Ældre med minoritets- og flygtningebaggrund

I ældreplejen er det også vigtigt at benytte tolkning, så den ældre får en større forståelse af plejen. Du kan læse mere under afsnittet om brug af tolk.

Generelt om det at blive ældre

Det at blive ældre er en naturlig udvikling, der for de fleste giver grobund til eftertænksomhed ift. hvordan man vil tilbringe den sidste del af livet. Samtidig er det også en omstændighed, der kan betyde, at man gradvist mister kontrol over eget liv, da alderdommen for de fleste påvirker økonomi, helbred, sociale muligheder mv. Det økonomisk ændrede livsvilkår indebærer for nogle en nedgang fra almindelig løn til folkepension og pensionsordning, hvilket kan være en væsentlig økonomisk nedskæring. Det kan være en udfordring, at skulle leve for langt mindre end man har været vant til i de sidste mange år.

Derudover er der nogle generelle udfordringer, som de ældre må stå overfor, når helbredet gennem alderdommen gradvist begynder at svigte. For det første opstår der gradvist en risiko for isolation og ensomhed, når den ældres netværk lidt efter lidt går tabt pga. sygdom og død. Andre ældre har gennem livet generelt haft et fattigt/begrænset netværk og kan opleve et tiltagende behov, når helbredet svækkes og mulighederne svinder ind. For det andet øges risikoen for forringelse af funktionsevnen ved eksempelvis nedsat hørelse og syn, demens samt andre fysiske og psykiske sygdomme.

For nogle kan disse forandringer være svære, at håndtere, hvilket kan føre til isolation, indelukkethed eller et større indtag af alkohol ift. Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Qua funktionsnedsættelsen kan der opstå et savn af ”tid til hinanden” blandt ægtefælder, der ikke længere har de samme muligheder pga. den nedsatte funktionsevne. I forlængelse heraf kan frygten for at flytte på plejehjem være dominerende, fordi det kan være en beslutning, der er forbundet med angst for isolation og tab af kontrol over livet.

Ældre med minoritets- og flygtningebaggrund

Opfattelsen af det at være ældre varierer fra land til land. Studier viser, at en del personer med anden etnisk baggrund har tegn på alderdom tidligere end etniske danskere. Dette kan være en konsekvens af svære livsvilkår, hårdt fysisk arbejde, en voldsom flugthistorie, sygdom og traumer etc. Men samtidig kan det også skyldes forskellige kulturelle baggrunde og traditioners syn på og definition af alderdom. Derfor er det ikke unormalt at personer med anden etnisk baggrund opfatter sig selv som ældre omkring de 50 år.

Udover de generelle problematikker, som kan opstå i alderdommen, følger ofte endnu en række udfordringer for ældre med etnisk minoritetsbaggrund. De bliver ældre i et land eller kommer til et land, hvor de måske ikke kender til normerne omkring det at være ældre. Samtidig kan det billede, som den ældre har skabt omkring tilværelsen som pensionist, være forskellig fra alderdommen i Danmark. For eksempel kan den ældre være opvokset med en kultur, hvor det generelt er de voksne børns ansvar at tage sig af den ældre. Specielt i et land som Danmark, hvor begge køn almindeligvis arbejder 37 timer om ugen, kan det være svært at yde den pleje, som der ellers er tradition for i andre lande.

Manglende netværk og afsavn

Den ældre med minoritetsbaggrund kan opleve at være særligt sårbar i kraft af et manglende socialt netværk og en storfamilie i Danmark, som typisk ville være til stede i hjemlandet og sandsynligvis havde været behjælpelig med pleje og de sociale behov. Dette kan føre til, at de ældre føler sig isolerede også selvom de sjældent er fysisk alene. Det er oplevelsen af at være fremmed, ikke føle sig anerkendt eller genkendt i sociale sammenhænge, der kan fremkalde en følelse af ensomhed og isolation, hvilket kan give hjemve og afsavn. Her kan der opstå en drøm om at vende tilbage og leve sin alderdom i hjemlandet, men for de fleste bliver denne drøm ikke opfyldt.

Den ældre kan derfor føle sig splittet samt få en følelse af et manglende tilhørsforhold til begge lande – en følelse der kan blive forstærket, hvis den ældre besøger sit hjemland, fordi gensynet med hjemlandet kan bringe minder og følelser om fortid op. Denne forstærkede følelse af manglende rodfæste kan give en øget eftertænksomhed ift. hvilket land der føles størst tilknytning til og efterfølgende hvor den ældre helst vil tilbringe sin alderdom. Dette kan føles som et tab af kontrol over eget liv samt give bekymringer i forhold til ønsker og muligheder ved egen død og begravelse.

Redaktion 

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Litteratur

Dansk Flygtningehjælp (2012): ”At flytte fra et hjemland til et andet”. Evalueringsrapport, Asyl, repatriering og Au Pair Support.

Information (2001): ”Usikker alderdom for ældre indvandrere”. Information.dk: 18.07.2001

Kristensen, Marianne K. (2000): ”Kommunerne svigter ældre indvandrere”. Information.dk

Mûhlhausen, Berit (1999): ”Gammel i et fremmed land”; ”Myten om et netværk”; ”Fra Punjab til Vesterbro”; ”Århus som det gode eksempel”. Information, 1999-11-18. p. 6.

Yonus, Zenia Ab (2013): ”Ældre flygtninge i Danmark”. Notat udarbejdet for Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp, København.

Ældreforum (2013): Ældre med anden etnisk baggrund – viden og inspiration til indsats, tryk team Svendborg A/S, ISBN: 978-87-90651-72-5.
 

Sidst opdateret 4/9/2017