Arbejdsevnemetode

Som ordet antyder, handler arbejdsevnemetoden om at sammenstykke en vurdering af borgeres evne til at begå sig på arbejdsmarkedet.

Grundstammen i metoden er ressourceprofilen. Dens navn er heller ikke tilfældig. Fokus i ressourceprofilen er netop det, borgeren kan, i langt højere grad end det, han eller hun ikke kan.

Følgende 12 elementer i profilen skal i større eller mindre grad afdækkes hos borgeren:

  • Uddannelse
  • Arbejdsmarkedserfaring
  • Interesser
  • Sociale kompetencer
  • Omstillingsevne
  • Indlæringsevne
  • Arbejdsrelevante ønsker
  • Præstationsforventninger
  • Arbejdsidentitet
  • Bolig og økonomi
  • Sociale netværk
  • Helbred

Læs mere om arbejdsevnemetoden her (Publikation om arbejdsevnemetoden, Beskæftigelsesministeriet 2001).

Ressourcer hos flygtninge

Når du hjælper flygtninge med traumer, er det vigtigt, at I diskuterer de ressourcer, flygtningen besidder, og som kan komme flygtningen og arbejdspladsen til gavn.

Nogle flygtninge har uddannelser, de kan gøre brug af i Danmark. Flygtningen kan i den forbindelse have brug for hjælp til at få anerkendt uddannelsen gennem Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Andre flygtninge har erhvervserfaring fra hjemlandet, som de kan gøre brug af i Danmark.

Måske passer de interesser, flygtningen har, fint sammen med en særlig jobfunktion. Det kan også være, at mange børn i husholdningen har bidraget til, at flygtningen har en særlig evne til at koordinere, planlægge og løse huslige gøremål.

Kendskab til hjemlandets sprog og traditioner kan også vise sig at være en fordel for arbejdspladsen.

Skånehensyn hos flygtninge

Når ressourcerne er på plads, er det vigtigt også at konstatere, hvilke særlige skånehensyn flygtningen kræver. Traumet påvirker ofte de sociale og psykiske aspekter af arbejdsevnen.

Nogle flygtninge oplever for eksempel søvnbesvær. Det kan have indflydelse på, hvornår vedkommende kan møde på arbejde.

Humørsvingninger kan kræve ekstra rummelighed på arbejdspladsen.

Der kan være brug for at afhjælpe smerter gennem særlige fysiske hjælpemidler på arbejdspladsen.

Angstanfald kan kræve særlig opmærksomhed og indretning af arbejdsdagen.

Koncentrationsbesvær, nedsat indlæringsevne og begrænsede danskkundskaber kan afhjælpes ved, at arbejdspladsen er opmærksom på at give tydelige instruktioner gennem enkelt, konkret og tydeligt verbalt sprog og kropssprog samt ved brug af professionel tolk.

 

Læs mere om afklaring af flygtninge med traumer i forhold til arbejdsmarkedet i publikationen Kompetenceafklaring af flygtninge med skader efter tortur og traumer (Videnscenter Midt-Vest 2006).

Redaktion

Dansk Flygningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge
OASIS

 
Sidst opdateret 11/9/2017