Arbejdsidentitet

Mange flygtninge har høj arbejdsidentitet, men føler det meget skamfuldt og tabubelagt, at de ikke er i stand til at leve op til egne og andres forventninger om at kunne forsørge sig selv og deres familie. Det tager også tid at erkende, at man har psykiske problemer, da det er endnu mere tabubelagt og skamfuldt end at modtage offentlige ydelser. Derfor fortæller mange ikke, at de har symptomer på PTSD og siger måske ligefrem ja til at arbejde, selvom de umiddelbart ikke er i stand til at arbejde.
 

Det sociale system er siden kommunalreformen i 2007 blevet opdelt i forskellige specialiserede forvaltningsenheder, hvilket besværliggør det tværsektorielle samarbejde, og i værste fald får overblikket til at forsvinde. Denne søjletænkning og specialisering rammer i særlig grad traumatiserede flygtninge, som er kendetegnede ved ikke have tillid til andre mennesker og ikke kunne overskue deres komplekse problemer. Bagsiden af opsplitningen er, at den enkelte flygtning sendes rundt i systemet til vurdering hos mange forskellige faglige enheder – ofte flere gange til speciallæger i psykiatri og arbejdsprøvninger i sager om fx afklaring af arbejdsevne i forbindelse med førtidspension.


Redaktion

OASIS

Sidst opdateret 19/9/2017