Behandling af smerter

Behandling af smerter og udredning af årsager

Mange torturoverlevere har kroniske smerter. Smerterne kan skyldes:

  • Skader opstået som direkte følge af fysisk tortur
  • Generel stresstilstand med muskelspændinger, dårlig søvn, uhensigtsmæssig brug af kroppen etc.

Smertebilledet kan desuden være præget af manglende psykisk overskud.

Ofte findes diskrepans mellem de fysiske smerteklager og de objektive fund, og symptomerne skønnes psykosomatiske. Mange af disse såkaldte psykosomatiske symptomer skyldes sandsynligvis en langvarig stresstilstand.

Smertebilledet er ofte komplekst og udredningen af dette indebærer en helhedsorienteret vurdering. Lægens kendskab til torturoverleverens kulturelle baggrund og de typiske følgevirkninger af psykisk og fysisk tortur kan være med til at sikre relevant udredning og behandling.

Vurdering af smertebilledet indbefatter en smerteanamnese med beskrivelse af:

  • Smerternes lokalisation og karakter. Der kan anvendes en smertetegning
  • Smertens aktuelle intensitet. Hertil kan anvendes visuel-analog skala (VAS skala)
  • Smerternes varighed og ændring over tid
  • Lindrende og forværrende faktorer
  • Tidligere smertebehandling og effekt af denne
  • Smerternes påvirkning af funktionsniveauet

Ved den objektive undersøgelse vurderes om smerterne er nociceptive eller neurogene. Torturoverlevere med kroniske smerter kan have både nociceptive og neurogene smerter. Neurogene smerter er påvist som følge af usystematiske slag, falanga (slag under fodsålerne), ophængning (for eksempel i armene, såkaldt palæstinensisk ophængning) og forcerede stillinger (for eksempel længerevarende ophold sammenkrøbet i lille bur).

Nociceptive smerter er smerter opstået ved skade på f.eks. knogler, muskler, bindevæv og hud.

Neurogene smerter er initieret af en primær læsion eller dysfunktion i det perifere eller centrale nervesystem. Smerterne beskrives ofte som dybe murrende smerter, jagende stærke smerter eller overfladiske brændende smerter. Smerterne kan være udløst af let kulde/varme eller let berøring. Blot det at have tøj på kan være smertefuldt.

Objektivt findes:

  • Føletab (stik, berøring, temperatur)
  • Hyperalgesi (øget følsomhed for stik)
  • Allodyni (smerter ved let berøring, kulde eller varme)
  • Eventuelt ændret svedsekretion og trofiske forandringer

I lægeligt regi vil smertebehandlingen typisk bestå i at give patienten en forståelse af smertens natur, en forståelse af egen krop og en forståelse af torturens følger. Eventuelt suppleres med smertestillende medicin.

Behandling af nociceptive smerter

  • Milde analgetika (paracetamol, NSAID)

Ved behov for yderligere smertebehandling se nedenfor.

Behandling af neurogene smerter

  • Tricycliske antidepressiva (TCA) har dokumenteret effekt på neurogene smerter. Hvis TCA anvendes til natten kan samtidig opnås bedring af søvnen pga. den sløvende effekt. Optrappes langsomt med individuel dosering afhængig af effekt.
  • Ved manglende effekt af TCA kan anticonvulsiva forsøges. Gabapentin har dokumenteret effekt på neurogene smerter.
  • Anvendelsen af opoider bør overvejes nøje ligesom ved andre kroniske ikke-maligne smerter pga. risikoen for tolerance og afhængighed.

Neurogene smerter sv.t. arme og ben kan i nogle tilfælde lindres med bandager, støttestrømper eller støttebind, der giver et jævnt fast tryk.

Effekten af akupunktur på kroniske smerter hos torturoverlevere er ikke undersøgt. Ligesom ved anden behandling skal man ved akupunktur være opmærksom på risikoen for at retraumatisere patienten og fremkalde flashbacks. Nogle torturoverlevere kender akupunktur fra deres egen kultur og opfatter det som en naturlig del af behandlingen.

Smertebehandlingen suppleres evt. med fysioterapi, hvor der kan arbejdes med afspændingsøvelser, aktive øvelser, øvelser i varmtvandsbassin etc. Ved neurogene smerter kan desuden forsøges behandling med TNS (transcutan nervestimulering).

Det er væsentligt, at patienten får de rette hjælpemidler såsom støttekorset, hensigtsmæssig seng og madras, stødabsorberende sko, skoindlæg etc.

Redaktion

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark

Kilder

Læge Lise Worm, DIGNITY

 

 

 

Sidst opdateret 14/1/2014