbred til en følge af enkeltstående traumatiske hændelser. Nogle flygtninge oplever diagnosen som sygeliggørende, og det kan blokere for deres arbejdsidentitet.

Kilde

"Arbejdets betydning for flygtninge med traumer - og andre forhold i eksiltilværelsen, der spiller ind på deres psykiske helbred," Adam Johansen, Dansk Flygtningehjælp, 2008

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge
OASIS

 

 

 

Sidst opdateret 11/9/2017