Uledsagede flygtningebørn

Uledsagede flygtningebørn, der kommer til Danmark uden familie, er foruden de traumatiske oplevelser, de måtte have været udsat for før eller under flugten, også præget af eksilstress i forhold til savn af familie og alle de praktiske forhold, de i en ung alder skal forholde sig til. Uden støtte fra deres nære står de over for først en kompliceret asylprocedure og dernæst, såfremt de får opholdstilladelse i Danmark, den store opgave at skulle finde deres ben i et nyt og fremmed samfund. Tilmed har børnene ofte en voldsom flugthistorie bag sig, som kan have varet i op til flere år, og det er ikke ualmindeligt, at de undervejs er blevet udsat for overgreb og udnyttet til tiggeri eller farligt arbejde for at skaffe penge til mad og til at betale menneskesmuglerne.

Symptomer og styrker

Flugten og de oplevelser, børnene har haft i deres hjemland, sætter selvsagt deres spor. Flere har symptomer på traumatisering, for eksempel udtalte søvnvanskeligheder. De savner deres forældre og søskende og gør sig mange bekymringer om deres ve og vel. Savnet og følelsen af ensomhed er ofte ganske overvældende og præger børnene dybt, og den manglende forbindelse til deres kultur og familiebaggrund kan gøre det særligt svært for dem at udvikle deres identitet og en sammenhængende livshistorie. Det bliver yderligere vanskeliggjort ved, at nogle af børnene i løbet af deres flugt- og asylproces har følt sig nødsaget til enten at undlade eller tilføje forhold om deres baggrund og flugthistorie, og den fortælling kan efterfølgende være svær at opretholde og leve med. Nogle oplever også, at det er et pres at leve op til de forestillinger, som de selv og deres familie har gjort sig om et liv i Vesten.

Alle de forhold gør, at UNHCR betegner de uledsagede flygtningebørn som en af de mest sårbare flygtningegrupper (Dickenson & Vangsbo 2012). Samtidig vidner det om en enorm styrke, at børnene på egen hånd har overlevet den lange flugt til Danmark. Tilsvarende oplever sagsbehandlere, at uledsagede flygtningebørn er meget målrettede og motiverede for at komme i gang med deres integration, herunder især at komme i gang med en uddannelse. Uledsagede flygtningebørn er altså på den ene side meget sårbare og på den anden side selvstændige og motiverede. Det stiller særlige krav til de professionelle, der møder netop den gruppe flygtninge.

Særlige behov og forhold

Børn og unge, der er flygtet hertil alene, har grundlæggende brug for det samme som børn, der er kommet sammen med deres forældre:

  • være i fysisk og psykisk sikkerhed  
  • tryghed og struktur i hverdagen

Fagpersoner som sagsbehandlere, lærere, pædagoger og kontaktpersoner, der er i kontakt med børnene, kan gøre meget for at give dem den sikkerhed og struktur, for eksempel ved at sikre en så overskuelig modtagelse som muligt med én tovholder, der har den primære kontakt med barnet.

I Ankestyrelsens rapport om modtagelsesarbejdet af uledsagede mindreårige i kommunerne, lægges der derudover op til:

  • At der tages hensyn til at modtage unge i grupper med hensyn til boligplacering, da det kan mindske de unges følelse af ensomhed og isolation.                
  • At der findes en midlertidig forældemyndighedsindehaver hurtigst muligt, da det giver tryghed for den unge, men også er nødvendigt for at få tilbud efter servicelovens regler om særlig støtte.
  • At man fra kommunal side er opmærksom på traumesymptomer, og at disse muligvis først viser sig et godt stykke tid efter den unges ankomst til kommunen, idet alt det praktiske den unge skal forholde sig til i starten kan overskygge alt andet

Redaktion

Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

Kilder og Litteratur

Traumatiserede flygtninge og socialt arbejde /,,
Hans Reitzels Forlag, 2013. - 176 sider,  (2. udgave)

Uledsagede mindreårige flygtninge - modtagelse og indsats i kommunerne
Ankestyrelsen, 2010. - 123 sider

Sidst opdateret 16/2/2016