10 gode råd til arbejdspladsen

Kollegerne kan også have glæde af informationerne her på siden. De er samlet i kort form i pjecen Til dig, der har en kollega med traumer

Her finder du en række råd til, hvordan du bedst muligt arbejder sammen med en person med traumer. Måske kan du bruge dem alle sammen, måske kan du kun bruge et enkelt eller et par stykker.

Informationerne udgør ikke en facitliste. Hvordan I på arbejdspladsen bedst kan tage hensyn til medarbejderen afhænger helt af, hvem han eller hun er.

Traumatisering kan komme forskelligt til udtryk fra person til person. Derfor er det vigtigt at finde ud af, hvordan du bedst muligt tager hensyn til præcis de skånebehov, medarbejderen kan have. Det gør du ved at spørge og være nysgerrig i forhold til, hvad det betyder for hende eller ham at have et traume.

  1. Tal med medarbejderen om særlige hensyn
  2. Informér øvrige medarbejdere om særlige hensyn
  3. Hjælp medarbejderen med at sætte grænser
  4. Lav en plan for oplæringsperioden
  5. Lav fleksible men tydelige aftaler
  6. Tal enkelt og forståeligt
  7. Giv grundig introduktion til det sociale fællesskab på arbejdspladsen
  8. Udpeg en kontaktperson
  9. Spørg hvis du undrer dig
  10. Giv anerkendelse og ros

1. Tal med medarbejderen om særlige hensyn

Medarbejderen er eksperten i sit eget liv og lever til dagligt med sine traumer. Hun eller han er den person, der har størst indsigt i sine evner og begrænsninger. Sørg for at anerkende det og spørg så om, hvordan vedkommende mener at kunne magte den pågældende arbejdsfunktion.

Når du taler med medarbejderen om traumet, så gør det med fokus på, hvordan vedkommende bedst kan klare arbejdsdagen.

Skriv særlige hensyn ned og planlæg arbejdsdagen sådan, at der kan tages hensyn til dem. Måske skal medarbejderen ikke være i et støjende miljø eller skal undgå lukkede rum, hvis det kan fremkalde angst eller andre reaktioner.

Vær ikke berøringsangst, men brug heller ikke lang tid på at diskutere traumet og begrænsninger.

Eksempler på særlige hensyn:

  • Undgå støjende miljøer
  • Undgå lukkede rum som kældre eller elevatorer
  • Undgå fysiske belastninger, for ikke at få smerter
  • Indret medarbejderens arbejdsplads og brug fysiske hjælpemidler, der kan afhjælpe eventuelle smerter
  • Spontane pauser, hvis angst eller smerte giver sig til kende
  • Pauser, hvis personen har svært ved at holde koncentrationen i længere tid ad gangen
  • Senere mødetider, hvis personen har svært ved at sove om natten

2. Informer øvrige medarbejdere om særlige hensyn

Med accept fra medarbejderen kan du fortælle de øvrige medarbejdere om de særlige hensyn, der skal tages til vedkommende. Hvis kollegaen er bange for pludselige bevægelser, kan det være nødvendigt at fortælle resten af personalet, at de skal være opmærksomme på eksempelvis ikke at prikke ham/hende på skulderen bagfra.

Ved at informere, undgår du også, at kollegerne bliver misundelige eller misforstår behovet for de særlige hensyn, der måske bevirker, at medarbejderen holder flere pauser, møder senere, arbejder færre timer, ikke må udføre tunge løft osv.

3. Hjælp medarbejderen med at sætte grænser

Som medarbejder ønsker man at give et godt indtryk af sin arbejdspræstation. Det kan betyde, at den nye medarbejder somme tider ikke får sagt fra over for opgaver, der kan fremprovokere angst, udmattelse og smerte.

Når I på arbejdspladsen er klar over, hvad de særlige hensyn er, er det jeres opgave at støtte medarbejderen til ikke at påtage sig disse opgaver. Hvis vedkommende for eksempel er angst for at komme i kælderen, så vær opmærksom på, at det ikke sker.

4. Lav en plan for oplæringsperioden

Personer med traumer kan have vanskeligt ved at forstå og huske mange meddelelser og nye indtryk. Derfor er det fornuftigt at introducere arbejdsopgaver og arbejdspladsen lidt ad gangen.

Lav en tydelig plan for oplæringsperioden, hvor blandt andet arbejdsopgaver og mødetider gøres klart. Planen kan skrives ned og vendes på et møde, for eksempel en gang om ugen i de første tre måneder. Mødet behøver ikke at tage lang tid. Ti minutter kan være tilstrækkeligt. På den måde kan nogle misforståelser måske undgås.

I processen er det også vigtigt at sætte klare mål og markere, når der er en positiv udvikling.

5. Lav fleksible, men tydelige aftaler

For at medarbejderen kan være til stede på fornuftig vis på arbejdspladsen, bør jeres aftaler være fleksible. Nogle gange opstår uforudsete behov, som gør, at en aftale ikke kan overholdes. Det kan også være, at kollegaen med tiden kan klare en arbejdsopgave, som vedkommende ellers var fritaget fra.

Uanset hvilke aftaler du laver med medarbejderen, så sørg så vidt mulig for at undgå usikkerhed om, hvad aftalen handler om.

