Flygtningefamilien

I familier, hvor et eller flere familiemedlemmer er traumatiserede, er det psykiske overskud begrænset. Man taler ofte ikke om det, der er gået forud. Derfor hviler fortiden som en dyster hemmelighed over familemedlemmerne, og børnene fornemmer, at der er ting, man ikke taler om, og ting de ikke ved besked om. Den slags hemmeligheder skaber angst og fantasier, og ofte påtager børnene sig noget af skylden for de vanskeligheder som familien har. Forældrene er ofte overdrevent angste for, at børnene kommer noget til. Det kan fx være angst for, at barnet bliver sygt eller angst for at lade barnet bevæge sig uden for synsvidde.
Baggrunden for angsten kan forstås således: Som følge af forfølgelse og flugt er familien kraftigt reduceret, man må passe på dem der er tilbage, og tanken om yderligere tab er ubærlig.

Sekundær traumatisering

I nogle tilfælde medfører forældrenes traumer, at børnene bliver sekundært traumatiserede. Barnet kan være så præget af forældrenes dårlige psykiske helbred, at barnet udviser nogle af de samme symptomer som forældrene, ofte dog i mildere form. Det kan dreje sig om:

  • angst
  • muskelspændinger
  • mavesmerter.

Det kan resultere i reaktionsmønstre, hvor barnet enten bliver undvigende eller klæbende, og sker som en reaktion på, at traumatiserede forældre kan have problemer med at etablere følelsesmæssig tilknytning til deres børn, og dermed har svært ved at etablere den støtte og nærvær, som barnet har brug for.

Det er ikke kun fortiden, som for eksempel krigen i hjemlandet eller flugten, der præger flygtningefamiliens psykiske helbred i negativ retning. Livet i eksil spiller også en væsentlig rolle. Det kan være svært at etablere sig i Danmark og klare omstillingsprocessen til et liv  med nyt sprog, nye og ukendte omgangsformer – og for de der er udenfor arbejdsmarkedet – en meget lille indkomst. Det påvirker børnene, som kan få det svært med at deltage i livet  udenfor familien, hivs det skal ske på lige fod med danske kammerater. Fx koster fritidsaktiviteter penge, som familien måske ikke har. På den måde bliver børnenes muligheder forringet for at deltage i et socialt samvær med andre børn og voksne. Og det samvær, har børnene hårdt brug for. Manglende socialt netværk er kun en af de post-migrationsfaktorer, som kan påvirke flygtningefamiliers psykiske helbred. Andre faktorer er langvarig adskillelse fra den familie, som stadig findes i hjemlandet samt en oplevelse af diskrimination i det nye land. Social støtte i form af tætte relationer kan trække i en positiv retning og kan være med til at sikre barnet livsmod og modstandskraft.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge
Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri, Psykiatrisk Center Ballerup

Kilder og litteratur

Grete Svendsen, socialrådgiver

Arbejdets betydning for flygtninge med traumer og andre forhold der spiller ind på det psykiske helbred / Johansen, Adam. Dansk Flygtningehjælp, 2008

Flygtningebørn – virkningsfulde indsatser : forskningsregistrant for børn og unge med flygtningebaggrund. Dansk Flygtningehjælp, 2011

Trauma, exile and mental health in young refugees / Montgomery, Edith
Acta psychiatrica Scandinavica 124(supplement s 440), 1-46, 2011

Sidst opdateret 16/2/2016