Adskiller aftalen sig fra generelle aftaler med virksomhedens øvrige personale, så husk at informere personalet om det, så mistillid og misundelse undgås. Det gælder for eksempel, hvis medarbejderen har behov for at kunne holde spontane pauser.

6. Tal enkelt og forståeligt

Enkle og begrænsede meddelelser er den bedste måde at hjælpe medarbejderen med arbejdet, da han eller hun kan have nedsat evne til at huske, koncentrere sig og lære nyt. Ofte har medarbejderen også begrænsede danskkundskaber, som kan gøre det svært at forstå en besked.

Tal i et tydeligt og nemt forståeligt sprog, når du instruerer om arbejdsopgaver. Giv ikke for mange nye informationer samtidigt og vis eventuelt tingene frem for at beskrive dem. Vær desuden forsigtig med indforstået sprogbrug såsom ironi og sarkasme.

Når du laver aftaler eller generelt informerer, så vær sikker på, at den nye medarbejder har forstået og er enig. Understreg, at medarbejderen altid kan spørge, hvis han eller hun er i tvivl.

7. Giv grundig introduktion til det sociale fællesskab på arbejdspladsen

Traumer kan gøre det svært for medarbejderen at have tillid til andre mennesker. Derfor kan det tage længere tid, før medarbejderen finder sig til rette på arbejdspladsen end normalt. Oplys om dette til kollegerne, sådan at den nye medarbejder kan føle sig velkommen på arbejdspladsen, selvom vedkommende ikke er den hurtigste til at finde ind i det sociale fællesskab.

Vær ekstra grundig med at fortælle om sociale arrangementer og fællesskaber på arbejdspladsen. Du må gerne lægge et kærligt pres på den nye medarbejder for at deltage. Husk også at være opmærksom på, at medarbejderen deltager i faste pauser i løbet af dagen og især frokostpausen.

Fortæl eksempelvis om:

  • Uskrevne regler og omgangsformer. Eksempelvis at alle deltager i at spise onsdagssnegle eller at pausen kl. 10 helst skal overholdes.
  • Hvis arbejdspladsen har en grov, men kærlig omgangstone.
  • Om en lukket dør ind til kontoret betyder, at vedkommende ikke vil forstyrres, og at der skal bankes på, eller om arbejdspladsen omvendt har en åben-dørs-politik.

8. Udpeg en kontaktperson

For at medarbejderen finder sig godt til rette i virksomheden er det en god idé, at der udpeges en kontaktperson for vedkommende. Kontaktpersonen kan hjælpe med alle de kollegiale rutiner og normer. Samtidig kan kontaktpersonen stå til rådighed for at svare på spørgsmål. Her er det vigtigt at være åben overfor, at de samme spørgsmål kan blive stillet mange gange.

Det er en god idé med jævne mellemrum at afsætte 10-15 minutter i kalenderen, hvor kontaktpersonen og kollegaen mødes.

Funktionen som kontaktperson kan være udfordrende og er meget vigtig for det gode samarbejde med medarbejderen. Anerkend derfor kontaktpersonens indsats.

9. Spørg hvis du undrer dig

Generelt er det langt bedre at spørge om det, man er i tvivl om i forhold til den nye medarbejder, end at holde mund. Hvis man ikke spørger, om medarbejderen kan det ene eller det andet, kan det føre til misforstået hensynstagen, hvor hun eller han ikke anerkendes for at kunne løse en opgave, men snarere fritages fra den. På samme måde kan irritation over noget, medarbejderen gør, vokse, frem for at der findes en løsning.

Når du forsøger at løse en udfordring i samarbejde med medarbejderen, skal du selvfølgelig også tage hensyn til vedkommendes personlige grænser. Som tommelfingerregel bør jeres samtale om traumet kun finde sted, hvis det har betydning for løsningen af arbejdsopgaverne. Hvis medarbejderen siger fra over for at besvare arbejdsrelaterede spørgsmål om traumet, så forsøg så vidt muligt at respektere det.

Oplever du, at medarbejderen reagerer med angst, vrede eller tristhed, så husk, at reaktionerne ikke er farlige hverken for dig eller for medarbejderen. De fleste mennesker er glade for, at der bliver vist interesse for dem. Spørg derfor ind til, hvordan det går, og om du eventuelt kan gøre noget for hende/ham, hvis du oplever humørsvingningerne.

10. Giv anerkendelse og ros

Som langt de fleste på arbejdspladsen har medarbejderen brug for at få at vide, at vedkommende gør sit arbejde rigtigt og godt. Særligt den nye medarbejder, der i nogen henseende måske løser arbejdsopgaverne på en anden måde end resten af kollegerne, og hvor der kan gælde særlige hensyn til opgaveløsningen, har brug for et klap på skulderen. Den psykiske skrøbelighed hos medarbejderen kan gøre skulderklappet endnu mere vigtigt.

Vær opmærksom på medarbejderen og find muligheder for at rose løsningen af opgaven. Måske opdager du ligefrem, at vedkommende kan noget, der er ekstraordinært eller anderledes i forhold til de øvrige kolleger.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Sidst opdateret 12/2/2016